fríggjadagur 26. november 1993síða 18

Síða 18 Danskur lækni ávarar fóroyingar móti at brúka Nr 226 — 26 NOVEMBER 1993 danskar loysnir: Feroyska heilsuverkið kann ikki spara meira Det færøske Sundhedsvæsen kører aller nedskæringe r, d€? samme KonseKvEer fornuftige bespa Andersen, lækni Danmark var undangorvulandið á he? LjUNSKI CcKnin skel indenfor de Ý m i Da mark er nu haller efler i greinin ta r Né i Cr þv g) auður al ve heldur, al FØronNa førovingum al le idag på pumperne som følge af de te 4 ar r sundhedsvæsenet pc Yderligere nedskæringer kan fa de 1 grund af inge lande skrivar Jesper Brandt brúka Danmark sum fyri heilsuverkið her uokinum, er nú ein Ik eigur at setur fótur tí tann tíðin, tá saga blot” tl SPENNI Og FONNA at forða fyri, at heilsuverkið verður sker! meira og tekur hann fult undir við ynskinum hjá norðingum og suðuroyingum um at varðveita sjúkrahúsini har. Sjálvur hevur hann valt at kalla yvirskriftina til hesa grein “Skal der skæres yderligere ned pá det færøske sundhedsvæsen?” Og svar hansara er eitt avgjørt nei. Lesið meira um tað í greinini. Det færøske samfund be finder sig i en alvorlig øko- nomisk krise. At der skal spares, kan der næppe herske nogen tvivl om Spørgsmålet er bare på hvil ke af samfundets områder der skal spares. Det handler om priontering Siden 1989 er der allerede blevet iværksat betydelige besparelser inden! x færøske Sundhedsv Denne artikel har til for nål at belyse. hvilke k kvenser vderligere besna relser vil kunne få Formentlig pnmært med henblik på yderligere be sparelsesmuligheder hen vendte Det færøske Lands styre sig på et udspunkt 1992 ul Det danske Sund hedsministenum med hen blik på medvirken ved en gennemgang af sundheds væsenet på Færøerne, dets organisation og opgave struktur. På ct møde i Sund hedsministenet d. 26. janu ar 1993 blev der, med delta gelse af færøske og danske sundhedsmyndigheder, nedsat en rådgivningsgrup pe, som skulle udarbejde en rapport om Det færøske Sundhedsvæsen. Af indled ningen ul denne rapport, som udkom í midten af ok ober 1993, fremgår det, at en af forudsætningerne for rapporten var, at der på Fær øerne fortsat skulle være 3 sygehuse med en lægelig forsvarlig bemanding Model A På baggrund af denne for udsætning var det med no gen forbløffelse, at man måtte konstatere, at rappor- tens foreslåede »Model A« for det fremtidige færøske sundhedsvæsen er ensbety - dende med en nedbarbering af ge 2 små sygehuse i Klaksvík og på Suðuroy en sådan grad, at intet mennes- ke med respekt for ordets almindelige definition ville kunne forsvare at kalde det som > Model A« lader tilba fodel KONSsekvenser for vet !ær øske Sundhecsvæsen og at ovennævnte rapports hele indhold í kommende art i en rapport om »Rapporten«. som er under udarbejdelse, kunne det væ re interessant at belyse, om det overhovedet er forsvar ligt med yderligere bespa indenfor sundheds sektoren. Í den forbindels melder sig spørgsmålet Hvor dyrt er Det færøsk« Sundhedsvæsen i forhold til sundhedsvæsenet í andre lande pá samme udviklings niveau, og specielt í forhold kicr og relser J 2566 ret —n... pi ul de øvrige nordiske lan- de? Nedenstående giver et overblik. Hvat rinda lond til heilsuverkið! Det ses, at udgifteme ul undhedsvæsenet pr. ind bygger er næsten dobbelt så diagram øe í Sverige og Island og nere end halvanden gang så ØK trinland og Norge om pá ÆTØKTTK if nordiske lande ligger såk des kun Danmark på samme idgiftsniveau som Færøer ne, men dog stadig noget højere. Andre vesteuro peiske lande med velri nommerede sundhedsvæ Frankrig og Tyskland bruger ogsá næs wner Ssom ten dobbelt så mange peng« på sundhedsvæsenet pí indbygger som Færøerne mens England, hvi hedsvæsen er berygtet for at være håbløst forældet og kaousk ligger på samme ud giftsniveau som Danmark USA, som i øjeblikket er sund Få r * P , i KØDE foregangsland for næsten al lægevidenskabelig fors kning og indførelse af nye undersøgelses- og behand lingsmetoder, bruger mere end 3 gange så mange pen re på sundhedsvæsenet pr ndby gger som Færøerne På møderne i Torshavn og Klaksvík í forbindelse med Rådgivningsgruppens fremlægning af sin rappor y nyliøo runte Raprx isvarlige, dk Sundhed Varder at det under udarbe;delser af Rapporten havde været Rådgivningsgruppens ud gangspunkt, at det færøske Sundhedsvæsen skulle ha ve samme kvalitative nive au, som sundhedsvæsenet partementchet ministenet Jørgen de øvrige nordiske lande Sparing og effektivitetur Antager man, at der ved ind førelse af Rádgivnings gruppens »Model A« virke lig skulle være de i Rappor ten påståede 30-40 mi6. kr Tidindabladid Jesper Brandi Andersen hevur arbeitt á Klaksvíkar Yjukrahusi, men er nú á senirais úkrahúsinum I Næstved yderligere at spare pá Det færøske sundhedsvæsen om året, er det, Jørgen Var- der siger altsá, at Det fær øske Sundhedsvæsen skulle kunne opretholde samme kvalitative niveau som det svenske, norske, finske og islandske for halvt så mange penge, eller sagt med andre ord skulle kunne drives dob belt så effektivt. Tanken er smuk, men illusorisk. Spe cielt da når man tager Færø nes geografiske, klimaus ke og befolkningsmæssige forhold í Detragtning jørgen V arders eget land Danmar, der i Rapporter ver brugt flittigt foregangsland Færger t på, at det koster at spare. Det lansk Sundhedsvæsen har p gennem 80'erne, ligele des som konsekvens af øko nomisk krise i landet, været genstand for gennemgrib ende besparelser og først de sidste par år, hvor landets økonomi af andre grunde har rettet sig noget op, er tømmermændene for alvor begyndt at give sig ul kende indenfor Sundhedsvæsenet Danmark aftarlaga Í primærsektoren har der været næsten kaos på vagt- lægeområdet, hvor fortrav- lede og stressede vagtlæger løber fra patient til patient ude af stand ul at udføre de- res arbejde på forsvarlig vis Resultatet har været et væld af fejlbehandlinger og kla- Mange alvorligt syge patienter har måttet vente i umevis, før vagtlæ- gen kom, og der er i den for- bindelse beskrævet adskil- lige dødsanfald, herunder flere blandt børn, som kun- ne være undgået, hvis be- sparelserne var sket med omtanke. I København har det været hverdagskost, at syge mennesker har måttet gesagtr. ringe ul 3-4 forskellige vagtlæger, før der var en, der dukkede op. Indenfor hospitalssektoren har føl- gerne af besparelserne væ ret endnu mere katastrofale. Ventelisterne ul livsvigtige operationer (f. eks. udskift- ning af hjertets kranspulså rer) har vist en næsten ek splosiv vækst, og også her lår patienterne nu at dø, in den de kommer under be andling. Som en konse kvens heraf har betolknin en udøvet et sugende pres á poltukKerne lor at tå den latacceptere, at det oftent 1ge DELICT, FOT al »ventelis coperauonerne« kan udlø på private hospitaler danmark celler í udlandet ververænde Sverige og Tyskland, hvor man ikke har sparet lige så ukritisk på sygehusvæsenet og derfor heller ikke kender til de belægningsproble mer som i Danmark (og på Færøerne). samme Menniskju vorðin handilsvøra Også de prioriteringsregler der ligger til grund for, hvil- ke patienter man i det hele taget vælger at behandle, er blevet betydeligt indskær- pet. Mange patienter, som nan for 10 år siden ville ha- ve behandlet uden at blinke, bliver nu sorteret fra, fordi behandlingen er for dyr i forhold til, hvad samfundet vil kunne forvente at få ud af at bekoste behandlingen Mennesker er blevet en handelsvare. I lande som Sverige Tyskland og Frankrig har man prioriteret højt, at en patent bliver fulgt af den samme læge fra indlæggel- se til udskrivning, hvilket har betydelige gevinster for både patient og læge. Og mm se TILL" i