fríggjadagur 26. november 1993síða 19

— | Tíðindablaðið her tænkes både på mennes kelige, behandlingsmæssi- ge og uddannelsesmæssige gevinster I Danmark har de omfat tende afspadseringsregler, som er et led i besparelserne på sundhedsvæsenets løn- udgifter, afstedkommet, at en given patient kun undta- gelsesvis bliver set af den samme læge mere end 1 gang (der ses her bortfra de små sygehuse, som man til gengæld i stigende omfang vælger atnedlægge). Resul- tatet er, at patienterne bliver utrygge, behandlingskvali- teten forringes (patienten ses hele tiden af nye læger, som ikke kender patientens hidtidige forløb og behand- ling godt nok) og lægerne mister den kontunuitet i et behandlingsforløb, = som skal give dem de erfaringer, der skal danne grundlaget for deres fortsatte virke som læge. Bera ótta fyri støduni í Danmark Det sidste nye skud på stammen i den forbindelse er, at en gruppe overlæger fra forskellige steder i Dan- mark er gået samen om at indsende en betænkning til Sundhedsstyrelsen, hvor de udtrykker deres bekym- ring over de unge danske ki- rurgiske lægers dårlige fag- lige niveau, som overlæger- ne mener er forårsaget af de føromtalte afspadserings- regler, som gør, at de unge kirurger er så få dage på operationsgangen om må- neden, at de ikke får mulig - hed for at opbygge den for- nødne — operationsrutine. Føroyska heilsuverkid virkar væl i dag. Tad kann ikki gerast meira effektivt vid enn fleiri sparingum. Og skal Som det er nu, må overla gerne selv udføre alle de komplicerede operationer, men hvordan skal det blive i fremuden, når overlægerne er gået på pension, spørger de selv. At Det danske Sundheds væsen også halter efter lan de som Sverige, Tyskland og Frankrig, hvad lægevi denskabelig forskning an går, fremgår af, at når der skal indføres nye behand lingsformer (f. eks. hjerte- og lever-transplantationer) må man hava eksperthjælp fra disse og andre lande, hvor de nye behandlings metoder for længst er ind ført. Livlaldurin i Dan- mark lækkar Endelig skal nævnes, at middellevetuiden í Danmark inden for det sidste årti ikke har fulgt den samme opad gående kurve som i de øvri ge nordiske lande, men har haft en stagnerende ten dens. Dette er mest udtalt for mændene, hvor der en dog har været penoder med fald i middelleveuden for første gang i dette århundre de. Disse forhold skal dog nok også forklares udfra danskernes dårlige livsva- ner, f. eks. ryger danskerne mere end befolkningerne i de øvrige nordiske lande, hvilket så igen kan tages som udtryk for, at det fore- byggende sundhedsarbejde heller ikke har været godt nok i Danmark. I Sverige, hvor man har ofret store summer på forebyggende sundhedsarbejde, herunder massive antirygekampag- ner, har man således set det største fald i antallet af ry- gere og den største stigning i middellevetden bland nordiske lande idag Norge, det af de nordiske lande, der har den laveste sygelighed målt på antal sengedage på somatske (ikke psykiatriske) sygehu safdelinger pr. 1000 ind byggere pr. år. Pengene til forebyggende sundhedsar bejde har været givet godt ud Island kommer ind på en 3. plads, hvad angår lav sy gelighed, og ligger endda væsentlig lavere end Dan mark. Det er også Sverige Norge og Island, der har den høste middellevetuud 1 Nor den, og her er springet ned ul Danmark ligeledes stort (2 år for mænd, 3 år for kvinder op ul Norge på 3 pladsen) Det er således be mærkelsesværdigt men langt fra overraskende, at de 3 lande í Norden, der bruger flest penge pr. ind bygger på sundhedsvæse net, samtidig er de 3 lande, der har den laveste sygelig hed og dødelighed. Oplys ningerne er hentet fra »Sta ususk Tiårsoversigt 1993«, udgivet af Danmarks Statis uk og fra >Helsestausuk for de nordiske lande 1991«, udgivet af »Nordisk Medi cinalstatistisk Komité (NOMESKO), 1993 Sverige er Á ry » med Ok sammen med Danmark Ikki longur undangonguland Som konklusion pá alt dette må siges, at den ud, hvor danmark kunne agere fore- gangsland på sundhedsom - rádet er en saga blot. Det har kostet at spare, og det vil det også komme ul på Færøer- ne. At påstå noget andet, vil være at forsøge at stikke blår i øjnene på de færøske sparast meira so verður vandi fyri dygdini heldur danski læknin politiker g den Lærøsk betolkni Det store spørgsmå tenor FT DTI sig i sknvende stund over vejende ul befolkningen på Nordøerne og på Suderø for det bliver dem, der med Rådgivningsgruppens »Model A« foreløbig kom mer ul at betale hele pnsen Er man villig ul det? Eller er man rede ul at kæmpe for de 2 små sygehuses bevarelse Den store interesse, som be folkningerne på Nordøerne og på Suderø viste 1 forbin delse med Rådgivnings gruppens besøg på Færøer ne, tyder heldigvis på det sidste. Man har længe for nemmet et ønske fra højere poliusk side om total ned i Rådgivningsgruppens Raf port, som i kraft af sine bx tydelige fejl og mangler (disse vil som nævnt blive taget op1 senere arukler og í ovennævnte rapport om Rapporten) bærer præg af at være ct dårligt og useriøst stykke besullingsarbejde, synes at være et vigugt led i bestræbelserne på at gen nemføre nedluknin ger. Når man, som det er til fældet på Færøerne idag, er henvist ul at skulle pnonte re, indenfor hvilke af sam fundets områder, der skal spares, må det være almin delig sund fornuft, at det område, nemlig sundheds væsenet, der vedrører folks liv og helbred, kommer til at stå nederst på prioriterings listen. At dette ikke var til fældet, da der skulle spares i Danmark, har den danske befolkning nu, som rede- gjort for i denne artikel, fået disse Spørgsmålet retter Gera nú nýggja frágreiðing um heilsuverkið Tveir læknar, ein før oyskur og ein danskur hava nú av sínum eim ungum ukið stig ul at gera eina nyggja frå greiðing um førovska heilsuverkið. Hon er sum so eitt aftursvar ul seimastu frágreiðingina vrið 1 sum landsst lanska heil > 2 sumálaráðið " lov at bøde for Lad os ikke håbe, at Det færøske I ands styre begår samme fejlta gelse Føroyska hellsuverklå kann ikki spara meira Det færøske Sundhedsvæ sen kører allerede idag på pumperne som følge af de nedskæringer, der er sket indenfor de sidste 4 år. Ind ul nu har man i kraft af en øget effekuvitet formået at opretholde et nogenlunde forsvarligt kvalitativt nive- au, men erfaringerne fra an dre lande, heriblandt Dan mar, viser, at man skal være mere end almindelig opu- mist for at tro at effekuvite- ten kan øges meget mere Også den har en øvre tær- skel, som Det færøske Sundhedsvæsen formentlig allerede har nået. Yderlige re nedskæringer má forven tes at få de samme konse kvenser, som beskrevet her for Danmark og det, der er værre. Og når krisen pá Fæ røerne en dag er overstået thi ingen krise var vigt Í man som i Danmark I | i Næstved | Danski læknin, sum | hevur arbeitt á Klaks | vikar Sjúkrahúsi, var | við á fundinum í Havn herfyri, tá nyggja frá greiðingin um heilsu rkið varð ul viðgerð ar i hexði ymsar 5 k ar á fund 5 vu ? at , i ” an 5 na Hlað lag I i í ti K hansårå jan — terligt komme ul at fortryde mange af de nedskæringer man har gjort, så som en nedlukning af de 2 små sygehuse eynt Det ville være uretfærdigt at påstå, at det er Det færøs ke Sundhedsvæsen, der har bragt landet ud í dets hidtul værste økonomiske knse Så meget desto mere katas trofalt, hvis Sundhedsvæ senct nu bliver gjort ul en af hovedbetalerne, når gælden skal afvikles. For mig at sc kan svaret på denne arukels oversknft kun blive et klar nej. Men der skal folkelig opbakning ul for at kunne fastholde dette nej. Jesper Brandt Andersen, læge Gynækologisk Føde - afdeling Centralsygehuset i Næstved Tidl. læge ved Klaksvik Sygehus Keypmannahavn 2 verilsis møblerad it mør. frå 1 des Uð t UV TIf. 038 34 33 99 Yamaha RD 400 í góðum standi til sølu TIf. 48775