fríggjadagur 3. desember 1993síða 19

Nr. 231 Tidindabladid CS" 3 DESEMBER 1993 Síða 19 AE 5 BE SE (Á St Poul Nyru Rasmussen, forsætisráðharri á fólkatingi: -Vit ætla okkum ikki at ' Spenna trygdarnet undir alt føroyska samfelagið -Tað finst ein ríkisfelagsskapur, og tann stuðulin, sum stjórnin letur til Fóroya, skal halda seg innan fyri karmarnar á hesum ríkisfelagsskapi. Men tað er stóðan hjá tí donsku stjórnint, at Ríkisfelagsskapurin ikki skal líða undir nøkrum rr IT stora Sum anhanginum - fyribils figgjarligum trupulleikum i Førovum segði Poul Nyrup Rasmussen, forsætisráðharri m.a. tá hann tók orðið á fólkatingi í gjár í sambandi við umrødu av stóðuni í Førovum Hann vísti tó á, at danir eiga at kenna seg ríkari sum menniskju at kunna hjálpa fóroyingum. Statsminister Poul Ny- rups besvarelse af fore- spørgselnr.F2, 1993-94 til statsministeren vedrg- rende Færøerne Folketinget,den 2. decem- ber 1993. »Hvilke oplysninger kan re- geringen give om den acce- lerende økonomiske krise på Færøerne samt om, hvil ke yderligere forpliktelser det danske samfund, her- under skatteyderne, offent- lige og private långivere og finansieringsinstitutter, kan forvente at skulle påtage sig - og hvad har regeringen påtænkt i den anledning?« Det er nu et år siden, det Fol- ketinget første gang vedtog at yde en ekstraordinær støtte til det færøske sam- fund. Baggrunden var den dybe økonomiske krise på øerne. I takt med behovet for fortsat støtte er interessen for Færøerne vokset. Des værre har den store interes- se ikke hindret, at en række misforståelser fortsat præ- ger debatten. Dette gælder både på Færøerne og i Dan- mark. Efter min mening er det meget vigtigt, at debatten her i dag kan bidrage til at skabe en større klarhed og viden om de faktiske for- hold. Det må være i alles in- teresse, at vurderingerne baseres på den størst mulige indsigt og forståelse. Ønsket om indsigt og konstruktive løsninger led- te også ul, at regeringen i april nedsatte det såkaldte »Udvalg vedrørende geno- pretning af den færøske økonomi«, hvis rapport — i lighed med beretningen fra Det rådgivende udvalg — er sendt ul Folkeunget Som supplement ul min redegørelse 1 dag kan jeg derfor henvise ul disse, me get informauve rapporter I denne redegørelse, vil kg først opsummere, hvad det egentlig er for en form for støue, den danske stat gennem det seneste år har ydet ul Færøerne Jeg vil herefter komme ind på, hvilken betydning støtten har haft og slutter med en beskrivelse af situa tionen på Færøerne, de øko nomiske udsigter samt be hovet for støtte fremover Jeg agter ikke i min rede gørelse at gå ind i en diskus- sion omkring en fordeling af skyld i forbindelse med den færøske krise. En sådan diskussion er ikke frugtbar, og det vigtigste må være at skabe den nødvendige ro til at få løst problemerne Samtidig vil jeg stærkt advare mod den form for mytedannelser, som her og der dukker op. At angribe budbringeren fremfor at in teressere sig for årsagerne ul problemerne ikke blot af leder debatten, men virker også direkte kontra-pro- duktivt overfor forsøgene på at løse problemerne. Den danske støtte har ale - ne haft ul formål at stabili- sere den færøske økonomi og bidrage til, at landsstyret får bedre muligheder for at gennemføre den nødvendi- ge politik. Den danske støt - te er et resultat af henven- delser fra det færøske lands- styre. Diskussionen i dag vil gi- vet vise, at der er forskellige opfattelser af hvilke betin- gelser, der bør ledsage støt- ten. Dette er rimeligvis en diskussion værd, men det må ikke overskygge det centrale, nemlig at der ck sisterer et Rigsfællesskat og at den støtte yder ul Færøerne, er en støtte inden for dette fæl som rf nngen ranmer. Det er den danske regerings opfat at Rigsfællesskabet ikke skal lide under nogle 1 den store sammenhæng midlerudige — økonmiske problemer på Færøerne lesskabs telse, 1. Den danske støtte Vedrørende den danske støtte. Lad mig her starte med at slå fast Støtten fra den danske stat er alene givet i form af lån, som den danske rege ning har ydet det færøske landsstyre Lånene ydes ul en rente, der svarer ul den rente, som den danske stat selv skal be - tale for nye lån. Dette inde bærer, at den danske stat ikke belastes af renteudigf ter í forbindelse med lån givningen Herudover har den danske regering stillet en række krav ul ændringer i lands styrets økonomiske politik Disse krav er på nuværende udspunkt opfyldt meget langt hen ad vejen. Ide aftaler, som er indgået mellem regeringen og landsstyret før den 12. okto- ber i år, forpligtede lands- styret sig ul at tage en række initiativer. Med gennemfø- relsen af de forslag, som landsstyret har fremlagt i lagtinget i oktober, vil landsstyret have opfyldt disse forpligtelser. Lands- styret blev herudover — ved aftalen af 12. oktøber 1993 bl.a. forpligtet til at foreta- ge budgetforbedringer på 250 mill. kr I denne forbindelse har jeg iøvrigt med ulfredshed ter i hur kr ir MU 4 , På i get med henblik på a ic al Al k LOD Landsstyr i i iftak lgåelse í lagt en række lovforslag alt 14) for lagtinget med henblik på at følge « indholdet í aftalen Vedrørende af imdgåede aftaler kan jeg li på opfyldelsk } øvrigt henvise ul den lø bende onentenng, der er g Folkeungets Politisk Økonomiske Udvalg Med hensyn ul størrelsen af den kontante støtte kan jeg oplyse følgende Efter Folkeungets ulslut ning ul et statslån ul Færø ernes landsstyre på 1,3 mia kr. i sidste måned, andrager de samlede statslån ul landsstyret siden oktober 1992 nu 3,15 mia. kr Herudover har den danske stat ulkendegivet at ville re finansiere landsstyrets ud landsgæld (inkl. gælden til Danmark) i den takt den for falder. Efter nærmere aftal mellem regeringen og landsstyret kan der ske er omlægning af udlandslánc ne, sáfremt dette vil mind ske rentebyrden for lands styret eller forlænge løbeti den. Som det er bekendt, har der været tale om en lang proces med mange beslut ninger. Der har derfor også været mange muligheder for misforståelser. To ting står imidlertid klart: For det første ydes stats- lånene som genudlån ul den rente som staten selv betaler for at låne. Færøerne udnyt- ter således blot den danske stats gode kreditværdighed Det bliver de danske skatte - ydere ikke fattigere af. Om vel 7 1 + Pr | noget, så har vi vel grund ul at føle os ngere — som men nesker For det andet skal lånene tilbagebetales. Aftaler om tilbagebetaling vil bl.a. ind gå i de årlige forhandlinger der fremover skal finde sted omkring fastsættelsen af det løbende bloktilskud Dette var den helt kontan te støtte Som en sideløbende assi tance har der herudover væ ret nedsat flere ekspertud valg, som er kommet med vurderinger på en række centrale områder, hvor ny« initauver kan skabe et be dre grundlag for den frem udige økonomiske udvik ling på Færøerne. Først og fremmest ulsigtes, at Færø erne kan opnå en større er hvervsmæssig — indtjening end ulfældet er i dag Disse ckspertudvalg har analyseret forholdene í fis kenet, forarbejdningsin dustnen, sundhedsvæsenet samt mulighederne í den generelle økonomiske poli uk. Dette arbejde har resul teret í en række forslag, der på kon og lang sigt kan for bedre den færøske økono- mi Efter eksperternes me ning vil det, selv med de nu- rip r h BÆT Á úr m hveri øvum AF á A á ær KÁ enn r alla arta tør á værende dystre udsigter for fiskenet, være muligt Færøernes u 4 Fe nedbringe 4 landsgæ)l d d kd allerede på kor sigt De kommende års økono miske beungelser på Færø eme vil eg komme ulbagt 2 Betydningen af støtien Det er í sagens natur svært for ikke a adsiggør | att tal, á konkret Job ent hvilk Þa UML har ft : færøske unt i k ICIUKK lleruð ikke, á af den danske nok sá klare tekter hjælp er Den nuværende økono miske situation på Færøer ne er så dårlig, at dette umiddelbart: kunne give indtryk af, at støtten ikke har hjulpet. Det er måsk« grunden ul, at man ind imel lem hører den påstand, ai den danske støtte ikke er kommet den enkelte færing ul gode. Et sådan udsagn beror imidlerud på en misforståelse Støtten er kommet der enkelte færing ul gode Misforståelsen skyide den stor