mikudagur 5. januar 1994síða 10

Síða 10 Nr. 2—5. JANUAR 1994 Tidindabladid [ sosíalurin ] iórt ímóti midsavnan: "Tr rrv. lækni á Klaksvíkar Sjúkrahúsi av esper Brandt. Tryggleikin hjá sjúklinginum fyrst og fremst Miðsavnan av fóroyska sjúkrahúsverkinum fer at hava sera óhepnar fylgjur fyri tryggleikan hjá fólkinum, og eingin trygd er fyri, at hon fer at spara nakað ella betra um dygdina heldur Jesper Brandt Andersen, lækni á sjúkrahúsinum í Næstved. Hann hevur eitt skifti arbeitt á Klaksvíkar Sjúkrahúsi og hevur verið sera virkin í orðaskifitnum um framtíðar bygnaðin hjá fóroyska sjúkrahúsverkinum. Saman við Jákup Petersen, yvirlækna á Klaksvíkar Sjúkrahúsi er hann í ferð við at gera eina frágreiðing um sjúkrahúsverkið í Føroyum. Henda frágreiðing skal lutvíst vera eitt svar til frágreiðingina hjá donsk-fóroysku serfróðinganeyndini. Centralisering af sygehus- væsenet pá Færøerne vil komme til at gå afgørende ud over befolkningens tryg- hed og er ingen garanti for økonomiske — besparelser = eller øget kvalitet. % Det viser erfaringerne fra et dansk amt, Storstrøms BAmt, hvor man har centrali- - seret efter en model, der til åforveksling ligner den „Model Ax, som netop er blevet foreslået for Det fu fremtidige færøske Sund- æsen af »Rådgivn- ingsgruppen vedrørende Sundhedsvæsenet på Fær- perne«. #8) Færingerne er idag trygge ved deres sygehusvæsen, 4 er velfungerende og overordentligt billigt. En udbygning af sygehus- væsenet på Færøerne, som det er idag, forekommer derfor langt mere hensigts- mæssigt og fornuftigt en den totale omlægning, som foreslås i »Model A«. I Storstrøms Amt påbe- gyndte man i 1989 en cen- tralisering af sygehusvæs- enet med henblik på øko- nomiske besparelser og nedbringelse af sygehus- enes ventelister. De væ- sentligste æendringer kom i begyndelsen af 1993 med den såkaldte »Sundheds- pakke«. Resultatet af cen- traliseringen blev øgede udgifter, øgede ventelister og en utryg og utilfreds befolkning. Flere af de ansvarlige politikere har nu offentligt tilkendegivet, at 2-cifrede millionbeløb er blevet flyttet fra de små til de store sygehuse uden nogen positiv effekt. Amt- ets politikere har nu efter stigende pres fra befolkn- ingen taget konsekvensen af den forfejlede sundheds- politik og indgået en polit- isk aftale, der sikrer en til- bagevenden til det »gamle« decentraliserede sygehus- væsen. Denne manøvre fra decentralisering til centrali- sering og tilbage til decen- tralisering skønnes i følge politikernes egne beregn- inger at komme til at koste amtet et 3-cifret millionbe- løb. Indtil 1989 havde man i Storstrøms Amtet sygehus- væsen, som var billigt og velfungerende og som borgerne var trygge ved. Sygehusene og sygehus- funktionerne var fordelt på en sådan måde, at enhver borger uanset bopæl havde mindren end 1/2 time til be- handling på sygehus i akutte situationer. Man havd 2 centralsygehuse (med almene og specialiser- ede funktioner) i hhv. Næst- ved og Nykøbing Falster og tre 4-delte sygehuse (medi- cinsk afd., kirurgisk afd., narkoseafd. og røntgenafd., speciallægedøgndækning indenfor samme områder og fuldt døgnvaktbered- skab)i hhv. Fakse, Nakskov og Maribo. I Stege var der et blandet sygehus. I Fakse, Nakskov og Stege var der tillige fødsler. I háb om at opnå økonom- iske besparelser pábe- gyndte Amtsrådet i 1989 en centralisering af sygehus- væsenet i Storstrøms Amt. Første træk bestod i en nedlægning af sygehusene i Fakse, Nakskov og Siege som fødesteder og en cen- tralisering af amtets fødsler til de 2 centralsygehuse. Samtidig omdannede man sygehuset i Maribo fra 4- delt sygehus til langtids- medicinsk afdeling under centralsygehuset i Nykøb- ing Falster. Ændringerne mødte stor modstand í befolkningen og blandt et mindretal af amt- ets politikere, idet man anså såvel Maribo Sygehus som fødestederne på de 3 små sygehuse som velfunger- ende og bidragende til lokalbefolkningernes tryg- hed og gode sundheds- mæssige service. Mange kvinder foretrak at føde lokalt, tæt på familien og det nære miljø og mange var utrygge ved den lange transport de fødende kvind- er måtte ud på i akutte situa- toner (15000 mennesker i Nakskov har 65 kvm til sygehuset i Nykøbing Falst- er). Det fremgår af Amts- rådets målsætninger for ændringerne, at det primære mål var økonomiske be- sparelser. Men ved en genn- emgang af årsregnskaberne for Storstrøms Amt for peri- oden fra 1988-92 fremgår det at man ikke har sparet en krone, hverken på de saml- . Jesper Brandt Andersen, fyrrverandi lækni å Klaksvikar Sjúkrahúsi ede udgifter til sygehus- væsenet eller pá den konto, der hedder >Svangerskabs- hygiejne og Fødselshjælp«. (Begge udgifter er steget svarende til inflationsrat- en). Til gengæld gjorde man en stor del af befolkningen udtryg. Andet træk af centrali- seringen af sygehusvæsenet i Storstrøms Amt blev ved- taget i september 1992 og blev en realitet fra 1. januar 1993 med den såkaldte »Sundhedspakke«. Af »Sundhedspakken« frem- går det, at den havde 2 pri- mære mål: 1) Økonomiske besparelser (17 mio kr. i 1993, 34 mio kr. i 1994 og flg. år). 2)Nedbringelse af sygehus- enes ventelister. Den væsentligste ændr- ing indeholdt i »Sundheds- pakken« blev gennemført i perioden 1/4-1/6 1993 og bestod í omdannelsen af sygehusene í Fakse og Nak- skov fra 4-delte til blandede (samlet medicinsk/kirurg- isk afd., ingen narkose- eller røntgenafd. og ingen speciallægedøgndækning i de 2 sidstnævtne specialer). Begge sygehuse fik lukkede skadestuer (al henvendelse skal ske via kommune- læge), mensden døgndækk- ende akutte modtagefunk- tion opretholdtes. Sengetallet på Fakse Sygehus forblev uændret 62, mens sengetallet på Nakskov Sygehus reducer- edes fra 101 til 76. (Her- udover var sengetallet på langtidsmedicinsk afd. i Maribo blevet nedsat fra 80 til 60 d. 1/1 1993). I Fakse blev lægestaben mere end halveret (fra 28 — som