fríggjadagur 7. januar 1994síða 17

Tíðindablaðið Nr. 4-7. JANUAR 1994 Síða 17 det for mange være svært i denne forbindelse at kunne skelne mellem er- hverv og fritidsaktivitet- er. Egentlige lystbåde finder du kun í Tórshavn. 5. Så er vi nået til den femte og sidste af de grupper, som blev anført i indledningen. Det er de danske kreditforeninger og de danske banker. Her kan man næppe tale om nogen form for eufori, snarere en kølig, profit- beregning. I slutningen af 70'erne havde invester- ingseuforien eller profit- euforien i store dele af det politisk-erhvervs- mæssigt-administrative kompleks nået så store højder, at der var behov for yderligere kapital. Denne kapital blev hentet i danske kreditforeninger fra 1978 og fra danske banker. Disse lån skabte samm- en med det bloktilskud på flere hundrede millioner årligt fra den danske stat til Færøerne en meget stor pengerigelighed, som der ikke var nogen produktionsbaggrund for. Pengerigeligheden førte til et pres på lønniveauet og til et noget stigende forbrug. Nu kunne fær- inger også på det punkt føle sig som rigtige vest- europæere, euforien havde bredt sig til for- brugerne. Udbygningen af infra- strukturen fik de smarte forretningsfolk i Tórs- havn til at drømme om at fordoble kundeunderlaget for byens forretningsliv. Der er blevet investeret i nye handelsbygninger i Tórshavn. Danske kredit- foreninger har ydet de første lån, resten, den risikovillige kapital, måtte de færøske banker lægge ryg til. Da bank- tilsynet forlangte hundreder af millioner hensat til mulige tab på disse forretningsejen- domme i Tórshavn, måtte begge de færøske banker give op. Nu har det fær- øske landsstyre på et år fire gange måttet bede den danske regering om hjælp. De millionlån, som er ydet, har det fær- øske folkevid straks kaldt for »boomerangpenge«, fordi langt de fleste af pengene straks er gået retur til danske banker. Og endnu en privat investering, her den danske banker (de danske banker og Den Danske Bank), er forvandlet fra privat til offentlig fæld, som de færøske skatteydere skal afbetale uden at have havt andel i investeringerne og uden at have fået nogen gavn af investeringerne. En del af kapitalim- porten i 80'erne er kun blevet brugt til skatte- tænkning, eller til spekulation i forskellen mellem den færøske og den danske rentebeskatn- ing. Samtidig har smarte profitjægere evnet at gøre smarte forretninger over for de ny forbrugere, som i deres euforiske stemn- ing ikke drømte om at møde smarte profit- jægere. Konsekvenserne af dette utrolig euforiske investeringsboom og denne spekulationsbølge er stadig uoverskuelig. Mest overskuelig er den nok for den femte grupp- es vedkommende. De danske banker har forstå- et at komme ud af even- tyret og at overføre gælden til en færøske skatteyder. Det siges i Tórshavn, at den danske bank, som bedst kendte de færøske forhold, for- stod at skaffe sig "lands- kassegaranti' på mange af sine lån. Kreditforening- erne skal, efter finans- ministerens erklæring om at staten ikke vil blande sig i de færøske komm- uners gæld, selv sørge for at få deres lån hjem. Det lykkes nok, men med en nedsat profit. Den fjerde gruppe, folkepartiets kernevælg- ere, synes endnu ikke at have fattet sagens alvor. Deres selvforståelse tåler ikke at erkende en fiasko. I stedet for er de nu stærkt optaget af et snar- ligt færøsk oliceventyr, selv om et sådant eventyr i bedste fald er årtier borte. Hos den tredje gruppe, socialdemokraterne, synes den gamle garde endnu at bevare troen på succesen, i hvert fald udadtil, selv om tredje generation af socialdemo- krater nu stiller med klart mere nuanceret og mere realistisk virkeligheds- opfattelsen, som også indbefatter forståelse af ressourceknaphed og af miljøproblemerne. Den anden gruppe, som består af det politisk-er- hvervsmæssigt-admin- istrative kompleks, er ikke kommet helskindet ud af eventyret. Man må erkende fejtagelsen, og gruppen må se sin op- løsning i øjnene. Den politisk-administrative del forsøger at få sam- fundet til at fungere, men der synes ikke at være nogen klar forestilling om strategien. Man tvinges til at klare problemerne efterhånden som de melder sig efter de forhåndenværende søms princip. De i den erhvervsmæssige del af komplekset, som satsede på den smarte forretning og den hurtige profit, har sandsynligvis for længst forsøg at finde nye græs- gange. Men der er en del fra den erhvervsmæssige del af komplekset, som nægter at acceptere danske forestillinger om at begrænse fangstkapaci- teten til fangs- mulighederne alene ved Færøerne (hvilket ville betyde en udvandring på ca. 20.000 personer). Disse personer er i fuld gang med at afprøve nye utraditionelle fangst- muligheder. Det udgør et af de få lyspunkter i den ellers håbløse tilværelse. Den første gruppe, den almindelige færøske be- folkning, er gået i koma. Den fatter ikke det, der er sket, eller at det kunne ske. Alle frygter det værste i fremtiden. At miste arbejde, at miste hus, at miste hjem, at miste familie og i sidste instans at miste sit føde- land. Det er en dyb, dyb frustration, som kun kan forstås ved oplevelse. Ud over denne almindelige frustrat.on har befolkn- ingen udsigt til i en uoverskuelig årrække at hænge på en gæld, som den har fået pålagt af andre, men som den ikke har lod eller del i, og som den ikke har haft nogen gavn af. Det er næppe sansynd- ligt, at befolkningen vil vende tilbage til tidligere tiders spartanske tilvær- else, hvor man igen skal lære at indrette sig efter naturens luner. Dertil er glæden ved at have fri- gjort sig fra naturens luner alt for ægte og rod- fæstet. Derimod vil en erkendelse af ressource- knapheden og de truende miljøproblemer nok kunne begrunde en be- tragtelig nedgang i den almindelige velfærd. Hvis det lykkes er- hvervslivet at finde nye erhvervsmuligheder og dvs. nye fangstmulighed- er, kan det måske vække nye forhåbninger og danne baggrund for en begrænsning af udvandr- ingen. Hvis det ikke lykkes, så vil alle investeringer blive dirigeret fra Dan- mark, al profit vil havne i Danmark, og Færøerne vil helt blive underlagt dansk kapitals profit- politik. Færinger vil skæve til Shetlandsøernes skæbne og forstå, at der kun vil være plads til ca. halv- delen af den nuværende befolkning. Euforien endte i boomerang- penge' og apati uden realisme. For realisme vil være ensbetydende med ud- vandring. Græd mit elskede land. Hví munnu færri koyra við kenning? Viðmerking til grein í Sosialinum 4. januar 1994 „Færri koyra við kenning< Randi Jacobsen hevur eina sera áhugaverða grein í ti fyrsta Sosialinum í 1994. Hon sigur m.a., at >Færri koyra við kenning. Mink- andi virksemið í landinum sæst eisini í ferðsluni. Bil- arnir á vegnum eru ikki so tættir longur<. Víðari sigur Randi >Um tað er øll or- søkin er ikki vist, men talið av fólki, sum verða tíkin í Havn fyri at koyra við kenning, erminkað 20%.« Eingin kann siga akkurát hvat orsøkin til eina so stóra minking er. Men vit skulu enn einaferð upplýsa, at út frá teimum hagtølum, ið vit hava fingið frá Hagdeildini fyri 1992 og Einkarsøluni fyri 1993 (estimat), so er rúsdrekkanýtslan i Føroy- um minkad vid umleid 21 prosentum í 1993. Er tað nakar nú, sum sær ein lítlan samanhang i hagtølunum yvir rúsdrekkakoyring og ta samladu rúsdrekkanýtsl- una? . Vit halda at tað er ov vánaligt, at blaðfólkið á Sosialinum ikki tekur hesi tøl við, tá ið skrivað verður um rúsdrekkakoyring. Vit høvdu jú eina langa grein í Sosialinum 10. nov., har ið vit royndu at vísa á skeivu rúsdrekkahagtglini í Sosi- alinum2. november. Eingin hevur heldur afturvíst teim- um tølum, ið vit komu vid 10. nov., so tey kunnu ikki vera heilt av leið. Hetta merkir, at vit kunnu vænta at síggja eina stóra minking í samlaðu rúsdrekkanýtsl- uni fyri 1993 (um vit sam- anbera við 1992) og eina til- svarandi stóra minking í rúsdrekkakoyringini. Hetta er helst høvudsorsøkin til at færri koyra vid kenning. Svenska Centralforbund et for alkohol- och narkot ikaupplysning CAN skr ar i rapportserie nr. 15 at stórt samanhang er i pris inum á rúsdrekka, realinn- tøku og ferðsluskaðum Henda rapportserian byggir á kanningar í nógvum yms- um londum og ymsum tíð- arskeiðum. Vit skulu tó heldur íkki undirmeta tað upplýsingar- arbeiði, ið Ráðið fyri Ferðslutrygd og onnur hava gjót móti rúsdrekkakoyr- ing. Hetta arbeiði er uttan iva við til at broyta nakrar ferðsluvanar og hugburð til rúsdrekka og ferðslu. Flestu kanningar vísa tó, at tað tek ur longri tíð at minka um rúsdrekkakoyring og aðra misnýtslu við upplýsing enn við relauvum pris hækkingum, men tað hjáip ir. Vinarliga Felagsskrivstovan hjá Fråhaldsrørsluni GOTT BINGO verdur i Pålsstovu sunnudagin 9. januar kl. 19.30 Nógvir góðir vinningar, so sum 10 gávukort á 500 kr., ræst kjøt og mangt annað 15 vinningar á lutasedli, hevuðsvinningurin er eitt krov frá Gjógv. Drigið verður millum spelini. Eykaspælið byrjar. Øll eru vælkomin GJÁAR SAMKOMUHÚS