fríggjadagur 7. januar 1994síða 16

a A[ Å [AA Å [AA [AA [ [ [ [ [AA [ [[ [ff Síða 16 mNr.4—7. JANUAR 1994 Hver aften inden jeg lægger mig til at sove, skal jeg lige kigge ud ad vinduet for at orientere mig om vejrsituationen og for at tage betik af mørgendagens vejr. Ikke fordi vejret har nogen væsentlig indflyd- else på min dagligdag, sådan som den leves her i hovedstadsområdet. Men denne adfærd var normal og i mange tilfælde en nødvendighed i mit barn- doms- og ungdomssam- fund, Færøerne. Denne vane sidder fast ligesom en del andre vaner og normer fra dengang. Jeg betragter det mest som et ubevidst forsøg på at fastholde en oprindelig identitet. Mindst en gang om året besøger jeg Færøer- ne. I de sidste ca. 20 år har jeg kunnet registrere en langsom opløsning af gammel skik og sæd- vane. Det kommer tyde- ligst til udtryk på den måde, hvorved man har gjort sig uafhængig af naturens luner. Dette normskred er især sket i Tórshavn, mindre og mindre jo længere man bevæger sig væk fra magtens centrum í Tórs- havn. Der synes at være fem grupper, som har for- årsaget dette normskred. Selvfølgelig er der væsentlige undtagelser fra denne hovedregel. De fem grupper kan opstilles í en absolut ikke tilfældig rækkefølge: 1. Den almindelige be- folkning blev grebet af en form for eufori, da den omkring 1970 opdagede, at den 'mur', som i århundreder havde holdt de enkelte bygder isoleret fra hinanden, var faldet, 2. en generation af unge færinger, som i 70' erne kom hjem til led- ende poster inden for er- hverv, embedsværk og politik, medbringende en euforisk tro på, at ud- viklingen i 60'erne ende- gyldigt havde løst alle økonomiske problemer, nu gjaldt det kun om at udnytte udviklingen, 3. anden generation af socialdemokrater, som i løbet af 70'erne lod sig rive med af den euforiske stemning, og som sam- Soncliesoraldemokrat- iske holdning, at alle pro- blemer blev løst ved at tilføre et hvilket som helst område flere res- sourcer, 4. folkepartiets kerne- vælgere, som har en euforisk tro — af ældre dato — på deres ufejlbar- hed.(en afart af sociolog- en Max Webers teori om Den færøske boomerang Nú um dagarnar stóð áhugaverd kronik í danska blaðnum Polit- iken eftir Róland Waag Høgnesen, lektara, cand. mag, sum býr í Danmark. Vit loyva okkum at endurprenta hana. Keld- an er Politikken. den protestantiske etik) og 5. deres kreditforening- er og danske banker, som fra slutningen af 70'erne modtog chancen for at placere ledig kapital på det færøske marked og derved udnyttede de gode tiders eufori. I første omgang vil jeg nøjes med at omtale de fire første grupper og kun for perioden 1970'erne. 1. For den første grupp- es vedkommende er der tale om en enkel, psyko- logisk mekanisme. De færøske bygder har igennem århundreder været meget isoleret fra hinanden. Det fortsatte i en noget modereret form helt op til tiden efter Anden Verdenskrig. I løbet af 60'erne kom de første rigtige asfalterede landeveje, og de første undselige tunneler dukk- ede op. Men først da privatbilismen omkring 1970 slog igennem, op- levede folket en befrielse, som om 'muren' var blev- et revet ned. Befrielsen og frihedens eufori — at kunne rejse hvornår man vil, hvordan man vil og hvorhen man vil — lagde grunden til folkets ønsker om en kraftig udbygning af infrastrukturen. Er der noget politikerne hellere vil end at opfylde et enigt folks fælles ønsker? Det blev til en kraftig ud- bygning af infrastruktur- en: veje, tunneler, en enkelt bro og færger med 2. For den anden gruppes vedkommende er der tale om noget af en Jean de France-holdning. Disse personer oplevede i deres følsomme ungdom den enestående økonom- iske vækst i 1960'erne i Vesteuropa. Alle øko- nomiske problemer havde fundet deres ende- gyldige løsning. Denne eurforiske tro på frem- skridtets uundgåelighed var en del af såvel deres lærdom som deres erfar- ing, da de i 70'erne kom hjem til ledende poster i erhvervslivet, i embeds- værket og i politik. I en del støre nationer kan man tale om et militært- industrielt kompleks. Et sådant kan Færøerne ikke opvise. Her kan man der- imod finde en politisk- erhvervsmæssigt- administrativt kompleks, som er besjælet af troen på fremskridtets nød- vendighed og uundgåe- lighed. Den nationale op- gave er derfor at skabe og bevare det problemfri samfund og/eller profi- tere på den uundgåelige udvikling. På Færøerne opstod et egentligt politisk miljø først under Anden Verd- enskrig og det færøske embedsværk er først op- stået efter hjemmestyre- ordningen fra 1948. Ing- en af disse miljøer har endnu udviklet faste traditioner. Der har heller ikke blandt færøske politikere eller i det fær- øske embedsværk (for slet ikke at tale om er- * hvervsfolk) været nogen form for forståelse af res- sourceknapheden eller de truende miljøproblemer. Selv blandt fiskere har disse holdninger hos det Af ROLAND WAAG HØGNESEN Hvad har grebet færingerne? Kronikøren, der er lektor, cand.mag. — og færøsk fraflytter — gør et farligt forsøg: Han forklarer. Nuanceret. politisk-erhvervsmæss- igt-administrative kom- pleks fundet genklang. Fiskeribiologerne skal dog holdes udenfor i denne sammenhæng. 3. Den tredje gruppe, socialdemokraterne, overlapper delvis den anden gruppe. Første generation af socialdemokraterne havde endnu bevaret en god portion af husmands- dysder, sparsommelighed og det at sætte tæring efter næring. Det er held- igt, at ingen af disse nåede at opleve den nu- værende nedtur. Den længstlevende, den mangeårige næstfor- mand, nåede lige at komme væk, inden de truende skyer hævede sig over horisonten. Socialdemokratiet har været det dominerende politiske parti op gennem 70'erne, hvor andengene- rationen af partiet for alvor slog igennem. I denne generation fik de traditionelle socialdemo- kratiske holdninger, at flere penge kan løse alle problemer, overtaget. Derved kunne de trækkes med i den euforiske stemning, som havde grebet den almindelige færing, og som især havde sat sig på det polit- isk-erhvervsmæssigt- administrative kompleks. Det var i en periode, hvor 4. I den fjerde gruppe, som også delvis over- lapper den anden grupe, drejer det sig om en speciel opfattelse blandt folkepartiets kernevælg- ere. Partiets største gruppe af kernevælgere udgøres af medlemmer af trossamfundet brødre- menigheden, som oprindelig stammer fra De britiske Øer. Tros- samfundets centrale lære er den umistelige frelse, den der en gang er 'om- vendt fra verden til Gud og har fået syndernes for- ladelse eller udsigten til at komme i Guds Rige, som her er en fremtidig himmelsk tilværelse. Denne euforiske tro på den evige lykke kombi- neres ofte med to andre religiøsé opfattelser. For det første den som den tyske sociolog Max Web- er kaldet for den prote- stantiske etik: At beviset på ens himmelske lykke kan aflæses af ens jordiske ditto. Og for det andet af den mere vulgære opfattelse, at når Gud ikke vil medregne ens synder, som er begået efter 'omvendelsen', so kan denne person ikke mere handle forkert. Den eufori, som i 70' erne beherskede de her nævnte fire grupper, førte til øgede investeringer, dels i erhverv, især i skibe og filetfabrikker, dels i infrastruktur og dels i private goder. Den almindelige færing ønsk- ede at frigøre sig fra af- hængigheden af naturens luner. Man købte biler og omkring 1970 indførtes privatbilisme. Euforien ved at kunne rejse hvor- når man ville, hvordan man ville og hvorhen man ville blev så stor, at Tidindabladid man vel fik verdensre- kord i trafikdrab, 10—12 personer om året. (Krisen har dog medført det posi- tive træk, at antallet af trafikdræbte er faldet drastisk). Umiddelbart kan der synes at være mange biler. Men somm- eroplevelserne bedrager. Hvis man har oplevet tre ugers vintervejr med næsten konstant regn og med en vindstyrke vari- erende fra 10 til 20, så vil man bedre kunne forstå behovet for egen bil, selv på korte strækninger. En regnfuld blæsende oktoberdag for et par år siden foriod jeg bilen i fem-seks minutter i tøj og overtøj, som plejer at kunne klare et par timers dansk vinterregn. Da jeg kom hjem var jeg våd, som om jeg havde ligget i vand i et par umer. Man byggede huse, som kunne holde blæsten, kulden og regnen ude, dvs. som kunne være rammen om et 'normalt' familieliv, og som sam- tidig kunne opfylde de særlige krav, som den færøske livsform stiller, og som dei færøske vejr- lig nødvendiggør. Der findes så godt som ingen lejeboliger, så enhver må enten købe et hus eller selv opføre et hus. Der findes en del store huse, især i Tórshavn. Men i et kapitalistisk samfund har nyrige — og dem er der nogle stykker af i Tórs- havn -den vane at skulle stille deres nyvundne rig- dom til offentlig skue. Generelt har færinger dog behov for mere boligplads end f.eks. danskere. Det er alminde- ligt, at familierne har tre- fire børn, som i prin- cippet bliver boende hjemme til de selv stifter familie og selv skal til at investere i en bolig. Når børn har leget ude i regn- vejr, og det sker tit, så kan de ikke bare vade ind i stuen. Der må nødvend- igvis være et sted til at tørre og opbevare tøjet i. Det samme gør sig gæld- ende for voksne, som ar- bejder udendørs, og for fiskere. Mange familier har lidt jord med tilhør- ende får. Det kræver lidt plads, ligesom fritidsfisk- erne, og de er mange, har behov for plads til di- verse redskaber. Der er en lang tradition for, at mange familier har deres egen båd til fiskeri i visse perioder og i fri- tiden. Findes der noget mere afslappende end det at tilbringe nogle timer på en stille fjord i somm- ersol? Hvis du mener, at jeg er inhabil i denne sag, så spørg en meget pral- ende tidligere udenrigs- minister. For øvrigt vil EBBE se + UR Rr a