týsdagur 18. januar 1994síða 12

ps > 40 Síða 12 Nr. 11—18. JANUAR 1994 Tidindabladid CD Kirsten Jacobsen, danskur fólkatingslimur: -Heimastyris- login setast úr gildi fyribils -Fyri at tryggja, at almennir pengar i Fóroyum ikki verða misbrúktir, eigur løgtingid at góðtaka, at ein donsk hjálpiumsiting við vælútbúnum toppembætismonnum verður send til Fóroya. Hesa tíðina verður heimastýrislógin sett úr gildi. Hetta skrivar danski fólkatingslimurin Kirsten Jacob- sen í danska blaðnum Alborg Stiftstidende. Hon tekur í greinini samanum mong av teimum viðurskiftum, sum hon og eisini nógvir aðrir danskir fólkatingslimir hava nevnt í umróðum á fólkatingi og aðrastaðni. Den økonomiske krise på Færøerne er nu så voldsom, at noget lignende ikke er set iden vestlige verden i nyere tid. Krisens omfang umu- liggør enkle og stykvise løs- ninger. Gavecheck fra Dan- mark gør det ikke, uanset størrelsen. Hvis krisen skal løses, skal der dramatiske ændringer på mange områ- der til. Alle på Færøerne vil i en eller anden form kom- me til at yde ofre. Det har været klart siden midten af 1980'erne, at den økonomiske krise var på vej. Og at det kunne udvikle sig meget alvorligt har væ- ret kendt siden midten af 1988, hvor Det rådgivende udvalg vedrørende Færøer- ne i sin rapport gjorde rede for faresignalerne. At krisen skyldes over- fiskning og prisfald på ver- densmarkedet for fisk, eren så primitiv forklaring, at det er meningsløst at tage ud- gangspunkt her i. Naturligvis skyldes ind- tægtssvigtene, tilbagegan- gen i fiskeriet, men ind- tægtssvigtene havde ikke behøvet at afstedkomme en alvorlig krise, hvis den poli- tiske ledelse havde reageret hurtigt og forudseende. Det gjorde den politiske ledelse ikke, i stedet reagerede man uklogt ved at optage det ene gigant lån efter det andet. Derfor er det de politiske in- itiativer og mangel på sam- me, der har forstærket kri- sen og videreaccelereret de økonomiske — svagheder. Denne opfattelse bekræftes af rapporterne om den øko- nomiske udvikling på Fær- øerne fra Det rådgivende udvalg vedrørende Færø- erne. Jeg har udtalt, at de poli- tiske og forvaltningsmæss- ige forhold på Færøerne kan sammenlignes med en ba- nanrepublik. Professor ved Økonomisk Institut på År- hus Universitet dr Martin Paldam, beskriver, at noget lignende gælder angående de økonomiske forhold på Færøerne. Af hans beskri- velse fremgår det, at Færø- ernes krise kan sammenlig- nes med de Latinamerikan- ske. I lande som Argentina, Mexico og Brasilien ud- gjorde udlandsgælden 60— 70 pct., af deres BNP. Fær- øernes udlandsgæld udgør 165 pct. af deres BNP. Til sammenligning udgør Dan- marks udlandsgæld 27,7 pct. af BNP. Den danske udlandsgæld er opgjort til omkring 240 mia. kr. Men hvis den var li- ge så stor som den færøske er pr. indbygger, ville den være omkring 900 mia. kr. I midten af 1980'erne oplevede færøsk økonomi en fremgang og vækst, der varede til 1988. Denne høj- konjunktur ville have givet grundlag for en betydelig opsparing. Der eksisterede resourcer til en fornuftig fremtidssikring. Dette un- derstreges af, at investerin- gerne i fiskerierhvervet og infrastrukturen var fantas- tisk store fra 1982 til 1988. Der blev investeret og opta- get lån i en størrelsesorden hidtil aldrig set. Således var niveauet for de færøske in- vesteringer indtil midten af 1988 mellem 15 og 30 pro- sentpoint højere end det danske, målt som de faste investeringers andel af BNP, hvilket vil sige mellem 30 og 40 pct. af de- res BNP. Det ville have været for- nuftigt at spare og styrke so- liditeten i perioden med økonomisk vækst. Det fremgår også af rapporten fra udvalget vedrørende genopretningen af Færøer- nes økonomi, okt. 1993: >... og soliditeten í store de- le af det færøske erhvervs- liv var utilstrækkelig, da ef- terspørgslen begyndte at svigte med det resultat, at et stort antal virksomheder gik konkurs«. (side 9). Ingen kan bebrejde de pri- vate investorere de kolos- salt store investeringer de foretog. De blev opmuntret hertil af offentlige tilskud. Blot beskedne tilkendegi- velser om interesser herfor bevirkede, at private inves- torere næsten fik smidt fis- keskibe i nakke. Dommene viser, at tilskudsordninger- ne var så udbyggede, at der forekom en desideret svin- del med midlerne. Den poli- tiske ledelse foretog omfat- tende investeringer i infra- strukturen. Store offentlige investeringer i veje, tunne- ler og havneanlæg forekom. Ønsket om at øge den øko- nomiske vækst medvirkede til en systematisk overfisk- ning. Fiskerne fik ikke kun lov til at fiske, men fik til- med store tilskud til at igangsætte ekspansioner i erhvervet. At fiskepriserne falde“ og fiskebestandene viger er ikke ukendt, men set før. Så hvorfor sikrede man sig ikke i de gode økonomiske tider med forudselige ind- tægtstab? Svaret findesigen ide forhold, der danner bag- grund for den offentlige del af den færøske økonomi, som iøvrigt smitter af på og griber ind i den private del af økonomien. Forholdet til Danmark har frataget den politiske ledelse på Færøer- ne tilskyndelsen til at forbe- rede sig på indtægtssvigt. Tværtimod ved den politis- ke ledelse, at Danmark stil- tiende er forpligtet til at støt- te og redde Færøerne. Der er peget på, aten dansk lovind- griben overfor selvstyret sandsynligvis ville blive ud- skreget som en form for ny- kolonialisme. Alene tilste- deværelsen af en sådan trus- sel har afholdt, både den for- rige og den siddende rege- ring fra at gribe ind, selv om alle advarelseslamper har blinket og lyst. Hvilket for- udsætter hurtige reaktioner. Den politiske ledelse på Fæ- røerne har udnyttet danske regeringers angst for at bli- ve udskreget som nykolo- nister. Skal krisen på Færøerne løses, er nedenstående krav uundgåelige: 1. Der nedsættes en under- søgelseskommission, der udreder, hvad der i forbin- delse med den økonomiske krise gik galt i Danmark og på Færøerne, samt hvilke muligheder hjemmestyre- loven giver for dansk ind- blanding. Den skal også pla- cere eventuelle ans sar. Ved første behandlingen i Færø- ernes lagting var flertal for et forslag, der anbefaler at iværksætte en undersø- gelseskommission. 2. Lagting og landsstyre må acceptere, at der ikke udbe- tales økonomisk støtte fra Danmark, før der er afholdt nyvalg til lagtinget. Det vil- le være urimeligt at fortsæt- te samarbejdet med den le- delse, der har misforvaltet den hidtidige danske støtte. 3. For at sikre at offentlige økonomiske midler ikke misbruges, må Lagtinget acceptere tilstedeværelsen af dansk hjælpeadministra- tion bestående af kvalifice- rede topembedsmænd fra den danske centraladminis- tration med autoritet til at gribe ind over for uhensigts- mæssige og uacceptabel forvaltning. Hjælpeadmi- nistrationen skal lære den færøske forvaltning ordent- lig og lovlig administration. Derfor suspenderes hjemmestyreloven, indtil danske embedsmænd har bragt den færøske adminis- tration på fode, og der er ud- stedt de nødvendige be- kendtgørelser, cirkulærer m.m. 4. Den nødvendige økono- miske genopretning på Fær- øerne indebærer, at der må bringes fornuft ind i de fær- øske finanslove. De øde- læggende offentlige anlæg- sudgifter afskaffes, og bud- gettet må fremover balance- re. Desuden skal der gives en garanti for, at den enkelte færing sikres en sosial over- levelseshjælp. Som ufravigeligt krav indføres der offentlighed i forvaltningen. I dag er for- valtningen meget lukket, hvilket gør indsigt i forvalt- ningen meget vanskelig. Dette er en af grundene til, at skandalerne oprindeligt kunne opstå og udvikle sig. 5. Samtlige færøske lån, ga- rantier og underskud også for kommunerne og de of- fentlige selskaber gøres op. Det samme gælder den pri- vate gæld. Kun herved kan der skabes den nødvendige precise oversigt over pro- blemernes omfang. 6. Når alle nævnte krav er opfyldt, skal Danmark give et samlet statslån med lang afdragsprofil, som gør det muligt for færingerne at overleve på de økonomiske betingelser, der er grundlag for påøerne. I takt med at 14- Kirsten Jacobsen, fólka- tingslimur hevur verid sera atfinningarsom móti føroyskum politi- karum og embætis- monnum. Í greinini tek- ur hon samanum og reksar upp, hvussu hon heldur viðurskiftini mill- um Føroyar og Dan- mark skulu skipast í framtíðini nene betales, afvikles støt- ten fra Danmark, så færin- gerne kan leve selvstæn- digt. Indtil alle lånene er be- talt skal Danmark have ret- ten over den færøske under- grund. Opfyldelsen af disse krav bør være en klar forudsæt- ning for fortsatte positive relationer mellem Danmark og Færøerne. Hvis de ikke gennemføres, er der grund til at Danmark nedpriorite- rer forbindelserne til Færø- erne, specielt hvad angår de årlige tildelinger. PRENTLUTIR loysir tad seg at tosa vid Pl: Tlf. 14465 Utvegast til FLEST ALLAR BÍLAR