mikudagur 16. februar 1994síða 17

Tíðindablaðið [ sostalurin ] Nr. 32 — 16. FEBRUAR 1994 Síða 17 - chok, vand í Jlungerne, hjertestop m.fl. Ved disse tilstande har det vist sig, at præhospitalsbehandling ingen eller kun meget be- grænset effekt har. Her drejer det sig om hurtig transport til sygehus. I en stor amerikansk under- søgelse af patienter med blodprop i hjertet fandt man i overensstemmelse hermed næsten dobbelt så høj døde- lighed hos de patienter, der første sygdomstegns debut som hos dem, derð først nåede sygehuset efter mere end 2 timer. Lignende undersøgelser fra andre vestlige lande har entydigt vist samme tendens tiløget sygelighed og dødelighed med øget transporttid til sygehus for denne sygdom. At det forholder sig således virker ikke overraskende, når man betragter disse tal fra en nyere engelsk lære- bog i medicin (Davidson's Principles á Practice of Medicine, Churchill Liv- ingstone 1991): »Ca. 25% af alle patienter med blod- prop i hjertet dør inden for få minutter uden behandl- ing. 50% af dødsfaldene ved blodprop i hjertet sker inden for 2 timer efter symtom- debut og 75% inden for 24 timer«. Det skal slutteligt anføres, at patienter med blodprop i hjertet, hører til den patient - kategori, omtalt under punkt 6, hvor transport i sig selv kan forværre patientens tilstand. Andre sygdomme, hvor transporttiden til syge- hus er afgørende Af andre almindeligt fore- kommende akutte medi- cinske tilstande, hvor liv- reddende behandling må ske på sygehus, og hvor tidsfaktoren er altafgør- ende, kan nævnes svære astmaanfald og meningitis. Disse tilstande rammer som bekendt hyppigt børn. Af akutte kirurgiske til- inger fra blodkar på hjerne- hinderne, fremmedlegemer i luftvejene, åbne skader på brystkassen m.fl. Akutte tilstande hos gravide kvinder Herudover kommer akutte tilstande hos gravide kvind- er, så som løsrevet moder- kage og forliggende moder- kage, ved hvilke tilstande kvinderne kan forbløde på få minutter, svær uopdaget svangerskabsforgivning, som på kort tid kan bringe både mors og barns liv i fare og endelig en række akutte tilstande, hvor kun barnets liv er i fare, så som fremfald af navlesnor i forbindelse med vandafgang, iltmangel p.g.a. utilstrækkelig mod- erkagefunktion, — hurtigt indsættende kompliceret fødsel hos flergangsfør- ende m.fl. Alt i alt et stort spektrum af akutte sygdomme, hvor den nødvendige livredd- ende behandling vil kunne finde sted på sygehusene i Klaksvik og på Suderø og hvor denne livreddende be- handling ikke vil kunne er- stattes af præhospitalsbe- handling ved kommune- læger kombineret med transport til Landssyge- huset i Torshavn. Politikernes ansvar Mod udgangspunkt i oven- nævnte betragtninger spørger man sig selv: Der- som de færøske politikere vedtager at indføre »Model A« for det fremtidige fær- øske sundhedsvæsen, hvilke af disse politikere er da rede til at påtage sig an- svaret for det første bam, der dør af meningitis, mens det venter på transport fra Klaksvik eller Suderø til landssygehuset? Hvilke af politikerne er rede til at påtage sig ansvaret for den første gravide kvinde, der forbløder under transport fra Klaksvik eller Suderø til Torshavn? (End ikk blod- transfusioner vil komm- unelægeme have aligned Hvilke politikere vil tage ansvaret for det første unge menneske, der dør af indre blødninger, som kunne være standset af kirurgerne i Klaksvik og på Suderø, 0.8.V. 0.S.V. Og hvað skal der ske med de mennesker, der bliver ramt af akutte livstruende sygdomme pá de dage, hvor helikopteren ikke kan flyve og báden ikke kan sejle? Som det fremgår af oven- stående og som nævnt i artikler, vil ind- førelse af »Model A« med- føre et alvorligt indhug i trygheden hos 25% af den færøske befolkning og det endda uden nogensomhelst garanti for økonomiske eller kvalitetsmæssige ge- vinster. Måske snarere tværtimod. Er dette en holdbar og forsvarlig løsn- ing? Og er den færøske be- folkning villig til at accep- tere den? »Rådgivningsgruppens« rapport udarbejdet på forkert grundlag »Model A« er en dansk model, som i »Rådgivn- ingsgruppens« rapport foreslås overført til Det færøske Sundhedsvæsen uden hensyntagen til de specielle forhold, der gør sig gældende på Færøerne. Her tænkes særligt på geo- grafi og vejrforhold. Den hovedansvarlige for rap- porten, departementchef i Sundhedsministeriet, Jørg- en Varder, har indirekte ud- talt på møder i Torshavn og Klaksvik samt í et interview til Den færgske Radio, at rapportens udgangspunkt havde været, at der ikke var noget, der hed specielle færøske forhold, ej heller hvadangik geografi og vejr. Mon ikke enhver færing kan se, at rapporten dermed er udarbejdet på et forkert grundlag? Afventende holdning til præhospitalsbehandling i Danmark Som nævnt har erfaringerne med præhospitalsbehandi- ing fra hele verden, incl. Danmark, entydigt vist, at effekten af denne form for behandling er størst, der vor afstandene og transporttid- en til sygehus er korte, og at effekten af præhospitalsbe- handling falder stærkt, hvis behandlingen strækker sig over mere end 1/2 time. Som anført i den danske debat om præhospitalsbe- handling af mange special- ister på området, gør oven- nævnte Danmark velegnet for avanceret præhospitals- behandling, i modsætning til Færøerne. Man skulle derfor for- vente, at »eksperterne« i »Rådgivningsgruppen« ud- viste en liberal og åben holdning overfor præhospi- talsbehandling på Færøer- ne. Paradoksalt nok har det vist sig at være lige om- vendt. Overlæge i Sund- hedsstyrelsen, Lone de Neergaard, der som med- lem af »Rådgivningsgrupp- en< nu varmt anbefaler et færgsk sundhedsvæsen, ba- seret pá præhospitalsbe- handling, sad også i det ud- valg, nedsat af Amtsráds- foreningen og Sundheds- ministeriet, der í 1991 ud- arbejde den såkaldte > 1225- betænkning« om præ- hospitalsbehandling i Dan- mark. Denne betænkning redegør for, at ambulanc- erne i Danmark 250000 gange om året rykker ud til ulykker eller akut opstået sygdom. I 42% af tilfæld- ene, når ambulance frem, inden er er gået 5 min. og inden 10 min. er 81% nået frem. 94% er fremme i løbet af 15 min. Og 97% inden for 20 min. Ud fra dette konkluderer udvalget, at der kun for en mindre del af patienterne vil kunne opnås en væsentlig behandlingseffekt, hvis be- handlingen indledes alle- rede i den præhospitale fase. Udvalget omtaler end- videre, at erfaringer med særligt intensive præhospi- talsordninger med deltag- else af medicinalpersonale viser, at der kun i enkelttil- fælde har været livreddende og livsbevarende effekt, og at præhospitalsbehandling har vist meget begrænset effekt overfor livstruende tilstande. Derimod er det udvalgets vurdering, at ud- videt præhospitalsbehandl- ing hos patienter udenfor livsfare i visse tilfælde kan medføre en forbedring af patienternes tilstand. Ud- valget konkluderer slutte- ligt, at der er behof for mere forskning på området. Man spørger sig selv: Skal Fær- øerne mon nu være forsøgs- station for denne forskning? Hurtig transport til sygehus har højeste prioritet i Danmark Af ovennævnte ambu- lancetransporttider fremgår endvidere, at man i Dan- mark har lagt vægt på hurtig transporttid til sygehus som vigtigste faktor ved akut op- stået sygdom. På den bag- grund er det igen helt ufor- ståeligt, at de danske »eks- perter« i »Rådgivnings- gruppen« i »Rapportom det færøske sundhedsvæsen« og på møder i Torshavn og Klaksvik finder på at komme med flg. udtalelse: »Hvis der foregår en kvali- ficeret præhospital be- handling, der et kun for en meget lille del af de til- skadekomne (f. eks. ved blødninger fra de store kar) af afgørende betydning, hvor lang tid der går, indtil behandlingen på kan påbe- gyndes. Den væsentligste faktor er, at sygehusbe- handlingen foregår med den fornødne ekspertise«. 3 bæredygtige sygehuse, der arbejder tæt sammen Hvis den færøske befolkn- ings tryghed skal sikres, må udgangspunktet være 3 bæredygtige sygehuse, der arbejder tæt sammen. Dette betyder naturligvis, at syge- husygehusene i Klaksvik og på Suderø må sikres et vist minimum af funktioner. Dette vil der blive gjortrede for i en kommende rapport, (tidl. læge ved Klaksvik Sygehus) Udsat auktion Det meddeles herved, at 'idligere be- kendtgjort tvangsauktion (AS 389/93) over matr. nr. 64 c, Hvannasund v/ Ad- vokatfelagið j. nr. 34836 der var be- rammet til den 11. februar 1994 kl. 09.40, er udsat til onsdag 02. marts 1994 kl. 09.00 Færøernes fogedret, con 14.02.94 Mette Søgaard-Nieisen dfm. Tvangsauktion På Dommerkontoret, C. Pløyensgøta 1, 100 Tórshavn, afholdes Torsdag den 10. marts 1994 kl. 14.00 tvangsauktion, (AS 17/93) over matr. nr. 1369 Klaksvik tilhørende P/F matr. nr. 1369 Klaksvik. Auktionen er begæret af acvokat | ogv- an Páll Lassen, Bryggjubakki 22, | ors- havn, tlf. 1.1260 (j. nr. 309/85) på vegne en pant- og udlægshaver Ejendommen er en kontor/hancoIs- bygning på en 112 kvm. stor grun“, i 3 etager. Ejendommen kan beses efter med ovennævnte advokat. Auktionsdokumenterne ligger ti nemsyn på Dommerkontoret. Færøernes fogedret, ven 11.0 Mette Søgaard-Nieisen dim. Tvangsauktion På Dommerkontoret, C. Pløyensgøta 1, 100 Tórshavn, afholdes Torsdag den 10. marts 1994 kl. 10.50 tvangsauktion, (AS 672/93) over matr. nr. 40, Nes beliggende Nes. Auktionen er begæret af advokat Jógv- an Ellefsen, Bryggjubakki 22, Tórs- havn, tlf. 1.1260 (j. nr. 37472) på vegne en pant- og udlægshaver. Ejendommen er et beboelseshus på en 1098 kvm. stor grund, det bebygg- ede areal udgør 130 kvm. i 1 etage. Ejendommen kan beses efter aftale med ovennævnte advokat. Auktionsdokumenterne ligger ti! gen- nemsyn på Dommerkontoret. Færøernes fogedret, den 11.0: << Mette Søgaard-Nielsen