mikudagur 16. februar 1994síða 16

Síða 16 Nr. 32 — 16. FEBRUAR 1994 Jesper Brandt Andersen, lækni ikki í iva: Trý sjúkrahús -Ikki fyrr enn fóroyingar gevast við at júka um, at tey bæði smáu sjúkrahúsini skulu stongjast, ber til at byrja eitt uppbyggjandi samarbeiði millum sjúkrahúsini á Tvøroyri og Klaksvík og Landssjúkrahúsið skrivar Jesper Brandt Andersen, lækni í hesi greinini um fóroyska sjúkrahúsverkið, ið er tann triðja av fleiri greinum. Saman við Jákup Petersen, yvirlækna er hann í ferð við at gera eina alternativa frágreiðing um føroyska sjúkrahúsverkið. Færgernes geografiske og klimatiske forhold gør det nødvendigt med 3 syge- huse, for at befolkningens tryghed kan sikres. For en lang række akutte sygdomme, såvel medi- cinske som kirurgiske, er transporttiden til sygehuset af afgørende betydning for sygdommens udfald. For mange af disse sygdomme, heriblandt flere hyppigt forekommende, vil såkaldt præhospitalsbehandling (en slags avanceret første- hjælp på skadestedet og under transport til sygehus) ved kommunelæger, som foreslået i nyligt udgivne »Rapport om Det færøske Sundhedsvæsen«, udgivet af >Rádgivningsgruppen vedrørende Sundhedsvæs- enet på Færøerne«, være helt utilstrækkelig. Det forekommer derfor lægeligt helt uforsvarligt at nedlægge det medicinske og kirurgiske beredskab samt fødeafdelingerne på de 2 sygehuse i Klaksvik og på Suderø, sådan som det foreslås i ovennævnte rapport. Først ved ophør af de årelange diskussioner om nedlukning af de 2 små sygehuse kan der indledes et konstruktivt samarbejde mellem disse og Lands- sygehuset, så den færøske befolkning kan sikres en til- fredsstillende og trygheds- skabende sundhedsmæssig service. I disse bestræbelser må de 2 små sygehuse sikres et minimum af funk- tioner. Præhospitalsbehandling kan ikke erstatte de 2 små sygehuse Som omtalt i tidligere ar- tikler indebærer den så- kaldte »Model A«, som foreslås for det fremtidige færøske sundhedsvæsen i »Rådgivningsgruppens« rapport, at al akut medi- cinsk og kirurgisk behandl- ing, laboratorievirksomhed og fødsler nedlægges på sygehusene i Klaksvik og Jesper Brandt Andersen og Jákup Petersen koma í næstum við eini alternativari frágreiðing um føroyska sjúkrahúsverkið. Her eru teir á fundi í Havn um frágreiðingina hjá Jørgen Varder og pá Suderg. Som erstatning foreslår modellen præ- hospitalsbehandling kombineret med hurtig transport til Landssygehus- et i Tórshavn. Der melder sig i den forbindelse en række problemer, som ikke belyses i rapporten: 1) For en lang række ret al- mindelige livstruende syg- domme, såvel medicinske som kirurgiske, kan den definitive livreddende be- handling kun ske på syge- hus og for disse sygdomme er såvel sygelighed som dødelighed både på kortere sigt afhængig af den tid, der går, inden patienten når sygehuset. For mange af disse sygdomme, bør præ- hospitalsbehandling — slet ikke forsøges, da erfaringer fra hele verden har vist, at den har meget begrænset eller slet ingen effekt og sinker transporttiden til sygehuset. 2) Såvel danske som inter- nationale erfaringer med præhospitalsbehandling har entydigt vist, at det bedste resultater opnås, der hvor transporttiden til syge- hus er kort, og at effekten af præhospitalsbehandling falder markant, hvis den strækker sig over mere end 1/2 time. 3) Erfaringsmæssigt går der under optimale betingelser mindst 1 1/2 time fra en patient indlagt på Klaksvik Sygehus ved akut overflyt- ning kan være klar til be- handling på Landssygehus- et i Torshavn. Der menes her helikopterevakuering. Med båd er tiden mindst 2 timer. Lignende —y tider gælder for evakueringer fra Suderø Sygehus til Lands- sygehuset. 4) På grund af de færøske vejrforhold er det på et be- tragteligt antal af årets dage slet ikke muligt at foretage evakueringer, hverken med båd eller helikopter fra Nordøerne og Suderø til Tors-havn. 5) Inden for de sidste få år har der været ikke mindre end 3 helikopterhavarier på Færøerne. Det sidste i de- cember 1992 var som be- kendt en sygetransport, hvor 5 mennesker i deres bedste alder blev dræbt. Man kender lignende høje helikopterhavarifrekvenser på Grønland og Island, der ligeledes er lande med til tider ekstreme vejrforhold. 6) Det er almindeligt kendt, at transport i sig selv kan være yderst belastende og forværrende for patienter i akutte kritiske tilstande. Der skal gives nogle eksempler på nogle af de sygdomme, der tænkes på under punkt I: Blodprop í hjertet Blodpropi hjerteteren af de hyppigst akutie medicinske sygdomme i den vestlige verden, også på Færøerne, og den hyppigste årsag til pludselig død. Erfaringerne forskellige steder fra i verden har vist, at det for denne sygdom er muligt ved præhospitalsbehandling at bedre patienternes prog- nose noget, dels ved en effektiv smertebehandling, dels ved administration af karudvidende og blodfor- tyndende stoffer. Blodprop- opløsende stoffer frarådes derimod generelt som præ- hospitalsbhandling, da disse stoffer kan give livs- truende indre blødninger, hvis de administreres til de forkerte patienter. Man må derfor have kendskab til patientens tidligere syg- domme og dermed i al- mindelighed ul patientens journal, før man giver disse stoffer. Endvidere aftager stoffernes effekt stærkt med tiden, hvorfor de vil have begrænseteffekt, hvis trans- porttiden til sygehuset, hvor de skal gives, er for lang. Alt i alt viser erfaringerne fra hele verden, at ukompli- ceret blodprop i hjertet kan behandles meget vel ved præhospitalsbehandling uden væsentlig forværring af patienternes prognose. Når dødeligheden ved blod- prop i hjertet alligevel er så høj, som den er, skyldes det, at der i en stor del af til- fældene indtræder livs- truende komplikationer, så som forstyrrelser i hjerte- rytmen, blodtryksfald og — +» so CE Tíðindablaðið AS AAA OO OS SSRS