Sosialurinarkiv
Sosialurin 1994-02-17, síða 13
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

hósdagur 17. februar 1994síða 13

‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

SUS AS emo. Tíðindablaðið [ sostalurin ) Nr. 33 — 17. FEBRUAR 1994 Síða 13 Friggjakvøldid og leygar- kveldið 18. og 19. febr. fara teir spældu til almennan dans var í aug. í 91, tá ið bólkurin hevði 10 ára jubi- leums dans. Tó hevur bólk- urin luttikið í onkrari FUTTI Á FERÐ konsert, á Nýggjárskonsertini 92 og á Olavsøkukonsertini 93. Eisini innspældu teir í 92 tvey nýggj løg í sambandi við »TB 100 ár bandið<, = DEIGGJ Í TB-húsinum umframt hetta at 3 av deiggjarunum vóru við í Magnussen á Magnussen har teir spældu unplugged. Bólkurin Deiggj varð stovnaður á Tvøroyri í aug. 81. Bólkurin spældi sera nógv til dans fyrst í áttati- árunum, men góvust at spæla fast saman aftan á at teir høvdu verið í Danmark og innspælt eina LP undir navinum >Fróði og kanska løgini AJA, Prúða land mítt, Slatur og okkurt annað frá hesi somu LP. Fleiri av deiggjarunum fóru áðrenn og eftir inn- spælingina til Danmarkar í lestrargrindum og bólkurin spældi sostatt tey næstu ár- ini einans í summarfrítíðini og jólafrítíðini til dans, mest í TB-húsinum. Í 90 byrjaðu Deiggjamir aftur at spæla regluliga og spældu eisini inn lagið Til lukku, sum er við á Am- nesty Tónum. Sum sagt, so hevur bólk- urin ikki spælt alment til dans síðan aug. 91, men nú fara teir so aftur á pallin við einari rættuliga nýggjari manning. Henda sama manning var við á Ólav- søkukonsertini. Teir, ið spæla við eru Dennis Lave, Fróði Vestergaard, Jón Gåsedal, Einar Jacobsen og Bjarti Hansen. Umframt at spæla heima- nir at spæla populeran dansi- og rokktónleik. Vit kunnu td. nevna at teir spæla løg hjá Afzelius, Lars Lilholt, Rainbow, REM, Kára P., Rolling Stones, Uriah Heep, Beatles, Deep Grip, Eagles, John Lennon, Dire Straits, Santana osfr. Sum heild kann sigast at teir leggja dent á dansivinarlig- ar rytmur og melodigsan og fleirræddað kór. Nakrir av limunum í bólkinum hava smíðað sær eitt venjingarhøli í Havn. Vanliga hava teir ikki gjørt annað enn vant í vikuskift- unum, men nú fara teir so aftur at royna seg í almenn- at fara runt Føroyar at spæla til dans í hellum og í bygd- arhúsum. Sjálvt um tað bert er tann eini deiggjarin, ið er búsit- andi í Suðuroy, so fer Deiggj altíð at vera ein tvørabélkur og tí verður sjálvandi byrjað í TB-hús- inum. Lesarabrøv - KE | ) Enig med overlæge Jespersen: 3 sygehuse, der arbejder tæt sammen Jetinterviewi Sosialurind. 28. januar kommer overlæge ved Landssygehuset, Jan Jesper- sen, med en del udtalelser, som jeg finder anledning til at kommentere. Jespersen udtaler bl.a., at hovedproblemet med at råd- give angående det færøske sygehusvæsen er, at Færøerne er et ø-samfund med meget få indbyggere. De kan f. eks. ikke altid sammenlignes med Dan- mark, og dette gælder ifølge angiver således, at amtet har 10 gange så mange indbyggere som Færøerne. Hvisdette eksempel skal tages som udtryk for Jespersens generelle viden om Storstrøms Amt, må man nok sætte spørgsmålstegn ved om- fanget at denne vide. I Stor- strøms Amt bor 257000 menn- esker, altså godt og vel 5 gange så mange som på Færøerne. Amiet dækker et ganske stort areal, 3395 km', og er med en folketæthed på 76 indbyggere pr. km" således et af Danmars tyndes befolkede amter. Med kun 2 centralsygehuse og 3 små sygehuse er amtet også et af de danske amter, hvor af- over har amtet en del øer. Storstrøms Amt er dermed for- mentlig det danske Amt, der bedst tåler sammenligning med Færøerne. Som redegjort for i en artikel her i Sosialurin d. 5/1 om- handlende den forfejlede sundhedspolitik i Storstrøms Amt, er jeg imidlertid helt enig med Jespersen i, at ikke en- gang Storstrøms Amt tåler di- rekte sammenligning med Færøerne, eftersom Færøernes geografi og vejrforhold er helt unikke. Jeg er ked af, at Jesp- ersen tilsyneladende har mis- forstået artiklens budskab. For det første bestod artiklen ikke ligning af den fejlslagne nd. hedspolitik i dette amt og ind- holdet i den »Model A«, som »Rådgivningsgruppen vedr. Sundhedsvæsenet på Færøer- ne« deres nylige »Rapport om Det Færøske Sundhedsvæsen« har foreslået for det fremtidige færøske sundhedsvæsen. Fordet andet blev eksemplet fra Storstrøms Amt ikke brugt som foregangsbillede for Fær- øerne, men til skræk og ad- varsel, for hvad der kan ske på Færøerne, hvis man indfører en sundhedspolitik, som den, de har været ført i Storstrøms Amt, og som ligger meget tæt op ad indholdet i »Model A«. Denne centralistiske model har nemlig, som anført i ar- tiklen, langt bedre forudsæt- ninger i Storstrøms Amt end på Færøerne, så når modellen har medført de i artiklen omtalte katastrofale forhold i Stor- strøms Amt, kan man jo kun gisne om, hvilke følger den vil kunne få på Færøerne. For god ordens skyld finder jeg også anledning til at oplyse Jespersen om, at man ikke nødvendigvis behøver at være ansat i Storstrøms Amt for at kende til en fejlslagne sund- hedspolitik her. Problemet har i længere tid haft den danske presses bevågenhed og er der- for velkendt over det ganske land, hvor det har skabt en del debat om, hvorvidt der generelt er nogen gevinst ved nedskæringer på og nedlukn- ing af små sygehuse. Jeg er glad for, at Jespersen udtaler, at Færøerne er et tyndt befolket ø-samfund, der ikke altid kan sammenlignes med Danmark. Dermed tager Jesp- ersen nemlig automatisk af- stand fra »Rådgivningsgrupp- ens« »Rapport om Det Fær- øske Sundhedsvæsen«, der som bekendt næsten udelukk- ende bygger på sammenlign- inger med Danmark og lader disse sammenligninger danne grundlag for, hvordan det fremtidige færøske sundheds- væsen skal se ud. Rapportens hovedansvarlige, departe- mentchef í Sundhedsminister- iet, Jørgen Varder, har som bekendt direkte udtalt pá møder i Torshavn og Klaksvik og i et interview med den fær- øske radio, at rapportens ud- gangspunkt havde været, at der ikke var noget der hed specielle færøske forhold, ej heller hvad angik geografi og vejrforhold, og at Færøerne derfor kunne sammenlignes direkte med Danmark, når det kom til forhold vedr. sundhedsvæse- net. Jeg opfatter det derfor øgså som ironi fra Jespersens side, når han omtaler »Rådgivnings- gruppen« i så høje toner som toppembætismenn og lækna- ligir úrmælingar úr Danmark. Jeg opfatter det også som direkte udtaler, at man må være speciallæge for at kunne tage stilling til helt basale lægefag- lige problemstillinger. At man er ung og endnu ikke senil kan vel kun være en fordel. Som jeg har givet udtryk for i ennylig artikel her i Sosialurin, er jeg helt enig i Jespersen i, at det fremtidige færøske sund- hedsvæsen må bygges op om- kring 3 sygehuse, der arbejder tæt sammen. Blot synes jeg ikke, atdet er noget klogt oplæg til et sådant samarbejde, at Jespersen offentligt anklager sine kolleger på sygehusene i Klaksvik og på Suderø for at udnyttedisse sygehuse tilderes egen fordel. Jeg er endvidere uenig med Jespersen i, at de 2 småsygehuse drives med over- kapacitet. Hvis de skal være bæredygtige må de sikres et vist minimum af funktioner og for at kunne fastholde en kvali- ficeret overlægestab, må det være muligt for disse overlæg- er at arbejde indenfor deres speciale. Derudover vil sam- arbejdet mellem Landssyge- huset og de 2 små sygehuse sandsynligvis medføre, at et vist antal patienter fra Lands- sygehusets optageområde be- handles på de små sygehuse med henblik på at aflaste det hårdt trængte Landssygehus. Som redegjort for i tidligere artikler her i Sosialurin er jeg uenig med Jespersen i, At de færøske politikere har kastet penge ud til sygehusvæsenet. Af nævnte artikler fremgik, at Færøerne har et internationalt set billigt sundhedsvæsen, som næppe tåler yderligere ned- skæringer. At de færøske politikere har kastet en del unødige penge ud til andre for- mål, ville jeg derimod hurtigt kunne blive enig med Jesper- seni. Er delig kan jeg berolige Jan Jespersen med, at den rapport, som overlæge ved Klaksvik Sygehus, Jåkup Petersen og undertegnede er i færd med at udarbejde, bliver udarbejdet ganske gratis og på eget initia- tiv. Arbjedet med rapporten lægger beslag på en stor del af vores fritid, og vi har endel ud- gifter i forbindelse med frem- skaffelse af de nødvendige materiale. Disse udgifter af- holder vi naturligvis selv. Til sammenligning kan nævnes, at bare en af bidragyderne til »Rådgivningsgruppens« rap- port, et skotsk ingeniørfirma, fik 1/2 million offentlige kroner for sit bidrag til den rapport, bestilt af det færøske er blevet lagt på hylden av selv - samme Landsstyre. Jesper Brandt Andersen læge, gynækologisk/ fødeafdelingen Centralsygehuset i Næstved tidig. læge ved Klaksvik Sygehus