hósdagur 17. februar 1994síða 13
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
SUS AS
emo.
Tíðindablaðið [ sostalurin ) Nr. 33 — 17. FEBRUAR 1994 Síða 13
Friggjakvøldid og leygar-
kveldið 18. og 19. febr. fara
teir spældu til almennan
dans var í aug. í 91, tá ið
bólkurin hevði 10 ára jubi-
leums dans. Tó hevur bólk-
urin luttikið í onkrari
FUTTI Á FERÐ konsert, á
Nýggjárskonsertini 92 og á
Olavsøkukonsertini 93.
Eisini innspældu teir í 92
tvey nýggj løg í sambandi
við »TB 100 ár bandið<,
=
DEIGGJ Í TB-húsinum
umframt hetta at 3 av
deiggjarunum vóru við í
Magnussen á Magnussen
har teir spældu unplugged.
Bólkurin Deiggj varð
stovnaður á Tvøroyri í aug.
81. Bólkurin spældi sera
nógv til dans fyrst í áttati-
árunum, men góvust at
spæla fast saman aftan á at
teir høvdu verið í Danmark
og innspælt eina LP undir
navinum >Fróði og
kanska løgini AJA, Prúða
land mítt, Slatur og okkurt
annað frá hesi somu LP.
Fleiri av deiggjarunum
fóru áðrenn og eftir inn-
spælingina til Danmarkar í
lestrargrindum og bólkurin
spældi sostatt tey næstu ár-
ini einans í summarfrítíðini
og jólafrítíðini til dans,
mest í TB-húsinum.
Í 90 byrjaðu Deiggjamir
aftur at spæla regluliga og
spældu eisini inn lagið Til
lukku, sum er við á Am-
nesty Tónum.
Sum sagt, so hevur bólk-
urin ikki spælt alment til
dans síðan aug. 91, men nú
fara teir so aftur á pallin við
einari rættuliga nýggjari
manning. Henda sama
manning var við á Ólav-
søkukonsertini. Teir, ið
spæla við eru Dennis Lave,
Fróði Vestergaard, Jón
Gåsedal, Einar Jacobsen og
Bjarti Hansen.
Umframt at spæla heima-
nir at spæla populeran
dansi- og rokktónleik. Vit
kunnu td. nevna at teir
spæla løg hjá Afzelius, Lars
Lilholt, Rainbow, REM,
Kára P., Rolling Stones,
Uriah Heep, Beatles, Deep
Grip, Eagles, John Lennon,
Dire Straits, Santana osfr.
Sum heild kann sigast at teir
leggja dent á dansivinarlig-
ar rytmur og melodigsan og
fleirræddað kór.
Nakrir av limunum í
bólkinum hava smíðað sær
eitt venjingarhøli í Havn.
Vanliga hava teir ikki gjørt
annað enn vant í vikuskift-
unum, men nú fara teir so
aftur at royna seg í almenn-
at fara runt Føroyar at spæla
til dans í hellum og í bygd-
arhúsum.
Sjálvt um tað bert er tann
eini deiggjarin, ið er búsit-
andi í Suðuroy, so fer
Deiggj altíð at vera ein
tvørabélkur og tí verður
sjálvandi byrjað í TB-hús-
inum.
Lesarabrøv - KE | )
Enig med overlæge Jespersen:
3 sygehuse, der arbejder tæt sammen
Jetinterviewi Sosialurind. 28.
januar kommer overlæge ved
Landssygehuset, Jan Jesper-
sen, med en del udtalelser, som
jeg finder anledning til at
kommentere.
Jespersen udtaler bl.a., at
hovedproblemet med at råd-
give angående det færøske
sygehusvæsen er, at Færøerne
er et ø-samfund med meget få
indbyggere. De kan f. eks. ikke
altid sammenlignes med Dan-
mark, og dette gælder ifølge
angiver
således, at amtet har 10 gange
så mange indbyggere som
Færøerne. Hvisdette eksempel
skal tages som udtryk for
Jespersens generelle viden om
Storstrøms Amt, må man nok
sætte spørgsmålstegn ved om-
fanget at denne vide. I Stor-
strøms Amt bor 257000 menn-
esker, altså godt og vel 5 gange
så mange som på Færøerne.
Amiet dækker et ganske stort
areal, 3395 km', og er med en
folketæthed på 76 indbyggere
pr. km" således et af Danmars
tyndes befolkede amter. Med
kun 2 centralsygehuse og 3
små sygehuse er amtet også et
af de danske amter, hvor af-
over har amtet en del øer.
Storstrøms Amt er dermed for-
mentlig det danske Amt, der
bedst tåler sammenligning
med Færøerne.
Som redegjort for i en artikel
her i Sosialurin d. 5/1 om-
handlende den forfejlede
sundhedspolitik i Storstrøms
Amt, er jeg imidlertid helt enig
med Jespersen i, at ikke en-
gang Storstrøms Amt tåler di-
rekte sammenligning med
Færøerne, eftersom Færøernes
geografi og vejrforhold er helt
unikke. Jeg er ked af, at Jesp-
ersen tilsyneladende har mis-
forstået artiklens budskab. For
det første bestod artiklen ikke
ligning af den fejlslagne nd.
hedspolitik i dette amt og ind-
holdet i den »Model A«, som
»Rådgivningsgruppen vedr.
Sundhedsvæsenet på Færøer-
ne« deres nylige »Rapport om
Det Færøske Sundhedsvæsen«
har foreslået for det fremtidige
færøske sundhedsvæsen.
Fordet andet blev eksemplet
fra Storstrøms Amt ikke brugt
som foregangsbillede for Fær-
øerne, men til skræk og ad-
varsel, for hvad der kan ske på
Færøerne, hvis man indfører
en sundhedspolitik, som den,
de har været ført i Storstrøms
Amt, og som ligger meget tæt
op ad indholdet i »Model A«.
Denne centralistiske model
har nemlig, som anført i ar-
tiklen, langt bedre forudsæt-
ninger i Storstrøms Amt end på
Færøerne, så når modellen har
medført de i artiklen omtalte
katastrofale forhold i Stor-
strøms Amt, kan man jo kun
gisne om, hvilke følger den vil
kunne få på Færøerne.
For god ordens skyld finder
jeg også anledning til at oplyse
Jespersen om, at man ikke
nødvendigvis behøver at være
ansat i Storstrøms Amt for at
kende til en fejlslagne sund-
hedspolitik her. Problemet har
i længere tid haft den danske
presses bevågenhed og er der-
for velkendt over det ganske
land, hvor det har skabt en del
debat om, hvorvidt der
generelt er nogen gevinst ved
nedskæringer på og nedlukn-
ing af små sygehuse.
Jeg er glad for, at Jespersen
udtaler, at Færøerne er et tyndt
befolket ø-samfund, der ikke
altid kan sammenlignes med
Danmark. Dermed tager Jesp-
ersen nemlig automatisk af-
stand fra »Rådgivningsgrupp-
ens« »Rapport om Det Fær-
øske Sundhedsvæsen«, der
som bekendt næsten udelukk-
ende bygger på sammenlign-
inger med Danmark og lader
disse sammenligninger danne
grundlag for, hvordan det
fremtidige færøske sundheds-
væsen skal se ud. Rapportens
hovedansvarlige, departe-
mentchef í Sundhedsminister-
iet, Jørgen Varder, har som
bekendt direkte udtalt pá
møder i Torshavn og Klaksvik
og i et interview med den fær-
øske radio, at rapportens ud-
gangspunkt havde været, at der
ikke var noget der hed specielle
færøske forhold, ej heller hvad
angik geografi og vejrforhold,
og at Færøerne derfor kunne
sammenlignes direkte med
Danmark, når det kom til
forhold vedr. sundhedsvæse-
net. Jeg opfatter det derfor øgså
som ironi fra Jespersens side,
når han omtaler »Rådgivnings-
gruppen« i så høje toner som
toppembætismenn og lækna-
ligir úrmælingar úr Danmark.
Jeg opfatter det også som
direkte udtaler, at man må være
speciallæge for at kunne tage
stilling til helt basale lægefag-
lige problemstillinger. At man
er ung og endnu ikke senil kan
vel kun være en fordel.
Som jeg har givet udtryk for i
ennylig artikel her i Sosialurin,
er jeg helt enig i Jespersen i, at
det fremtidige færøske sund-
hedsvæsen må bygges op om-
kring 3 sygehuse, der arbejder
tæt sammen. Blot synes jeg
ikke, atdet er noget klogt oplæg
til et sådant samarbejde, at
Jespersen offentligt anklager
sine kolleger på sygehusene i
Klaksvik og på Suderø for at
udnyttedisse sygehuse tilderes
egen fordel. Jeg er endvidere
uenig med Jespersen i, at de 2
småsygehuse drives med over-
kapacitet. Hvis de skal være
bæredygtige må de sikres et
vist minimum af funktioner og
for at kunne fastholde en kvali-
ficeret overlægestab, må det
være muligt for disse overlæg-
er at arbejde indenfor deres
speciale. Derudover vil sam-
arbejdet mellem Landssyge-
huset og de 2 små sygehuse
sandsynligvis medføre, at et
vist antal patienter fra Lands-
sygehusets optageområde be-
handles på de små sygehuse
med henblik på at aflaste det
hårdt trængte Landssygehus.
Som redegjort for i tidligere
artikler her i Sosialurin er jeg
uenig med Jespersen i, At de
færøske politikere har kastet
penge ud til sygehusvæsenet.
Af nævnte artikler fremgik, at
Færøerne har et internationalt
set billigt sundhedsvæsen, som
næppe tåler yderligere ned-
skæringer. At de færøske
politikere har kastet en del
unødige penge ud til andre for-
mål, ville jeg derimod hurtigt
kunne blive enig med Jesper-
seni.
Er delig kan jeg berolige Jan
Jespersen med, at den rapport,
som overlæge ved Klaksvik
Sygehus, Jåkup Petersen og
undertegnede er i færd med at
udarbejde, bliver udarbejdet
ganske gratis og på eget initia-
tiv. Arbjedet med rapporten
lægger beslag på en stor del af
vores fritid, og vi har endel ud-
gifter i forbindelse med frem-
skaffelse af de nødvendige
materiale. Disse udgifter af-
holder vi naturligvis selv. Til
sammenligning kan nævnes, at
bare en af bidragyderne til
»Rådgivningsgruppens« rap-
port, et skotsk ingeniørfirma,
fik 1/2 million offentlige
kroner for sit bidrag til den
rapport, bestilt af det færøske
er blevet lagt på hylden av selv -
samme Landsstyre.
Jesper Brandt Andersen
læge, gynækologisk/
fødeafdelingen
Centralsygehuset
i Næstved
tidig. læge ved
Klaksvik Sygehus