týsdagur 22. februar 1994síða 17

Þ br bb bi á BERLINGSKE TIDENDE ikuben sikrede sig skattefradt Afhøring: Bikuben fik lov at trække hensæt- telserne i Bornholmerbanken fra i skat. Det var hvad Spar Nord troede at have fået lov til ved købet af Himmerlandsbanken. Ar Urre Garon Afheringen af kammeradvo kat Søren Skov Knudsen ka stede í går nyt lys over, hvad der kan være gået galt ved Sparekassen Nordryliands overtagelse af Himmerlands banken. Søren Skov Knudsen be- skrev, hvordan Bikuben fik lov at smingelere« med talle- ne, da den overtog Bornhøl- merbanken. Derfor lykkedes det for Bikuben, som tilsyne- ladende er mislykkedes lor Spar Nord Bikuben fik lov at trække en stor del sf Bornholmer bankens hensættelser Íra i skat, selv om der ikke var tale om en Íusson, men om et køb I Bikubens regnskab for 1992 står, at der er hensat 162 mill. kr. til tab på Born- holmerbanken. Analog til fusion sBikuben fik en venlig, men lovlig behandling, som var lige ud ad landevejen. Man prøvede at finde en meliem- proportional, som var lidt en analog: til en fusion.« forkla rede Søren Skov Knudsen, som blev afhørt under sæd- vanhgt ndneansvar Bikubens arrangement forudsatte, at der ikke blev lavet en status í købsaftalen med angivelse af priser på aktiver og passiver. Det er der i Spar Nords tillælde Sammenfattende om danske bankkriser og fusioner kan si ges følgende købsaftalen henviser direkte til Hiummerlandsbankens ba- lance pr. 20. august 1993 Søren Skov Knudsen for klarede. "at Bikuben selv - inden lor vise grænser - kunne = bestemme, hwiken købspris Bornhoilmerban kens udlån skulle ansættes til. og dermed også hvor sto- re henmsætleiser, der kunne følge med. jo større købspris 6 større hensættelser var der plads vil Grænserne blev sat af Told og Skat. som forinden havde vurderet hvor stor en del al hensættelserne, som dækkede fremisdige tab. og som derfor kunne løres med over Viðe grænser Men grænserne var ve. for d der heller ikke var en fast overtagelsesdato í købsalta len. Også her afviger Spar Nords købsaftale fra Biku- bens. Udlånene blev ikke betalt í rede penge. men ved at Biku- ben overtog passiver í form af indlån med videre. Så Bi kuben kunne blot opskrive værden af disse passiver: så havde man straks på papsret betalt mere før udlånene Frihed fra status »Ordet oppustede eller fikt ve passiver blev ikke sagt Pengeinstitutområdet havde et stærkt selvregulerende sy stem, der samtidig forstærke Men når der ikke er en stå tusbalance í aftalen. så har køber en vis frihed tú at de stemme, hvordan skliver og passiver skal prissættes e forklarede Søren Skov Knud sen. Herelter måtte res rerne så finde egnede passi ver Ul at fylde hullet op Søren Skov Knudsen re præsenterede også Finensul synet under forhandhngerne om Bornholmerbanken. men han kendte ikke de skatte- mæssige forhold omknng handelen. Dem fik han ferst í grove træk at vide under lot handingerne om Himmer landsbanken, da han tahe med komorchel jørgen Ege lund fra Told og Skattesty reben Kendte faktiske tal Jørgen Grønborg spurgte fe- re gange, om man da ikke kendie de faktiske tal i Born holmerbanken. Det morde man, bekræftede Søren Skov Knudsen. Men der stod bare ikke et eneste tal i købsafta len, bortset fra en regule- ningsklavåul vedrørende hen- sættelserne Han antydede, st Spar Nord selv har været ude om det, hvis sparekassen ikke har fået ordenthg skatteråd þv Tirsdag 1. februar 1994 4 L 4 4 Han pegede på, at Spa Nord til hans overraskelse var udeblevet fra et med Told og Skat lørdag den 21. august „jeg undrede mig. men det måtte jo være lord: de kun: klare sig med deres egen ráð grvring = sagde han. Afhenn gen af Søren Skov Knudsen fortsætter í morgen kl. 10 2 -. 2. 4 de hovedbankernes magtpo sition Systemet brydes i 1984 med Kronebanksagen og i 1987 med 6. Juli Bank-sagen, hvor der sker et bankpolitisk skif- te i hovedbankerne Indlånergaranti etableres i 1987, men får mindre indfly- delse end forventet, da ho- vedbankerne går mod anven delse af garantien for at und- gå finansiering af banktab Pengeinstitutter skal i 1990 erne sikres mod tab for at „redde“ banker i krise. Det- te sker via fleksibel anven- delse af hensættelser og reg- ulering af disse i forhold til ønsket skattemæssigt under- skud „Lænder of last resort“ funk- tionen skifter karakter. I de fleste tilfælde betales bank tab via skattefradrag for hen- sættelser, der giver lavere be- skatning. Herved finansierer borgerne og ikke bankerne banktab Gamle aktionærer i en bank i vanskeligheder får ikke samme tilbud som den over tagende bank med hensyn til skattefradrag etc. (Privatret- lig forskelsbehandling) Kun i få tilfælde går Natio nalbanken ind i „lender of last resort“ problematikken (6. Juli Banken og Varde Bank) 6. Grønlands situation Da både Færøerne og Grønland har hjemmestyre, er dette af snit skrevet for dels at pege på nogle ligheder dels at anføre nogle afgørende forskelle der bevirker at den grønlandske si tuation er væsentlig anderledes end den færøske Grønland fik først hjemme styre i 1979. På det tidspunkt var assimilationsmodellen (det at yderområder / tidligere kolo mer skal have samme standar der som de mere centrale om råder i et land) blevet historie Tilmed stod assimilationsmo- dellen for danskerpolitik i Grønland i forbindelse med G 50 og G 60 planen. De politiske partier, der dannedes i Grøn land, dannedes derfor snarere i opposition til assimilationsmo- dellen og med et erklæret mål om grønlandisering, der har fået et stadigt større internationali- seringsindhold i hjemmestyreå- rene. Lige fra det første Lands- styre til i dag har denne hold- ning præget den førte politik i Grønland. Begge økonomier ligner hi- nanden i det snævre ressource- grundlag med den store afhæn- gighed af fiskeriet, men med en forskel i vægten af de arter, der fiskes Færøernes krise omfatter tre selvstændige elementer 1) en bankkrise, 2) en overophedet økonomi i 80'erne med for støre offentlige investeringer og 3) en kraftig nedgang i ressource- grundlaget. Disse elementer er blevet stadigt tættere og tættere forbundet. Krisen er i Danmark fejlagtigt blevet præsenteret og behandlet som en krise hoved- sageligt forårsaget af for store offentlige udgifter Begge økonomier har ople- vet en meget voldsom ressour cenedgang, idet fiskeriets om fang er blevet meget kraftigt reduceret. Samtidig er priserne på fisk faldet. Den grønlandske økonomi får overførsel fra den danske stat på 3 mia. kr. på års basis, men overførslerne til den færøske økonomi ligger på ca. 1 mia. kr. på årsbasis. Indkomst fordelingen i Grønland er end videre ekstrem skæv med ca. en femtedel, der lever på subsi- stensniveau med et forbrugs mønster, der afspejler dette Disse forskellige forhold bety Tidindabladid ED Nr. 36 — 22. FEBRUAR 1994 Síða 17 der, at den grønlandske økono- mi nok er i recession, men ikke i krise Grønland havde også en overophedet økonomi i midtfir- serne, men havde det held, kan man sige i dag, at blive ramt af en omfattende finansskandale Moses Olsen måtte gå som mi- nister, fordi Erhvervsdirektora- tet havde lånt 237 mio. kr. uden Økonomidirektoratets vidende Denne skandale blev årsag til en bedre styring af de offentli- ge udgifter og til, at Landssty- ret arbejdede mod en balance- ring af de offentlige udgifter og indtægter. På den måde fik Grønland stoppet op, mens eks- pansionen fortsatte på Færøer- ne Grønlands bankvæsen omfat- ter også to større banker, men statsstøttelån til byggeri og fi- skeri til lave renter har indebå ret en langt større statsstyring i forhold til bankstyring sammen lignet med Færøerne Samtidig har skatte- og ud- lånsforholdene på Færøerne med meget høje renter også ef ter rentefaldet i Danmark i 1982 næret en færøsk pengemaskine som bankerne høstede stor ind tjening ved. Et forhold, der ikke genfindes i grønlandsk økono- mi Det kan konkluderes, at den grønlandske recession selvfølge lig er et stort problem, men at strukturen i den grønlandske økonomi er helt anderledes, sá ledes at statsoverførsler på nu værende niveau kombineret med en stram finanspolitisk styring kan hindre en egetnilig krise i at bryde frem, såfremt ressourcesi mationen ikke forværres + petit LT ET + RA kk KaT MILLA BYENBNBN I ARA Á #2 = lgloo í miðbýnum bl Husavørdur Søkt verður eftir húsaverði til Sjónvarp Føroya. Talan er i fyrsta umfari um hålvtidar timalønt fyribilsstarv. Starvs- og lønarvidurskifti verða sam- bært såttmåla millum Føroya Lands- stýri og avvarðandi yrkisfelag. Umsóknir verða at senda Sjónvarpi Feroya, Postboks 21, Tórshavn innan 7. mars 1994. svf SJÓNVARP FØROYA (THE FARCESE TELEVISION) Sjónvarp Føroya Umboðsmannaval Veljast skulu fýra umboðslimir — ein fyri Vág, Sumba, Porkeri og Hov. Uppskot til umboð skulu vera sjúkra- kassanum í hendi í seinasta lagi 4. mars. Leygardagin læt tógvhandilin I gloo upp í nýggjum handilshúsum í Sverrisgøtu 19. Marita Thorsteinsson, stjóri íIgloo, er Fundurin verður 25. mars, kl. 19.00. her avmyndað uttan fyri handilin. Igloo hevur upplatingartilboð [løtuni, eitt nú er fóroyski tógv [Gøtu at fåa fyri kr. 29,75 fyri 100 gr., og 15 pst. avsláttur er á Snældutógvi. Tógvhandilin Igloo er opin vanliga tíð allar dagar. Leygardag letur aftur kl,.13. (Mynd: Kalmar) Suðuroyar Sunnari Sjukrakassi