fríggjadagur 11. mars 1994síða 17

Tíðindablaðið í Framhald av síðu 7 ingargrunnurin er eitt mistak. Tað meini eg sjálvur ikki tað er. Tað er innan fyri alt rímuligt mark. Legtingið ger lógirnar - landsstýrið umsitur -Nú hevur verið funnist at landsstýrinum og ikki minst embætisfólkunum fyri, at landsstýrið eisini í ødrum málum hevur tikið á seg uppgávur, sum legtingið nátúrliga hevur. Eru hesar atfinningar rættar? -Tað haldi eg íkki. Tvørturiméti hava vit roynt at fasthildið um tað princippið, at tað er legtingið, sum ger lógirnar - og landsstýrið, sum umsitur tær. Men tess meira umsitingin fer inn í mál og viðger tey tess meira bindur tú tær politisku avgerðirnar til at halda seg innan fyri teir karmarnar. Um tað td. eingin málsviðgerð er í einum máli, so er tað nærum frítt, hvat tú politiskt kann gera. Fyri- liggur harafturímóti ein málsviðgerð, sum vísir á nakrar avleiðingar, tá Allar dagar kl. 14.00-17.00. Pláss er fyri 10-14 fólkum. Føroya Handilsskúli í Tórshavn. Allan Dresling. Kr. 1.845,00 fyri hvønn, íroknað frålæru, skeiðtilfar og ein drekkamunn. Nágreiniligar upplysingar og tilmeldingarblað fæst á Foroya Handilsskúla. Tilmeldingarblaðið skal verða skúlanum í hendi í seinasta lagi 23. mars 1994. kann ein sjálvandi kenna tað so, at ein hevur ikki tað sama politiska rásarúmið -Men er tað so, at tað nervar tykkara arbeiði í Tinganesi, at uppskot ikki verða avgreidd í tingi- num? -Vanliga er tað ikki so. At hetta kemur fyri í dag er kanska ikki so legið, tí vit ásanna øll, at tað eru sera Óvanligar tíðir vit liva undir. Nú má Lønajavningar- grunnurin svara -Hvat hendir so nú við málinum um inniøkutrygd- ina? Kjartan Hoydal: - Løn- javningargrunnurin må geva landsstýrinum eitt svar. -Kemur Lønjavningar- grunnurin til ta niður- stødu, at her skal eingin manangongd broytast, hvat hendir tá? -So veit landsstýrið tað og má taka eina nýggja stóðu til málið út frá tí. Kjartan Hoydal leggur aftrat, at hevði Lønjavn- ingargrunnurin verið kom- in við einum svari til landsstýrið beinanvegin NYTTU BURTUR UR TELDUNI Skeið nr. 94010.1 At tey ikki gera tað, kemst av at tað kann verða ringt at fáa yvirlit yvir tey n nýggju fomtini, sum eru á marknaðinum, og hvat tú kanst fáa burtur úr teimum. gjøgnumgingin og roynd í brúksmoguleikar og TØ: 16 timar. Friggjadagin 8. april 1994 Mánadagin 11.april 1994 Ty 12. april 1994 Mn. 13.21994 gini av forritum, sum kunnu brúkast til krovini til brúkarar í verki við teldunum. Skeiðið gevur eisini eina góða vegleiðing í, hvussu tú dagliga viðlíkaheldur PC-arar og edv-skipanir. »g sagt, at tað ikki var grundarlag fyri nakrari broyting, so hevði málið verið komið tað longri. So visti landsstýrið tað. Men slíkt svar er ongantíð komið. Nú bíðar lands- stýrið so eftir svari. Formaðurin í stýrinum fyri Lønjavningargrunnin, Henrik Old, tingmaður segði við Sosialin týs- dagin, at grunnurin helst í næstu viku fer at viðgera brævið frá landsstýrinum frá 4. februar. jan LOTTO viku nr. 10, 9. mars Vinnaratel: 6 - 12 - 16 - 19 -21-32 Eykatel: 17 - 37 - 40 Prognosa: 6vinnaratøl 1.470.520,- kr. Svtøl+ 1 eykata! 70.653, kr. Svinnaratel 6.513,-kr. 4vinnaratel 144.-Kkr. 3v.æl + minst I eykatal 52,-kr. MESTU gera. | | | Nr. 49 — 11. MARS 1994 Avgjørt neyugt at skipa Politiska samgongu millum Føroyar, island og Grønland -Hesi lond kunnu saman gerast sterk å heims- marknaðinum segði Jógvan Sundstein, løgtings- maður á norðurlandsráðsfundi Jógvan Sundstein, løg- tingsmaður, helt týsdagin hesa røduna á norðurlanda- ráðsfundi: Hr. præsident. I løbet af de sidste 15 år har jeg haft den glæde i for- skellige perioder at deltage i Nordisk Råds arbejde, ent- en som parlamentariker ell- er regeringsrepræsentant. Samarbejdet har udviklet sig og ændret sig en hel del i løbet af disse år. Tidligere fandtes der faktisk kun grupperinger i nationale delegationer, men parti- grupperingerne har fået en større og større plads i rådets arbejde og debatter. Tidligere var det nærmest forbudt at tale om udenrigs- politiske spørgsmål for slet ikke at tale om at stille for- slag på dette område. Deue er også blevet meg- et anderledes. Det ændrede verdensbillede efter Sovjet- unionens kollaps og den kolde krigs ophør har sat de nordiske lande i forbindelse med mange af de østeuro- pæiske lande og deres ar- bejde med demokratiser- ingsprocesserne. Men ganske særlig er det helt naturligt, at Danmarks medlemsskabaf de tidligere europæiske fællesskaber, nu den europæiske union, og Sveriges, Finlands og Norges mulige indtræden i samme union, har gjort europæiske spørgsmål til hovedtema i Nordisk Råds debatter og EU's regelværk har fået større og større ind- flydelse på arbejdet både i rådet og ikke mindst i ministerrådets regi. Netop i dag venter alle med spænding på, om det lykkes for Norge at under- skrive en aftale i Briissel om let kommende medlems- skab. Men spændingen fort- sætter til juni eller septemb- er, eller hvornår det bliver, når folkeafstemninger skal holdes i både Sverige, Fin- land og Norge. Hvis det sker, at alle de store nord- iske lande bliver medlem af unionen, opstår der en ny situation for de små lande i Vestnorden. Færøerne, Is- land og Grønland har ikke søgt om medlemsskab og vil i hvert fald for en tid komme til at stå udenfor. Hvordan disse lande kommer til at tackle situa- tionen er endnu uklart, men for Færøernes vedkomm- ende vil man formentlig fastholde den nuværende politik med at holde sig udenfor unionen, dog med bestræbelser på at få en bedre frihandelsaftale end den nuværende eller måske et arrangement, der ligner en toldunion. Der er røster på Færøerne i dag, der taler for med- lemsskab af unionen. Med baggrund i Færøernes meget svære økonomiske situation, skal man ikke være blind for, at der kan vindes gehør for dette syns- punkt, nogle vil måske af ren og skær forskrækkelse foretrække et medlems- skab. Man må dog gøre sig helt klart, at for færøsk fiskerierhverv og for Fær- øernes eksistens i det hele taget, vil medlemsskab være en dårlig løsning. Uanset de østnordiske landes placering i Europa vil det være af aller største betydning, at de vestnord- iske lande, Færøerne, Island og Grønland holder samm- en i kampen for deres nær- ingslivs overlevelse. Jeg har tidligere udtalt, både her i Nordisk Råd og i det Færøske Lagting, at Sida 17 -Føroyskur limaskapur i ES er ein vånalig loysn, segði Jógvan Sundstein, legtingsmaður vore tre lande bør danne en politisk union, og jeg vil sige det endnu en gang, at det er mere nødvendigt nu end nogensinde, at denne handelsmæssige, økonom- iske og politiske union bliver virkelighed. Vore tre lande har mange lighedspunkter, det bær- ende erhverv er fiskeriet, vi er fåtallige, vi har alle sammen været dele af samme rigsfællesskab, både i den norske og den danske tid. Som leveran- dører af fiskeriprodukter kan vi få en stærk position på verdensmarkedet, ikke mindst når man tænker på nedgangen i fiskeriet i det hidtidige EF, en nedgang, som formentlig også vil forplante sig til det norske fiskeri, hvis Noreg bliver medlem af EU. Hr. præsident! Når man sidst på året har fået endelig afklaring på de nordiske landes placering i eller uden for EU håber vi på og regner med, atde østnordiske lande fremdeles har kapacitet og vilje til at vedkende sig det nordiske samarbejde om- fattende hele Norden også solidariteten med de vest- nordiske lande.