mikudagur 27. apríl 1994síða 2

Týðandi vitjanir Í hesum døgum vitjar russiski fiski- málaráðharrin Vladimir Korelskij í Før- oyum. Saman við honum eru eisini fleiri av teimum mest framstandandi fólkunum í russiskari fiskivinnu, teirra millum stjórar fyri nøkur av teimum stóru reiðarílunum, sum føroyingar hava havt samskifti við í eina tíð. Her verður serliga hugsað um Skála Skipasmiðju. HÓAST land okkara er í kreppu, og vit tí ikki eru so hugað at taka ímóti fremmandafólki, so er tað tó kærkomið at fáa gestir úr útlandinum og ikki minst tá tað snýr seg um gestir, sum vit í longri tíð hava havt sera gott samskifti við. Vit ynskja russiska fiskimálaráðharranum og fylgi hansara hjartaliga vælkomnum í Føroyum. Tað er vón okkara, at slík vitjan sum henda fær lív í eitt lívsvónina og bjartskygni her á landi, ikki minst hjá okkara vinnulívi. Nú vil onkur spyrja, hvussu russar, sum eru nógv verri fyri enn vit, kunnu tendra í nakran lívsneista! Til tað er at siga, at júst henda sannroynd, at bæði føroyingar og russar eru illa fyri í løtuni, kann vera júst tað liðið, sum kann knýta okkum tættari saman. Bæði londini eiga stór rikidømi í fólki og í náttúrutilfeingi. Tað ræður um - via dialogin - at kenna tørvin hver hjá ødrum. Og við teirri neyðugu vitanini at leggja ætlanir. Tað er einki dulsmál, at russar hava ikki nógvan pening at gjalda okkum fyri keyp av útgerð, skipum ol. Men her skal tilboðið frá dønum um at vit kunnu brúka Danida- pengar koma bæði okkum og russum til góða. Nú vóna vit bert, at føroyskir vinnulívsmenn og politikarar brúka neyðugu tíðina og orkuna til at fáa ment samstarvið við grannan fyri eystan. Er tað nakað, sum eigur og kann sameina áhugamálini hjá bæði vinnulívi og politikarunum, so má tað vera júst hetta at knýta tættari bond við Rusland, sum bæði er ein marknaður fyri okkara fiskivinnuútgerð umframt at eiga at ríkt tilfeingi, sum eisini vit eiga at kunna troyta í einum víðkaðum samarbeiði. UM sama mundið sum russar vitja her eru løgmaður og almannaráðharrin á vitjan í Grønlandi. Ein av uppgávunum hjá løgmanni er at virka fyri stórri sam- starvi millum Grønland og Føroyar. Her verður m.a. hugsað um at lata før- oyingar fáa lut í stórum verkætlanum í Grønlandi. TAD er greitt, at bådar hesar vitjanir kunnu fáa stóran tydning fyri okkum. Vit fegnast um tær og ásanna, at tað er slíkt brúk er fyri í hesum tíðum, tá annars so nógv tykist fara fyri bakka og stegða upp í hesum landi. Vit hava brúk fyri, at onkur hyggur frameftir. At taka av innbjóðing at vitja Grønland og at bjóða russiska fiskimálaráðharranum til Føroya er at hyggja frameftir. SOSIALURIN Ætlar Jørn Astrup | Uretfærdig mobning af Færøerne at avtofta Føroyar? Eftir øllum at døma er tad alt ov nógv, sum talar fyri tí og tað feskasta dómið er at ein meðalstór bygd sum Sumba eins og Nólsoyggin eru strikadar sum av- greidslustød fyri Føroya Banka. Hetta er eitt sera talandi dómi um hvussu lítla fatan Jórn Astrup Hansen hevur fyri viðurskiftunum í sam- felagnum og ein kundi í tí sambandinum spurt um nýggi bankastjórin hevur 6- makað sær at vitja nevndu pláss, áðrenn hann læt ham- aran falla. Sjálvur metir undirritaði hesa avgerð vera fullkomi- liga burturvið, eins og henda avgerð, um hon ikki er broytt longu, avdúkar bankastjóran sum ein ið hevur somu hugsanir sum teir politikarar og embætis- menn í Danmark, sum í trýssunum tvangsfluttu stóran part av tí fólki, sum búði í útjaðaragkjunum í Grønlandi, inn í býarsam- felagið. Hetta bleiv sum gll vita ein stór vanlukka sosi- alt, búskaparliga og ikki minst mentanarliga. Ótrúligt, at tað ikki er komið Jórn Astrup Hansen til hugs at sent eitt fólk av aðrari deild, Ld. úr Vági, til Sumbiar nakrar tímar um vikuna um ikki annað, tí er tað nakað, sum ikki trýtur í Føroya Banka í dag, so eru tað tól og aðrir lutir í sam- bardi við kundaavgreiðslu og eg ivist onga løtu í, at stmbingar og nólsoyingar leiga bankanum høli fyri sámuligan prís, um bankin hevur tað fyri neyðini vegna tær sparingar, ið verða framdar. Frank Davidsen Ar POULA HANSEN Yttesensvej 5 2670 Greve eg har flere gange efter lyst en saglig debat om Færøerne, og glædede mig til DR's udsendelse »45 mi- nutter«. Endelig en lejlighed, med to færøske politikere i studiet, hvor man kunne have fået belyst nogle ting, og så løber det hele ud í en gang mudderkastning. Værtinden havde sin forud- fattede mening. Atli Dam, forsøgte at for- klare bankernes rolle, men blev affejet. Man fik opfattel- sen af, at det ikke måtte komme ud i medierne, at banktilsynet på Færøerne er dansk. Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen havde travit med noget, der ligne- de et privat opger med de to færøske politikere. Hun ple- jer ellers ikke at holde sig tilbage, når det drejer sig om kreditforeningerne. Men in» gen reaktion fra hendes side da det blev nævnt, at de dan- ske kreditforeninger havde pumpet tre mia. ind i de fær- øske banker, (danske ban- ker). Flere af de unge menne- sker, der blev adspurgt om deres tillid til de færøske po- litikere, var danske. Det unge par, der var slæbt ind i studiet, blev meget nedla- dende spurgt om, hvorfor de var kommet til Danmark. Ja- men, ved man ikke, at færin- ger altid er kommet til Dan- mark. Der kommer måske flere nu, lige som der også gjorde i 50'erne. Men, hvor- for skal de ydmyges med spørgsmål som »Har I ikke haft et stort overforbrug«. Jeg kender ingen på Færøer- ne, der har haft et stort over- forbrug. Men, at mange af de unge er ført bag lyset af ban- kerne - det har jeg kendskab til De tre mia., som de dan- ske kreditforeninger fik pumpet ind i bankerne, skul- le ud at arbejde. Bankerne svømmede i penge. De dan ske bankdirektører lånte penge ud til de unge menne- sker uden sikkerhed. I gamle dage skulle man have opspa- ret alle pengene, før man kunne bygge hus. De davæ- rende danske bankdirektø- rer sidder lunt tilbage i Dan- mark. Ingen er draget til an- svar. Det er kun den menige færing, der har haft et over- forbrug. Visse danske politikere, vil gerne give det indtryk af, at man ikke vil blande sig i Færøernes anliggender. »De har jo selvstyre deroppe«. Jo, jo, det er korrekt. Et selv- styre med: Danske banker Dansk banktilsyn. Dansk retsvæsen. En skolelov, der har været så dansk, så stude rende ikke har kunne gå op i færøsk, uden det foregik på dansk. Men, man vil ikke blande sig i Færøernes anlig gender? Vi skal ikke så langt tilba ge i tiden, da alle lærebøger var på dansk. Alle kirkelige handlinger foregik på dansk Mine bedsteforældres gene- ration kunne kun læse dansk Uanset selvstyre eller ej, så har alle færinger dybe rød- der i Danmark. Derfor skal man ikke skære så dybe skår imellem brødrefolk, som på godt og ondt har holdt sam- men i næsten 500 år DEF omkring de vej- net, der er blevet an- lagt på Færøerne, er også yderst nedladende. Ingen ta- ler om de vilkår færingerne havde inden. Det kan godt være, at nogle af havnene kunne have været sparet men de var baseret på de fisk som ikke mere findes eller må fiskes. Men vejnettet er ikke een kilometer for langt Jeg kan huske, da den ene ste måde man Kunne Kom me fra by til by var t over fjeldene. Skulle man have fat i en jordemoder, tog fods det tre-fire timers fjeldvand- ring. Mangt et barn nåede at se dagens lys, før jordemo- deren nåede frem. Skulle man indlægges på hospitalet, var den eneste vej, søvejen. Det kunne tage op til fem timer før båden nåede frem, og ydermere fem timer før man nåede frem til hospitalet. Landposten gik fire-fem timer, hver vej, over fjelde og lier, for at bringe post ud. Og ikke at forglemme søfol- ket, der sejlede i deres små skibe helt til Grønland og New Fondland m.v. for at fiske Når man tænker tilbage på alt det her, kan det virke helt uvirkeligt. Det må være i det forrige århundrede, men det er ikke længere til- bage end midten af dette år- hundrede. Det var et hårdt liv, som mange i Danmark af gode grunde ikke kan forstå Et liv, der var med til at gøre færingen robust, stolt og modstandsdygtig over for alle strabadser. Dette sejli- vede folk, der har bemandet den danske handelsflåde med op til 20 pct. dygtige søofficerer, lært grønlænde- re, canadiere m.f. at fiske, har ikke fortjent at blive yd- myget. de gode tider, der har været på Færøerne, har mange danskere, entrepre- nører og arbejdere, tjent godt på den udbygning, der har fundet sted på Færøer- ne. De nye tider, vejnet, tun- neler, moderne fiskeflåder, blev modtaget med kyshånd. Fisken, den eneste såvare, skulle være med til at finan- siere det hele, men det slog fejl. Mange af de farvande færingerne før har fisket i, er taget fra dem. Fiskeri- grænsen nedsat. Fiskekvo- ten indskrænket. De danske politikere, der ellers rejser i store delegati- oner til alle verdens hjørner, har først nu været med en delegation på Færøerne. Ef- ter en uge, vender de tilbage som eksperter. Fiskefabrik- ker skal lukkes. Færøerne skal under administration, 0.8.v., 0.8.v. Men man vil ikke blande sig i Færøernes anliggender? Bevares, Færøerne har fået lov til at optage lån i Danmark. Men Danmark stiller skrappe krav. Sikker- heden skal være i orden. Så, fiskekvoten skal nedsættes inden man bevilger lånet. Ja- men, svarer det ikke lidt til, at jeg går i min bank for at søge om lån, og får den be- sked, at det kan jeg kun, hvis jeg bliver arbejdsløs?. Var det ikke mere på sin plads, at Danmark forsøgte at hjælpe Færøerne med en udvidelse af fiskekvoten. El- ler andet farvand at fiske i. Eller overholdt den danske forpligtelse i aftalen. Nem- lig, at sikre Færøerne en an- stændig markedsaftale i EU Det må da være en bedre sikkerhed for tilbagebetaling af lånet! Eftir áheitan frå fleiri lesarum prenta vit lesarabræv, sum stóð i Berlingske Tidende nú um dagarnar um viður skiftini millum Føroyar og Danmark. Sosialurin — timm ferðir um vikuna!