mikudagur 27. apríl 1994síða 10

Framhald av síðu 7 ningsbestræbelser, har været tvivlsomme vedrør- ende rigtigheden, men som også forespørgeren var inde på, så kunne denne debat komme gunstigere noget senere. Jeg tror, at man er nødt til at sige, at alt, hvad der kunne galt, nærmest er gået galt, og at dette efter min mening er fordi det nu engang ikke er muligt at ad- mininstrere et samfund ude- fra af en administration, der ikke har den nødvendige indleven i færøske forhold. Tager vi IMF-kuren, mener jeg, det var et absolut fejlskud. Den var alt for skrap, den var urealistisk, . den kunne slet ikke genn- emføres og gjorde kun fiskeindustrien er ligeledes et fejlskud, måske ikke så meget, fordi vi nu kan se, at man på 2 måneder formå- skyldes igangsætningspro- blemer osv. og kan måske rettes op igen — men det er helt givet, at et, ja, man kan næsten kalde det — for at bruge et Breckmann'sk ud- tryk — privatkommunistisk system, i nutiden, efter at muren er faldet, det kan aldrig komme til at fungere på Færøerne. Kravene til fiskerflådens reduktioner også helt ude af balance med virkeligheden. Desværre er det sådan, at selv i Statsministeriets Råd- givende Udvalg sidste rap- port forekommer den lapsus, at man siger, atnu er fiskeindustrien nogenlunde kommet pá et niveau, der svarer til tilførslerne, men fiskerflåden er fortsat 83 pct. i bruttotonnage af, hvad den var i 1989. Dette skal sige, at den skulle altså ned med 43%. Men Gud ske lov er det jo sådan, at det ikke vedrører den fiskerflåde, der ikke fisker i færøske far- vande. Den har arbejdsmu- ligheder og operationsmu- ligheder andre steder. Det ville da være helt katastro- falt, hvis vi reducerede denne del af den færøske fiskerflåde ned til de 50 pct. Tværtimod, hvis vi kunne udvide den og øge den og fortsat have 100 pct. af vores flåde, men bare ikke operativ i færøske farvande, så var det godt. Finansieringsfondet af 1992 har fået tilført 2.700 mio. kr., og der er intet til- bage. Kun den færøske skattaborgers gæld. Bank- eme har trods alle disse 2.700 mio. kr. i indskud, heller ingen egenkapital. Der er kun 250 mio. kr. til- bage i den nye bank, der sidder fuldstændig handl- ingslammet i det færøske samfund i dag. Sammen- lægningen af bankerne skabte ikke den nødvendige tillid, som kan tilføre bank- erne styrke igen, tværtimod, men meget bitterhed over, at en alt for stor forpligtelse er væltet over fra den danske finansielle sektor på den færøske skatteborger. Fiskeeksportselsakbet er nu underlagt danske inte- resser, danske kræfter. Krav om flytning af færøske ydelser (EDB), som hr. Breckman var inde på på dette område, til Danmark er også skadelige og kan kun forstærke nedturen ad spiralen. Tilpasning til internatio- nal rådgivning, der siger, at der må fiskes nul tons torsk, kravet om det er også fuld- stændig forfejlet, fordi nul tons torsk betyder, at så kan man ikke fiske på Færøerne, der kan ikke fiskes sej, ikke rødfisk, ikke noget som helst andet uden en vis pro- centdel i blanding af torsk og kuller. Sådan er det des- værre gået. Det har ikke vir- ket efter hensigten, fordi hensigten har ikke været til- strækkeligt overvejet. Men nu er der, gud bedre det, en biologisk ændring — betydelig biologisk ændr- ing — på vej på Færøerne, som gør, at fiskebestandene er i færd med at bygges op igen, og så skulle det være baggrund og basis for, at vi satte os ned og fik nye og meget dybtgående forhand- linger, der løser op for de indsnøringer og indsnæv- ringer, der på forhånd døm- mer mange af de påbudte tiltag til at mislykkes. Derfor skal ikke tages hul, mener jeg, på disse forhold eller forhandlinger her i dag i Folketinget. Disse skal først føres imellem færøske og danske myndigheder, dvs. landsstyret og reger- ingen, før vi tager dem til behandling her i Folketing- et. Så selv om vi sagtens kunne bruge hele dagen til at debattere, hvor nødvend- ige og unødvendige lånene til Færøerne var, hvor u- nødvendigt store de blev, så er det et faktum, at de, som også fru Kirsten Jacobsen sagde, i høj grad er vendt på en tallerken på Færøerne, og derfor kun har medvirket til et yderligere snærende favntag af danske penge- institutter og myndigheder. Jeg vil benytte lejligheden til at påpege, at nu, når vi næsten er færdige, så godt som færdig med at opfylde de betingelser, der er pålagt fra dansk side, så er der også en del ting, som man fra den danske regerings side kunne rette, nemlig det i hvert fald halve løfte eller twekvarte løfte, man har givet os, om at skaffe os bedre markeds- adgang i EEC, det har vi ikke set noget til endnu. Men jeg tror på, at vi med saglige forhandlinger kan få en betydelig ændring i de bestående vilkår, og det er nødvendigt, hvis ikke alle bestræbelser skal munde ud i forgæves, teoretiske de- batter. Den kuriøse udtalelse fra fru Anne Birgitte Lundholt om ikke at give folk en fisk, men lære dem at fiske, den var selvfølgelig meget spe- ciel i denne sammenhæng, fordi er der noget, vi kan, så er det at fiske, men det kniber med at få lov til at bruge denne ekspertise. Lad mig til slut til hr. Thor Pedersen, hr. Breckmann og hr. Kent Kirk, som taler om det store offentlige forbrug og det centnertunge ansvar, som ligger på os gamle politikere, sige, at regering- ens eget udvalg — det så- kaldte Peter Andersen-ud- valg — jo fastslår, at det ikke er sådanne enkeltstående ting, man kan pille ud og sige, at det er dem, der er årsagen til, at det er gået, som det er gået på Færø- erne; de er medvirkende og meget kraftigt medvirk- ende. Jeg deltog i sidste uge i noget, man kan kalde et se- minar, på Odense Uni- versitet om situationen på Færøerne. Og en meget fremstående økonom sagde dér: Der er ikke så meget at snakke om, en nedgang på 40-50% pct. i fiskeriad- gang eller fiskeindhandl- inger, 30 pct. i fiskepriserne og 30 pct. i BNP, det er krisen; det er nok i sig selv. Og så kan man sammen- ligne forholdene mellem Østtyskland og Vesttysk- land for at finde ud af, hvad man skal gøre i en sådan situation, når der er så store uligheder i to dele af riget. Det kan godt betale sig f. eks. for Vesttyskland at be- tale noget ekstra en kort overgang for at undgå, at tingene går fuldstændig skævt. Vi havde i den situa- tion kun haft én ting at gøre, det var at devaluere alt, hvad remmer og tøj kunne holde, men den mulighed er vi selvfølgelig afskåret fra, og vi har valgt at være af- skæret fra den, fordi vi har valgt at ønske at være i møntunion med Danmark. Så kan man diskutere alle disse andre forhold, som Folketingets tid går med. De har betydning for situa- tionen, men det er ikke den afgørende betydning for, hvordan vi kommer ud af de nuværende vanskeligheder. Men jeg ser frem til, at vi som sagt fremover får et mere sagligt grundlag base- —WWIMI——"I———iIV—ii—————eiw/————————— 072 - Síða 10 Nr. 79 — 27. APRIL 1994 Tíðindablaðið [ sosiahwin ] ár Fólkatinginum Ósaklig og órættvis hetz frá fólkatings- limum av feroyskari sosialari umsiting Í farnu viku vidgjørdi blokkstuðulsskipanini til Føroyar. fanst at dønum fyri vidfe hann metti annars hetta følkatingid broytingar og útbyggjan av Atli Dam, følkatingsmadur rd teirra í hesum málinum. Men danska útspælið um at broyta skip- anina sum eina avbjóðing fyri fóroyingar. Hann segði: Hr. formand, som det er nævnt, er det foreliggende forslag en konsekvens af beslutninger, der blev truff- et i fjor, om udbygning af bloktilskudsordningen. Og som jeg nævnte allerede dengang í forbindelse med første behandling, sá kunne jeg sagtens tilslutte mig det idémæssige grundlag om uddeling af kompetence til en selvstyrende part i rigs- fællesskabet med dertil hør- ende dispositionsfrihed, også selv om tidspunktet og måden, det blev gjort på, ikke var i overensstemme- lse med forudsætningerne i bloktilskudsordningen, af- talen fra 1987, fordi denne forudsatte detaljerede for- handlinger om ændringer, som vi nu ikke fik tid til. Og netop dette, at de danske myndigheder frasiger sig muligheden for tilsyn i dette forslag, skulle nok være en forhandling og overvejelse værd. Det kan undre, at den ene part midt i et finansår an- moder den anden om at overtage et område, som ret på eksakt viden og ana- lyser til at forme den nød- vendige politik. Den nu- værende går ikke, og heller ikke om vi venter til august. ikke kan karakteriseres som velfungerende eller modent til overførsel. Men vi fær- inger tager dette som en ud- fordring, som en positiv ud- fordring, til at sætte os selv i stand til inden for rammer- ne i loven at udbygge en forvaltning, der i højere grad bygger på færøske præmisser. For det er en er- kendelse, at netop danske regelsæt var det vanskeligt at adminstrere efter, fordi disse er udarbejdet efter danske forhold og ikke til de færøske forhold. Men vi forventer så også, at det halve ár, der er tilbage før en ny fuldstændig blok- tilskudsordning, bliver brugt til et virkelig grund- læggende arbejde for at finde det rimelige niveau for en fastsættelse af blokk- en, og her hentyder jeg specielt til områder, som var udeglemt i den gamle aftale, og til det faktum, at Færøerne for øjeblikket har en rekordstor arbejdsløs- hed, og at det derfor kunne være rigtigt, at de meget store besparelser, som stat- en opnår på forsorgsområd- et i og med dette, kommer til at afspejle sig i bloktil- skudsaftalen. Men jeg kan ikke tilbage- holde en vis trang til at be- røre baggrunden, der bestod i marts-april sidste år. Des- værre tror jeg, at det, atman huggede en ordning, der var vedtaget for ét år, midt over, i høj grad var en overreak- tion på en helt usaglig og uretfærdig hetz fra enkelte folketingsmedlemmer og medier om et hensynsløst socialt frådseri fra et over- dækket socialt tagselvbord på Færøerne. Sandheden var jo, at både de individuelle ydelser og det samlede forbrug i den sociale sektor som andel af de offentlige indtægter, in- klusiv statstilskud, var lav- ere på Færøerne end i Dan- mark. Ja, den sociale for- valtning på Færøerne blev derfor også af tilsynsmynd- igheden i Danmark frikendt for disse beskyldninger meget langt hen ad vejen. Tilbage står, atrevisionen nu har vist — og jeg benytter endnu en gang lejligheden til at understrege, at det var Lagtingets egen revision, der tog det usikre udbetal- ingsgrundlag nærmere i øjesyn — ja, den har nu vist, at der kun kan blive tale om at tilbageføre 18 mio. kr. refusionsmidler til staten. Dette beløb dækker årene fra 1988 til 1992 og skal ses i relation til et samlet socialt budget for disse fem år på 4 1/2 mia. kr., 4.500 mio. kr., hvoraf vel 1 1/4 mia. kr. var refusionsmidler. Specielt kan jeg henlede opmærksomheden på den forargelse, der lá i påstand- en om udbetaling af mere end 17.000 kr. til forsorgs- klienter som en gængs for- teelse på Færøerne. Nu hører vi, at det tilsvarende tal i Danmark kommer op på 34.000 kr., men jeg er da helt klar over, at det heller ikke i Danmark er en gængs forteelse. Såfremt rigsrevisorerne kommer til, at 18 mio. kr., som er en meget lille pro- centandel af refusionsmidl- erne, er det rigtige fejan- bragte eller fejldisponerede refusionsbeløb, så håber jeg, at de folketingsmed- lemmer og den del af press- en, som har været mest plaget og pint af hellig for- argelse, nu kan ånde lettet op.