leygardagur 7. mai 1994síða 15

Tíðindablaðið (NE Nr. 86 — 7. MAI 1994 Síða 15 de mundheld: 'I gamle dage hængte man forbrydere på korset — nu hænger man korset på forbryderne”. SAMMENBRUDDET af den færøske økonomi kom etapevis. Da udlandet ikke ville give flere lån, havde man ikke råd til de mange subsidier til fiskeindustrien. Afviklingen af dem udløste straks en stribe konkurser, og Landskassens garantiforpligtelser blev effektive. Fra den ene dag til den anden blev hundredvis af millioner af privat stiftet gæld konverteret til of- fentlig gæld, og dette medførte i første omgang den politiske borgfreds sam- menbrud, da der ikke var flere investe- ringer at fordele imellem de politiske partier. Dermed brød hele den korpo- rative struktur sammen, og tilbage stod et fuldstændig handlingslammet politisk system, hvor man sloges om at give hinanden skylden for sammen- bruddet. Først da sammenbruddet endelig ramte den færøske finansverden, den 6. oktober 1992, blev de færøske politi- kere tvunget til at handle. Samtidig trådte den danske regering for alvor ind på arenaen, og siden da har Dan- mark haft det afgørende ord i færøsk politik. Det blev samtidig indlednin- gen til anden akt i den færøske trage- die, hvor sammenfaldet mellem pri- vate erhvervsinteresser og de politiske beslutninger igen fik den afgørende hovedrolle. Forskellen var blot, at rol- lelisten nu var besat med danske aktø- rer, fra hhv” finanssektoren samt den forhenværende og den nuværende re- gering. Konkret udløstes sammenbruddet af det danske finanstilsyns krav til egen- kapitalen i den næststørste færøske bank ('Sjévinnubankin”). Uden en større kapitalindsprøjtning ville de er- klære banken konkurs, og dette ville have været en dyr historie for visse færøske finansjonglører samt de uden- landske kreditorer. På den ene side ville alle indskud i banken på over 250.000 kr. gå tabt. På den anden side ville det danske bank- system blive belastet af en udgift på mellem en og to milliarder, idet den danske 'indskydergarantifond' sikrede de færøske småsparere. Desuden ville et bank-krak utvivlsomt udløse en 'do- — Kom her hen og tør skidtet af! mino-effekt' i det færøske samfund. Denne havde også ramt den danske finansverden hårdt, fordi de danske kreditforeninger havde mange penge ude at svømme. Specielt Den Danske Bank kunne miste store beløb på sin færøske datterbank (Føroya Banki), som utvivlsomt ville blive revet med i faldet. — Unægtelig en penibel situa- tion for den danske finansverden, der på dette tidspunkt var hårdt ramt af Hafnis skandalen, og dårligt kunne tåle yderligere milliardtab. Ved forhandlingerne mellem den danske regering og det færøske lands- styre 'var der således enighed om at banken ikke måtte gå konkurs, men dette var baseret på vidt forskellige motiver. Den danske regering ønskede en model der var så billig for den danske finanssektor som muligt for at "sikre stabilitet” og undgå enhver be- lastende offentlig omtale. Den færøske delegation handlede mere eller mindre i panik, fordi den var overbevist om, at Danmark ville lade banken gå konkurs og dermed udløse Færøernes officielle fallit. MED redningsaktionen opnåede man to ting: Den danske og den internatio- nale finansverden undgik store tab på Færøerne, og samtidig reddede man de færinger, som havde fået mest ud af investeringsboomet i 80erne. Regnin- gen for eventyret blev endnu en gang ekspederet til de færøske skatteydere. Den danske regering påtog sig der- med rollen som kurator for et konkurs- bo, og dette har været afgørende for alle danske dispositioner over for Færøerne siden oktober 1992. Rege- ringen har for det meste overladt det praktiske arbejde til finanssektoren og det danske Finanstilsyn. På Finanstil- synets initiativ oprettede man den så- kaldte 'Finansieringsfond af 1992', som siden har været hovedaktøren i alle politiske og økonomiske dispositio- ner på Færøerne. De penge, som de færøske politikere har lånt i Danmark, er alle blevet overdraget til Finansie- ringsfonden, som nu har aktiemajori- teten i de færøske banker. Denne fond er en dunkel konstruk- tion uden nogen form for demokratisk kontrol. Den administreres af en for- henværende direktør i Danmarks Na- tionalbank, og har officielt til opgave at sikre stabiliteten i det færøske banksystem samt skabe grundlag for Strukturændringer i det færøske er- hvervsliv. Reelt har fondens opgave imidlertid bestået i at afvikle danske pengeinstitutters aktiver på Færøerne så smidigt som muligt. Kendsgerningerne taler for sig selv: Den Danske Bank afhændede sin dat- terbank med et minimalt tab på kun 750 mill. Siden da har det været nød- vendigt at indskyde ca. det tredobbelte beløb i banken, og disse penge har det færøske landsstyre lånt af den danske stat. De danske kreditforeninger er ligeledes sluppet helskindet gennem saneringen af den færøske fiskeindu- stri, idet det er de færøske banker, som har afskrevet de største tab. Denne regning er også havnet hos de færøske skatteydere. Konkret har dette medført, at også den sidste del af den privat stiftede færøske udlandsgæld er blevet konver- teret til offentlig gæld. I 1988 udgjorde den offentlige del af udlandsgælden kun ca. 34 pct. — resten var privat. I 1994 udgør den offentlige del næsten 100 pct. Denne behændige manøvre har ikke kostet de danske skatteydere en krone, da alle ekstraydelser til Færøerne er givet som lån. I stedet belaster alene renteudgifterne af ud- landsgælden den færøske finanslov langt mere, end de samlede udgifter til driften af det færøske sundhedsvæsen. De færøske spekulanter, samt de danske og udenlandske kreditorer, har således tørret så godt som hele deres tab af på de færøske skatteydere. Og den danske regering har sammen med de færøske politikere blåstemplet det- te ” legaliserede røveri”, som det kal- des i folkemunde på Færøerne i dag. Med denne politik er 80ernes færø- ske farce blevet forvandlet til en ren dansk/færøsk tragedie. Man har fra- lagt sig det politiske ansvar og for- hindret det nødvendige opgør med det sammensurium af økonomiske og poli- tiske interesser, der har skabt det færøske sammenbrud. Dermed har man også skabt grobund for en stigen- de vrede og bitterhed mod Danmark og danske politikere, der afleder opmærk- somheden fra de virkelige problemer på Færøerne. For vores generation, der er vokset op i 70erne og 80erne, eksisterer der ikke mange muligheder. De fleste af os må enten indstille os på at leve resten af vores liv i éksil, eller vende tilbage til Færøerne for at ofre resten af vores liv på at tilbagebetale regningen for et kortvarigt eventyr. — Et eventyr som kun fik en lykkelig udgang for en gruppe kyniske færøske spekulanter, samt nogle ekspansionshungrende danske banker og kreditforeninger. np Hava stóra virðing fyri hvørjum ødrum Tá ÍF á heimavelli í morgin hittir oyggjafelagarnar úr NSÍ, er tað við stórari virð- ing fyri tí, teir við Skála- fjørdin hava víst í år, og fuglfirðingar rokna við ein- um torførum dysti: — Eit lid, sum smyr HB av 4-1 er eitt gott lið. Tað verð- ur sagt, at munurin á liðun- um báðum var ikki so stór- ur, men at tú megnar at gera mál burturúr teimum møgu- leikum, sum altíð koma í einum dysti, tað er ikki minst á útivelli stór dygd, heldur Meinhardt Dalbúð, venjari hjá ÍF. Hann hevur aftur hesa vikuna trupulleikar við at fáa allar menninar klárar. Í síðstu viku var Rógvi Lar- sen burtur, men hann er við aftur. Ken Bærendsen fór út tíðliga í dystinum móti B36, hann hevur ikki vant í vik- uni, og liðbandsskaðin ber helst við sær, at hann ikki verður við í morgin. Margar Hansen hevur heldur ikki verið á vøll- inum. Í Gundadali fekk hann snudd í mjødnina: hann datt niður á stálkassan við fotoútgerð, sum ein myndamaður hevði stand- andi við síðulinjuna. Fyrra- kveldið roknaðu teir ikki við, at hann fór at verða klárur, men nógv kann henda í triggjar dagar. Móti B36 vóru tað serliga deyðbóltsstóðurnar, sum vóru stóri trupulleikin í fuglfjarðaverjuni: — Vit hava havt tað nógv frammi hesa vikuna, og eg haldi, at leikararnir nú eru uppsettir at vísa, at hetta ikki nýtist at vera nakar trupulleiki. Men nú fáa vit atsíggja, heldur ÍF venjarin. Halda seg á jørdini Í Runavík hava teir bæði beinini á jørdini, hóast teir vunnu móti HB: -Fuglfirðingar eru sterkir áheimavglli. Har vunnu teir eina rúgvu av stigum í fjør, og eg rokni teir at vera favo- rittar móti okkum, sigur Pe- tur Simonsen, venjari hjá NSI. Jónstein Petersen sat uttanfyri við vøddaskada móti HB, men hann er við aftur. Símun Danielsen hevur trupulleikar við knæ- num, og tað var hóskvgldið óvist, um hann verður tøk- ur. ÍRunavík ernógv fólk, og hóskvgldið vóru tveir gaml- ir kenningar og vandu aftur. Sámal Hansen og John Jak- obsen eru komnir aftur úr Týsklandi, og John verður á 2. deildarliðnum í dag móti VB, meðan Sámal er eitt sindur skaddur og bíðar tí- skil eitt sindur. — Seinast ÍF og NSÍ vóru í 1. deild saman var í 1988. Tá vann NSÍ 2-1 í Fuglafirði, meðan ÍF vann 1-0 í Runa- vík. Lidini hava síðani tá ferðast millum bestu og næstbestu deildina, men baraeina ferð hava tey verið í 2. deild í senn. Tað var í 1990, tá NSI vann báðar dystimar: 3-1 í Fuglafirði og 2-1 í Runavík. Lidini hava annars ofta hitst í venjingardystum og í eysturoyarkappingini. Tá hevur tað gingið javnt á, og tað er alt, sum bendir á, at soleiðis verður tað eisini í morgin. -Nnn-