leygardagur 7. mai 1994síða 14

Síða 14 Nr. 86 —7. MAI 1994 Tíðindablaðið [ sosíalurin ] En nation under afvikling -Regeringens redningsaktion til fordel for Færøernes økonomi har frem for alt redet de lokale spekulanter og den danske finansverden. Hetta skriva teir báðir føroyingarnir Høgni Hoydal og Ronnie Thomassen í eini kronik í danska blaðnum Politiken 3. mai i ár. Teir báðir lesa á lærda háskúlanum á RUC í Danmark. Í kronikkini greiða teir á lættfatiligan hátt frá búskaparligu kreppuni í Fóroyum. Vit loyva okkum endurprenta hesa eisini fyri fóroyingar upplýsandi og áhugaverdu grein. FRA AT VÆRE kendt som en obskur afkrog af Danmark, hvor man løber rundt i fjeldene efter får og fugle, eller som stedet hvor man slagter uskyldige hvaler, har Færøerne fået en ganske anderledes plads i den almindelige danskers bevidsthed. Den førhen så godmodige, ironiske distance over for de lidt primitive og selvhøjtidelige fæ- ringer er blevet afløst af en hånlig sarkasme og en slet skjult skadefryd over de hovmodige færingers økono- til Danmark, som færøske politikere har foretaget siden 6. oktober 1992, har efterhånden dannet et bestemt billede af Færøerne i de danske medi- er. Det går ud på, at privat og offentligt overforbrug, sammen méd en række store bygge- og anlægsinvesteringer, på rekordtid har styrtet Færøerne ud i den økonomiske afgrund. Og de talrige historier fortæller endvidere, at reg- ningen for 46.000 menneskers over- forbrug etapevis bliver ekspederet vi- dere til de danske skatteydere. For undertegnede, der begge er her- boende færinger, har det været en blandet fornøjelse at følge denne grad- vise udvikling i det billede, de danske medier har tegnet af Færøerne. På den ene side er det et ubestrideligt faktum, at der er foretaget stribevis af økono- Færøerne, som strider imod enhver form for samfundsmæssig realitets- sans. Men på den anden side er det efter vores opfattelse lige så tydeligt, at årsagerne til den færøske krise skal findes i nogle faktorer, som hidtil ikke har fået den store opmærksomhed i de danske medier. Den nuværende økonomiske situa- tion er således blot kulminationen på en udvikling, der har stået på over en længere årrække, og som i 80erne udvikling omfatter i høj grad forholdet mellem Færøerne og Danmark og er skabt inden for rammerne af den færø- ske hjemmestyreordning. DEN FÆRØSKE hjemmestyreord- ning af 1948 er sammen med den grønlandske kendt som "Den danske model', og Danmark har gang på gang stolt fremhævet den i international, statsretlig sammenhæng. Men ordnin- gen var i realiteten en tom skal, som skulle udfyldes med pragmatiske løs- blev efterhånden til i en snæver sam- menblanding mellem stærke private erhvervsinteresser og det offentlige politiske system. I datidens lukkede” økonomier havde disse forhold ikke den helt store betydning, men i 70er- nes og 80ernes økonomiske internatio- en katastrofe af de større. Færøerne fik en indre økonomisk svaret for skatter, offentlige budgetter mv., mens man stadig var i valuta- den færøske økonomi efterhånden in- tegreret i den danske, og Danmark dispositioner slog derfor først igennem på længere sigt, og disse blev ignoreret af de færøske politikere, som kun orienterede sig inden for hjemmesty- reordningens grænser. Hjemmestyreordningen > dannede dermed grundlaget for en adskillelse rekte økonomiske konsekvenser af dem. Og det er i disse forhold vi finder grundlaget for den efterfølgende ud- "vikling frem imod Færøernes økono- miske sammenbrud. Udviklingen tog først afgørende fart med det 'velfærdsboom' som ramte mark for alvor at kanalisere økonomis- ke ressourcer til Færøerne, og i starten terne. Men i første halvdel af 70erne skete der to afgørende ændringer i forholdet mellem Danmark og Færøerne, som skal ses i sammenhæng med hinanden. I 1973 trådte Danmark ind i EF, mens Færøerne valgte at stå udenfor, og i 1975 etableredes den såkaldte 'fleksib- le ordning' vedrørende forholdene mellem Færøerne og Danmark. "Den fleksible ordning” betød at hjemmesty- af de store offentlige udgiftsområder (social, sundhed, og undervisning), uden samtidig at overtage de dermed forbundne udgifter. Færingerne over- tog administrationen af så godt som hele den offentlige sektor i løbet af et år, mens Danmark opgav tilsynet med tikere kunne således sætte yderligere fart på udbygningen af den offentlige sektor og dermed automatisk øge de danske tilskud og refusioner til øerne. Samtidig skete der efter Danmarks indtrædelse i EF en anden afgørende udvidelse af Færøernes politiske kom- petence. I 70erne blev verdenshavene "nationaliseret" ved at de fleste lande udvidede deres fiskerizoner. Det meste af den færøske fiskerflåde blev dermed fortrængt fra deres traditionelle fangstfelter, men i stedet fik Færøerne deres egen 200-sømile fiskerizone. Dette startede en heftig kamp om strukturen i det færøske fiskerier- hverv, hvor der blev lagt massivt pres på politikerne om støtteordninger og andre særordninger for fiskerierhver- vet. Kampen faldt ud til de store rede- riers og industriens fordel, og det re- sulterede i et meget kompliceret subsi- diesystem. Dette fjernede både enhver form for markedsmæssig regulering, og fastsatte samtidig fiskeindustriens overskud ved lov. Det værste af det hele var dog, at man samtidig med etableringen af subsidiesystemet over- drog reguleringen af subsidierne til et nævn, der var domineret af fiskerier- opgav således enhver politisk regule- samtidig frie hænder til at fastsætte, hvor store subsidier det selv skulle have. der i forvejen etableret offentlige ga- rantiordninger, hvor Den færøske Landskasse kautionerede for praktisk taget alle investeringer i fiskerflåden. DENNE samfundsstruktur havde kun mulighed for at eksistere i ly af hjem- mestyreordningen. Den færøske øko- nomi var beskyttet af den danske, og konsekvenser for Færøernes deltagel- se på det internationale vare-, valuta- og lånemarked. De forskellige færøske regeringer foretog derfor heller ingen form for konjunkturmæssig regulering af den færøske økonomi. I stedet blev al politik domineret af en vækstfiloso- fi, hvor der tilsyneladende ingen græn- ser var for den tekniske udvikling af samfundet. For jo mere det private erhvervsliv investerede, des større var den offentlige støtte, og jo flere offent- des større var tilskuddene fra Dan- mark. Der blev i realiteten skabt en slags "borgfred' mellem diverse politiske og samfundsmæssige interessegruppe- ringer, hvor alle fik deres særlige in- teresser tilgodeset. De socialistiske” kræfter fik lov til at udbygge infra- strukturen og den offentlige sektor, mens de "borgerlige” fik lov til at pum- sultatet blev en helt igennem korpora- tiv samfundsstruktur, hvor særinte- relser og fordelte offentlige midler mellem hinanden. Det blev finansieret ved en stadig stigende gæidsætning til udlandet (inkl. Danmark). I 80erne gik denne udvikling fuld- stændig grassat og resulterede i en regulær 'sæbebobleøkonomi': Investe- ringer i moderne trawlere og fragtski- be eksploderede, for det var praktisk taget risikofrit for erhvervslivet at in- vestere, idet landsstyret jo kautionere- de for investeringerne — og desuden fik "investorerne' også store skattemæssi- ge fordele. Samtidig forøgedes subsi- dierne, og i 1988 stammede ca. 50 pct. af fiskerisektorens indtjening fra sub- sidier. Den logiske konsekvens heraf var, at fiskebestandene blev nedfisket med rekordfart. De afgørende skridt frem mod kata- strofen skal dog findes i den færøske finanssektors udvikling. I begyndelsen af 80erne startede ekspansionsbølgen i den danske finansverden, og dette smittede straks af på Færøerne. De danske kreditforeninger fik lov til at komme ind på det hidtil lukkede færø- ske marked, og kort efter svømmede de færøske pengeinstitutter i likvid kapital. I forvejen havde danske pen- geinstitutter stor indflydelse på Færø- erne, idet Den Danske Bank ejede 60 pct. af den største færøske bank (Fø- roya Banki). Dette startede en bølge af rentespe- kulation, der udnyttede den forældede færøske rentelovgivning, hvor rente- gevinster ikke blev beskattet. Samti- dig eksploderede bygge- og anlægs- virksomheden, og man importerede arbejdskraft fra udlandet i stor stil (primært fra Danmark). Til sidst blev også den almindelige skatteyder dra- get med i spiralen og det medførte et forbrug, der i en kort periode lå noget over det danske. Det færøske erhvervsliv udnyttede mulighederne fuldt ud. Ud over ren- tespekulationen omfattede dette bl.a. gentagne tilfælde af konkursrytteri, der som regel foregik ved at redere lod deres skibe gå konkurs for at indløse Landskassens garantiforpligtelser. Derefter kunne et nyt aktieselskab med den samme ejerkreds købe skibe- ne tilbage til en langt billigere pris. Mange af erhvervsfolkene var samti- dig aktive politikere, og da nogle af spidserne i det færøske erhvervsliv blev belønnet med det danske ridder- kors (1), gav dette anledning til følgen-