leygardagur 21. mai 1994síða 17

á Nr. 95 — 21. MAI 1994 Síða 17 Tíðindablaðið Ein dani um for- oysku kreppuna -Hvordan ville reaktionen í Danmark mon være pá et udekomm- ende krav om, at det danske statsbudget inden for et og to ár skal være i balance? spyr dani í lesarabrævi í donskum blað nú um dagarnar. Fleiri lesarar hava heitt á okkum um at endurprenta tað: AF CHR. KUBEL Jagtvej 14 4040 Jyllinge nder en rejse til Færøer- ne i slutningen af april fik jeg lejlighed til at drøfte situa- tionen på Færøerne med nog- le færinger. Dette gav mulig- hed for at få et godt indtryk af, hvordan færingerne ser på de- res økonomiske situation, og samtidig mulighed for at give dem et indtryk af, hvordan i det mindste nogle danskere opfatter situationen. Under samtalerne blev jeg klar over, at den generelle holdning blandt færinger sy- nes at være en erkendelse af, at der de seneste år er inve- steret mere i infrastruktur, trawlere og social velfærd, end økonomien berettigede til. Dog med den modifikation, at dersom fiskeriet ikke var gået tilbage, ville investerin- gerne kunne være betalt af løbende skatteindtægter. Endvidere synes det generelt erkendt, at der gennem store investeringer i trawlere er blevet udøvet et større pres på fiskebestanden, end den kunne bære. På færingerne virker de danske krav om ændringer i de økonomiske sammenhæn- ge, for en betydende dels ved- kommende, som rimelige og nødvendige. Enkelte krav op- fattes som urimelige. Krav om ligevægt på Færøernes budget i løbet af blot ét til to år synes man er urimeligt. Det er mere, end samfundet kan bære, idet konsekven- serne uundgåeligt vil blive forværring af de i forvejen store sociale problemer. Færingernes store vilje til sammen at forsøge at løse kri- sen, virker meget overbevi- sende. Færingerne er følsomme over for danske avisers og nyhedsmediers behandling af deres krise. Man samler ud- klip af danske avisers omtale af problemerne og finder alene negative sager, men ikke omtale af de tiltag, der positivt virker fremad. Det er min opfattelse, at journalisters normale behand- ling af nyheder er medvir- kende hertil. Dette gælder danske journalisters ensidige omtale af de uheldige beslut- ninger, der blev truffet for flere år siden, og tilsvarende færøske journalisters udvæl- gelse af artikler fra danske aviser, omhandlende samme problemer. Dette kan nemt føre til, at den almindelige fæ- ring får den opfattelse, at dan- ske aviser er fyldt med nega- tive artikler om Færøernes problemer. Min oplevelse fra læsning af flere danske aviser er, at der nok indimellem er artik- ler, der omhandler tidligere års uheldige dispositioner i det færøske samfund, men at nyhedsstoffet i de danske avi- ser langtfra er domineret af Færøernes problemer, og at artiklerne for længst er ryk- ket væk fra forsiderne. Der er positive signaler fra Færøerne. Genetiske under- søgelser af torskebestandene har vist, at bestandene ved Grønland, Island og Færøerne er af samme stamme, og at bestanden i Barentshavet til- hører en anden stamme. Gamle fiskere på Færøerne kan berette om, at perioder med megen storm tidligere har medført nedgang i torske- bestanden ved Færøerne. De seneste års usædvanligt mange og kraftige storme på Færøerne i kombination med, at der de seneste år har været et uforklarligt godt og stort fiskeri af torsk i Barentsha- vet, kan være en sandsynlig forklaring på nedgangen i fi- skeriet ved Færøerne og ved Island foruden måske i Nord- søen og Kattegat. Dette un- Hesar seinastu dagarnar er någv hent i løgtinginum, og eingin hevur rættiliga vita, hvussu parlamentariska stødan veruliga hevur verið. Hetta hevur sjálvandi eisini havt áhuga millum tíðindafólk, sum í stórum tali hava havt sína dagliga gongd í heimsins elsta parlamenti. Her síggja vit Bjarna Rubeksen frá Sjónvarp- inum filma Thomas á Dimmalætting í aktión. Hetta er kortini ikki at skilja soleiðis, at hesir báðir ikki hava annað at gera enn at avmynda hvønn annan. Heldur at Thomas verður eitt av komandi evnunum í Manna Millum í sjónvarpinum. Mynd: Kalmar derbygges ikke mindst af, at genetiske undersegelser af de torsk, der nu fanges í Ba- rentshavet, ud over stammen fra Barentshavet ogsá viser betydelige mængder af torsk af den samme genetiske stam- me som torsken ved Ísland og Færøerne. På flyturen hjem talte jeg med en færing, der arbejder som fisker på en trawler i Barentshavet. Et hårdt job med ture på to a tre måneders varighed på en flydende filet- fabrik. Hans indtjening står mål med mange danske direk- tørers. På grund af den stærkt øgede bekatning på Færøerne har han valgt at flytte adresse til København. Det må siges at være godt for Københavns Kommunes økonomi. Men næppe gavnligt for Færøer- nes økonomi og mulighederne for at rette økonomien op. Jeg håber, de danske politi- kere vil tænke sig grundigt om, når der formuleres krav til Færøerne. Man vil gerne selv rette skuden op. Vi kan og'bør hjælpe. Hvordan ville reaktionen i Danmark mon være på et ude- fra kommende krav om, at det danske statsbudget inden for ét a to år skal være i balance? GFesarabræ >) Tyrludeildin útlendsk — hvat so? Ja, tjóðveldislandsstýris- maðurin við samferðslu- málum slapp væl burturúr suppudasinum, hvat ið við- víkur tyrlumálinum, nú ný- val er í eygsjón. Tí í lands- stýri sleppur hann neyvan aftur í bræði, so illa hann hevur skikkað sær har úti. At hann neyvan kemur at taka sær ábyrgd av, at Tyrludeildin nú er 100% út- lendsk, man eingin ivi vera um. Tað er jú ikki vanlig mannagongd innan før- oyskan politikk. Men eg haldi, hann skyldar Føroya fólki eina frágreiðing hes- um máli viðvíkjandi. Hvat hendi? Hvussu kundu tit finna uppá at koyra ein væl- virkandi part av okkara for- oyska samferðsluke vi á út- lendskar hendur? Havi frætt, at Grønlandsfly fær uml. kr. 300.000,00 pr. mánað fyri at reka opera- tiva partin av Tyrludeildini, og hetta er væl at merkja áðrenn tyrlan yvirhøvur er komin á flog. T.v.s. fyri flogskiparar og flogloyvið. Oman á hetta skal Lands- stýrið so gjalda fyri tekniskt viðlíkahald, fyrisiting, av- greiðslur og mangt, mangt annað, sum hartil hoyrir. So hatta tilboðið, tit tóku av frá Atlantic = Airways, sum søgdu seg kunna reka tyrlu- flúgvingina fyri 4 mió. kr um árið, er heilt burturvið Kostnaðurin í dag er í minsta lagi tann dupulti, um ikki meiri. Meginparturin av hesum peningi — skatt- I gjaldarans peningur - endar á útlendskum hondum. Ongin ivi man vera um, at eiðslan í Grenlandsfly lappar sínar smáu hendur yvir, hvussu býttir foroying- ar eru. Og hetta samstundis sum umboð úr Feroya Landsstýri fara til Gren- lands, hálvavegna á knæ, fyri at biðja um samstarv við grønlendingar og skaffa føroyingum arbeiðspláss. Hvar er logikkurin??? Hvussu kundu tit finna uppá at taka raksturin av tyrluflúgvingini frá Strand- ferðsluni, sum rak hana fyrimyndarliga og fyri bara 5 mi6., og lata hann til At- lantic Airways, hóast hópin av ávaringum frá konum fólki innan ekið? Um At- :lantic Airways hevur vill- leitt landsstýrismannin við samferðslumálum, ' eigur tað so ikki at fáa avleiðing- ar fyri leiðsluna í felagnum? Síðani teir hava boðið seg fram at reka tyrluflúgving- ina, skuldi ein trúð, teir vistu hvat teir tosaðu um, men hetta hevur ikki víst seg at verið í samsvari við veru- leikan. Spennandi verður at vita, hver ið nú fær skyldina fyri, at tað heldur ikki hesu- ferð eydnaðist fyri Atlantic Airways. Kanska Strand- ferðslan/Tyrludeildin, sum var so illavorðin og ikki vildi dansa eftir pípuni hjá landsstyrismanninum og leiðsluni í Atlantic Air- ways? Ja, hver veit. Teir hava jú ongantíð skyldina sjálvir (halda teir). Tað eru bara hini, sum eru so býtt og oo00renin Tað er kanska gott, at vit fáa nýval nú. Tað kundi jú hent seg, at tjóðveldismað- urin hevði latið eitt nå P&O Ferries ella Stena Line rikið Súluna, Másan og Barsskor. hesi felog skuldu bara sann- fort landsstýrismannin við samferðslumálum um, at teir kundu rikið strandfara- skipini nakrar krónur bílig- ari enn Strandferðslan. Um nakað hald hevði verið í sannføringini ella ei, hevur eyðsæð ongan týdning. Tað kann væl vera — sum landsstýrismaðurin = óivað eisini vónar — at tyrlumálið er farið í gloymskuna hjá teim flestu í hesum dum, tå ið só nógv onnur stórmál eru á skránni, men tað eru hóast alt ikki oll, sum eru líkasæl við lagnu tyrlunnar í framtíðini. Tað eru fleiri, sum harmast um, at tit knústu okkara føroysku Tyrludeild, og vit vænta faktiskt, at svar fæst uppá omanfyri nevndu spurning- ar. At tyrlan er tikin úr sín- um natúrliga høpi sæst best aftur í, at hennara pláss í nýggju ferðaætlanini stend- ur gapandi tómt Ein spyrjandi??? Ringið! - og vit skriva (O11820