mikudagur 1. juni 1994síða 10

Síða 10 Nr. 101 — 1. JUNI 1994 Tíðindablaðið CD Atli Dam å følkatingi um uppfiskadu kvoturnar: -Ein loysn ma finnast einanvegin -Gár fartøjerne nu i havn og i bøjerne, som de i og for sig har fáet ordre til, og skal blive der frem til 1. september i ár, så lukker fabrikkerne samtidig, og fiskere og industriarbejdere må ind i arbejdsløshedskassen, som så igen går konkurs. En løsning af dette problem kan ikke afvente forhandlingerne i august eller senere, men der må findes en løsning her og nu segði Atli Dam m.a. á fólkatingi í farnu viku. Hann greiddi fólkating- inum frá, at tað hevur al- stóran tydning fyri Før- oyar, at kompetansan - avgerðarrætturin - á økjum sum eftirliti við fiskiveiðuni og upp- bygging av fiskastovununum - kemur aftur á føroyskar hendur. Atli Dam var rættiliga hvassorðaður í réðu síni og vórðu orð hansara ser- stakliga vend móti donsk- um politikarum og mynd- ugleikum. Hann helt nógv av krøvunum danir hava sett føroyingum vera sera óheppin og metti tí tað vera sera umráðandi, at taka øll hesi mål upp undir komandi samráðingum. Hr. formand. Den folke- tingssamling, der nu afslut- tes og den foregående, har i usædvanlig grad præget færingers hverdag og deres eksistensmuligheder = på Færgerne og deres frihed til sá vidt muligt at tage hánd om egen udvikling. Træffe de selvstændige beslut- ninger, som intentionerne i hjemmestyreordningen allerede i 1948 fandt natur- lige. Det vil sandsynligvis blive hævdet, at de beslutn- inger, som dette høje Ting har truffet angående fær- øske forhold, er baseret på resultater af frie forhandl- inger imellem Færøernes landsstyre og Danmarks re- gering, og sådan vil vi også helst præsentere forhold- ene. Men det er sandelig med modifikationer, at denne frihed kan præsenter- "6. Heimastýrið Begivenhederne siden det første bankkrak på Fær- øerne i oktober 1992 har af- sløret, at visse forhold, som hjemmestyreordningen ikke gav kompetence at regulere, var af en sådan karakter, at den uhensigts- mæssige forvaltning af om- råderne på mange måder satte den selvstyreordning, som både færøske og danske politikere med stolt- hed har præsenteret som forbilledlig til regulering af forholdene mellem to for- skellige folk, to nationer inden for samme rige, satte den ud af kraft, eller i hvert fald amputerede den kraf- tigt. Her tænkes naturligvis på det monetære fællesskab, tilsyn med finansiel virk- somhed, kreditformidling OSV. Denne lovgivning var en dansk kompetence, såvel som tilsynspligten var den samme, som omfatter danske finansielle virk- somheder, og som egentlig er industriministerens kompetence. Vidurskiftini millum Danmark og Føroyar De betingelser, de meget rigoristiske — betingelser, som de toregeringer med et bredt flertal i Folketinget bag sig, altså de to danske regeringer, har følt sig for- anlediget til at kræve op- fyldt af Færøernes lands- styre og Lagtinget for at gå med til en refinansiering af færøsk gæld, og den debat, dette har affødt i dansk og færøsk presse, har tæret stærkt på forholdene mell- em de to lande, og har spe- cielt indvirket stærkt på det færøske parlamentariske sytem, der nu heller ikke længere kunne stille med et stabilt politisk flertal som forhandlingsmodpart over for regeringen. Der er derfor nu udskrev- et valg til det færøske Lag- ting til afholdelse 7. juli i år. Socialdemokratiet Færøerne har som det sta- bile element forsøgt at holde majoritet intakt, der kunne sikre gennemførelse af aftalerne og kravene fra dansk side. Og i dette ar- bejde har det været nød- vendigt på skift at inkludere alle Lagtingets partier med undtagelse af Sambands- partiet. Men flere af disse partnere tabte pusten hen ad vejen, og nu var der så ikke et flertal bag samarbejdet, idet landsstyrekoalitionen blev reduceret til to partier. Årsagen tilat det færøske socialdemokrati har forsøgt at holde sammen på et fler- tal på Færøerne, er naturlig- vis, at vi så frem til nye for- handlinger, der skulle finde sted på et tidspunkt, hvor det kunne siges, at de fær- øske myndigheder havde gennemført både rimelige og urimelige krav fra dansk side. Hertil syntes vi nu, at vi var nået, og var derfor be- gyndt at forberede for- handlingerne til den 17. august. Når jeg også nævnte u- rimelige krav, så er det na- turligvis, fordi vi også har fået sådanne, og kunne ønske at ændre disse og ønske mulighed for at argu- på Atli Dam: -Det siger sig selv, at gennemførelsen af et tvangsreguleringssystem, som ingen dansk fiskeriminister siden 1975 har ville købe eller kunnet bruge, har vi ikki råd til at eksperimentere med i et totalt fiskeriafhængigt samfund som det færøske mentere for, at ændringer er nødvendige, såfremt der skal være muligheder for genopretning af færøsk økonomi. Hvorhvidt og hvornår, der nu vil foreligge et forhandlingsdygtigt fler- tal fra færøsk side, er det vanskeligt at udtale sig om. Nýggj avtala Tidligere har jeg udtalt, at en nærmere præcisering af, hvad nye aftaler må inde- holde, og hvad der er aldeles uhensigtsmæssigt eller ubrugeligt, burde afvente disse forhandlinger mellem landsstyret og regeringen. Men under de nu ændrede forhold, så skal jeg kort berøre nogle af disse ele- menter. Delagtiggørelse i styring- en eller i hvert fald en be- tydelig viden om styringen af færøsk kreditformidling, finanstilsyn, monetære for- hold osv. og indførelse af en betydelig færøsk kompe- tence på disse områder er naturligvis den første for- udsætning for at tilbagegive Færøerne deres politiske selvstændighed, som er af- talt, men som det har vist sig, delvis kan sættes ud af spillet. Bjargingin av Sjévinnubankanum Går vi tilbage til 5. oktober 1992, så kan jeg for mit vedkommende sige, at for- løbet var blevet et helt andet, såfremt vi på den færøske side af bordet den- gang sad med samme viden, som den borgerlige reger- ings forhandlere. Det var nemlig en klar forudsætn- ing, at det 300-500 mio. kr., som på det tidspunkt skulle lånes, skulle løse ét og kun ét problem, nemlig for- hindre — Sjóvinnubankins konkurs. Og vi fik ud- trykkeligt at vide, at en dansk storbank ville støtte sin datterbank og løse dens problemer. Havde vidrømtom, atden efterfølgende regering ville godtage det helt urimelige krav om, at den færøske skatteborger skulle over- tage forpligtelserne vedrør- ende denne datterbank, så havde vi ikke haft anden mulighed end at melde pas. For at udskrive en regning på 4-5 mia. kr. på vegne af hovedsagelig den danske finanssektor, ville have været politisk umuligt. Det drejer sig jo om et samlet provenu af 3-4 finanslove på Færøerne. At det alligevel skete, lod sig kun gøre, fordi det nu blev sådan en salamime- tode, der bar overførslen af den private gæld tilet meget lille antal skatteborgere, noget der ikke i tilsvarende grad er brugt i de mange til- fælde, vi kender om en skæv udvikling i danske finans- institutter, specielt når man betænker, at den færøske krise hovedsaglig skyldtes et drastisk fald i fiskeri og et drastisk fald i fiskepriserne. Nu bliver det så et inte- ressant akademisk, men u- besvaret spørgsmål, hvad regeringen havde foretaget sig, såfremt vi havde valgt en anden udvej på det tids- punkt allerede i oktober 1992 og havde været nødt til at melde pas. Men når jeg nævner dette, så er det naturligvis fordi man må have sig dette for øje, når endelige løsninger skal findes. Politisk åbyrgd Der har været talt så meget om ansvarsplacering i for- bindelse med den dybe krise, der opstod på Fær-' øerne fra 1989/1990 og fremefter, og årsager og virkninger er søgt fordelt. Det har selvfølgelig en vis relevans, og fra politisk side skal vi ikke gøre noget for at løbe fra et betydeligt med- ansvar, selv om vi som før nævnt ikke havde de nød- vendige instrumenter eller den nødvendige viden, så er der ingen tvivl om, at den generelle — økonomiske overophedning i 1980'erne i meget høj grad skyldes po- litiske beslutninger, for løse tøjler over for kommunerne, og for store garantier og subsidier til erhvervslivet. Hvor meget skadevirkn- ingerne af dette, efter fra- drag af den positive effekt fra vellykkede investering- er, kan beløbe sig til, er der naturligvis ingen, der kan beregne, men de knap 2 mia. kr. i offentlige garantier, som færøske politikere har bevilget, må man naturlig- vis vedstå sig, og det har man også gjort. Via nedbetalingen af så- danne helt tilbage i 1970' erne og gennem 1980'erne og henlæggelser for 500 mio. kr. i perioden fra 1985 til 1989 og yderligere 150 mio. kr. årligt i årene 1990- 1993 er disse 2 mia. kr. be- talt. En stor del af disse penge er gået til finanssek- toren, som derudover har fået læsset henimod 3 mia. kr., som man egentlig selv skulle have ansvaret for at betale, over på færøske skatteborgere. Dette er helt exceptionelt både i forhold til, hvad statskasserne i Norge, Sve- rige og Finland har gjort, og i forhold til løsning af lign- ende problemer i Danmark. Figgingar- grunnurin Nu er disse milliarder lånt af den danske statskasse til den færøske landskasse, som via et finansierings- fond igen har kanaliseret dem tl erhvervslivet og hvorefter pengene er vendt på en tallerken og er retur- neret til Danmark. som færinger ingen ind- flydelse har på, har i tilgift monopoliseret industrien og fastholt et reelt eksport- monopol, som ingen tror på er løsningen i disse liberali- seringstider. Netop den helt specielle karakter, som denne finan- siering har, og den helt på