mikudagur 8. juni 1994síða 19

HÆW—————— —— Tíðindablaðið [ sostalurin ) Nr. 106 — 8. JUNI 1994 Sida 19 de to store færøske banker kan gå konkurs. Der ydes et statslån på Í mia. kr., hvoraf 500-600 mill. kr. forudsættes at være i beredskab til bankerne. Strukturpolitikken er nu helt central. Der tales ikke mere om IMF-økonomer- ne, men om en stabilitets- orienteret finanspolitik. Havde aftalen set sådan ud oktober 92, havde situa- tionen på Færøerne været megetanderledes i dag (min påstand), men aftalen kom for sent. Bankernes halvårsregn- skab viste som ventet et nyt stort hensættelsesbehov på 1 mia. Det betød, at stort set hele beløbet på 560 mill. kr. af lånet på 1 mia. i maj- aftalen tilførtes bankerne. De 2 bankers bestyrelser foreslog en fusion af bank- erne, og regeringen god- kendte dette i august 1993. Efteråret 1993 Forhandlingen med Lands- styret fandt planmæssigt sted i september 93, og en ny aftale blev indgået 12. oktober 1993 mellem den danske regering og Fær- øernes Landsstyre. I punkt 2 blev Landsstyret pålagt en budgetforbedring på 250 mill. kr., der både skulle omfatte indtægts- og udgiftssiden. Et krav, der har været med til at for- værre situationen, så situa- tionen i foråret 94 igen er meget alvorlig. Ved Finanstilsynets in- spektion i september kon- stateredes et yderligere kapitaltilførselsbehov pá 1,3 mia. kr. I protokollatet af 12. ok- tober 93 konstateres en række punkter, der har karakter af opfølgning/stat- us vedr. tidligere beslutn- inger. Der siges ja til frem- sættelse af lovforslag om omsættelige kvoter i fiske- riet 1. januar 94, og ba- lancen mellem udgifter og indtægter i arbejdsløsheds- forsikringsordningen gen- bekræftes. Kommunernes situation nævnes for første gang. Råstofudvinding som mulig kilde til genbetaling af danske statslån nævnes direkte. Der er ingen ad- skillelse mellem lender of last resort problematikken og statslån i al almindelig- hed. I punkt f nævnes ned- sættelse af et færøsk-dansk udvalg til belysning af kapitalmarkeds- og ik- vidationsforhold på Fær- øerne. Sidstnævnte burde være sket meget tidligt i kriseforløbet, og analyse perioden burde være tiden fra 1982, hvor den nomi- nelle rente halveredes i Danmark : ,, , Den 30. november 1993 erklæred Fossbanken kon- kurs. Fossbanken havde i juni 93 en balance på 363 mill. kr.! Det er på dette tidspunkt en håbløs disposition. på Færøerne. Der var på Fær- øerne kommet et begynd- ende tillid til, at bankerne ikke gik konkurs, og få havde hæftet sig ved, at garantien alene gjaldt Sj6- vinnubanken og Føroya Banken. Herved svandt til- liden til banksystemet, som i forvejen var lille, yderlig- ere, uden at noget særligt positivt blev opnået. Op- sparing ud over indskyder- garantien gik tabt, og bitt- erheden og afmagten for- øgedes. Foråret 1994 Status er for nærværende, at der via Finansieringsfond- en af 1992 er tilført bank- systemet 475 mill. kr., okt. 92, 350 mill. kr. i februar 93, 560 mill. kr. i juni 93 og 1,3 mia. kr. i oktober 93, dvs. lender of last resort for 2,7 mia. kr. Hertil kommer 332 mill. kr. fra Den Danske Banks aktieemission og til- førsel af ansvarlig kapital, dvs. godt 3 mia. kr. i alt. I juni 1993 var Sjóvinnu- bankens balance 3,2 mia. kr. og Føroya Bankens balance 4,3 mia. kr. En sammen- holdelse af disse tal med kapitaltilførslen viser det håbløse i situationen. Man kan ikke give krisehjælp til realøkonomiske problemer via lender of last resort funktionen uden at forøge omkostningerne, dvs. gøre effektiviteten i støtten lav- ere end ved direkte støtte. Fiskekvoter og fjernelse af mindstelgnnninger i fiskeriet er gennemført efter krav fraden danske regering uden opbakning i det fær- øske samfund. Problemerne er langt fra løst. Tværtimod. Ny forhandlinger forestår i august. 8. Fra krise til opløsning. Færøerne er i dag et sam- fund præget af en udvikling fra krise til opløsning. En sådan udvikling indebærer afvandring, og at strukturer opløses uden at de erstattes med andre effektivitets- skabende, politiske og folkeligt acceptable og ønskværdige strukturer samt politiske opløsnings- tendenser. Nettofraflytningen fra 1989 til 1994 har været pá 10 pct. af befolkningen, og fraflytningstakten er accel- ereret. Det er overvejende yngre personer, der flytter. Folketalsfremskrivninger foretages af Rolf Guttesen, Eydvin á Régvi o Martin Gaard viser et kommende folketal fra 45000 til 36000 under forskellige antag- elser. Oli Breckmann sammenligner med folketal på Shetlandsøerne og for- venter en halvering af be- folkningen på Færøerne. Udviklingen indebærer en samfundsudvikling fra et erhvervssamfund til et sub- sidiesamfund. Den måde kapitaltilførsl- ener sket på medfører, at tab ikke endeligt afskrives og individuelle gældsordning- er. Herved tilpasses priserne på kapital ikke, som påpeget både af revisorerne Weihe og Rasmussen og af mig. Den manglende endelige af- skriving af kapitaliab be- virker, at gælden i fast ejen- dom består. Det ødelægger arbejdsmarkedet, ejen- domsmarkedet og produk- tionsmulighederne. Fa- brikkerne er lukket, og dér står der kapitalapparat u- benyttet hen, mens de mest driftige færinger forsøger at mildne krisen med hånd- skåren fisk. Den af den danske reger- ings bestemte ændring af fiskeristrukturen har ikke på kont sigt haft nogen gavnlig indflydelse på den færøske økonomi. Der er politisk krise, og halvdelen af de stemme- …ella verða tað hesi bæði?....ella kanska onkur heilt annar? berettigede ved ikke om de vil deltage í næste valg og stemme pá et af de politiske partier. Afmagten i det færøske samfund er overvældende. To unge færinger Høgni Hoydal og Ronnie Thomas- sen konkluderer i deres kronik i Politiken: »Med denne politik (1992 og frem) er 80'ernes færøske farce blevet forvandlet til en ren danskifærøsk tra- gedie. Man har fralagt sig de politiske ansvar og for- hindret det nødvendige op- gør med det sammensuri- um af økonomiske og polit- iske interesser, der har skabt det færøske sammen- brud. Dermed har man også skabt grobund for en stigende vrede mod Dan- mark og danske politikere, der afleder opmærksom- heden fra de virkelige pro- blemer på Færøerne. For vores generation, der er vokset op i 70'erne og 80'erne eksisterer der ikke mange muligheder. De fleste af os må enten ind- stille os på at leve resten af vores liv i eksil, eller vende tilbage til Færøerne for at ofre vores liv på at tilbage- betale regningen for et kortvarigt eventyr. — Et eventyr som kun fik en lykkelig udgang for en gruppe færøske spekulant- er, samt nogle ekspan- sionshungrende danske banker og kreditforening- er«. Det rådgivende udvalg for Færøerne giver en sammenfattende vurdering af den færøske økonomi på s. 13 marts 1994: »Der er imidlertid genn- em det seneste år taget en række skridt, der kan for- bedre grundlaget for en positiv udvikling i den fær- øske økonomi på mellem- langt sigt. Af særlig be- tydning er her rekonstruk- tionen i fiskeforarbejdn- ingssektoren samt den net- op gennemførte beslutning om at sikre en genopbygn- ing af fiskebestandene. Skal det færøske samfund få udbytte af disse reformer, er det vigtigt, at reformerne følges op af en forbedret konkurrenceevne og Øget effektivitet i fiskeindustri- en samt, at der skabes den nødvendige ro om er- hvervspolitikken og den økonomiske politik, indtil resultaterne indfinder sig«. Er det virkelig samme samfund de unge færinger og det rådgivende udvalg taler om? VALUTAKURSIR USA Bretland Tyskland Svøriki Noreg Frakland Belgia Sveits Holland Italia Finnland island Eysturriki Spania Dollari Pund Markur Króna Króna Frankur Frankur Frankur Gyllin Liri Markur Króna Pesetas Escudos Dollari Yen Pund Drakmur XEU Grikkaland 07.06.94 654,10 984,42 391,35 114,74 461,77 349,04 118,21 Skillingur 55,621 477,97 962,38 755,49 Ultimo sidsta mån. 643, 50 971, 88 392, 14 82, 71 90, 40 114,65 19, 043 460, 14 349, 67 0, 4044 118, 46 9,10 55, 753 4, 755 3, 770 464, 29 6, 1579 955, 15 2, 659 754, 50 82,47 90,37 19,015 0,4042 9,15 4,772 3,773 6,2200 2,625 Kelda: Føroya Sparikassi