mikudagur 8. juni 1994síða 18

Síða 18 Nr. 106 — 8. JUNI 1994 =. indeholder begge dele, dvs. faktisk eller dobbelt krise. Paradoksalt nok har dette været medvirkende til, at krisens enorme omfang ikke rigtigt er blevet erkent, men snarere har resulteret I en debat præget af »skyld« end af en egentlig afdækn- ing af årsagerne. Den strukturerede krise er snævert forbundet med om- stillingen fra fjernfiskeri til nærfiskeri og den første finans- og pengepolitik, dvs. har sin baggrund i den mudrede hjemmestyrelov. Den akutte krise er beunget af nedgangen af fiske- mængder og fiskepriser I 1992, af behandlingen af den finansielle krise (fra oktober 1992 og af de Øko- nomisk-poliuske partielle ad hoc prægede, ultil- strækkelige og delvis for- kerte indgreb. Hjemmestyreloven inde- bærer en valutaunion mell- em Færøerne og Danmark, og umuliggør anvendelse af valutakurspolitik. En de- valuering, som ville være det hensigtsmæssige poli- tikvalg ved væsentlige ydre strukturændringer, var sá- ledes ikke mulig, da fjern- fiskeri skulle omlægges til nærfiskeri. Herved måtte finanspolitikken holde for, og i det lys må indførelsen af Fåfiskefonden og bygn- ingen af fiskefabrikker og infrastrukturudbygning be- tragtes. At nogle af ordningerne gav direkte misvisende markedssignaler, og at ekspansionen blev for kraft- ig, og sårbarheden i øko- nomicn uhyggelig stor, blev tydeligt påpeget i flere rap- porter fra den danske stats rådgivende udvalg for Fær- øerne. Selvom advarslerne kom over flere år greb hverken danske eller fær- øske politikere ind. I 1990 april rapporten konstateres på side 7, at »foretages der ikke betydelige indgreb til forbedring af landskassens budgetbalance, vil under- skuddet på betalingsba- lancen og gældsætningen til udlandet fortsætte. Det kan føre til en situation, der kan blive umulig at kontrol- lere«. Her spiller hjemmestyre- lovens afklarede forfatn- ingsmæssige status ind. Er det en delegationsmodel, burde den danske stat have grebet ind, er det en rigs- fællesskabsmodel. kunne den danske stat ikke gribe ind. Ogsåden politiske praksis siden den danske social- demokratiske statsminister Jens Otto Krag i 1972 sagde »nordatlantiske mandate tæller også med«, når det lanske Folketingsflertal skal opgøres har betydet meget. De nordatlantiske mandater har siden spillet en væsentlig rolle i dansk politik og derved bidraget til, at partipolitiske inte- resser har influeret hjemmestyreproblematikk- en. Hjemmestyreloven giver ubetinget staten det over- ordnede pengepolitiske an- svar, men det pragmatiske I hjemmestyrelovens for- valtning samtidig med liberaliseirngen af penge- og kapitalmarkedet var medvirkende til, at Natinal- banken i 1980'erne så at sige lod stå til og tillod, at Færøerne udviklede sig Ul lukrativt segment for dansk pengevæsen, således ål »smuthuller« í form at tor- skelle í dansk og færøsk penge- g inanspolituik kunne uddybes ul at skabe overskud. Udviklingen startede 1982 med den danske fast- kurspolitik og kralugere rentenedgang, som ikke fandt sted i samme omfang på Færøerne. Udviklingen intensiveredes, da der í 1987 blev stoppet op i Dan- mark med kartoffelkur og andre kontraktive politik- elementer, mens ekspan- sionen fortsatte på Færøer- ne. Den forskellige be- skatning på Færøerne af renteindtægter og rente- udgifter (rentearbitragemo- dellen) og Landsstyre- garantier gjorde, at den rigelige likviditet og den ekspansive pengepolitik med pengeskabelse baseret på fisk og lån voksede. En udvikling uden styring. På Færøerne var der tre banker, to store gamle og en lille ny. Den største »Før- oya Banki« havde Den Danske Bank som hoved- aktionær. Den anden store »Sjévinnubankin« var overvejende færøsk ejet. Af de danske banker var det således væsentligst Den Danske Bank, der benytt- ede sig af det færøske segment. De akutte kriseelementer omfatter 1) udviklingen i fiskeriet i 1992, 2) op- bremsningen pá det finansielle omráde og 3) de gkonomisk-politiske ind- greb. Fiskeriudviklingen har været fælles for hele Nord- atlanten, bortset fra Ba- rentshavet. Den omfatter en drastisk nedgang í fangst- emne (pá Færøerne næsten en halvering) og en kraftig nedgang i priserne på fisk. Prisnedgangen hænger snævert sammen med, at prismekanismen inden for fiskeriet, at lave fangster giver høje priser, blev slået í stykker af østfisken. (Fisk fra Østeuropa indtjener vestlig aluta, og jen í + | r KUIN KUI valuta bevirker. at lige priser er skyhøje regnet i ØSUIg vaiula au der nar bevirket en stor ulgang al østfisk ul de vedilige Marita Petersen løgmadur á fundi við Poul Nyrup Rasmussen, forsætisrådharra markeder). Nedgangen i fiskeriet har skabt krise i Newfoundland i Canada med en befolkn- ingsnedgang på 10 pct. og recession i Grønland og Ísland. Som forklaring pá ned- gang í fiskerimængder peges dels pá overfiskning dels pá ændrede naturbe- tingelser, her især de usæd- vanlige storme. Det andet element, den pludselige opbremsning 1 den finansiclle sektor om- handler det faktum, at pludselige ændringer fjerner tilliden, hvis ikke der tillades en markedstil- pasning eller hvis ikke ind- greb kombineres med en langsigtet helheldsorienter- et politik. Fra i praksis ingen styring at have på de finansielle markeder, går Finanstilsynet ind og kræver Sjóvinnubanken lukket fra den ene dag til den anden, sáfremt der ikke tilføres kapital. (oktober 92). Finanstilsynet reagerer i situationen efter loven, bortset fra at samme krav formentlig burde være stillet også over for Føroya Banken (jf. Finansierings- fondens opgørelse af af- skrivninger og hensættelser i begge banker, februar 94). Det reelet mest proble- matiske er, at Finanstilsynet forvalter en lovgivning egnet til indgreb af enkelt- banker, ikke til styring af samlede finansielle mark- eder. Det tredje akutte krise- element er de ad hoc præg- ede, usammenhængende og partielle økonomisk-polit- ening har lTunoct sicd den 1992, uden basis í et rdentligt analyusk grund- ag. Mangelen af analytisk grundlag skyldes dels en stor mangel på kvalitet og sammenhæng i statistiske data for Færøerne, dels at der ikke er blevet afsat ordentlige og tilstrækkelige ressourcer til tilvejebring- else af et analytisk grundlag for de økonomisk-politiske indgreb. 7. De økonomisk-politiske indgreb. Oktober 1992. Finanstilsynet stiller krav om Sjóvinnubankens lukn- ing, med mindre der tilføres kapital. Politikerne Alli Dam og Jógvan Sundstein rejser til Danmark uden em- bedsmænd og forhandler med den danske regering — Lender of last resort pro- blematikken, (hvad der skal ske, når en bank er i vanske- ligheder) er overvejende u- kendt for færøske politikere og embedsmænd på dette tidspunkt. De vigtigste elementer af aftalen: 1) Sjóvinnubank- ens tros »reddes« med en helt utilstrækkelig kapital- tilførsel, 2) Finansierings- fonden af 1992 etableres uden grobund og tillid i de færøske samfund og 3) økonomisk-poliuk program overlades til IMF-økonom- er, en bekvem politisk mo- del af hensyn ul hjemme- styreloven. Aftalen indgår som bilag 1. Resten af efteråret 92 og februar 93 aftalen. I efteråret 1992 måtte også Føroya Banki have kapital- tilførsel. 62 pci. af aktiebe- holdningen var ejet af Den Danske Bank Den Danske Bank garanterer en aktieemission på 82,5 mill kr. ul kurs 160 og inúsky dd. 200 mill. kr Unsvariik kapital. Hvor meget al akueemissionen, der endte hos den Danske Bank vides ikke, dvs. Den Danske Bank indskød minimum 200 mill. kr. og maximum 332 mill. kr. En vurdering på Fær- øerne lyder, at Den Danske Bank selv fik 90 pct. af aktieudvidelsen. Regnes med dette tilfører Den Danske Bank ca. 320 mill. kr. Ved udgangen af 1992 beløb afskrivning og hen- sættelser i bankerne sig til 1.564 mill. kr. svarende til 24% af udlånene mod af- skrivninger og hensættelser de foregående år på niveau 200-350 mill. kr. I forbindelse med års- regnskabet for 1992 måtte Sjóvinnubanken have til- ført yderligere- kapital, og Landsstyret måtte igen til København. Resultatet blev en tillægsaftale i februar 93 til oktober 92 aftalen. Aftalen rummer i punkt 2 en statsgaranti for eventuel yderligere = likviditetstil- førsel til Sjóvinnubanken fra Nationalbanken. Her kommer lender of last resort problematikken først åbent frem, men vagt og i den »klassiske« form, som ellers ikke benyttes i Dan- mark. B-aktickapitalen i Sjó- vinnubanken nedskrives til 35,3 mill. kr. Der ydes et statslån pá 350 mill. kr., der indskydes i Finansieringsfonden al 1992 som igen indskyder de 350 mill. i Sjóvinnubanken, g Finansieringsfonden får lov ul at bestemme (for- deling pá aktickapital og an- svarlig kapital. Lånet er også 5-årigt. Lånet er betinget ri en crkiæring rå andsstyret en im TKLÆTINK danske rcgcring og Get færøske landsstyre. Lanasstyrels erkiæring har torm af en konstatering af en opfølgning af hvad der er gennemført af tidligere mere eller mindre direkte krav fra långiver og af nye krav og initiativer. IMF- modellen følges, og der fokuseres på udbudsbe- grænsede tiltag. Fælleserklæringen in- troducerer strukturpolitikk- en og overførelse af lov- paragraffer fra dansk lov- givning. Tiden til sommeren 93 I marts 93 ændres ejerfor- holdene mellem Finansier- ingsfonden og Den Danske Bank via et aktiebytte. Ejerforholdene i Sjóvinnu- banken bliver: Finansier- ingsfonden af 1992 69 pct., Den Danske Bank 30 pct. og øvrige 10 pct. På baggrund af gælds- situationen på Færøerne indgås d. 28. maj 1993 en rammeafiale mellem den danske regering og Fær- øernes Landsstyre om re- finansiering af gælden. Det er værd at bemærke sig, at gældsspørgsmålet nu for første gang spiller en central rolle i aftaleteksten! Staten låner Færøernes Landsstyre penge til re- finansiering af afdragene på gælden, som udbetales i takt med afdragsterminer- ne. Omfanget af refinansi- eringen aftales årligt. Lånet er på markedsvilkår. I punkt 5 hedder det: Landsstyret vil om for- nødent tilføre midler ul de to store færøske banker, hvis det viser sig påkrævet for at opfylde banklovgiv- ningens krav om likviditet og solvens«. (Fremhæv- ningen af solvens er fore- ger ner rørste gang $ rulie€ som naer ol KS resort på længere sigt. Her- ved bestemmes, ul ingen af —|—— ; 4 E| «