mikudagur 8. juni 1994síða 17
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Tíðindablaðið Í sosialurin ] Nr. 106 — 8. JUNI 1994 Sida 17
denne baggrund var der voldsomt, ogatenrevision/ torsk og kuller, d.v.s. høj- officielle repræsentant på ifastejendom.Dereringen Landsstyret sit flertal, dag-
ikke bases for egentlig løs- afklaring af hjemmestyre- prisfisk, mens nærfiskeriet øerne, skrev så sent som i lejligheder på Færøerne, Lagtingets formand med-
4 rivelse, og den model, der modelleneryderspåkrævet. ersej (lavprisfisk). sin årsberetning 1992: men private parcelhuse. delte lagmanden, at hun
4 havde reguleret forholdet At hjemmestyreloven i sig Omkostningen vedatpro- »Færøerne er i dag et mo- Værdien af disse huse lå ikke længere kunne regne
| mellem Danmark og Ísland, selvharmuliggjortsidste 10 ducere fileter, hvad enten derne — velfærdssamfund indtil 1993 typisk på 1,2- med hans stemme. For-
2 blev en slags basis for års udvikling på Færøerne det er torsk eller sej er med en levestandard, der 1,5 mill kr. i Torshavn og manden havde sammen
3 hjemmestyreloven,derind- — vilblive nærmere behandlet nogenlunde de same, mens ligger på højde med var belånt derefter. I for- med oppositionspartierne
på førtes på Færøerne 1. april í afsnit 6. salgsprisen er ganske for- . niveauet i de mest velstå- bindelse med den lille Foss- forsøgt at få vedtaget skatte-
1948. Hjemmestyreloven skellig. For ikke at udrydde ende lande i den vestlige bankens konkurs i 1993 ud- lettelser på 80 mill. kr. i
Løgtingid
stilling behandles her,
skyldes hjemmestyreordn-
ingen, og at danske og fær-
øske politikeres forhold til
denne lov er afgørende for
udviklingen på Færøerne.
Efter 2. verdenskrig var
der fuld enighed mellem
Danmark og Færøerne om,
sigtsmæssigt, hvis der ikke
spekuleres i den, og den
ikke benyttes til udnyttelse
af »smuthuller« mellem
dansk lovgivning og
hjemmestyrelovgivning.
Mulighederne for store u-
lemper øges jo større for-
skelle, der bliver mellem
indebar en omlægning fra
fjernfiskeri til nærfiskeri
(for Færøerne indførelse af
200 sømiklegrænsen 1977).
Baggrunden for zonerne
skal ses dels i væksten i
fjernfiskeriet, hvor f.eks.
Færøerne og Grønland
havde helt modsat rettede
ing i fiskeriet ændrede ikke
bankernes lånevillighed.
Finanspolitikken fortsatte
medat være ekspansiv. Ind-
komstniveauet blev højere
end i Danmark. Afstanden
mellem den økonomiske
politik på Færøerne og i
Danmark forøgedes kraft-
Fålkatingid
entlige instanser er på
fallittens rand. Færøernes
næststørste kommune
Klaksvig måtte på et tids-
punkt standse sine lønudbe-
talinger. Bankerne har fået
tilført 3 mia. kr. Privat og
udenlands bankgæld er be-
alt ved, at Landsstyret har
har været gennemtørelse af
et kvotesystem i fiskeriet i
en udformning med yders
begrænset færøsk opbakn-
ing og ændringen af
mindstelønsystemet for
fiskerne.
En opinionsundersøgelse
offentliggjort af færøsk TV
at Færøernes status som Danmarksoghjemmestyre- interesser, dels i jagtenefter igt. Der var også en be- optaget statslån. Den off-' maj94 viser, at socialdemo-
koloni måtte ophøre. (I den omrádernes udenrigspolit- at finde olie efter den første gyndende interesse for en enilige gæld og udenlands- kratiet ved et valg ville blive
tid afvikledes kolonistater isketraktatmæssige forhold oliekrise, oktober 1973. mulig udnyttelse af olie, og gælden pr. capita er den den største taber med en
de fleste steder i verden).
og jo større forskellen bliver
Færøerne fik dermed et
forhandlingerne om retten
største i verden.
nedgang i stemmeme fra
Den 14. september 1946 af- i økonomisk politik, kæmpe omstillingspro- til undergrunden oppriori- Den enkelte færøske fa- 27,5 pct. ved valget i 1990
holdtes en folkeafstemning — væsentligst finanspolitikog blem.Det besluttedes, at der teredes.-Sådan vardetfær- milie er typisk i en håbløs til 11,3 pct. i maj 94. De
om Færøernes fremtid. 32,9 — pengepolitisk struktur. skulle bygges filetfabrikk- øske velfærdssamfund i situation, og yngre familier færøske fagforeninger har
pct. stemte for uafhængig-
hed, 31,9 pct. imod og 32,5
pct. undlod at stemme. På
er aldrig blevet vedtaget
Det er min opfattelse, at
ulemperne de senere år, og
især for Færøerne, er vokset
1) Delegationen indebærer, at
er, og nærfiskeriet øges for
at klare omstillingen. Fjern-
fiskeriet var overvejende
torsk og kuller helt i nær-
slutningen af 1980'erne.
Rigsombudsmand Bent
Klinte, det danske riges
verden«.
i en specielt håbløs situa-
tion, ramt af arbejdsløshed
og gældstynget af især gæld
talte Finanstilsynet fra
brudt med Socialdemokra-
tiet og vil lave et nyt parti.
Den 10. maj 94 mistede
form af lavere olieafgifter,
ved folkeafstemning på "lbagekaldelse aflovenermu- området og for at muliggøre Danmark, at et hus i Tors- forbedrede kørselsfradrag
Færøerne. Den er ikke —»8-Fordennekonklusion taler øget fijetproduktionogpris- 5. Det færøske krise- havn var 500.000 kr. værd. og støtte til pensionisterne.
nævntigrundlovenaf 1953, "tra Grundloven km stgbjliget, blev der indført samfund 1994. Dette spredtes hurtigt í — Landsstyret har aldrig
og er ikke en forfatning. rer og egen án Få pristilskud til sej, så ud- Krisen omfatter både en Torshavn, og blev en selv- siddet uden flertal, men der
Færøernes hjemmestyre myndighed for hele riget, 2) at byttet ved at fiske sej blev økonomisk og en politisk opfyldende profeti, hvor- eri hjemmestyreordningen
og Grønlands hjemmestyre Grundlovenikkeændredesved SVArende til udbyttet ved at krise. ved de fleste familier kom i intet, der forhindrer, at
(1979) udgør tilsammen, indførelse af hjemmestyre på fiske torsk. For filetfabrikk- Den økonomiske krise en gældsklemme med 1/2- Landsstyret kan fortsætte.
hvad der internationalt Færseme og 3) at hjemme- ere gennemførtes en sub- har et omfang, som ellers 1 mill. kr. lån uden sikker- Den 19. maj blev der imidl-
kaldesden danske hjemme- styreloven ikke omtales i 1953 siding, der gjorde filet- kun ses i østlande i for- hed.Mange færøske famil- ertid udskrevet nyvalg til
styremodel. Grundloven. fabrikkernes omsætning bindelse med overgang fra ier er på den måde blevet Lagtinget. Valget finder
Denne model er karak- Opfatteslovensomimeversi- uafhængig af færdigvare- planøkonomi til markeds- slaver af deres faste ejen- sted den 7. juli.
teriseret ved 1) at være — D€lerrigsenheden, i hvert fald prisen og uafhængig af om- økonomi. Nogle vil måske dom og kan, såfremt de ikke Maj opinionsundersøg-
meget pragmatisk, 2) ved at gr til sía kostingeme, men subsidi- mene,atdetogsáerdet det forlader Færøerne, se frem elsen viste iøvrigt, at 46 pct.
hjemmestyremodellen ikke”. ivelse af tre selv cringen førte, ligesom f.eks. drejer sig om på Færøerne, tilat skulle afdrage en »op- af de stemmeberettigede
; stændige territorier med hver laat 2
formelt er en forfatning, 3) deres sagligt og geografisk af- subsidieringen af land- men selvom der er fælles pustet gæld« på 500.000- I færinger, dvs. næsten halv-
ved omfattende lovgivende — grænsede territorier. Hermed brugsprodukter i EF, til en træk, er der også meget mill. kr. igennem et helt liv, delen enten ville stemme
kompetance i de hjemme- — placeres hjemmestyreloven på mængdemæssig ekspan- store forskelle. hvilket selvfølgelig er blankt, ikke vidste, hvor de
styreområder og ved 4) be- et niveau, der ligger mellem sion, der gjorde samfunds- — Fra 1988 til 1993 er vær- dræbende for ethvert initia- skulle sætte deres kryds
tydelige inkomstoverførsl- almindelige forfatningsloveog — økonomien afhængig af dien af produktionen faldet tiv. Samtidig er det person- eller ville være sofavælgere.
er fra den danske stat til — grundloven. Jf. bl.a. Frederik — stigende priser på fisk forat med 1/3. Alle dele af økno- lige skattetryk højere end i Ved valget i 1990 var
hjemmestyreområdene. Harhoff, Henrik Zahle. hindre økonomien i at bryde mien er ramt af virksom- Danmark. stemmeprocenten 86.0.
Fordelene ved modellen sammen. I 1988 brød sy- hedslukninger og arbejds- Den politiske krise viser Endvidere viste maj-
er, at den er ubureaukratisk, 4 Den Færøske stemet sammen, da mark- løshed.Fraensituationmed sigførstogfremmestveden opinionsundersøgelsen, at
fleksibel, muliggør en dy- Yelfærdsmodel edspriserne på fisk falder fuldbeskæftigelseudgørde kollosal mistillid til politik- der ikke er flertal for det
namisk udvikling og har en Grundlaget for velfærds- kraftigt, efter at fiskepriser- registrerede ledige nu 23 eme. Hovedkritikpunkter- siddende Landsstyre.
delvis elastisk keme, der Stigningen pá Færøeme nej 80'erne generelt havde pct.afarbejdstyrken,og det ne går på, at politikerne er
omfatter rigsanliggender. blev lagt med starten af været hgje. selvom nettofraflytningen handlingslammede, kor- 6. Hvad gik galt?
Ulemperne ved modellen fjernfiskeriettilbagei1872, — Omstillingen fra fjern- fra Færgeme fra 1989 til rupte og alene forstår at Kriser er nogle gange resul-
er, at den er politisk an- der medførte, at størstedel- fiskeri til subsidieret nær- " 1994 er gjort op til 4700 mele deres egen kage. Den at af, at strukturer og krise-
svarsforflygtigende, at lov-
ens forfatningsmæssige
stilling er uklar (nogle ju-
rister hævder, det er en
delegationsmodel, andre at
loven er irreversibel”. og at
den kun kan fungere hen-
en af fiskefangsterne de
næste ca. 100 ár kom fra
fjerne have. Í slutningen af
1960'erne begynder der at
komme kvoter og restrik-
tioner og í 1970'erne kom de
økonomiske zoner, som
fiskeri var kapitalkræv-
ende. Finansieringen løstes
ved at optage lån i udlandet
og i danske banker. Pris-
faldet på fisk i 1988 og
Landsstyrets beslutninger
om større markedsrelater-
personer, dvs. 10 pct. af be-
folkningen. Antallet af
tvangsauktioner har ligget
på 225 i både 1992 og 1993,
tvs. på et niveau på over det
dobbelte af 1990 niveauet.
Mange kommuner og off-
socialdemokratisk ledede
regering har gang på gang
måttet gå »tiggergang« til
Danmark og har måttet
gennemføre — lovgivning
dikteret af den danske
regering. Mest upopulært
elementer gennem længere
tid uddybes og tiltager.
Andre gange kommer kriser
helt eller delvist uden for-
varsel. Færøernes krise
—