Sosialurinarkiv
Sosialurin 1994-06-08, síða 17
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

mikudagur 8. juni 1994síða 17

‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

Tíðindablaðið Í sosialurin ] Nr. 106 — 8. JUNI 1994 Sida 17 denne baggrund var der voldsomt, ogatenrevision/ torsk og kuller, d.v.s. høj- officielle repræsentant på ifastejendom.Dereringen Landsstyret sit flertal, dag- ikke bases for egentlig løs- afklaring af hjemmestyre- prisfisk, mens nærfiskeriet øerne, skrev så sent som i lejligheder på Færøerne, Lagtingets formand med- 4 rivelse, og den model, der modelleneryderspåkrævet. ersej (lavprisfisk). sin årsberetning 1992: men private parcelhuse. delte lagmanden, at hun 4 havde reguleret forholdet At hjemmestyreloven i sig Omkostningen vedatpro- »Færøerne er i dag et mo- Værdien af disse huse lå ikke længere kunne regne | mellem Danmark og Ísland, selvharmuliggjortsidste 10 ducere fileter, hvad enten derne — velfærdssamfund indtil 1993 typisk på 1,2- med hans stemme. For- 2 blev en slags basis for års udvikling på Færøerne det er torsk eller sej er med en levestandard, der 1,5 mill kr. i Torshavn og manden havde sammen 3 hjemmestyreloven,derind- — vilblive nærmere behandlet nogenlunde de same, mens ligger på højde med var belånt derefter. I for- med oppositionspartierne på førtes på Færøerne 1. april í afsnit 6. salgsprisen er ganske for- . niveauet i de mest velstå- bindelse med den lille Foss- forsøgt at få vedtaget skatte- 1948. Hjemmestyreloven skellig. For ikke at udrydde ende lande i den vestlige bankens konkurs i 1993 ud- lettelser på 80 mill. kr. i Løgtingid stilling behandles her, skyldes hjemmestyreordn- ingen, og at danske og fær- øske politikeres forhold til denne lov er afgørende for udviklingen på Færøerne. Efter 2. verdenskrig var der fuld enighed mellem Danmark og Færøerne om, sigtsmæssigt, hvis der ikke spekuleres i den, og den ikke benyttes til udnyttelse af »smuthuller« mellem dansk lovgivning og hjemmestyrelovgivning. Mulighederne for store u- lemper øges jo større for- skelle, der bliver mellem indebar en omlægning fra fjernfiskeri til nærfiskeri (for Færøerne indførelse af 200 sømiklegrænsen 1977). Baggrunden for zonerne skal ses dels i væksten i fjernfiskeriet, hvor f.eks. Færøerne og Grønland havde helt modsat rettede ing i fiskeriet ændrede ikke bankernes lånevillighed. Finanspolitikken fortsatte medat være ekspansiv. Ind- komstniveauet blev højere end i Danmark. Afstanden mellem den økonomiske politik på Færøerne og i Danmark forøgedes kraft- Fålkatingid entlige instanser er på fallittens rand. Færøernes næststørste kommune Klaksvig måtte på et tids- punkt standse sine lønudbe- talinger. Bankerne har fået tilført 3 mia. kr. Privat og udenlands bankgæld er be- alt ved, at Landsstyret har har været gennemtørelse af et kvotesystem i fiskeriet i en udformning med yders begrænset færøsk opbakn- ing og ændringen af mindstelønsystemet for fiskerne. En opinionsundersøgelse offentliggjort af færøsk TV at Færøernes status som Danmarksoghjemmestyre- interesser, dels i jagtenefter igt. Der var også en be- optaget statslån. Den off-' maj94 viser, at socialdemo- koloni måtte ophøre. (I den omrádernes udenrigspolit- at finde olie efter den første gyndende interesse for en enilige gæld og udenlands- kratiet ved et valg ville blive tid afvikledes kolonistater isketraktatmæssige forhold oliekrise, oktober 1973. mulig udnyttelse af olie, og gælden pr. capita er den den største taber med en de fleste steder i verden). og jo større forskellen bliver Færøerne fik dermed et forhandlingerne om retten største i verden. nedgang i stemmeme fra Den 14. september 1946 af- i økonomisk politik, kæmpe omstillingspro- til undergrunden oppriori- Den enkelte færøske fa- 27,5 pct. ved valget i 1990 holdtes en folkeafstemning — væsentligst finanspolitikog blem.Det besluttedes, at der teredes.-Sådan vardetfær- milie er typisk i en håbløs til 11,3 pct. i maj 94. De om Færøernes fremtid. 32,9 — pengepolitisk struktur. skulle bygges filetfabrikk- øske velfærdssamfund i situation, og yngre familier færøske fagforeninger har pct. stemte for uafhængig- hed, 31,9 pct. imod og 32,5 pct. undlod at stemme. På er aldrig blevet vedtaget Det er min opfattelse, at ulemperne de senere år, og især for Færøerne, er vokset 1) Delegationen indebærer, at er, og nærfiskeriet øges for at klare omstillingen. Fjern- fiskeriet var overvejende torsk og kuller helt i nær- slutningen af 1980'erne. Rigsombudsmand Bent Klinte, det danske riges verden«. i en specielt håbløs situa- tion, ramt af arbejdsløshed og gældstynget af især gæld talte Finanstilsynet fra brudt med Socialdemokra- tiet og vil lave et nyt parti. Den 10. maj 94 mistede form af lavere olieafgifter, ved folkeafstemning på "lbagekaldelse aflovenermu- området og for at muliggøre Danmark, at et hus i Tors- forbedrede kørselsfradrag Færøerne. Den er ikke —»8-Fordennekonklusion taler øget fijetproduktionogpris- 5. Det færøske krise- havn var 500.000 kr. værd. og støtte til pensionisterne. nævntigrundlovenaf 1953, "tra Grundloven km stgbjliget, blev der indført samfund 1994. Dette spredtes hurtigt í — Landsstyret har aldrig og er ikke en forfatning. rer og egen án Få pristilskud til sej, så ud- Krisen omfatter både en Torshavn, og blev en selv- siddet uden flertal, men der Færøernes hjemmestyre myndighed for hele riget, 2) at byttet ved at fiske sej blev økonomisk og en politisk opfyldende profeti, hvor- eri hjemmestyreordningen og Grønlands hjemmestyre Grundlovenikkeændredesved SVArende til udbyttet ved at krise. ved de fleste familier kom i intet, der forhindrer, at (1979) udgør tilsammen, indførelse af hjemmestyre på fiske torsk. For filetfabrikk- Den økonomiske krise en gældsklemme med 1/2- Landsstyret kan fortsætte. hvad der internationalt Færseme og 3) at hjemme- ere gennemførtes en sub- har et omfang, som ellers 1 mill. kr. lån uden sikker- Den 19. maj blev der imidl- kaldesden danske hjemme- styreloven ikke omtales i 1953 siding, der gjorde filet- kun ses i østlande i for- hed.Mange færøske famil- ertid udskrevet nyvalg til styremodel. Grundloven. fabrikkernes omsætning bindelse med overgang fra ier er på den måde blevet Lagtinget. Valget finder Denne model er karak- Opfatteslovensomimeversi- uafhængig af færdigvare- planøkonomi til markeds- slaver af deres faste ejen- sted den 7. juli. teriseret ved 1) at være — D€lerrigsenheden, i hvert fald prisen og uafhængig af om- økonomi. Nogle vil måske dom og kan, såfremt de ikke Maj opinionsundersøg- meget pragmatisk, 2) ved at gr til sía kostingeme, men subsidi- mene,atdetogsáerdet det forlader Færøerne, se frem elsen viste iøvrigt, at 46 pct. hjemmestyremodellen ikke”. ivelse af tre selv cringen førte, ligesom f.eks. drejer sig om på Færøerne, tilat skulle afdrage en »op- af de stemmeberettigede ; stændige territorier med hver laat 2 formelt er en forfatning, 3) deres sagligt og geografisk af- subsidieringen af land- men selvom der er fælles pustet gæld« på 500.000- I færinger, dvs. næsten halv- ved omfattende lovgivende — grænsede territorier. Hermed brugsprodukter i EF, til en træk, er der også meget mill. kr. igennem et helt liv, delen enten ville stemme kompetance i de hjemme- — placeres hjemmestyreloven på mængdemæssig ekspan- store forskelle. hvilket selvfølgelig er blankt, ikke vidste, hvor de styreområder og ved 4) be- et niveau, der ligger mellem sion, der gjorde samfunds- — Fra 1988 til 1993 er vær- dræbende for ethvert initia- skulle sætte deres kryds tydelige inkomstoverførsl- almindelige forfatningsloveog — økonomien afhængig af dien af produktionen faldet tiv. Samtidig er det person- eller ville være sofavælgere. er fra den danske stat til — grundloven. Jf. bl.a. Frederik — stigende priser på fisk forat med 1/3. Alle dele af økno- lige skattetryk højere end i Ved valget i 1990 var hjemmestyreområdene. Harhoff, Henrik Zahle. hindre økonomien i at bryde mien er ramt af virksom- Danmark. stemmeprocenten 86.0. Fordelene ved modellen sammen. I 1988 brød sy- hedslukninger og arbejds- Den politiske krise viser Endvidere viste maj- er, at den er ubureaukratisk, 4 Den Færøske stemet sammen, da mark- løshed.Fraensituationmed sigførstogfremmestveden opinionsundersøgelsen, at fleksibel, muliggør en dy- Yelfærdsmodel edspriserne på fisk falder fuldbeskæftigelseudgørde kollosal mistillid til politik- der ikke er flertal for det namisk udvikling og har en Grundlaget for velfærds- kraftigt, efter at fiskepriser- registrerede ledige nu 23 eme. Hovedkritikpunkter- siddende Landsstyre. delvis elastisk keme, der Stigningen pá Færøeme nej 80'erne generelt havde pct.afarbejdstyrken,og det ne går på, at politikerne er omfatter rigsanliggender. blev lagt med starten af været hgje. selvom nettofraflytningen handlingslammede, kor- 6. Hvad gik galt? Ulemperne ved modellen fjernfiskeriettilbagei1872, — Omstillingen fra fjern- fra Færgeme fra 1989 til rupte og alene forstår at Kriser er nogle gange resul- er, at den er politisk an- der medførte, at størstedel- fiskeri til subsidieret nær- " 1994 er gjort op til 4700 mele deres egen kage. Den at af, at strukturer og krise- svarsforflygtigende, at lov- ens forfatningsmæssige stilling er uklar (nogle ju- rister hævder, det er en delegationsmodel, andre at loven er irreversibel”. og at den kun kan fungere hen- en af fiskefangsterne de næste ca. 100 ár kom fra fjerne have. Í slutningen af 1960'erne begynder der at komme kvoter og restrik- tioner og í 1970'erne kom de økonomiske zoner, som fiskeri var kapitalkræv- ende. Finansieringen løstes ved at optage lån i udlandet og i danske banker. Pris- faldet på fisk i 1988 og Landsstyrets beslutninger om større markedsrelater- personer, dvs. 10 pct. af be- folkningen. Antallet af tvangsauktioner har ligget på 225 i både 1992 og 1993, tvs. på et niveau på over det dobbelte af 1990 niveauet. Mange kommuner og off- socialdemokratisk ledede regering har gang på gang måttet gå »tiggergang« til Danmark og har måttet gennemføre — lovgivning dikteret af den danske regering. Mest upopulært elementer gennem længere tid uddybes og tiltager. Andre gange kommer kriser helt eller delvist uden for- varsel. Færøernes krise —