hósdagur 9. juni 1994síða 8

Síða 8 Nr. 107 — 9. JUNI 1994 Løgmadur í grundlógarróðu: Góður skúli treytin fyri fólkaræðinum —-men ikki nóg mikið við tí. Ein onnur treyt er, at borgarin nýtir sítt tali- og skrivifrælsi, sum grundlógin tryggjar okkum. Vit prenta her røduna, sum Marita Petersen, løgmaður, helt grund- lógardagin í Aalborg: Jeg er glad for at være ind- budt til at holde tale ved dette arrangement í HUSET pá selve Danmarks grund- lovsdag. Jeg er specielt glad for at holde denne tale, som re- præsentant for det færgske folk. lindbydelsen til mig siger arrangørerne: det kan være et håndslag til de mange færinger »i vores landsdel< og et beskedent forsøg på at gå imod den strøm af nega- tiv snak, der lige nu for- bindes med jeres del af vort fælles Norden. Jeg ser denne invitation som et håndslag til alle fær- inger. I dag er det 145 år siden kong Frederik VII overlod magten og ansvaret til det danske folk. Det var dog et ret be- grænset udsnit af befolkn- ingen, som fik indflydelse på landets styre. Junigrund- loven fra 1849 indeholdt mange begrænsninger. Det demokrati, som Danmark har i dag er blevet til genn- em en lang udviklingspro- Ces. Demokratiet giver borg- erne indflydelse pá sam- fundets styrelse. Denne ind- flydelse kan udøves ved stemmeretten og ved at gøre brug af den grundlovssikr- ede ytringsfrihed. Demo- kratiet giver også borgerne ansvar for samfundet og forpligtelse til at medvirke i den demokratiske beslutn- ingsproces. Betingelsen for at demo- kratiet kan fungere, er et op- lyst folk. Derfor er det en af et demokratisk samfunds vigtigste opgaver at sørge for en god skole, som skal forberede den opvoksende slægt til at virke i et demo- kratisk samfund med alt det, som dette indebærer. Men dette er ikke nok. En anden betingelse er, at borgerne bruger ytringsfri- heden, som grundloven sikrer os. Lige så vigtigt er det, at den frie presse, på borger- nes vegne følger med i sam- fundsudviklingen og det politiske liv og giver en grundig og saglig orienter- ing herom. Der tales om politiker- lede. Det skal vist forstås som en mistillid hos borger- ne til politikere og det po- litiske system. Det er for- ståeligt, at borgere kan blive misfornøjede med en ført politik, med et politisk parti eller en enkelt polit- iker. Men når dette er til- fældet, så bør disse borgere igennem de rettigheder, som grundloven sikrer dem søge at få disse politikere fjernet og erstattet med andre. Bliver det almindeligt, at borgerne har mistillid til politikere og det politiske system i det hele taget, så er der fare på færde for demo- kratiet. Da kan det føre til at den almindelige holdning bliver at samfundets pro- blemer bedst løses af en stærk person. Vi har set flere eksempler på dette, og det er ikke så forfærdelig længe siden, at Danmark og Norge var undertrykt af en sådan person. Vi har i de senere år op- levet, at flere af Europas folk har kastet diktaturets åg af sig. Mange har fået indført et demorkatisk system, der giver borgerne de friheds- rettigheder, som vi kender. Men desværre er dette ikke Her heilsar Marita Petersen uppá Dánjal Johan Holm, av Tvøroyri. Hann hevur búð á Aalborg seinastu 55 árini lykkedes for alle, og de tra- gedier, som udspiller sig pá Balkan, viser, hvilke gru- somheder, der forekommer de steder, hvor vold an- vendes i stedet for demo- kratiske processer. Et demorkati er ikke demokrati, hvis det ikke er for alle. I nogle lande, som kalder sig demokratiske, er dette ikke gældende. Der Tidindabladid GSK Kaj Kjær, býráðsformaður í Aalborg prátar við Maritu og Kára Petersen findes sákaldte demokrat- iske lande hvor minoriteter ikke har deres fulde demo- kratiske rettigheder. Og der findes også såkaldte demo- kratiske lande, hvor det kun er en minoritet, som har demokratiske rettigheder, mens flertallet af befolkn- ingen bliver holdt nede al dette mindretal. Et sådant samfund var Sydafrika. Vi kan nu glæde os over, at det her endelig er lykkedes gennemføre et demokrau for alle borgere. Grundloven, som vi fejrer i dag, gælder for alle dele af Danmarks rige. Danmarks rige består af Danmark, Færøerne og Grønland. Færøerne fik i 1948 en hjemmestyreordning, og Grønland fik hjemmestyre i 1979. Tager man det danske rige som en helhed, så udgør Færinger og Grønlændere to minoriteter, med eget sprog og egen kultur. Det tjener til Danmarks ære, at man inden for riget har kunnet finde frem til løsn- inger, som sikrer vores selv- bestemmelsesret over egne anliggender og sikrer vore muligheder at værne om vor kultur. En af de hovedansvarlige på Færøerne for hjemme- styreloven omtalte denne som det smukkeste blad i Danmarks historie, og den blev opfattet som en gen- gensidig aftale mellem to jævnbyrdige folk, som for- stod og respekterede hin- andens rettigheder og livs- betingelser. I det forløbne halve år- hundrede siden hjemme- styreloven, har Færøerne ikke haft stor plads i den almindelige Danskers be- vidsthed eller i den danske presse med undtagelse af Klaksvigsstriden først i halvtredserne, før nu. Nu er Færøerne godt stof i danske medier, fordi det nu er gået dårligt for os. Det ser ud til, at det næsten altid er det negative, som er godt stof, næsten aldrig det posi- tive. Det indtryk, som den almindelige dansker de sidste par år har fået af Fær- øerne, fremkaldt af pressen, er i mange måder præget af manglende viden om Færø- erne og de vilkår, Færinger lever under. Enkelte danske politike- re, som ikke før har vist interesse for Færøerne, måske ikke været klar over vores eksistens, rider med på denne negative stemn- ingsbølge og er med til at forstærke den i et forsøg på at slå politisk mønt af Fær- øernes vanskelige situation. Men vi må konstatere at det ikke er lykkedes os fær- inger, at forklare Danskerne om vore livsvilkår. Dette kommer tydeligt til syne i forbindelse med Danmarks stillingtagen på den inter- nationale hvalfangstkom- missions årsmøde i Mexiko i sidste uge, hvor Danmark gik direkte imod de færøske ønsker om fastholdelse af princippet om retten til ud- nyttelse af havets resurser på et biologisk bæredygtigt grundlag. Jeg håber ikke, at dette er signal på en ændring i Dan- marks holdning til at re- spektere og forstå de for- skellige rigsdeles rettig- heder og livsbetingelser. I dag er det Nordens dag í Ålborg. Anledningen er den danske Foreningen Nord- ens 75 års jubilæum. For- eningen Norden i Danmark har haft stor betydning for