hósdagur 9. juni 1994síða 8
‹ fyrra síða allar 20 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
Síða 8
Nr. 107 — 9. JUNI 1994
Løgmadur í grundlógarróðu:
Góður skúli treytin
fyri fólkaræðinum
—-men ikki nóg mikið við tí. Ein onnur treyt er, at borgarin nýtir sítt
tali- og skrivifrælsi, sum grundlógin tryggjar okkum.
Vit prenta her røduna,
sum Marita Petersen,
løgmaður, helt grund-
lógardagin í Aalborg:
Jeg er glad for at være ind-
budt til at holde tale ved
dette arrangement í HUSET
pá selve Danmarks grund-
lovsdag.
Jeg er specielt glad for at
holde denne tale, som re-
præsentant for det færgske
folk.
lindbydelsen til mig siger
arrangørerne: det kan være
et håndslag til de mange
færinger »i vores landsdel<
og et beskedent forsøg på at
gå imod den strøm af nega-
tiv snak, der lige nu for-
bindes med jeres del af vort
fælles Norden.
Jeg ser denne invitation
som et håndslag til alle fær-
inger.
I dag er det 145 år siden
kong Frederik VII overlod
magten og ansvaret til det
danske folk.
Det var dog et ret be-
grænset udsnit af befolkn-
ingen, som fik indflydelse
på landets styre. Junigrund-
loven fra 1849 indeholdt
mange begrænsninger. Det
demokrati, som Danmark
har i dag er blevet til genn-
em en lang udviklingspro-
Ces.
Demokratiet giver borg-
erne indflydelse pá sam-
fundets styrelse. Denne ind-
flydelse kan udøves ved
stemmeretten og ved at gøre
brug af den grundlovssikr-
ede ytringsfrihed. Demo-
kratiet giver også borgerne
ansvar for samfundet og
forpligtelse til at medvirke i
den demokratiske beslutn-
ingsproces.
Betingelsen for at demo-
kratiet kan fungere, er et op-
lyst folk. Derfor er det en af
et demokratisk samfunds
vigtigste opgaver at sørge
for en god skole, som skal
forberede den opvoksende
slægt til at virke i et demo-
kratisk samfund med alt
det, som dette indebærer.
Men dette er ikke nok. En
anden betingelse er, at
borgerne bruger ytringsfri-
heden, som grundloven
sikrer os.
Lige så vigtigt er det, at
den frie presse, på borger-
nes vegne følger med i sam-
fundsudviklingen og det
politiske liv og giver en
grundig og saglig orienter-
ing herom.
Der tales om politiker-
lede. Det skal vist forstås
som en mistillid hos borger-
ne til politikere og det po-
litiske system. Det er for-
ståeligt, at borgere kan
blive misfornøjede med en
ført politik, med et politisk
parti eller en enkelt polit-
iker. Men når dette er til-
fældet, så bør disse borgere
igennem de rettigheder,
som grundloven sikrer dem
søge at få disse politikere
fjernet og erstattet med
andre.
Bliver det almindeligt, at
borgerne har mistillid til
politikere og det politiske
system i det hele taget, så er
der fare på færde for demo-
kratiet. Da kan det føre til at
den almindelige holdning
bliver at samfundets pro-
blemer bedst løses af en
stærk person. Vi har set
flere eksempler på dette, og
det er ikke så forfærdelig
længe siden, at Danmark og
Norge var undertrykt af en
sådan person.
Vi har i de senere år op-
levet, at flere af Europas
folk har kastet diktaturets
åg af sig.
Mange har fået indført et
demorkatisk system, der
giver borgerne de friheds-
rettigheder, som vi kender.
Men desværre er dette ikke
Her heilsar Marita
Petersen uppá Dánjal
Johan Holm, av Tvøroyri.
Hann hevur búð á
Aalborg seinastu 55 árini
lykkedes for alle, og de tra-
gedier, som udspiller sig pá
Balkan, viser, hvilke gru-
somheder, der forekommer
de steder, hvor vold an-
vendes i stedet for demo-
kratiske processer.
Et demorkati er ikke
demokrati, hvis det ikke er
for alle. I nogle lande, som
kalder sig demokratiske, er
dette ikke gældende. Der
Tidindabladid GSK
Kaj Kjær,
býráðsformaður í Aalborg
prátar við Maritu og Kára
Petersen
findes sákaldte demokrat-
iske lande hvor minoriteter
ikke har deres fulde demo-
kratiske rettigheder. Og der
findes også såkaldte demo-
kratiske lande, hvor det kun
er en minoritet, som har
demokratiske rettigheder,
mens flertallet af befolkn-
ingen bliver holdt nede al
dette mindretal. Et sådant
samfund var Sydafrika. Vi
kan nu glæde os over, at det
her endelig er lykkedes
gennemføre et demokrau
for alle borgere.
Grundloven, som vi fejrer
i dag, gælder for alle dele af
Danmarks rige. Danmarks
rige består af Danmark,
Færøerne og Grønland.
Færøerne fik i 1948 en
hjemmestyreordning, og
Grønland fik hjemmestyre i
1979.
Tager man det danske rige
som en helhed, så udgør
Færinger og Grønlændere
to minoriteter, med eget
sprog og egen kultur. Det
tjener til Danmarks ære, at
man inden for riget har
kunnet finde frem til løsn-
inger, som sikrer vores selv-
bestemmelsesret over egne
anliggender og sikrer vore
muligheder at værne om vor
kultur.
En af de hovedansvarlige
på Færøerne for hjemme-
styreloven omtalte denne
som det smukkeste blad i
Danmarks historie, og den
blev opfattet som en gen-
gensidig aftale mellem to
jævnbyrdige folk, som for-
stod og respekterede hin-
andens rettigheder og livs-
betingelser.
I det forløbne halve år-
hundrede siden hjemme-
styreloven, har Færøerne
ikke haft stor plads i den
almindelige Danskers be-
vidsthed eller i den danske
presse med undtagelse af
Klaksvigsstriden først i
halvtredserne, før nu.
Nu er Færøerne godt stof i
danske medier, fordi det nu
er gået dårligt for os. Det ser
ud til, at det næsten altid er
det negative, som er godt
stof, næsten aldrig det posi-
tive. Det indtryk, som den
almindelige dansker de
sidste par år har fået af Fær-
øerne, fremkaldt af pressen,
er i mange måder præget af
manglende viden om Færø-
erne og de vilkår, Færinger
lever under.
Enkelte danske politike-
re, som ikke før har vist
interesse for Færøerne,
måske ikke været klar over
vores eksistens, rider med
på denne negative stemn-
ingsbølge og er med til at
forstærke den i et forsøg på
at slå politisk mønt af Fær-
øernes vanskelige situation.
Men vi må konstatere at
det ikke er lykkedes os fær-
inger, at forklare Danskerne
om vore livsvilkår. Dette
kommer tydeligt til syne i
forbindelse med Danmarks
stillingtagen på den inter-
nationale hvalfangstkom-
missions årsmøde i Mexiko
i sidste uge, hvor Danmark
gik direkte imod de færøske
ønsker om fastholdelse af
princippet om retten til ud-
nyttelse af havets resurser
på et biologisk bæredygtigt
grundlag.
Jeg håber ikke, at dette er
signal på en ændring i Dan-
marks holdning til at re-
spektere og forstå de for-
skellige rigsdeles rettig-
heder og livsbetingelser.
I dag er det Nordens dag í
Ålborg.
Anledningen er den
danske Foreningen Nord-
ens 75 års jubilæum. For-
eningen Norden i Danmark
har haft stor betydning for