mikudagur 17. august 1994síða 6

Síða 6 Nr. 154 — 17. AUGUST 1994 Signar P. Heinesen: Nordiske fiskerisam- fund í fremtiden — Bæredygtige innovationer eller marginalisering Konferencens officielle sprog er skandinavisk, sá jeg udtrykker mig pá dansk i denne artikel. Konferencen er overstået. Den færøske befolkning står tilbage med endnu en af disse »kaffeklub-snekke- rier«. Et underholdende indslag i fjernsynet, hvor en dansk lektor (Jesper Jesper- sen) udtrykte, at de færøske ebedsmænd end ikke kunne deres helt basale abc under det færøske bankekrak, be- gyndend med den sorte tirs- dag 6. oktober 1992. Tilbage står spørgsmålet. Kan vi bruge denne konfe- rence til noget som helst? — udover Jesper Jespersens kabaret-lignende under- holdning? Jeg skla prøve at ridse mine konklusio- ner, som måske kan give sit bidrag til et handlingsmøn- ster de næste par måneder og år. Den første konklusion er baseret på forelæsninger fra Torben A. Vestegaard, Jóan P. Joensen, Eyðun Andrea- sen, Benoit Raoulx, Micha- el H. Pedersen (& Høgni Hoydal), Gestur Guð- mundsson, Gestur Hov- gaard og dels Keith Storey. Dene konklusion er kort og godt, at enhver form for sty- ring og kontrol på Færøerne må tage udgangspunkt i bygdeenheden (incl. Tórs- havn). Jéan P. Joensens forelæs- ning skitserede bygdelivet igennem tiderne fra middel- alderen til dagens industria- liserede — bygdemønster. Han skitserede »markatals- bygdin« og dens »granna- stevna«, hvor signalerne fra naturen blev behandlede og nedfældede i formaliseren- de afgørelser, som alle måt- te henholde sig til. På denne måde var afgørelserne vi- densfyldte — al tilgængelig viden var indeholdt i afgø- relsen. Og kontrolsyste- meme var praktisk talt unødvendige, da man jo vidste, hvorfor afgørelsen faldt, som den faldt. Eyðun Andreasen skitse- rede overlevelsesviget hos bygdens folk. Han koncen- trerede sig om nutiden og om spørgsmålet, hvorfor man aktivt vælger at bo i bygden. han skitserede, at for bygdefolket havde over- levelse en væsentligere be- tydning end profitmaksi- mering. Eydun Andreasen nævn- te også, på forespørgsel, at man i bygderne nok havde forudset krisen og var for- beredt psykisk. Men man kunne følgelig ikke forudse dens dybde og signalerne var for svage til at man for- beredte sig økonomisk. Michael H. Pedersen (& Høgni Hoydal) har gen- nemført et afsluttende pro- jekt, hvor de påviser den de- centrale industristruktur på Færøerne. Man kan konkludere, at i bygdesamfundet ligger en styrefunktion, en kreativi- tetog omstillingsevne, hvor bygdens overlevelse eller overlevelse i bygden er en sentral parameter. Man har derfor også en social ro- busthed i bygderne. At no- gle fik kortsluttet logikken, og konkluderede, at man måtte sammenlægge kom- muner, for at få denne kon- klusion operativ, er så en anden sag. Jóan P. Joensen udtrykte det mere differen- tieret med, at bygderne nok skal finde ud af at samarbej- de, hvis ellers der er mening i samarbejde. Det er en le- vende process g den er ikke afsluttet. Der næste konklusion var mere diffus og ikke speci- fikt håndteret overhovedet, selvom mange forelæsere implicit forudsatte den. Nemlig at videninfrastruk- turen skla fungere tilfreds- stillende. Specielt Lars Krogh, Lise Lyck, Såmal T. F. Johansen og Gestur Hov- gaard mere eller mindre snublede over dette pro- blem. Dette er nu ikke nega- tivt sagt, fordi det er just en af hovedopgaverne for en slig konference, at få os tilat snuble over de vises sten — hvis den da findes. Jeg påstår at denne viden- infrastruktur er Færøernes hovedproblem i tidens kri- se. Det infrastrukturelle grundproblem er velkendt. Dette, at et underliggende konsept eller konstruktion skal være til stede, før den egentlige handling kan fin- de sted. Infrastrukturen på havet var selve livsnerven en tid. Vi fik havnebyer, kulturer og industri i nærhed af gode liggepladser til ski- be. Infrastrukturens betyd- ning på land med veie. iem- baner, el, telefon o.1. er vel- kendt. Og den sociale in- frastruktur, med uddannel- se, hospitalsvæsen og soci- alt sikkerhedsnet ligeledes. Først í dette århundrede var infrastrukturen mod ha- vet den største barriere for udviklingen af fiskeriet ved Færøerne. I 30-erne og igen i 60-erne var væsentlige krav til uddannelsesinfras- trukturen. I 40-erne og 50- erne var det den markeds- mæssige og den finansielle infrastruktur. Senere i 50- erne og 60-erne var det spe- cielt vejene, el og telefon. Sidst i 70-erne og i 80-erne var det igen havneforholde- ne p.gra. det udvidede hjemmefiskeri. Og i 80-erne og 90-erne burde det være »videninfrastrukturen«. Ordet >videninfrastruk- tur« er hjemmelavet, da man i udlandet har så mange forskelligartede former for videnoverføringskoncepter — og egentlig ikke — det jeg ved — noget ord, som dæk- ker dem alle sammen. Lars Krogh havde en meget for- nuftig model for informa- tionsproblemet: DATA skal processeres, således at man får INFOR- MATION ud af det. Man fravrister altså datagrundla- get dets egentlige budskab ved at filtere støjen. Denne INFORMATION skal om- formes til VIDEN — rele- vant, vægtet information, som skal danne grundlag for HANDLING. Vi får: DATA —> INFORMA- TION — VIDEN — HANDLING. Det turde være indlysen- de, at der for det første skal gøres noget benarbejde i de forskellige processer og desuden at processerne kan flyde bedre eller værre gen- nem det relevante system. Hovedpointen må være, at de relevante personer har den relevante viden til det relevante tidspunkt. at finde i naturens lunefulde mangfoldighed. De rele- vante personer var »skila- menn«, som tog de relevan- te beslutninger til den rele- vante tid. Den altid aktuelle situation styrede deres ti- ming. I den globaliserede infor- mationstidsalder er den væ- sentlige parameter videnen om voresomverden: teknik, natur, standarder, styre- principper, markeder o.m.m. Denne livsnød- vendige viden blev igen- nem 80-erne og endnu mere udtalt nu i 90-erne afskær- met fra den reelt ansvarlige bygdekultur, Formelt er landsstyret ansvarligt, men lagtinget er baseret på den- ne bygdekultur, hvorfor det egentlig er denne bygdekul- tur, som skal have den rele- vante viden strømmende over sig. Jeg skal ikke komme nær- mere ind på den aktuelle og konkrete afskærmning, da det meget hurtigt kan med- føre en negativ debat. Blot vil jeg indkapsle den i en generel sætning: Som i gammeltestamentlig tid har de intelektuelle profeter mange ord og udgydelser om hvad man ikke må, ikke måtte eller gjorde forkert. Positiv rådgivning om po- tentielle muligheder var en- ten ikke til stede eller fatalt forkerte. At belaste politi- kere alene for tingenes til- stand er noget af en overdri- velse og forvrængning af faktiske forhold. Selv om havnene fra 20- erne er til at overskue i dag, så var de temmelig uover- skuelige i sin tid — teknisk og økonomisk og geome- trisk. Og selv om uddan- nelsesstrukturen fra 30-er- ne er tilat overskue i dag, så var de med datidens øjne temmelig uoverskuelige. Men det synes ikke som om man havde problemer med at se logikken i disse nød- vendigheder. På samme måde er vide- ninfrastrukturen temmeli uoverskuelig i dag. Kvanti- tativt har vi meget svært ved at koble vores tankesæt til det udenlandske tankesæt med: universiteter, fakulte- ter, forskningsinstitutioner, teknisk-videnskabelige in- stitutter, forskerparker, in- Tidindabladid (571) Min hovedkonklusion vil derfor være: Hvis det er rigtigt at a: kreativitet i produktionen kan give ikke- prisfølsomme varer b: bygdekulturen (incl. Tórshavn) indeholder kreative kræfter c: videninfrastrukturen teknisk og organisa- torisk kan fås til at fungere gennem en for- nuftigt struktureret offentlig sektor så er der et begrundet håb for Færøernes frem- tid! Så kan vi koncentrere vores arhejde de næste par måneder eller fire om: I: Hvordan skal vi omstrukturere den offent- lige sektor? Il: Hvordan skal vi organisere markedsarbej- det — og lad os komme i gang med de ting ag de virksombeder, poter funger rer! Tak for en god og velorganiseret konference! novationscentre, interna- tionale samarbejdsnet, tek- nologiske udviklingscen- tre, statistiske datacentre, biblioteksnetværk, fagfore- ningsnetværk, brancheop- lysningscentre, lobbyvirk- somhed, udenrigstjeneste, fremtidsforskning, datao- vervågning, konkurrento- vervågning og hvad enkel- telementerne i den globale videninfrastruktur nu hed- der. Det er så svært at over- skue denne infrastruktur, at vi end ikke logisk er i stand til at omfatte tankesættet. I større samfund er enne videninfrastruktur så vidt jeg er informeret ca. halvt om halvt offentlig og privat finansieret (hvis man bru- Signar P. Heinesen- ger omkostninger til fors- kning og udvikling som I det lille samfund, hvor ca. halvdelen af værdiforg- gelsen ligger i den offentli- ge sektor og ca. 100% af de væsentlige afgørelser for- melt ligger i den offentlige sektor, har denne sektors hpvedaktører muligheden for enten at være tidens Ga- bel, som afskærmer folket dets nødvendige viden — og afskærmer sig selv fra fol- kets viden. Eller de har mu- lighed for at fungere som en effektiv signal- og viden- formidler i et særdeles over- skueligt system set fra en intern synsvinkel. Til BLADSØLURNAR sosialurin aftur UTSELDUR? Boðið so beinanvegin frá á tlf. 11820. Uttanfyri vanl. arbeidstid upplysir telefonsvararin hvar ringjast skal fyri at fáa fleiri blød. Tíðindablaðið SOSIALURIN Kvinnuhúsið | hésdag frá kl. 19.00 -21.00, KFUM, SSR Få Kvinnuhúsið er opið 14.30-16.30. Telrfonin, 1 frá kl. 14.30—7.00 á morgni.