fríggjadagur 16. september 1994síða 20

í TY sosialurin Síða 20 Nr. 176 — 16. SEPTEMBER 1994 TæindablaiQ — fólkatingsvalið 94 Atli Dam í donskum blað: Vit bidda ikki um hjálp frá dønum -Manden med malmrøsten fra de blygrå øer i Nordatlanten, Atli Dam, er bekymret over Danmarks behandling af Færøerne: -Vi føler os umyndiggjort og ydmyget. Men vit tigger ikke om hjælp fra de danske skatteyderre. Vi vil kæmpe til det sidste, og vi skal nok klare os. Hetta sigur Atli Dam, tingmaður og fólkatingsmaður i stórari samrødu við danska blaðið Morgenposten Fyns Stiftstidende. Vit prenta greinina í heilum líki. Samrøduna hevur Holger Koefoed gjørt. Henda samrødan varð prentað í Sosialinum fyrr í ár. Hon lýsir væl og virðiliga sjónarmiðini hjá Atla Dam í sambandi við hansara arbeiði í fólkatinginum hesi En klynge blygrå øer oppii danskere í rigsfællesskab- rettigheder — at det er uret- — Hvor længe kan Færð- — soingstu árini, og nú val er aftur til følkatingid hava vit tí det stormfulde Nordatlant- et? færdigt? erhe blive ved med at klare avgjørt at endurprenta hana. en er kommet i dyb krise. H d — Nei. Det er i modstrid denne karusseltur ned i Efter et økonomisk klon- Hængt uw méd mine ideer om selv- dybet med tvangsauktion , dyke fra midten af 80'erne, 1pressen - styret, at alt skal betales af er, oplægning af fisker- Fisken er tilbage elser med hensyn til vores hvor fiskene var rigelige, - Nej. Men vi føler os u-— de danske skatteydere. Vi flåden, fallitter og voldsom --Mennukommerfiskentii. 8! På plads. Herefter må bankerne gavmilde og be- myndiggjort og ydmyget. „má bide tænderne sammen udvandring? bage. Der er i år væsentlig det være slut med dansk me, er Færøerne nu tvunget hængtudipressen for vores pligtelser, man har pålagt Har taget denne tid end på samme tid i løsningsmodeller, men jeg på en sultekur, der nærmer | uhæmmede' overforbrug. os: Og vi vil kæmpe tildet medicinen fjor. Der er derfor økonom- "" det ender med, at Dan- sig det sundhedsfarlige. Danmark har i realiteten sat øgruppen og dens 45.000 indvånere under ad- ministration. En milliard- gæld for at redde de to største — danske — banker fra at gå fallit er tørret af på færingerne selv, mens den lille lokale får lov til at krakke, og den danske re- gering har påtvunget øgruppen ultraskrappe for- anstaltninger for at om- lægge udlandsgælden på ca. Samtidig med at koloni- magten' vrider armen om på undersåtten, har fisken sviget de seneste år. Langt over halvdelen af de fær- øske fiskeindustrier er ned- lagt, og resten — på dansk krav — samlet under én stor hat, der har monopol på resterne. Hver fjerde færing er ar- bejdsløs, indbyggerne flygter til Danmark for at få job eller understøttelse i et tempo, man aldrig har set før. Atli Dam, klippen i fær- øsk politik de seneste 25 år med snart en snes af dem som Lagmand, er skuffet over moderlandets reaktion over for de færøske brødre i rigsfællesskabet. I går var han i Odense for at gæsteforelæse nå uni- versitetet, men forinden fik Stiftstidende ham til at ud- lægge teksten med sin rung- ende malmrøst. — Føler I jer diskrimi- neret i forhold til vi andre vilde tunnelbyggerier, to- tre biler pr. husstand, og hvad man ellers har kunnet finde på af overdrivelser. Atli Dam vil ikke under- kende, at færingerne har haft et for stort forbrug fra midten af 80'erne. Økono- mien var overophedet, banker og kreditforeninger stod på nakken af hinanden for at kaste lån i hovedet på folk — præcis som det skete, da Danmark og de øvrige vestereuropæiske lande var inde i en overgearet høj- konjunktur for år tilbage. — Vi har haft et overfor- brug. Men den færøske krise har til dato ikke kostet den danske skatteyder én krone. Der er bare op- arbejdet en stemning blanc danskerne, som gør det ubehageligt at være færing i Danmark for øjeblikket. Hvert der har skylden, skal jeg ikke udtale mig om, men det er et faktum, at man be- tragter os som vilde fråds- ere. Og det billede står jo i skærende modstrid til de 95-97 pct. af Folketingets medlemmer, der går ind for en fornuftig løsning på vores problemer. — Danmark har pålagt færingerne selv at betale gælden i de krakkede banker, mens vi f.eks. har accepteret, at regningen for en krakket Bornholmer- bank en fordeles på alle de danske skatteydere. Finder du — som færing og dansk statsborger med fulde sidste. Men så vil vi til gen- gæld også have nogle sag- lige forhandlinger om en løsning. — Jeg mener, at Den Danske Bank har tørret et par milliarder af på os. Det burde ikke være sket. Men vi var uden muligheder for selv at gribe ind, fordi vores bankvæsen er underlagt det danske finanstilsyn. Vi har — 'som selvstyrenation — ikke fuld handlefrihed, hvad angår økonomien. Vi kan f.eks. ikke devaluere, da vi er bundet til den danske krone, hvilket bestemt har kostet os mange penge de senere ár. Men nuvel, det er en ulempe, vi má acceptere, hvis vi vil have fordelene med. — Vi er bedrøvede, som sagt. Og det er uheldigt, at den gode vilje fradet danske folketing — fra regeringen og de to store oppositions- partier — ikke udnyttes bedre. Man greb det sikkert forkert an i starten. De meget rigoristiske krav fra IMF-økonomerne (Den Internationale Valutafond) om at sætte det færgske samfund i stå, gav os ekstra omkostninger på to til tre milliarder. Udlandet reagerede prompte. Alle kreditter blev stoppet. Det medførte selvfølgelig yder- ligere betalingsrisiko for bankerne, og landsstyret måtte så igen skærpe sine krav. Den negative spiral fortsatte. — Vi kan ikke vente til ud- vandringen bliver så stor, at det hele kollapser. Men vi har, som mange glemmer, allerede i fire år taget medi- cinen for vores højkonjunk- tur. Præcis som man i Dan- mark tog den i 12 år efter de overophedede 70'ere. Hvad der er sket på Færøerne, er det samme, som Europa har været igennem. Vi har bare fået turen med nogle års for- sinkelse. — Vi må satse på nogen initiativer, der skaber be- skæftigelse igen. Vi har i dag en arbejdsløshed på 22 pct., hvor Danmark har 10— 12 pct. Jeg vil sige, at hvis vi kan få vores ledighed ned på 10-12 pct, så klarer vi skæreme. Den mangeårige færøske 'statsminister' langer vold- somt ud mod de danske hav- biologer og deres udtalelser om, at færingerne hensyns- løst har overfisket deres farvande, så fisken er for- svundet. Og ham er harm over, at deres såkaldte rekte af på de danske kraf til Færøerne om at lave kvoter og neddrosle fiskeriet. — Det er noget sludder, at vi har nedfiske vores be- stande. Vi har haft nogen ændringer i de biologiske forhold fra 1988 til 1993, som har gjort, at fisken ikke har været der. Og det, kombineret med et for stort fisketryk, gav selvfølgelig negative udslag. isk skrivebordsteori, der ligger bag regeringens og fiskeriministeriets skrappe krav til os om at indføre 'omsættelige kvoter i fiske- riet. — Jeg troede det ikke i 1992, men i dag er jeg over- bevist om, at vi er sat under administration af det danske embedsmandsvælde. Og det kan kun gå galt. Embedsmændene har ikke forudsætningerne for at administrere den færøske erhvervsudvikling. Det går ikke. De monopolfortag- ender, man nu har pålagt os — i bankvæsenet og det så- kaldte driftsselskab for fiskeindustrien — gár jo ikke i en tid, hvor muren er faldet og de statskapitalistiske sy- stemer har spillet fallit. Vi vil ikke opbygge et privat- kommunistisk system pá Færgerne. — Man har monopoliseret fiskeforædlingen, mono- poliseret — produktionen. Man har købt alle fabrikk- erne og bragtlagt de fleste udfra en formodning om, at det hele bliver mere ratinelt. Det er vanvid. Det er da også den eneste 'lov' på Færørene, som er "indført uden at en eneste af Lag- tingets 32 medlemmer stemte for. Klare linier = Men hvad gør i Nu? — Vi er nødt til at sætte os ned og få de sidste beting- skylder otte-ti mia., men private på Færøerne ejer otte-ti mia. i tilgodehave- nde i udlandet. Så vil man måske søge at ekspropriere nogle af de private midler. En retfærdig løsning ville efter min mening være, at Danmark og Færøerne for- deler gælden mellem sig. Så de færøske skattaborgere klarer to-tre mia., den danske stat 'fryser' eller eftergiver to-tre mia. — og de danske banker, som jo har sparet et par mia. i gælds-løsningen, bidrager med resten. Men dette sidste er desværre nok kun et tankeeksperiment. — Er I ved at være så trætte af Danmark, at I helst ville løsrive jer helt? — Nej! Den aktuelle gæld skal vi selvfølgelig gøre op, og vi skal også blive enige om, hvordan den skal be- tales. Men hvis vi skal for- blive i familie fremover. er det ikke et regnskab, vi skal gøre op daglig. Regnskabet kan ikke gøres op — I øvrigt er det næsten u- muligt at gøre netteregn- skabet op. Man kan sagtens finde ud af, hvor meget Færøerne hvert år får i blok- tilskud. Men såenkelt er det jo ikke. Danmark har jo »