hósdagur 3. november 1994síða 11

oe Ma Tíðindablaðið (SX) The Faroe island - an introductoryfilm omfatter en plan, der om fulgt, vil tilbagegive os vores folkesjæl og vo- res samfund af øer, som vores ansvar, med ømhed, fasthed og omsorg. Filmen anskueliggør færøsk formåen: Som fangersamfund, kulturelt og industrielt: Det vi kan bidrage med her på Færøerne og ude omkring i verden. - | Det er nødvendigt med konstruktiv positiv kri- tik, for og imod, samt kvalificerede beregnin- ger, for og imod. Et sådant initiativ bliver ikke taget, uden at, i det mindste, folket og folk som jer kan anbe- fale at dette bliver gjort. Efterskrift Som det bliver sagt i filmen, så foreligger der ikke nogen viden- skabelige beviser for, at de bundskrabende redskaber er årsagen til den tilstand vores bestande befinder sig i. Det nærsagt eneste mønster der øjnes er de historiske fakta og jeg kan ikke andet end undres over, denne fe- jen hen over, det me- get tydelige billede der tegner sig, af et nu tor- ske og kullerbestande- ne hvis man studerer fangst og biomasse- kurverne, i dele af det Nord Atlantiske områ de dækkende dette sidste nu snart forløb- ne århundrede. Jeg synes at disse kur- ver taler deres alt for tydelige sprog Jeg er født i 1934 på den sydligste af Færø- erne. Jeg husker som dreng at,- der ude i havet-, vest for øen, lå et an- det land, med mange lys, men de ældre sag- de at det var ikke no- get land: Det var lysene fra den Britiske trawler- flåde. Vores folk fiskede ikke ved Færøerne for der var ikke nogen fisk. En af mine gamle ven- ner, han er død nu, for- henværende lagtings- mand og ridder af Dan- nebrog Hans Iversen fra bygden Kvivik, han fortalte mig følgende, om fisk ved Færøerne, han sagde: Jeg husker tre perioder, med nok og megen fisk ved Fæ- røerne - det var om- kring århundredskiftet - da var der ingen Britiske trawlere ved øerne p.g.a. den store kulstrejke der hjemsøg- te Storbritannien på dette tidspunkt. Det var under den før- ste krig - da var der heller ikke nogen traw- lere ved Færøerne p.g.a. krigen. Og så var det under den anden krig, da var der heller ikke nogen trawlere-- nå men det kan du jo selv huske---! En anden af mine gamle venner fiskes- kipper og forhenvæ- rende lagtingsmand Poui J. Olsen fra Klakksvig, han fortalte, så sent som i foråret, at i 1939 var der ingen færing ved sin fornufts fulde brug der basere- de sig på fiskeri ved Færøerne, der var ikke nogen fisk p.g.a. den store britiske trawler- flåde, men næsten lige så hurtigt som - og læg mærke til- støjen fra trawlerne forsvandt fra bankerne, så var der igen masser af fisk - store fisk, der til at begynde med stod langt ude på bankerne, der var ikke noget at fange inde ved land, det var først senere. P.J.Olsen mente at støjen fra trawlerne holdt fisken borte fra grundene. Vi må ikke lade det komme over vore hoveder, at vi ikke ev- ner, at enes om tiltag, til sikring, af vores livs- grundlag og forsvarlig forvaltning af vores grundkapital, denne der i vores verden re- præsenterer det man i andre lande betegner sine guldreserver, vi må forhindre en udvik- ling der kan resultere i tilstande, så håbløse, at det ender med, at vi kommer til at sætte os selv, et så dystert ma- kabert spørgsmål, som dette, et par norske biologer lagde navn til: Skal det virkelig gå så galt, at der skal en tredie verdenskrig til før vi igen får bragt fiskebestandene på fode igen? citat norske biologer: med forbehold, hvad angår helt identisk for- mulering af spørgsmå- let. j.s. Nr. 210 — 3. NOVEMBER 1994 Sida 11 Hesar hava skrivað um Marionnu, frá høgru Elsa Funding, Birita Weihe, Erla Zacha- riassen. Finnferd Hovgaard Sigrun Hjalmarsdóttir og Malan Marnersdóttir , Mynd: Kalmar Mentanin blomar enn í stovuni hjá Svabo Hósdagin í farnu viku gav Mentunnargrunnurin tvær bókur út - Hanus heilsar uppå gestir i lågu Pæsastovu. M: Kalmar Føroysk bókaútgáva blómar seinastu mánað- arnar av árinum. Hetta er ikki so lagið, tí tá standa jólini fyri durðum og tá er eisini lættast at selja bøk- ur. Myrka tíðin er eisini lestrartíð, lættari er at sessast í stólinum við eini góðari bók í stólinum TEKJUTRUPULLEIKAR - Ikki viðHertalan EPDM V Reint gummi — einki PVC wW 100% tott W Elastisk frå +50” til +150 w 15 ára trygdarvåttan Vegl. prisur ålagt v/ trygdarvåttan Kr. 170—-220/m? (u. MVG) Nærri upplysingar og óbindandi tilboð FINNUR SIMONSEN, Timburmeistari Borgartún 4 - 16C Argir Tlf. 14549 — 87549 — 84549 aftaná arbeiðstíð nú i skýmingini, enn tá vestur- skinið lokkar. Hósdagin í farnu viku bjóðaði Mentunnargrunnur Studentafelagsins fólki at heilsa uppá høvundar ið hendan dagin góvu út bøkur. Talan var um átta høvundar og úrslitið var tvær bøkur. Tær sjey, Birita Weihe, Anna Mattson, Erla Zachariassen, Sigrun Hjal- marsdóttir, Malan Mar- nersdóttir og Elsa Funding hava givið út bók í samband við skaldskapin hjá Mari- onnu Debes Dahl. Bókin Vinarlagið, náttúran og samfelagið er eitt úrslit av undirvísingini í ritverki 1 grundútbúgvingini í føroy- skum máli og bókmentum á Fróðskaparsetrinum. Hendan lítla vestmanna- kvinnan er ein sonn kempa, tá tað snýr seg um at skriva bøkur og hon ferðast vida bædi sum barnahøvundur, undémshøvundur og seinnu árini er hon eisini farin undir at skriva vaksna- mannabøkur. Hósdagin kom eisini bók- in hjá Hanus Andreassen um Janus út. Vit umrøddu fyrsta bind av ævisøgu Janussar fyrr í seinastu viku og høvundarnir greiddu frá undir eini samkomu í Pæsastovu og skulu bert leggja afturat, at hendan bókin ivaleyst verður ein tann mest um- talaða í jólamánaðinum. Hon er bersøgin, hon er skemtilig og hon er sanni- liga eisini álvarsom. A samkomuni hósdagin var Marianna sjálv hjá- stødd. Eisini maður henn- ara, Arni Dahl, sum heldur ikki er sørur við penninum. Annars vóru fleiri umboð fyri okkara skrivandi fólk, fólk sum høvdu hjálpt til við bókaútgávuni og annars hollir stuðlar av føroyskari mentan. Janus og Marianna Utgåvurnar seinasta hós- dag snúðu seg um bøkur um rithøvundar og ikki kann sigast annað enn at hetta er eitt sindur av einum merkis- útgávudegi hjá Mentunnar- grunni Stundentafelagsins. Hesum greiddi Malan Marnersdóttir vegna grun- nin frá: — I 1914 gav Mentunnar- grunnur Studentafelagsins út fyrsta veruliga yrkinga- savnið á føroyskum, Yrk- ingar eftir Janus Djurhuus. Í sjeytiárunum stílaði Ment- unnargrunnur Studenta- felagsins fyri barnabóka- kapping, og hana vann Marianna Debes Dahl vid Burturi á Heiði, sum kom út í 1979, segði Malan Marnersd6ttir. — Bókin, sum Hanus hev- ur skrivad um Janus flættar saman persónslýsing, tíðar- søgu og békmentasøgu. Og honereittúrslitav drúgvum rannsóknararbeiði í ein- semi. Bókin um ritverk Marionnu nevnir næstan ikki ævisøgu hennara við einum orði, men lýsir innanvondir í verkum, og setir tey í samband við aðrar skaldsøgur í sama tíðar- skeiði, segði Malan Mar- nersdóttir jústinus