hósdagur 3. november 1994síða 10

Síða 10 Nr. 210 — 3. NOVEMBER 1994 Tíðindablaðið { sestalurin } + for en realisation, af fil- mens idekoncept. Hvis man ikke umiddel- bart, kan tilslutte sig spørgsmålet, om hvor- vidt filmens idekon- cept, er en brugbar vej, at følge, så vil jeg, al- ternativt anmode om en vurdering på grund- lag af en lidt ændret motivformulering: Med udgangspunkt, i en fælles erkendelse, om nødvendigheden, af så hurtigt som muligt at foregribe begivenhe- dernes skæve gang, da at motivere en realisation af filmens ide, med det nødvendi- ge ønske om, at få gennemført kvalificere- de fysiske forsøg, un- der videnskabelig sty- ring og observation, et overskueligt geo- grafisk område (det mindste - Det Færøs- ke), med den til før- søgsrækken nødvendi- ge, højt kvalificerede stab af personel, på al- e niveauer, intakte og parate på stedet, og således, på et solidt vi- denskabeligt grundlag, at få afklaret om denne model, er den, vi i glo- Dal henseende, bør bruge, og derfor bringe i anvendelse, som re- sultatgivende problem- løsningsmodel, når jor- dens resourser af fisk, igen skal bringes tilba- ge til normale tilstan- de. Jeg vil, forsøgsvis, på- pege en mulig medvir- kende årsag til den, ef- ter min mening, efter kystfiskernes mening og efterhånden, i hen- hold til en overvælden- de majoritet blandt "medlemmerne" i den største interessegrup- pe af dem alle, nemlig det færøske folks me- ning om, at vi flådetek- nisk har holdt på den forkerte hest. Der findes på Færøer- ne også, forskellige fis- kerirelaterede interes- segrupper. Deres evne til at gøre sig gælden- de kan synes propor- tional med deres evne til, at producere og lægge "akademiske æg" eller papers, på strategisk vigtige ste- Jeg er rent ud sagt fascineret af denne her, glimrende "paper metode” til indsamling af, og spredning af vi- den (og argumenter), samt de indlysende muligheder for presse- formidling, samt de la- tente muligheder for dannelse af hårdt slå- ende meningsenkla- ver, der synes mulige hvis man går ind for "Den Akademiske Vej”. Jeg vover at påstå at hvis vi, der ligger inde- brændt, med den fak- tiske erfaringsbasere- de praktiske viden, om hvad dette, at drive fis- keri dybest set drejer sig om, samt med den erkendelsesbetingede respekt for lovene i na- turen in mente, hvis vi fik tildelt et hjørne af det færøske universi- tet, da ville vi ikke væ- re endt, så ilde ude, som tilfældet er blevet det. Kystfiskernes, Rejefis- kernes, Trawlfiskernes, Notfiskernes, Skidtfis- kernes, foreningen Ro- botfiskere og forenin- | gen Langlinefiskere, alle deres synspunkter og objektive vurderin- ger ville ligge parat og på plads, som "akade- miske æg" med eget mønster på, barberet for ethvert subjektivt komma, befriet for høj- røstede slående argu- menter, støttet af sandførende fordrejet statistik, som tørre nøgterne videnskabeli- ge fakta, opfyldende de kriterier, der gælder for saglighed og objek- tivitet for det materiale der skal danne grund- lag for så rette beslut- ningsprocesser som muligt. At forebygge gentagne fejltagelser af denne her nævnte art, forud- sætter en erkendelse, af behovet for gensid- ighed m.h.t.udarbejdel- se, af let håndterlige ordlister, der kunne bygge bro over det uhyrlige sprogsvælg parterne imellem: En diskette med hjælpe- bobler kunne være en begyndelse. Det ville ikke have væ- ret muligt, at fremsætte det der her vises, for bare ganske kort tid si- den, idet der for indtil ganske nyligt ikke var de rigtige skibs- og fiskeritekniske forud- sætninger til stede. Det er sikkert også en del af den plausible forklaring på, hvorfor der i selve fiskerier- hvervet ikke interna- tionalt pågik en udvik- ling i alternativ retning. En udvikling der om ikke helt, så delvist kunne have afbødet de økologiske konsekven- | ser, af den alt mere, omsiggribende, ensidi- ge anvendelse af bundskrabende netred- skaber. Her på Færøerne så vi ikke, de første uhjæl- pelige tilløb til en alter- nativ teknik, før hen imod enden af 70-erne. Og der skulle gå 10 år og en enorm indsats, før man med sikkerhed kunne tilbyde tilfredstil- lende teknikker, både med hensyn til fiskerro- botter og automatiseret tackling af langliner. At vi, idet hele taget, fik et sådant resultat, kan skyldes en betinget ga- ve, vi fik fra vort bro- derfolk mod nordvest. Denne gave er den år- lige fangstkvota, som Island tildeler Færøer- ne, med kun en væ- sentlig betingelse: Denne kvota må kun fanges med krogred- skaber. I forbindelse med den- ne betingelse, melder der sig et par interes sante spørgsmål: Hvorfor dog kun med krogredskaber? Ind- rømmer man at det er mindre farligt for miljø- et end trawl, er det derfor? Eller er der forskel på et trawltons og et krogfanget tons? Kan det tænkes, at Is- land her røber en "uof- ficiel officiel" holdning til det nu 100 år gamle stridsspørgsmål, om- kring det skadelige el- ler ikke skadelige, | at anvende bundskra- | bende fangstredskaber på fiskebankerne? For det er næppe hen- synet til trykket på selve bestandene, der motiverer betingelsen, fordi Islændere ved, li- ge så godt som Færin- ger, at at det ikke er noget problem, at tøm- me havet for fisk, med krogredskaber. Og lige så vel som vi gør det, så ved Islæn- dere, at det praktisk talt, også er umuligt at påføre havbunden og havmiljøet nogen ska- de, eller skadelignende påvirkninger, med krog redskaber. Íslændere der var et meget dygtigt folk m.h.t. fiskeri med lan- gliner i 50-erne, har satset endnu mere en- sidigt i net- og da især trawlnetteknikken, end vi har gjort det, her på Færøerne. Denne sat- sing har så ensidig, at kommercielt fiskeri med krogredskaber, tegner sig for en endnu mindre procentuel an- del, af de Islandske landinger end tilfældet er det her på Færøer- ne, og at Islændere af den grund næppe kan mande en større line- båd uden at suplere op med professionelle, så- kaldte iinemænd, fra Færøerne. Denne ud- vikling bør dog ikke få uafvendelige konse- kvenser for Ísland og vores islandske bro- derfolk. Derimod, og dette er meget værre, så er der ikke noget der taler for, at det på nogen måde kan undgås, at udvik- lingen m.h.t. de Island- ske fiskebanker, vil bli- ve fuldstændig identisk med den færøske: At disse vil lige så be- skadigede som de fæ- røske, og at det Is- landske resource- grundlag derfor er lige så truet som det fæ- røske. Efter seks år på ban- kerne udfor Færøerne og Island samt i Ba- rentshavet, uden no- gen tekniske uheld, så kan det med rette si- ges, at vi nu har fået en teknik der holder til strabadserne. Den lidt mere langsig- tede målsætning med teknikken er at kunne tilbyde en måde at fis- ke på der opfylder føl- gende kriterier: a) Ingen skadevirknin- ger på miljøet. b) Selektivt fiskende. c) Flere og bedre ar- bejdspladser i et ergo- nomisk rigtigt miljø. d) Sikring af fangstens oprindelseskvalitet - værdiforøgelse. En sucsesiv overgang til denne type fartøjer og fangstform, vil reelt betyde en udvikling, hen imod et ophør m.h.t.skadelige ind- greb i havenes myria- der af organismer. Jeg finder det væren- de særdeles magtpå- liggende at forklare og informere om, netop, disse forhold, til inte- resserede/engagerede personer, udenfor det færøske samfund, da dette giver et berettiget håb om, at både dan- ske og færøske mynd- igheder og med dette enestående initiativ, også folk og interesse- grupper, uden for det danske samfund, ad denne vej, måske, får dette, så særdeles nødvendige, detaillere- de indblik i det spørgs- mål, der er af så stor betydning for alle fiske- rinationer, nemlig spørgsmålet om den afgørende forskel, der findes imellem de forskellige fangstfor- mer, eller fangstmeto- der, samt, men ikke af mindre betydning, forskellens ubønhør- lige konsekvenser: De økologiske, de mo- ralske, og de økono- miske. For nu at nævne de to fangstformer hvor for- skellene er mest mar- kante: Selektivt krogfiskeri, hvor den eneste berø- ring med miljøet er en 8 mm langline der nænsomt lægger sig henover fiskebanker- nes bundfauna, og så trawling der ta- ger alt: fra fisk, gyden- de fisk og fiskeyngel, muslinger, koraller, planter, tangskove, til dumpede sennepsgas- granater, samt de små og store sten- plante- og koralformationer (dem der var) - dem der gav det nødvendi- ge læ for havsstrøm- mene - og betingede regenereringsproces- serne í selve livets vugge: Ændringer som næs- ten er resulteret i en halvering af vores hidtil eneste grundlag for liv. Det er ikke min mening at sige at dette var den udvikling man ville, men hellere, at påstå, at dette var noget man gjorde fordi man på be- slutningstager- niveau ikke vidste bedre, og at dette igen er en konse- kvens af, at man be- nytter sig af hver sit, indbyrdes uforståelige sprog. Á