týsdagur 22. november 1994síða 13

Tíðindablaðið CSU: Nr. 223 — 22. NOVEMBER 1994 Síða 13 der opstå problemer med bifangster i andre fiskerier, specielt det økonomisk vigtige sejfiskeri. Hvis torske- og kuller- bestandene vokser samtidig med, at fa- ste fangstkvoter fastholdes, kan det medføre, at f. eks. sejfiskeri må standses, før sejkvoten er opfisket, fordi trawlernes kvoter af torsk og kuller er opbrugt. Dette kan føre til udstrakt udkast af torsk og kuller, og landsstyret vil derfor inden ud- gangen af januar 1995 fremsætte forslag om en ændring i lov om erhvervsfiskeri, der gør det muligt at løse dette problem ved at fastsætte realistiske bifangsprocenter for torsk og kuller i fiskerier, hvor dette kan blive et problem. Med voksende bestande kan dette medføre, at totalfangstkvoten øges ud over den af Strukturudvalget fore- slåede konstante kvote med det, der er nødvendigt til den voksende bifangst. Bi- fangstandelens størrelse vil blive baseret på den biologiske rådgivning, og en sådan bi- fangstordning vil, forudsat bestandsvækst er konstateret, kunne finde anvendelse før- ste gang i næste kvoteperiode 1. september 1995 til 31. august 1996. Samtidig vil landsstyret fremsætte forslag om en yderligere ændring af lov om er- hvervsfiskeri, der øger fleksibiliteten og sikrer omsættelighed i kvotesystemet inden for hovedkategorierne krogfiskeri og trawl- fiskeri fra 1. september 1995. III. Erhvervsfremme, herunder udvikling af råstoffer og oprettelse af et erhvervsudvik- lingsinstitut UDVIKLINGEN AF RÅSTOFFER I DEN FÆRØSKE UNDERGRUND Et meget væsentligt spørgsmål i forbindel- se med fastlæggelsen af færøsk råstofpoli- tik er selve størrelsen og afgrænsningen af den undergrund, der er undergivet færøske myndigheders lovgivning og administrati- on. Der er ikke enighed mellem Danmark (Færøerne) og Storbritannien om sokkel- grænsen mellem Færøerne og UK, og Stor- britannien og Danmark har i den forbin- delse haft forhandlinger om afgrænsningen i tre omgange. Den sidste forhandlings- runde påbegyndtes i 1990 og er stadig i gang. Landsstyret og regeringen aftalte i marts 1993, at landsstyret leder forhandlingerne Der er enighed mellem regeringen og landsstyret om at søge en snarlig løsning på grænsespørgsmålet, og regeringen er indstillet på at indsætte de nødvendige ad- ministrative og tekniske ressourcer. Regeringen og landsstyret er fortsat en- ige om til gavn for såvel færøske som dan- ske samfunds- og erhvervsinteresser, forud- sat konkurrencedygtighed at anvende sag- kundskab inden for dansk forvaltning og forskning samt i danske erhvervsvirksom- heder i den færøske råstofudvikling, jfr. af- talen af 22. december 1992 mellem rege- ringen indforstået med, at ministerier og styrelser efter aftale med landsstyret udpe- ger eksperter, der kan deltage i landssty- rets udredningsarbejde på kulbrinteområ- det. Bistand udover det hidtidige omfang omkostningsdækkes. Regeringen opfordrer danske selskaber til at gå ind i efterforsk- ning efter olie og gas på det færøske om- råde på forretningsmæssig basis. UDSTRÆKNING AF DANSKE ERHVERVSFREMMEORDNINGER TIL FÆRØERNE For en række danske erhvervsfremme- ordninger gælder, at de pågældende love åbner muligheder for, at de kan sættes i kraft til også at gælde for Færøerne. Ef- ter en kortlægning foretaget af Er- hvervsministeriet m. fl. og en vurdering i landsstyret er regeringen indforstået med at tage skridt til at sætte følgende ordninger i kraft på Færøerne: - Internationale licitationer - Eksportnetværk - Eksportstipendiater — Iværksætterprogrammer - FØTEK 2— Det fødevareteknologi- ske Forsknings- og udviklingspro- gram — Isbryderprojekt — Viden og kvalitet - MUP 2 - Det materielteknologiske udviklingsprogram De danske myndigheder vil være behjæl- pelige med at afklare tekniske spørgs- mål i forbindelse med ansøgningsproce- durerne m.v. , MARKEDSADGANG Regeringen tilsiger som hidtil sin støtte til enhver bestræbelse på at forbedre vil- kårene i den gældende handelsaftale mellem på den ene side landsstyret og regeringen og på den anden side Det Europæiske Økonomiske Fællesskab med det formål, at færøske produkter kan konkurrere på lige vilkår på det eu- 213 . 3338 i # bl » : = = ropæiske marked. Denne støtte vil ikke mindst blive aktuel ved den runde om kompensationer, som EU-kommissio- nen har lagt op til på baggrund af den forestående optagelse af nye medlem- mer. Endvidere tilsiger regeringen ekspert- bistand til udarbejdelse af en redegørel- se om, under hvilke former den gunsti- geste markedsadgang til den Europæi- ske Union kan opnås. BISTAND TIL OPSTILLING AF ERHVERVSPLAN FOR FÆRØER- NE Mulighederne for at opnå vækst i Fæ- røernes produktion og beskæftigelse be- ror altovervejende på, hvordan er- hvervsproduktionen, ikke mindst inden for fiskesektoren, kan bringes ud af det nuværende dødvande. Regeringen har noteret sig, at landsstyret er i gang med overvejelser omkring opstilling af en er- hvervsplan for Færøerne. I den forbin- delse vil regeringen — ud over de øvrige initiativer — gerne tilsige landsstyret bi- stand på konsulentbasis både fra em- bedsværkerne og på ministerniveau, både í Danmark og ved besøg pá Fæ- røerne. VIRKSOMHEDERNES KAPITAL- BEHOV OG OPRETTELSE AF ET ERHVERVSUDVIKLINGSINSTI- TUT Foreliggende oplysninger peger pá, at færgske erhvervsvirksomheder, sável ek- sisterende som nye, har store vanskelig- heder med at fá indehavere af kapital báde pá og uden for Færgerne til at in- vestere aktivt í erhvervslivet. Dette be- ror antageligt bl. a. pá, at de potentielle investorer er skræmt af de senere árs voldsomme nedgangskonjunkturer og derfor anser risikoen ved aktive investe- ringer for at være uacceptabelt hgj, ogsá selvom der er tale om projekter, der — på markedsøkonomiske vilkår — med en ganske høj grad af sandsynlighed vurde- res at ville give et positivt dækningsbi- drag. Det har på Færøerne været fremhæ- vet som eksempler på vanskeligheder- ne, at fiskeforarbejdnings- og eksport- virksomhederne har et for begrænset kapitalgrundlag, når henses til omsæt- ningens størrelse og de svingende vilkår i branchen. På denne baggrund er der enighed om at søge oprettet et erhvervsudviklingsin- stitut med et kapitalindskud fra statskas- sen på 100 mill. kr. og fra færøsk side på 100 mill. kr. Med henblik på at udnytte eksisterende ressourcer bedst muligt vil instituttet indskyde ansvarlig kapital i virksomheder og projekter, som et eller flere pengeinstitutter på basis af egne kreditvurderinger samtidigt yder lån til, eller hvor andre investorer er parate til også at indskyde ansvarlig kapital. Det forudsættes, at de pågældende projekter kan forventes at resultere i et positivt dækningsbidrag på markedsøko- nomiske vilkår. Bestyrelsen på fem med- lemmer udpeges af statsministeren og lagmanden med mulighed for i hvert fald tre medlemmer med tilknytning til Færøerne. Sigtet med instituttet er alene at virke som katalysator for en vækstproces. In- stituttet skal derfor afhænde investerin- ger, når projekterne har vist sig levedyg- tige og derfor sædvanligvis salgbare, ty- pisk inden for 3-7 år, eller hvis de må opgives. Indvundne beløb kan geninve- steres. Vedtægter for instituttet udarbejdes hurtigst muligt til godkendelse af stats- ministeren og lagmanden, således at in- stituttet snarest kan begynde sin virk- somhed på en måde, der respekterer EU's statsstøtteregler, jfr. Færøernes handelsaftale med EU. Efter tre år fore- tager lagmanden og statsministeren i fællesskab en vurdering af, om der er grundlag i0r at føje instituttet videre, og om der i givet fald er behov for at tilpas- se instituttets struktur. Instituttets kapa citet kan tages op til ny vurdering inden de tre år i lys af udviklingen i instituttets aktivitet. For Færøernes landsstyre. For regeringen: