týsdagur 22. november 1994síða 12

Síða 12 Nr. 223 — 22. NOVEMBER 1994 Tíðindablaðið (371. Fælleserklæring fra mede den 17. november 1994 mellem regeringen Færøerne har i de senere ár været ramt af en økonomisk krise. Indtægterne er faldet med 25-30 pct. siden 1989, ar- bejdsløsheden er steget til omkring 20 pct. af arbejdsstyrken, og der har gen- nem de seneste år været en nettoudvan- dring på 10-15 pct. af befolkningen. Virksomhedernes vanskeligheder har medført meget store problemer for banksektoren, der har måttet tilføres ca. 3 mia. kr. i kapitalindskud, primært fra landsstyret, for at undgå sammenbrud i den færøske økonomi. Landsstyret har tillige haft behov for finansiering af tilbagebetalinger på lån- optagelser uden for Færøerne, hvorfor staten i årene 1992-1994 er trådt til ved at genudlåne ca. 4 mia. kr. af statens in- denlandske låntagning. Landskassens samlede gæld er vokset fra 1 mia. kr. í 1989 til 6 mia. kr. i 1994. Dette har med- ført, at renteudgifterne på det færøske finanslovforslag for 1995 lægger beslag på knap 20 pct. af landskassens samlede indtægter. Gældsbyrden er en stor belastning for det færøske samfund. Landsstyret har fremsat ønske om, at staten eftergiver en del af den gæld, der kan henføres til rekapitaliseringen af den færøske bank- sektor, idet landsstyret har henvist til, at pengeinstitutlovgivning (herunder til- syn) er et rigsanliggende. Det er lands- styrets opfattelse, at landskassen har bå- ret en uforholdsmæssig stor andel af omkostningerne ved de færøske bankers Regeringen har henvist til, at rekapi- taliseringen af banksektoren ligesom re- finansieringen af landsstyrets gæld til Danmark og udlandet i medfør af ram- meaftalen af 28. maj 1993 finansieres ved 6-årige stående statslån på samme rentevilkår, som staten kan låne til. Re- geringen har således stillet kreditværdig- ied til rådighed men finder ikke at kun- ne påtage sig medansvar for den færø- ske bankkrise, og regeringen er derfor ikke indstillet på gældseftergivelse. Da statens lån til landsstyret er ydet som 6-årige stående lån, skal tilbagebe- taling først påbegyndes i 1999. Lands- styrets finansiering af låneindfrielsen vil afhænge af den samfundsøkonomiske udvikling i den mellemliggende tid samt udsigterne for kulbrinteudvinding. Allerede ved indgåelsen af rammeaf- talen af 28. maj 1993 mellem regeringen og landsstyret blev det forudset, at landsstyret også ud over indeværende år ville få behov for refinansiering af tilba- gebetalinger på udlandslån. Der er der- for enighed om at bekræfte de hidtil ind- gåede aftaler, herunder rammeaftalen, aftale og protokollat af 12. oktober 1993. I det følgende anføres nærmere om ud- møntningen og om andre centrale dele af landsstyrets og regeringens politik til imødegåelse af kriseproblemerne under forudsætning af de bevilgende myndi- gheders tilslutning. De hidtidige aftaler mellem regerin- gen og landsstyret har især koncentreret sig om banksektoren, landsstyrets øko- nomi og om at formulere en fiskeripoli- tik, der i løbet af nogle år kan sikre en genopbygning af fiskebestandene, som og Færøernes landsstyre kan danne basis for en bæredygtig sam- fundsøkonomi. Krisen har imidlertid haft lammende effekt på det færøske er- hvervsliv. Landsstyret og regeringen har derfor drøftet mulighederne for at få | | te udarbejdelse af en redegørelse om fi- | skernes indtægtssikring. Resultaterne af | disse indsatser vil blive fremlagt senest den private erhvervssektor ud af død- vandet, og man er nået frem til de tiltag, der er nærmere beskrevet i kapitel III om erhvervsfremme. I. Den offentlige sektor Landsstyret og regeringen anser opnåel- se af ligevægt på landskassens budget inden for en overskuelig årrække som en hovedmålsætniug í cen økonomiske politik, således at yderligere stigning i gælden undgås. Med henblik herpå vil de færøske finanslove for 1995-1998 ud- vise en år til år reduktion i budgetun- derskuddet med udgangspunkt i finans- loven for 1994, således at drifts- og an- lægsunderskuddet for 1995 ikke oversti- ger 220 mill. kr. og således, at der opnås ligevægt på finansloven for 1998. Lands- styret vil sikre gennemførelsen heraf ved strukturrationaliseringer og ved den ak- tivitetsøgning, der forventes at frem- komme de følgende år som følge af bl. a. de i kapitel III omtalte erhvervsfrem- meinitiativer. Formålet med strukturrationaliserin- gerne er at opnå en bedre udnyttelse af | de offentlige midier. Regeringen er ind- | stillet på, såfremt landsstyret ønsker det | og under landsstyrets ansvar, at stille | ekspertbistand til iåJighed for landsst; ret. Landsstyret vil endvidere iværksæt- den 1. august 1995. Regeringen vil søge om tilslutning til refinansiering uf afdrag i 1995 på lands- styrets gæld til udlandet og Danmark, som indeholdt i de i bilag a til Ramme- aftalen af 28. maj 1993 opregnede lån, og på rammeaftalens vilkår. Ved benyt- telse af aktuelle valutakurser drejer det sig om et samlet beløb på ca. 970 mill. kr. hvoraf 170 mill. kr. til staten. Det finansieringsunderskud, der he- refter måtte eksistere, finansierer lands- styret selv ved låntagning på Færøerne eller på det danske kapitalmarked. Kommunerne arbejder for at opnå lø- betidsforlængelse og lempelser af rente- vilkårene pa den faste gæld. Som et !xá heri vil landsstyret og regeringen søge de bevilgede myndigheders tilslutning til at forlænge de ydede garantier på lån fra Kommunekredit på linie med resul- tat af forhandlingerne med de øvrige kreditorer, som forudsættes ikke at be- laste landskassen eller statskassen. Landsstyret vil fortsat arbejde på at gen- nemføre en forenkling af kommune- strukturen. Statens bloktilskud for 1995 fastsættes på samme niveau som i 1994, nemlig 826, 1 mill. kr. i 1994-prisniveau, d.v.s. 843,4 mill. kr. i 1995-niveau. I forbindelse med iværksættelsen af en generel bloktilskudsordning pr. 1. juli 1993, er der sket et udredningsarbejde vedrørende en ny bloktilskudsaftale, der skal afløse aftalen fra 1987. Der optages forhandlinger om en ny aftale om blok- tilskuddet, der skal gælde fra 1996, og forhandling om refinansiering af lands- styrets tilbagebetalinger i 1996 på gæld til udlandet og Danmark i lyset af lands- styrets forslag til finanslov for 1996, jfr. rammeaftalen af 28. maj 1993. Landssty- ret agter snarest muligt at fremsende et oplæg om principperne for en ny blok- tilskudsaftale. I tilknytning til udredningsarbejdet om bloktilskuddet er der påbegyndt et arbejde med gennemførelse af ramme- lovgivning for social-, sundheds- og un- dervisningsområdet, som forudsættes vedtaget i Lagunget og Folketinget in- den 1. april 1995. Landsstyret fremsæt- ter inden udgangen af 1995 forslag om udfyldende lovgivning, der gennemføres i Lagtinget til ikrafttræden senest ved udgangen af lagtingssamlingen 1995/96. Regeringen er indstillet på, såfremt landsstyret ønsker det og under lands- styrets ansvar, at stille den nødvendige ekspertbistand til rådighed for landssty- ret. Gennemførelse af rammelovgivning og udfyldende lovgivning er ikke præju- dicerende for forhandling om en ny af- tale om bloktilskud II. Fiskeripolitikken Af hensyn til de fremtidige erhvervs- og indkomstmuligheder på Færøerne ind- førte Lagtinget fra marts 1994 fangst- kvoter í vel færøssv íiskeri. Ifølge lov om erhvervsfiskeri skal Lagtinget senest den 10. august 1995 vedtage fangstkvo- ter for kvoteåret 1. september 1995 til 31. august 1996. Niveauet for disse fangstkvoter base- res på anbefalingerne i rapporten fra Strukturudvalget 1. juli 1993 samt den seneste biologiske rådgivning med hen- blik på genopbygning af bestandene. Strukturudvalget anbefalede, at man i årene 1994-1998 genopbyggede de øko- nomiske vigtige torske- og kullerbestan- de ved at fastsætte uændrede fangstkvo- ter, indtil bestandene havde nået en be- stemt kritisk størrelse. For andre centra- le bestande foresloges det at fastholde det daværende fangsttryk. Det er landsstyrets vurdering, at de fangstkvoter, som Lagtinget vedtog den 10. august 1994, vil kunne lede til en geloplygning st ue pågæisende fiske- bestande. Landsstyret har i en dialog med erhvervet undersøgt, om der findes reguleringssystemer, der lige så effektivt som de nugældende totale og individu- elle kvoter opfylder formålene at gen- opbygge bestandene og at tilpasse fisker- tlåder til reourcegrundlaget. Et sådant system er ikke påvist hidtil, men arbej- det er ikke afsluttet. Med den valgte plan for genopbygnin- gen af torske- og kullerbestandene kan