mikudagur 7. desember 1994síða 15

Tíðindablaðið (> Birgir Danielsen svarar formanninum í Fí " Nr. 234 —7. DESEMBER 1994 Síða 15 ingargrunninum: Vaksandi alitiskreppa millum Richard Mikkel- sen og Førova folk Næste gang De påtager Dem en opgave, som den De har påtaget Dem igennem Finansieringsfonden af 1992, så glem ikke vigtigheden af at bibringe den menneskelige ressource den nødvendige forståelse for implementeringen af deres planer og accept af disse - uanset hvor glad De selv og andre teknokrater ellers måtte være for planerne. Glemmer De dette, så vil Deres indsats også næste gang ende med en katastrofe- og dette uanset deres hensigter skrivar Birgir Danielsen, fyrrverandi nevndarformadur i Sjóvinnubankanum sínum til grein hjá Richard Mikkelsen í blóðunum um bankasaneringina 0.a. í viðmerkingum Næppe nogen har nogensin- de haft sá stor indflydelse pá ændringer i det færøske samfund som Finansie ringsfonden af 1992 v/ Ri chard Mikkelsen, fordens formand Nár dette er sagt, vil jeg ogsá pástá, at ændringerne er gennemført med et oplys ningsniveau til den herbo ende befolkning, som der ikke findes magen til, bort- set fra lande, som har været hjemsøgt af revolutioner Det undrer derfor ikke så lidt, at De nu kommer med svar først på Jógvan Mørk øres åbne brev forleden og nu med et slags svar på »Kritikken af banksanerin gen m.v.« Begge indlæg mindci mig om »snik snak i andegår- den« for at bruge Deres eget udtryk Jeg vil ikke påstå, at der er noget teknisk direkte for kert i de 4 punkter, som De omhyggeligt lister op i sidst nævnte artikel, men De udelader i argumentationen så væsentlige punkter, at læseren meget let kan få det forkerte indtryk af tingenes rigtige sammenhæng Den kritik, som er rettet imod Dem som formand for Finansieringsfonden af 1992 og imod Finanstilsy net har sine rødder i mang lende informationer, modsi gende oplysninger, mang- lende konformitet i både oplysninger og handlinger m.v. og ikke mindst i den arrogance, som De hr. Ri chard Mikkelsen har udvist både imod den færøske be folkning som helhed og de færøske politiske myndig heder Dette har medført, at man gang på gang har stillet spørgsmålstegn ved loyali teten imod den opgave, De sammen med Finanstilsynet er sat til at løse. Er det ikke meget vigtigt måske det vigtigste af det hele — ved løsning af enhver opgave, at de mennesker, som opgaven berører bi bringes den nødvendige for ståelse for, hvorfor man net op har valgt den løsnings model og at bidraget fra den menneskelige ressource op timeres på samme måde som enhver anden form for ressource-optuimering er nødvendig? De lader til at være ked af, at aktiebyttet i bankerne har været kritiseret, men De siger »dette muliggjorde en anderledes rolig strukturra tionalisering inden for fi- skeindustrien og fiskerier- hvervet. Man glemmer, at dette var en vigtig begrun- delse for Landsstyrets til- slutning, således som det fremgår af Landsstyrets pressemeddelelse herom.« Jeg gad vide, hvilken pressemeddelelse, De hen- viser til. Landsstyrets reak- tioner på deres »initiativer« i tidsrummet fra 1. februar til 22. marts 1993, som er datoen for aktiebyttet, fremgár af Landsstyrets brev til Statsministeren 30 marts s.å. hvorfra jeg skal citere: »Landsstyret kan slet ikke godtage de tanker, som Finansieringsfonden har fremlagt om ét produk tionsselskab for alle fabrik kerne Landsstyret mener, at fondens tanker er i strid med aftalen fra i. februar 1993. I sagens videre forløb lykkedes det også at få ind- holdet i dette brev tilsidesat, jfr. meddelelse fra javnad arflokkens årsmøde lørdag 17. april og lagmandens ef terfølgende initiativ natten mellem 21. og 22. april Det vil nok trætte læseren Birgir Danielsen sigur, at ein orsøkin til atfinningarnar i Føroyum móti formannnum i Figgingargrunninum, Richard Mikkelsen er tørvandi upplysingingin og ikki minst tann arroganca, sum Richard Mikkelsen hevur vist móti bæði føroyska fólkinum og politisku myndug- leikunum her Orðaskifti at trække frem alt for man ge enkeltheder fra den mø- deaktivitet, der fandt sted i tidsrummet 1. febr 22 marts 1993, men jeg vil til lade mig at vise til pkt. 3.2.2 i mødereferat fra mødet 17 3-93, hvoraf fremgår: »Ved aktieombytningen er Den Danske Bank overbevist om at afgive en højere værd: end den modtager Før oya Banki har ikke behov for mere kapital.« Samme mødereferat fo- religger i en anden version, hvor pkt. 3.2.2 er omskre vet, således at ovennævnte citater er faldet ud Direktør Sigurd Poulser og landsstyremand Jógvan Sundstein har overfor lag tingets retsudvalg bekræf tet, at Í. udgave af referatet færdigskrevet 22. marts, har ligget til grund for aktiebyt- tet, mens det fremgår af fax korrespondancen at den ændrede udgave er Sigurd Poulsen/Jógvan Sundstein i hænde 14. april En anden ting, der ogsá ber bemærkes, er den >be- redvillighed<, som DDB udviser m.ht. »penge og dygtige folk, som man vil stille til rådighed.« Det er velkendt, at Den Danske Bank havde en af- gørende dominans igennem begge årene 1992 og 1993 både på bestyrelses- direk- tions- og kreditgivningsni- veau i Føroya Banki. En be- synderlig situation, — i hvert fald efter 22. marts 1993 som minder om den man kommer i, »hvis man sætter ræven til at vogte gæssene« Hvorvidt dette har haft indflydelse på, at DDB er sluppet relativt billigt ud af jen færøske krise, skal je kke gøre bemærkinger t Men det vilde ikke være ur meligt at bede om en kon mentar til dette fra Dem hr Richard Mikkelsen. På Færøerne er vi meget , kritiske overtor det tactum at De hr. Richard Mikkel sen muligvis har en del af ansvaret for, at det er lykke des at tørre 2,7 mia. af på den færøske skatteborger, mens Den Danske Bank er sluppet med 648 millioner Når dette er sagt, bør jeg tilføje et par yderligere hændelser, som måske kan have interesse i den endeli- ge opklaring af »Banksane- ringen« 1) Sommeren 1992 fik Sjóvinnubankin gennem Fi nanstilsynet at vide, at tilsy nets planlagte rutinebesøg 17.-27. august vilde blive koordineret med tilsvaren de besøg i Føroya Banki — et besøgshold til hver bank samtidig —. Jeg fandt det lidet tillids vækkende, da jeg 17. aug på min forespørgsel om be søget i Føroya Banki, fik det undvigende svar, at »nogen var blevet syge, derfor var besøget i Føroya Banki ud st på ubestemt tid: 2) 14. og 15. september 1992 besøgte direktøren for Finanstilsynet Eigil Mø gård Færøerne og besøgte såvidt vides, samtlige pen geinstitutter Tórshavr —