mikudagur 7. desember 1994síða 16

Síða 16 Nr. 234 — 7. DESEMBER 1994 -Vandi fyri at títt arbeiði kann føra við sær eina vanlukku sigur Birgir Danielsen í viðmerking til Richard Mikkelsen. -— Sjóvinnubankin (direktøren og undertegnede) fik besøg tirsdag 15. sept. kl. 10.00 til 11.45. Besøget var præget af 'hygge. Diskussionen dreje- de sig mest om den offentli- ge økonomi. Vi havde lyst til at komme ind på hensæt- telserne — særlig på kom- munerne — men Eigil Møl- gård ville skyde dette fra sig og mente, at dette kunne vi vende tilbage til senere. Det virkede uforståeligt på os, at Eigil Mølgård ikke havde til hensigt at besøge Landsstyret og afslog vor indtrængende anmodning om et besøg hos Jógvan Sundstein — specielt under henvisning til de krævede evt. hensættelser på visse kommuner — et spørgsmål, som vi på tilsynets foranled- ning havde drøftet med Landsstyret 29. aug. En let lunch blev afslået, idet EM »havde en aftale med Rigs- ombudsmanden«. 3) Det blev helt klart næ- ste gang, vi mødtes 2. okt. i Kbh., at der nu var flere, der var inddraget i diskussionen om de økonomiske forhold på Færøerne, bla. Den Danske Bank, men ingen færøsk myndighed. i Fra det godkendte referat citeres: »Det blev oplyst, at gen- nemgangen af P/F Føroya Banki's engagementer var blevet gennemført og vur- deringerne sammenholdt med vurderingerne for Sj6- vinnubankin. Men til for- skel fra P/F Sjóvinnubankin har P/F Føroya Banki en stærk hovedaktionær, nem- lig Den Danske Bank. EM oplyste, at han fra Knud Sø- rensen havde fået bekræf- tet, at DDB ville stå ved sine forpligtelser overfor deres datterselskab på Færøerne og tilføre den nødvendige egenkapital og likviditet.« Fra mødet 4. okt., hvor Atli Dam og Jógvan Sund- stein nu var tilkaldt fra Fær- øerne refereres: »EM skønnede, at det be- hov, der var for at rekon- struere banken, var om- kring 430 mio. kr. for at væ- re inden for lovens rammer. Desuden blev anslået at der ville være et umiddelbart behov på omkr. kr. 500 mio. og på et senere tidspunkt yderligere kr. 500 mio. lalt kr. 1,5 mia. Dette for at væ- re troværdig overfor de udenlandske långivere.« 4) Det er forståeligt, at vi Tidindi? i Sjévinnubankin overfor Finanstilsynet gav udtryk for, at byrden føltes meget tung, specielt hvis vi i en pressemeddelelse — tirsdag morgen 6. okt. kl. 10.00 færøsk tid alene skulle ex- poneres i forbindelse med den færøske økonomi's kol- laps. Direktøren for Finanstil- synet gjorde opmærksom på, at han havde aftalt med Den Danske Bank, at DDB ville komme med en presse- meddelelse samtidig mod OS. Dette spørgsmål tog un- dertegnede op endnu en- gang på et møde natten til 6. okt. Højt og tydeligt be- kræftede Eigil Mølgård endnu engang, at denne pressemeddelelse ville komme. For en sikkerheds skyld ville han ringe til di- rektør Flemming Duus næ- ste morgen kl. 8.00. Til stor overraskelse for os alle kom omtalte presse- meddelelse aldrig!! Var DDB allerde 3 timer før effektueringen af afta- len sprunget fra givne løf- ter? Læserne kan dømme! Det fremgår af referatet fra 17.3.93 at man fra fær- So er tad her! øsk side mente, at en betin- gelse for aftalen 6. okt 1992 var, at Den Danske Bank deltog i rekonstruk- tionen af det færøske pen- gesystem. De Hr. Richard Mikkel- sen har mig bekendt aldrig kommenteret dette Ud fra foranstående er det nærliggende at antage, at DDB allerede tør 6. okt. 1992 er meget velorienteret om situationen på Færøer- ne, som Finanstilsynet ser den, ligesom de er velorien- teret om Sjovinnubankins situation. Der kan ikke være tvivl om, at de har indgået for- pligtelser, som meget vel svarer til det, som senere vi- ste sig at blive virkelighed. I brev til staten 8. febr. 1993 meddeler DDB sine ønsker om reorganisering af ejerforholdene i de to banker udfra argumentet om konkurrenceforvrid- ning i forbindelse med |. febr. aftalen om yderligere kapitaltilførsel til Sjóvinnu- bankin. Det er derfor næppe an- det end renvask af Deres samvittighed, nár De pá et mede í Landsstyret den 9. marts 1993 ved fremlæg- gelsen af et forhandlingsre- sultat mellem Financie- ringsfonden og DDB, frem- hæver, »at Landsstyret den- ne gang er orienteret før re- geringen«. Jeg tillægger ikke denne sidste bemærkning nogen stor betydning for sagens videre forløb udover at være symptomatisk for den til- lidskrise, som vedvarende vokser sig større og større mellem Dem og den færø- ske befolkning. Jeg vil slutte dette mit svar med følgende gode råd til Dem Hr. Richard Mik- kelsen: Næste gang De påtager Dem en opgave, som den De har påtaget Dem igen- nem Finansieringsfonden af 1992, så glem ikke vigtig- heden af at bibringe den menneskelige — ressource den nødvendige forståelse for implementeringen af deres planer og accept af disse — uanset hvor glad De selv og andre teknokrater ellers måtte være for pla- nerne. Glemmer De dette, så vil Deres indsats også næste gang ende med en katastro- fe — og dette uanset deres hensigter. Birgir Danielsen, forhv. bestyrelsesformand i Sjøvinnubankin. Tidindabladid Rotary er ein altjóða felagsskapur, samansettur av 26.969 lokalum klubbum í 150 londum kring heimin. Og hesin felagsskapur, ið adv. Paul Harris stovnaði hin 23. febr. 1905 í USA, 28 ára gamal, veksur al- samt. Seinastu hagtølini frå 1. juli 1994 vísir, at samanlagt eru nú 1.190.674 menn og kvinnur í leið- andi størvum limir í hesum felagsskapi. Ein Rotaryklubbi ynskir ikki at fjala seg burtur, men vil harafturímóti í altjóða felagsskapi virka fyri at fremja og styrkja viljan til at hjálpa har tørvur er. Rotary viðurkennir ikki mannamun av nøkrum slagi. Allir Rotaryklubbar halda fund einaferð um vikuna og tað er fundarskylda. Ein kann ikki sjálvur tekna seg sum lim í Rotary, men ein verður biðin um at gerast limur. Verandi limir í klubbanum koma við uppskotum til limanevndina um egnaðar kandidatar, sum kunnu verða klubbanum til frama. Í høvuds- heitinum er limaskarin í einum klubba samansettur við einum umboði fyri hvørja starvsgrein í samfe- lagnum. Hevur ein limur umboðað eina starvsgrein eitt åvist åramål, kann ein annar persónur innan somu starvsgrein eisini gerast limur í klubbanum. Hvat ger Rotary? Loysunarorðið hjá Rotary í ár er: Sýnið vinalag og samfelagshug. Sum nevnt omanfyri er Rotary ein al- tjóða felagsskapur, sum roynir at hjálpa har tørvur er. Eisini virkar Rotary fyri at fremja altjóða fatan og vinalag. Flaggskip okkara til hetta endamál er ung- dómsútveksling, har Rotary International skipar fyri, at uml. 10.000 studentar árliga fáa møguleika at uppi- halda sær á studentaskúla ella líkn. skúla í einum fremmandum landi í eitt ár, undir tryggum umstød- um. Endamálið er soleiðis at gera hesi ungu til Am- bassadors of Goodwill and International Under- standing. Í ár hevur Tórshavnar Rotary Klubbi soleiðis 3 slíkar studentadar stødadar í USA og ein í New Zealandi, meðan vit samstundis eru vertir fyri tveim- um studentum úr USA. Rotary Foundation er ein grunnur, hvørs ognir koma frá okkara limagjaldi og gávum. Hesin grunnur er ein av heimsins størstu og hevur tl endamáls at lata stipendiir til ung lesandi kring allan heim. Tað verður árliga latið meira enn 1000 stipendiir til meira enn 90.000.000 kr. Stipendium verður ikki latið til rotaryanarar og teirra ættfólk. Í sambandi við 75 ára fødingardagin hjá Rotary International bleiv ein annar grunnur stovnaður, ið kom ateita H.H.H.-grunnurin — tey 3 H-ini standa fyri Health — Hunger — Humanity. Endamálið við hesum grunni er, sum navnið ber brá av: at betra um heilsu- støðuna, minka um hungursneyðina og stuðla mentanarliga og samfelagsliga menning í økjum har serligur tørvur er. Eitt nytt tiltak er júst framt, nevniliga Polio-Plus. Rotary hevur í samstarvi við WHO virkað fyri, at øll børn í triðja heiminum blíva koppsett móti polio, difteritis, meslingum, stívkrampa, tuberkulosu og kikhosta. Rotary hevur higartil latið 250 mill. US dollarar (svarandi til uml. 1,5 milliardir kr.) til hetta endamál, og er hetta peningur, sum limirnir sjálvir hava goldið. Málið, sum Rotary hevur sett sær fyri her er, at omanfyri nevndu sjúkur skulu vera nidurbardar ár 2005, sama ár sum Rotary fyllir 100 ár. Tiltakið, sum vit umrøda í hjålagda tíðindaskrivi, um at savna brúktar brillur saman, er serligt við tað, at vit her fara út um okkara egna limaskara og biðja um stuðul til eina góða søk, har vit øll í felag kunnu hjálpa okkara medmenniskju, í hesum føri Norðurthailandi. Hetta er eitt tiltak, sum ikki nýtist at kosta nakran pening at verða við í, vil gera undurverk fyri tey fólk hjálpin umfatar. Vit seta okkara álit á, at Ígroyingur- in sum vant vil rætta eina hjálpandi hond, tá brúk er fyri henni.