týsdagur 13. desember 1994síða 12

Síða 12 Nr. 238 — 13. DESEMBER 1994 OL í Moskva Leingiertað,ið væl skal = 15.Bxf4 Bxf4 verða, men nú hava vit 16.e5 c6 so fingid talvleikir send- 17.Róadl as andi frå føroyskalidnum — 18. dxc6 Rixc6 i Moskva. 19. Ff5 axb4 Svartur kemur illa frå = 20. axb4 Bhó byrjanini, Frúgva ind- 21.Róxd7 Rie7 iskt og Hvítur vinnur TT úr harradømid á midjuni. — '|€ WE = | Men Bermundabúgv- á á in stridist alt hann er | Á 8 mentur og ikki fyrr enn í | 43. leiki er Hvítur vísur í | at vinna, tá ið hann | tryggjar sær eina finnu. | | eftir—tilatrenna í mål og | gerast nýggj Frúgv, | neist. 22.Røxd8 Rixf5 Hvítur: John Rødgaard, — 23. Róxe84 Róxe8 Føroyar 24. g4 Rid4 Svartur: Farnleigh, 25. Rixd4 Bd2 Bermuda 26. Róe3 Bxe3 27. fxe3 Roxe5 1. c4 b6 28. Kf2 h5 2. dá b67 29.Ria4 — hxg4 3. Rif3 Rif6 30. hxg4 Róg5 4. Ric3 e6 31.Rixb6 Roxg4 5. að Be7 32. b5 Roh4 6. d5 0-0 33. Ric4 Róhl 7. e4 exd5 34. Rid2 Róh2- 8. cxd5 Ba6 35. Kel R6hl+ 9. Bxa6 Rixa6 36. Ke2 R6h2+ 10. b4 Róe8 37. Kd3 g5 11.0-0 Bd6 38. b6 Kg7 12. Fd3 Rib8 39.b7 Róh8 13. h3 Rih5 40. Ric6 f5 14. Róel Rif4 41. b8F Róxb8 er 42. Rixb8 f4 Kå GX Ý | De Kf6 44. Ric6 g4 á i + ik 3 45. Rid4 Ke5 | 46.Ri2f3 Kf6 2 Seinasta úrslitið sam- bært Utvarpi Foroya: | Føroyar móti Hong Kong 2,5-1,5. Føroyar móti Algeria 2,5—,5. 1 koppur av kaffi ellate — og jólabolli 1 = L 3 el. eplaskivur Lívdin, oj. i Geilsgøtu 1 — Opid er soleiðis: Mikukveld frá kl. 20-23, frlggja- "kveld og leygarkvøld frá kl. 19.00 til 01.00, og > sunnukvøld frá kl. 19.00 til 23.00. mAldursmarkid er 16 år. Tíðindablaðið EH | Det stadigvæk ubesvarede spørgsmål: Har Richard Mikkelsen pådraget det færøsk samfund en ekstra milliardgæld? Det svar som Richard Mik- kelsen havde i lørdagens aviser på bl.a. mit indlæg i forrige uge, blev man ikke meget klogere af. Det frem- går meget tydeligt, at Ric- hard Mikkelsen ikki har in- teresse i yderligere debat om denne sagt. Før der gås videre skal det pointeres, at Richard Mik- kelsen er suveræn i sin post som formand for Finansie- ringsfonden af 1992, da han jo er forhenværende natio- nalbankdirektør, og som så- dan joer eksperten angåen- de akticombytningen, og hvad der heraf fulgte. Der- forer konsekvenserne af Fi- nansieringsfondens >rád- givning« af landsstyret først og fremmest hans ansvar. Hvor »kvalifiseret« den- ne rådgivning har været fremgår med al ønsket tyde- lighed af Gørtz rapporten. Begrundelsen for aktie- byttet var ifølge Finansie- ringsfondens årsberetning: »Den afgørende motive- ring bag aktiebyttet var politisk, nemlig at opnå en koordinering af den indsats, der er nødvendig for at ændre og forbedre den færøske erhvervs- struktur. Hertil kræves, som det fremgår af Landsstyrets meddelel- se, >gældseftergivelse og fremskaffelse af fornø- den anlægs- og driftska- pital«. (p.47) Hertil sigur Gørtz rap- portin: I en situation, hvor f. eks. praktisk talt hele fiskefa- brikssektoren er insol- vent, og hvor en hel del af fabrikkerne skal lukkes med det resultat, at byg- ningerne er værdiløse, er det noget letter at nå til en fornuftig løsning, hvis én bank er fordringsha- ver i dem alle. fremfor at der er to banker, der hver reelt ejer hver sine fa- brikker. Ellers vil hver part holde på, at det er de fabrikker, de har pant i, der skal fortsætte. Det er ret opsigtsvækken- de, at Gørtz rapporten kun i meget begrænset omfang støtter den officielle be- grundelse for aktiebyttet. Gørtzudvalget går ikke vi- dere end til at mene, at det ville være »noget lettere« med én bank end med to banker med forskelligt ejer- skab. Spørgsmålet om det er prisen værd at betale 1 milliard for at opnå denne moderate »lettelse«. At dette er tvivlsomt bli- ver understreget af følgende afsnit i Gørtz rapporten: Man kunne opstille det tankeeksperiment, at Landsstyret ikke havde indvilliget i aktiebyttet, og at Den Danske Bank havde Banki kapital. Føroya Banki skulle så konkurrere med en bank, som Landsstyret stod bag. Og landsstyret kun- ne sá i Sjóvinnubankin take samfundsmæssige hensyn i sin rekonstruk- tions- og akkordpolitik over for lántagerne, mens Føroya Banki af indlysende ársager mát- te anlægge en ren bankø- konomisk synsvinkel. Det ville ikke våre særlig rimeligt over for lånta- gerne i Føroya Banki tilført Føroya den nødvendige Hertil er kort at sige, at »frygten« for at en af det of- fentlige drevet bank skulle tage større samfundshen- syn end en privatdrevet bank har vist sig at være fuldstændigt ubegrundet! Dermed er den officielle begrundelse for aktiebyttet fuldstændigt bortfaldet. Den Danske Banks og Finansieringsfondens bluff Videre gives af Finansie- ringsfonden denne begrun- delse for aktiebyttet: Indholdet i og rækkevid- den af et muligt kapita- lindskud kan naturligvis diskuteres, men Den Danske Bank gjorde den- gang udirykkelig gæl- dende overfor sável Landsstyret som rege- ringen, at banken ikke ville skyde ny aktiekapi- tal ind i Føroya Banki, heller ikke i tilfælde af, at banken var fortsat som majoritetsaktionær. (p.51) Allerede fra begyndelsen af var der mange som ikke tvivlede på, at Den Danske Banks trussel i denne hen- seende var bluff. Dette bliver faktisk be- kræftet af Gønzudvalget, som siger: Dette aktiebytte har som bekendt givet anledning til megen debat og kritik. Ved denne aktieombyt- ning slap Den Danske Bank af med det reelle — og alvorlige — problem, den havde som majori- tetsaktionær. Det er vel- kendt, at der ikke formelt er nogen juridisk forplig- Den Danske Bank til at tilføre kapital til en bank, i hvilken man er majoritetsaktionær, ligesom der ikke var no- gen juridisk forpligtelse for Landsstyret til at infø- re kapital. Men proble- met er selvfølgelig mere kompliceret end som sá. For en international bank er det problematisk at lade en bank, i hvilken man ejer aktiomajori- tetn, gá fallit. Det kan ikke med 100 pct. sikker- hed afgøres, hvad Den Danske Bank ville have gjort. Det er dog god grund til at tro, at man ville have strakt sig me- get langt for at undgå en fallit. Og hvad enten man havde valgt det ene eller det andet, ville det have været kostbart for Den Danske Bank. Ud fra den betragtning kan der argumenteres for, at det var uklogt af Landsstyret at indvillige i aktiebyttet der kom ub på initiativ af Den Danske Bank. telse for Hvilken igen indirekte bliver bekræftet af Den Danske Bank i Information den 3. november 1993 efter en fjemsynsudsendelse, hvis konklusion var den samme som i denne artikel. Den Danske Bank: Måske bluffede vi færingerne Direktør Peter Straarup vil ikke dementere kilder der mener, at Den Dan- ske Bank aldrig havde gjort alvor af sine trusler om al forlade Færøerne i tilfælde af et nej til aktie- ombytningen i maris. Alle disse ting mere end antyder, at Richard Mikkel- sen med sin »rådgivning« har tilføjet det færøske sam- fund en ekstra gæld på en milliard kroner. Dette ville i Danmark svare til 100 mil- liarder. Så det er ikke små- beløb, som det hele drejer sig om. Spørgsmålet er i denne forbindelse kun om Richard Mikkelsen har handlet i »ond tro« eller i »god tro«. Har han handlet i »god tro« er dette et bevis for hans in- kompetance på det område, hvor han angiveligt skulle være ekspert. Har han handlet i »ond tro« er sagen selvfølgeligt meget alvorligere. Denne sag skal opklares! Der er et utal af åbne spørgsmål i denne sag. Det fremgår ikke mindst af be- mærkningerne ul det for- slag om at undersøge disse forhold, som Folkeflokken har forelagt lagtinget. Som bekendt var dette parti re- præsenteret í landsstyret da akticbytningen skete. Fol- keflokkens begrunde lse for dette forslag er bl.a., at landsstyret er blevet vild- ledt af bl.a. Finansierings- fonden, som jo i denne sagt skulle varetage færøske in- teresser. Og derfor har landsstyret givet sin tilslut- ning til akucombytningen på forkerte præmisser. Det- te er faktisk også bekræftet af eftertiden. Da Richard Mikkelsen selv ikke synes at ville være med til at belyse disse ting, kan dette kun være en ekstra begrundelse for at få disse ting undersøgt til bunds. Derfor skal Richard Mik- kelsen være klar over, at han skal ikke få lov til at tie denne sag ihjel. Tier han »skal stenene tale<. Så megen selvagtelse har færinger vel stadigvæk. Og det skylder vi også vore børn, som har fået denne kæmpegæld hængt om hal- sen. Oli Jacobsen