mikudagur 28. desember 1994síða 14

Síða 14 Aktiv dødshjælp til Færøerne Den danske landmands- bank oprettede en bank på Færøerne. Den fik navn efter en fiskebank umiddelbart syd for Fær- øerne med en særlig fær- øsk art store eftertragtede torsk. Den var et datter- selskab af Landmands- banke senere af dennes efterfølger, Den Danske Bank, til 1993. Den Danske Bank be- stemte bestyrelsens og direktionens personer og sammensætning. Føroya Banki's ledende funktioner kom fra Den Danske Bank, eller var godkendte af denne. Den Danske Banks dygtige ledelse baserer utvivlsomt sine beslutninger bl.a. på reglerne for godt køb- mandsskab: ansætte værdier lavt og risici højt. Er det muligt at Den Danske Banks ledelse har været uvidende om datterselskabets groft uforsvarlige og uansvar- lige udlånspolitik på Færøerne fra begyndel- sen af 1980 ul 1993? Havde Den Danske Banks ledelse intet ansvar i det mindste moralskt for dattersel- skabets forretningsfør- else? Hvis den Danske Bank som landets største havde praktiseret samme uan- svarlige udlånspolitik her i landet som datterselskabet på Færøerne, hvordan ville det have gået Danmark og danskerne? Tilbød Den Danske Bank lån af vildt urealist- isk størrelse i forhold til stillet sikkerheds reelle værdi, ville danske lån- tagere da have opført sig anderledes end færøske låntagere? Havde de afvist tele- foniske, skriftlige og mundtlige kampagne- tilbud, der pressede lån- tagere til fordobling og tredobling af allerede indgåede lån uden krav om yderligere sikkerhed? Ville danske låntagere have havt lettere ved at sige nej til sådan bank- generøsitet? Forklares Den Danske Banks styrking eller mangel på samme ved dum uvidenhed, grådighed, umoral eller hvad? Bankledelsen er dygtig, realistisk, indsigtsfuld medkontinuerlig brug af indgåede informationer. Datterselskabets ad- færd må antages at have været udtryk for koncern- ledelsens politik og lang- sigtede målsætning. Nr. 247 — 28. DESEMBER 1994 Hvilken politik og hvilken målsætning til fordel for hvem? Til fordel for ikke syn- bare aktionærinteresser og da hvilke? Den Danske Bank førte et land, en nation, Færø- erne og færingerne via datterselskabet derud hvor de ikke kunne bunde gennem groft uansvarlig forretnings- førelse og principløs umoral. Lánemarkedet på Fær- øerne undgik at blive hjemsøgt af danske kreditforeninger til i 1986. Men så kom de til gen- | gæld ind og for alvor i gang I løbet af 2 år udlånte de i det lille allerede overophedede samfund 2 til 3 milliarder kroner. Med Den Danske Banks generøse hjælp var pengerigeligheden i for- vejen altfor stor, aktivitetsniveauet for højt, betalingsbalance- underskuddet og ud- landsgælden voksede og uacceptabelt stor. Den yderligerg pludse- lige voldsomme for-: øgelse af ulgængelig kapital sprængte alle rammer, økonomien eksploderede. Det var ikke: »The straw that broke the camels back«. Det var den danske bjælke, der knuste det færøske sam- fund. Den af de store kapital- udbydere førte politik er den udtryk for ny- kolonialisme, imperial- isme, vindesyge eller dumhed? Hvilken målsætning, hvilke hensyn tjente den dansk dirigerede og praktiserede lånepolitik? Har den danske og fær- øske offentlighed til- strækkelig viden herom? Burde forslaget om en dommerkendelse der for- kastedes af et næsten en- stemmigt folketing have været vedtaget og hvor- for ikke? 5000 flygtninge fra dansk arbejdsløshed søgte tilflugt på Færøerne og fandt velaflønnet be- skæftigelse der fra 1980 til 1993. Lønningerne var høje og ofte skattefrie. I de samme år dannede færøsk import forud- — sætning for 5000 arbejds- pladser i Danmark. Uden beskæftigelses- mulighederne på Færø- erne ville dansk arbejds- løshed og dens udgifter have været disse 5000 større med samtidig ned- sættelse i milliardklassen af danske lønindtægter. Havde færøsk import rettet sig mod andre lande havde danske ex- portindtægter have været mange milliarder mindre og arbejdsløsheden og udgifterne til den vokse i forhold til de lediggjorde 5000 arbejdspladser. Uden færøsk efter- spørgsel efter dansk ar- bejdskraft og varer ville Danmarks indtægter i 1980 ul 1993 have været mange milliarder mindre og udgifterne til de ledig- gjorde 10.000 mange milliarder større. Elektrificeringen af Færøerne som begyndte i slutningen af 40 erne og som fortsætter fik entre- prenørforetagendet Høj- gaard & Shultz efter fri- gørelse fra deres arbejder under krigen eller skaffede sig faktisk monopol på. De gav ikke tilbud på arbejdsopgaver i konkurrence med andre. Arbeder til mange milliarder udførtes i regning og resulterede i Europas dyreste elektricitet. Til slutningen af 1970 gik det, de nye skibe og fjernfiskeriet kastede af sig med stigende fiske- priser. Indtægter og udgifter balancerede, opsparingen var rekordstor. Men under det dansk- elskende landsstyre fra 1980 uil 1984 tredobledes udlandsgælden og væksten fortsatte til 1993. Gennem datterselskabet Føroya Banki og samtidig med danske kreditforen- inger pøsede Den Danske Bank bensin på bålet i stedet for ved ansvarlig forretningsførelse at med- virke til dæmpning. 6. oktober 1992 med- deltes at den danskejede bank på Færøerne, Før- oya Banki, og den mindre færøske bank, Sjóvinnu- bankin, stod umiddelbart foran lukning. Landsstyremanden med ansvar for økonomi op- fordredes samme aften til at lade dem gå i konkurs. Virksomhederne skulle selv arrangere sig med egne kreditorer. De store indskydere ville komme til at betale og de store kreditorer tabe. 2 Mindre indskydere ville dækkes af bankgarantien. Rådet blev ikke fulgt: Katastrofen for det fær- øske samfund som Den Danske Bank og stats- - ministeriet truede med såfremt bankerne lukkede blev til blodig færøsk virkelighed. Da begyndte og fort- sætter Færøernes fallit. Regeringen i sam- arbejde med Den Danske Bank stillede landsstyret overfor et så drastisk ultimatum, at der levnedes ikke tid til undersøgelser, til ind- kaldelse af lagtingets finansudvalg, til råd- slagning, drøftelser eller spørgsmå. Desorienterede, uvid- ende og chokkerede repræsentanter for lands- styre skulle omgående komme til København. På møde i stats- ministeriet straks efter ankomst blev de præsen- teret for hvad de senere, da de vidste bedre, måtte betegne som henrettelse af det færøske folk. På den ene side af bordet sad 28 danske ministre, em- bedsmænd, såkaldte eks- perter i færøske og nord- atlantiske forhold sammen med funktionerer fra Den Danske Bank. Den daværende stats- minister forelagde doku- ment til umiddelbar underskrivelse ledsaget af trusler om bankernes umiddelbare lukning. De chockerede færinger forstod hverken trusler- nes utilbørlighed eller tomhed ej heller række- vidden af det de blev truet til. Det var den stores mobning af den lille. Der var ingenting at forhandle om, bare skrive under, hvis der ikke straks skulle blive lukket og slukket på Færøerne. Forvirrede og desorien- terede færinger fulgte kravet. Til bjærgning af Den Danske Bank og dens engagementer på Fær- øerne, til sikring af de store kreditorer og til de store indskyderes ud- træksmuligheder blev et kæmpestatslån påtvunget ak færinger uden for- el. Anledningen til det utilbørlige danske ulti- | matum ul Færøernes landsstyre var et brev fra Den Danske Banks direk- tør, Knud Sørensen, til daværende statsminister Schliiter. En voldsom kapital- flugt fra Færøerne var et af resultaterne af det danske diktat. Regeringens og Den Danske Banks sam- arbejde påtvang færøske lønarbejdere, fiskere, pensionister og arbejds- løse sisyfosarbejdet med | det påtvungne låns til- bagebetaling. Hidtil ukendt nød tvinger unge erfarne vel- uddannede færinger til | udvandring i sådant om- fang, at det allerede nu svarer til henimod 15% af Færøernes totale be- folkning. Skulle en udvandring af sådant omfang ramme Danmark ville det svare til 8-900.000 unge danskeres flugt. Europas mest moderne og effektive fiskerflåde | sælges til spotpriser på tvangsauktioner til kon- kurrerende nationer. Den brutale hovedløse på- | ståede saneringspolitik har gjort Færøerne til et ! nødstedt døende sam- ) fund. Den såkaldte danske hjælp støtter den færøske nation således som rebet | støtter den hængte. Danske politikeres, ministerielle rådgiveres indsigt i og viden om Færøerne? Samfundet, historie, kultur og øko- nomi er af samme størrelse som gennem- snitdanskerens, lige sá stor, lige sá ringe, ingen. Nár der er adgang úl erfarne, veluddannede færinger som pá grundlag af reel viden, indsigt, for- ståelse, ja kærlighed til begge samfund, hvorfor Tíðindablaðið £ 4; 8 så anvende ministerielle rådgiveres banale på- ståede viden? Ethvert samfund kan ses pá to måder: Udefra eller indefra. Set udefra er der to muligheder: Fortsat eksistens eller ophør. Set indefra er der kun en mulighed: Mit samfund fortsætter til evige tider. Det samfund som på trods af alle omstændig- heder har overlevet i 1000 år, er i færd med at blive nedlagt af danske politikere. Hvorfor? For at undgå at Den Danske Banks uansvar- lige forretningsførelse gennem datterselskabet på Færøerne skulle resul- tere i endnu et tabs- givende årsresultat for koncernen? For at undgå udlandets svigtende tillid til en danske finanssektor? For at undgå dansk devaluering som resultat af denne tillidssvigt? Skulle dette sam- arbejde bjærge Den Danske Bank og Den Danske Banks omdømme og den danske krone på Færøernes bekostning? Den gamle vismand Vilhelm Grønbech sagde i sin afskedsforelæsning under krigen også: »En lille kultur er som en sjælden plante, der måske blomstrer engang. Får den lov at falme, den blomstrer aldrig i evig- hed atter«. 5.12.1994 Karl Nolsøe, cand. polit.