mikudagur 18. januar 1995síða 15

Nr. 12 - 18. JANUAR 1995 vid at venda sær til Den Danske Bank Sambært Finanstilsynet verður virðið av Sjóvinnu- bankanum hækkað við 150 mið. kr., ti at hann hevur fingið tilført meira aw nýggjum kapitali enn Før oya Ban Nær hendi danska stjórn- in til støðuna hjá Den Danske Bank um nýggjan partapening.. .«? Í niðrstæðuni verður sagt: »Ogreidan mótvegis Danske Bank, um tørvur er á nýggjum kapitali, verður best svarað av Danske Bank« Hóast Búskaparráðið í sínum ulmæli er sera iva- samt, so verður nidurstødan tó henda »Mælt verður landsstýr- inum til at góðkenna parta- brævaumbýtið uttan mun til um Føroya Banki hevur tørv á at fáa eina kapital- veiling« Hetta seinasta ulmælið uttan nakra itøkiliga grund- geving kann tykjast heldur legið, tå óvissan um for- treytirnar fyri partabræva- umbýtinum sum kunnugt var rættiliga stór! Avgerandi týdning fyri stødutøku landsstýrisins um at g6dtaka partabræva- umbýtið vóru tær upplýs- ingar, sum koma fram á fundi í Danska Tjóðbank- anum tann 17.03.1993 mill- um åvikavist Føroya Lands- stýri, Figgingargrunnin og Den Danske Bank. Hesi brot år fundarfrå- greiðingini skulu verða tik- in fram: Her ger løgmaður vart við: »At landsstyret føler sig underinformeret, for- stået på den måde, at andre parter i forløbet, d.v.s. den danske regering, Financi- eringsfonden og Den Danske Bank, har været bedre informeret Den afgørende begrund- else for beslutningerne den 6. oktober 1992 og 1. febr 1993 var ønsket om at sikre det færøske banksystem, idet man var overbevidst om, al hvis den ene bank gik ned, så blev den anden også revet med. Hvilket ville be- tyde, at et meget vigtigt fundament i den færøske økonomis fremtid ville være ødelagt En anden meget vigtig begrundelse var, at Sjó- vinnubankin ikke, som Før- oya Banki, havde en stærk organisation i ryggen Hvilket man troede var en fællesbegrundelse for regeringen og landsstyr- el... Løgmadur setti síðan nak- rar itøkiligar spurningar viðv. grundarlagnum fyri einum møguligum parta- brævaumbýli, og vóru hesar m.a. soljóðandi 1) »Forslaget fra Finan- cieringsfonden og Den Danske Bank om aktieom- bytning baseses på en op- gørelse og vurdering af den indre værdi af aktierne i Sjåvinnubankin og Føroya Banka. Vurderingen in- cluderer i Sjóvinnubank ans favør et tillæg på 510 tíðindablaðið Landsstýrið og embætisfólk á fundi við donsku stjórnina. Mynd jan mill. kr. Har Feroya Banki behov for ny kapitaltil- førsel? Accepterer lands- styret ved godkendelse af forslaget på forhånd et tab på 150 mill. kr. ? Er der be- hov for yderligere hen- sættelser på erhvervs og boligudlån? 2) Hvornår har Den Danske Bank givet udiryk for su ønske om reorgani- sering af ejerforholdene i de to banker? « Svarid frå Peter Straarup stjóra í Den Danske Bank var samb. almennu fundar- frágreiðingina dagf. 14. april 1993, L.v.s. ca. 3 vikur eftir = partabrævaumbýtið soljóðandi 1) „Der er ikke tale om, at værdier í Sjóvinnubankin, herunder heller ikke de ind- skudte 850 mio., efter for- slaget overføres til Føroya Banki. I byttehandelen er der taget fuldt hensyn ul værdien af Sjóvinnubanka aktierne, som er købt med et tillæg på kr. 45 mio. i for- hold til de regnskabs- mæssige værdier. Føroya Banki har i de senere år ikke haft den samme kre- ditudvidelse som Sjó- vinnubankin. Den har tid- 2 #2 ligere og i større omfang foretaget egentlige af- skrivninger. Bankens hensættelser í fiskeri- erhvervet er efter Den Danske Banks opfattelse ikke mere optimistiske end Sjóvinnubankan's. Finanstilsynet havde genn- emgået de to banker og ud- talt, at hvis der ikke skete en koordineret indsats, ville begge banker få pro- blemer. For så vidt angår tidspunktet for disse pro- blemers opståen, ville det være et spørgsmål om for- skelle i timer. Derfor var den Danske Bank bibragt den opfattelse, at de to bankers forhold var om- trent paralelle. Banken havde dog ikke indsigt i Sjóvinnubankan. Udvikl- ingen ville naturligvis på- virke bankernes situation Såfremt fangsterne også i indeværende år falder med 1/3, vil der naturligvis op- stå problemer. Uanset situationen ville den fore- slåede koordinerede ind- sats forbedre den økonom- iske situation. De to banker må konkluderes at være i en meget ens situation med hensyn til hensættelser. 2) banken har skrevet til staten 8. febr., hvor ønsket om en reorganisering af ejerforholdet er meddelt« Samb. upprunaligu fund- arfråsøgnini frá fundinum 17.03.1993, sum var stóðið undir partabrævaumbýtin- um tann 22.03.1993, og sum Rættarneyndin hevur fingið hendur á, og sum ongantíð kom alment fram, var svarið frå Peter Straarup soljóðandi: 1) „Ved aktieombyin- ingen er Den Danske Bank overbevist om at afgive en højere værdi, end den modtager. Føroya Banki har i de senere år ikke haft de samme kreditudvidelser som Sjóvinnubankin. Den har tidligere og i større omfang foretaget egentlige afskrivninger Bankens hensættelser i fiskerier- hvervet er ikkie mere optimistiske en Sjóvinnu- bankan's. Føroya Banki har ikke behov for mere kapital. (under forudsæt- ning af den omtalte nød- vendige indsats). De to banker er i en meget ens situation med hensættels- er« Fyrrverandi nevndarlimur i Føroya Banka og varastjøri i Den Danske Bank, Flemming Duus og Tage Benjaminsen fyrrverandi stjóri i Føroyar Banka og nú varastjóri í Den Danske Bank. Mynd kalmar Samb. skriv dagf. 22. mars 1993 frå Føroya Landsstýri til Figgingargrunnin frá 1992 verður endaliga ul- søgnin givin um, at upp- skotið til sáttmála um parta- brævaumbyud verður góð- kent. Her stendur m.a.: »Landsstyret har på et møde i dag vediaget at god- kende aftaleudkastet pá betingelse af. at fonden senest før aftalens under- skrivelse på det kommende møde, giver landsstyret sikkerhed for — fortsat garanti for udlandslån og kreditlines fra Den Danske Bank til de to færøske bank- er, som landsstyret kan godkende« Gongdin i bankamålinum eftir sjålva samanlegging- ina, kann í stuttum lýsast við hesum brotum úr fyri- liggjandi tilfari og frágreið- ingum: Samb. avtalu millum Før- oya Landsstýri og Rikis- stýrið frá 28. maí 1993, var staðfestur ein kapitaltørvur ul bankarnar uttan speci- fikation uppá ca. 500-600 mill. kr. Samb. skriv dagf. 10. aug 1993 frå Figgingargrunn- inum til Føroya Landsstyri verður greitt frá ti sera vánaliga fíggjarliga úrslit- inum í bankunum fyrra helming av 1993, og ætlan- unum um at leggja bank- arnar saman á einum kom- andi eykaaðalfundi. Her verður m.a. greitt so- leiðis frá: »Ved regnskabs- aflæggelsen pr. 30. juni 1993 har de to færøske banker måttet foretage så store — hensættelser, at begge banker ikke længere opfylder solvensbestemm- elserne i den nye banklovs paragraf 21. .« »Føroya banki forventes at foretage henlæggelser på ca 750 mill. kr., hvorved der fremkommer et under- skud for halvåret som hel- hed på omkring 650 mill kr., medens henlæggelser- ne i Sjåvinnubankin har udgjort 340 mull. kr. med et underskud på 262 mill. kr til følge. . .« »Som følge heraf er hele egenkapitalen i Føroya Banki tabt, medens det i Sjóvinnubankin hoved sagelig er aktiekapitalen, der má afskrives »På baggrund af udvik- lingen har bankernes be- styrelse overvejet en fusion af de to banker for at ud- nytte de fordele, bl.a. af omkostningsmæssig art, der vil blive forbundet her- med. « »Det andet spørgsmål har relation til aktiebyttet i marts 1993 mellem Finan- cieringsfonden og Den Danske Bank. Ved denne lejlighed blev Fonden majoritetsejer i begge banker. Som nævnt er hen- sættelsesbehovet i Føroya Banki dobbelt så stort som i Sjåvinnubanin, og man kan derfor stille det spør gsmål om ikke ombylningsfor- holdet burde være et andet end det, der rent faktisk blev anvend:, nemlig stort set I SB aktie for I FB aktie Deue kan man have mange meninger om, men besvarelsen af spergs- målet er ikki videre inte- ressant, eftersom aktie- kapualen i begge banker er tabt, og aktiehandelen ikke i nævneværdig grad gav anleding til kontante af- regninger Mere væsentligt er det, at havde aktiehandlen ikke fundet sted, ville Financieringsfonden alene være forpligtet over for Sjóvinnubankin, så- ledes at yderligere kapital, der skulle til, ville være væsentligt mindre end det kapitalbehov, der nu fore- ligger. Dette er ubestrideligt, men må ses på bagrund af, at Den Danske Bank ved flere lejligheder i foråret 1993 gav udtryk for, at man ville trække sig ud af engagementer på Færøer- ne, såfremt aktiebytiet ikke blev gennemført….« I skrivi frå 13. aug. 1993 frå Føroya landsstýri ul Fíggingargrunnin, verður aftur nortið við spurningin um partabrævabýtið. Her verður spurningurin soleiðis umrøddur: >/ skrivelsen omtales som et af de store spørgsmål aktiebyuet í marts 1993 mellem Fíggingargrunn- urin frá 1992 og Den Danske Bank. Det afvises ikke, at havde man ikke foretaget aktiebyttet kunne dette have forårsag- et store problemer i den færøske økonomu Landsstyret ønsker dog -