leygardagur 4. februar 1995síða 16

tíðindablaðið Herferð móti herverki skipa fyri tiltøkum í undirvisingini, sum hava fel rórshavnar Býráð. sum hevur heitt á skúlarnar um at taka hetta stigið. Skularnir hátt. m.a. hava verið hildin skeið fyri lærarunum Eitt viku- ð. sum danski sálarfroðingurin OleVarming stóð fyri einar. sum hava samband við eyvnini, sum viðgjord ppskotini, sum born og lærarar i ad er hava fyrireika seg a ymiskan oktober var eitt skei Ole Varming hevur skrivað tvær gr vóru á skeiðnum - onnur av teimum viðger beinleiðis tey u skifti seinast ! V hovdu gjørt, og sum lærararnir løgdu fram á skeiðinum Greinirnar verða prentaðar í foroyskum hin í Sosialinum komandi viku og kanska longur ut I henda mánaðin fara skúlarnir í Havn og á Argjum at agsheitið Herferð móti herverki“ bloðum hesa vikuna, onnur í Dimmalætting og Nr. 25 - 4. FEBRUAR 1995 + (NEL — SS Hvordan opstár fjendebilleder, vold og hærværk? Af psykolog, fil. dr. Ole Varming, Nysted, Danmark Torshavn kommune har iværksat et projekt, der skal forebygge og afskaffe vold og hærværk. Da dette pro- blem er almindeligt over alt i Europa, hvor det mange steder ser ud til at være et meget større problem end I Tórshavn, gives i det følgende en redegørelse, der læg- ger vægt på, hvorledes fjendebilleder, vold og hærværk opstår. Når vi ved lidt om årsagerne, er det lettere at forebygge disse negative udslag. En senere artikel handler om, hvad bl.a. en lærergruppe til kursus í Torshavn havde af ideer til imødegåelse af vold og hær- værk. For kort tid siden blev en 17 Arig handicappet tysk angiveligt passet op af tre unge men- nesker i 15-17 års alderen. da hun i kørestol kom ud fra et handicaptoilet. De krævede. at hun skulle gen- „Heil gvmn ISIEPIRC tage deres paroler Hitler! Krøblinge skal gasses'" og . Udlændinge forsvind'“. Hun nægtede at egre det Som straf skar de et hagekors på fire gange tre centimeter i hendes venstre kind. Inden de for- lod hende, sagde den ene Denne gang tog vi ikke hårdt på dig. Næste gang bliver det værre” Denne voldshandling vi- ste sig et par dage senere at være et falsum. idet den handicappede pige havde opdigtet historien og selv havde skåret hagekorset på kinden. Dette er imidler- tid í denne sammenhæng af mindre betydning. Det der er væsentligt, er, at vi overalt i Europa i flere dage troede på den på- ståede voldshandling. Det gjorde vi. fordi den i givet fald kun havde været én af den tyske mange siden genforening í 1990 og såle- des ikke kan have været så langt fra mulighedene for at den kunne have været rigtig. Når det ubehagelige men falske begivenheds forløb blev troet, hænger det sammen med, at det ikke afviger særlig meget fra voldshandlinger bevishgt allerede har fun Der har således været en lang række af overfald på handicappede i Tyskland i løbet af de sid ste to Ár. í alt 80 ifølge det tyske handicapforbund. Et af de sidste var et helt for målsløst mord på en blind SS årig mand i kørestol som blev trampet og spar ket ihjel af to unge mænd på 17 og M år De blev på grebet og er blevet stillet for en domstol De fleste af os er forfær dede over. at noget sådant kan ske og glæder os må- ske over. at det endnu ikke er kommet så vidt hverken i Danmark eller på Fæ- røerne. På den anden side er det ikke ukendt, at den samme tendens hos en lille gruppe unge í de seneste år har gjort sig gældende uver for mange af vore fremmede gæster i Dan- mark - dog heldigvis en dnu ikke med samme re sultat som i Tyskland Der er derfor grund til som det sted at stille sig selv og hinan- den en række spørgsmål Hvordan går det til. at så- danne holdninger opstår? Hvilken andel har voksen generationen i dem? Over føres de fra den ene gene ration til den anden? I gi vet fald: Hvordan videre gives holdninger til næste generation? Forsøgsvise svar på spørgsmålene kan gives på grundlag af nogle amer kanske eksperimenter og undersøgelser. F. eks. viste en undersøgelse. at den al- mindelige opfattelse i en af de større amerikanske byer var til trods for at kriminalstatistikken sagde noget andet — at sorte, især mænd, gik rundt med en skarp kniv, parat til at skære halsen over på fre- delige. hvide medborgere Tilfældigt udvalgte forsøgs personer fra denne by blev derefter bedt om at deltage i et psykologisk forsøg. De fik ti billeder í en hukom melsestest at se. hvert bil lede blev forevist í 20 se kunder. Derefter skulle de gengive indholdet fra så mange billeder som muligt Blandt de ti billeder var der ét fra en jernbanesta tion. Omgivelserne var dystre: billedet viste en hvid mand, der rettede en barberkniv mod en sort mand Da psykologerne havde analvseret det færdige må tentale. viste det sig. al over halvdelen af tilfæl dene havde forsøgsperso nerne i erindringen flyttet kniven over í den sorte mands hånd, og han blev i mange tilfælde husket som meget truende over for den hvide mand. Man fandt imidlertid to meget klare undtagelser fra de sædvan lige svar: Hvis man brugte sorte som forsøgspersoner huskede samtlige at barberkniven befandt sig i den hvide mands hånd Dernæst viste det sig, at børn gengav billedet rig tiet. og í en udvidelse af undersøgelsen fandt man at kniven ikke begyndte at skifte hånd. før barnet var i 12-14 års alderen Der må med andre ord en langvarig påvirkning til før man har skabt virk somme negative påvirknin ger mod andre — í hvert fald før de slår ud. Det vir keligt rystende ved denne undersøgelse er selvfølge lig påvisningen af, at race fordomme kan føre til di rekte forstyrrelser i, hvor ledes vi opfatter, hvad der sker i vores omverden med fejlagtige erindringer og gengivelse som følge Men der er grund til at lægge vægt pá. at børn un der 12-14 års alderen ikke lider af sådanne percep tionsforstyrrelser. som kan betegnes som en næsten ubrydelig barriere mod en fordomsfri opfattelse af andre mennesker Pá den anden side ved vi også. at udviklingen af fjendebilleder opstår me get før. perceptionsfor styrrelser er den sidste af gørende barriere som kræver store anstrengelser hvis de skal ændres. På det følelsesmæssige område forberedes denne udvik ling imidlertid tidligt. An dre undersøgelser viser, at mange hvide. amerikanske børn giver udtryk for alle rede efter fem års alderen at det at være neger er det samme som at være be skidt. uønsket, dum og do ven. Hvis der ikke sættes meget tidligt ind. má vi der for regne med, at børn får holdninger. som ikke er til at udrydde, fordi de nega tive holdninger ender med at gå helt ind i perceptions systemet og bestemmer hvad de ser og hører Der er altså grund til at slå fast, at racisme/fjende billeder og voldelig adfærd grundlægges tidligt í barndommen og ikke først i skolealderen, som det ofte fremhæves. Derfor er det for sent at sætte ind í skolealderen. Selvfølgelig skal skolen inddrages. men hvis der heri ligger, at sko len har lod og del i voldens opståen, må der í sandhe dens interesse meldes hus forbi Det er nemlig i total modsætning til alt, hvad den psykologiske og pæda gogiske forskning fortæller os Skolen kan derimod — í den udstrækning den fun gerer som et autoritært sy stem - være med til at for stærke og vedligeholde de allerede udviklede vold stendenser. Men der er også grund til at inddrage skolen som den instans, der kan være med til at mod virke volden ved at op træde som modkultur over for disse tendenser Søgelvset skal derimod rettes imod de forhold i de første leveår. der medfører at en personlighed med de nævnte træk udvikles. En helt ny tysk undersøgelse gennemført af Institut for politik og socialvidenskab i Munchen viser, at vold og politiske holdninger læres i hjemmet. Undersøgelsen som omfatter 1048 repræ sentativt udvalgte unge mellem 14 og 24 år, kaster nyt lys over unges opfat telse af vold og deres mod- tagelighed over for højre ekstremistiske tendenser præget af fremmedhad vold og nazisme Ca. 10 % af de unge i alle aldersgrupper tilslutter sig således et højreekstre mistisk livs- og menneske- syn præget af slagord som Ud med udlændinge” eller "Tyskland for tyskere”. Der er flest unge mænd, der har disse holdninger — kun en fjerdedel af de 10%, der går ind for disse synspunk- ter, er kvinder Hvis man ser på oprin delsen til disse negative holdninger, er der ingen tvivl om, hvorfra de stam mer: Der konstateres såle des en éntydig sammen hæng mellem en autoritær opdragelse og den højre ekstremistiske holdning hos de unge. Flertallet af de unge. der betegnede sig som 'højreradikale”. fort alte. at de var blevet strengt opdraget i hjem- met. Korporlig afstraffelse af faderen var således dag- ligt forekommende I Danmark har vi ikke den samme fortid og tradi- tion for højreekstremist- iske holdninger. men ten densen í opdragelsen ken der vi Ca 40% af den dan- ske befolkning betragter korporlig afstraffelse som et godt opdragelsesmiddel og ca. 75 % anvender kor- porlig afstraffelse í større eller mindre udstrækning De voldstendenser og ne gative holdninger rettet mod fremmede, vi har set í —/ LO Sar