leygardagur 4. februar 1995síða 17

Nr. 25 - 4. FEBRUAR 1995 tidindabladid me” len seneste tid, hænger uden tvivl sammen med lette í pdr pe kesmønste I Den tysk indersøgel viser. hvad de ikke sk vid De skyldes ikk at ver streonentered lærer producerer” højreorien terede elever De har hel ler ikke noget at gøre med 6R-generatjionens holdnin ger Hvad kan der gøres ved det? Heldigvis mange ting Vi behøver ikke at føle os Deri god handlingslammede mod har vi brug for tid. fordi ændringer af holdninger ikke sker fra den ene dag til den anden Derfor skal der til stadig hed arbejdes på at forb dre småbørnsfamihernes vilkår Det er sær meget vig man tænker pá at gele af de traditu tipt, at bryde mm He holdninger til børn og hørt pdras hos for eldi alle andre voks ler har med børn åt gs Hvis man får n hund hvalp, går man n Ivts ghed på hund kole for at lære at opdra len. Når man får et bar år maí n vt hed Í fra. at má rdan en sådan Opgav klar Der búr derfor eta bler muhgheder for. at vordend forældr får ulbud om kursus og vej ledning 1, hvilke behov små MT yledes man bí har. og h tilfredsstiller deres behov let er også vigtiøt at hav« kendskab til de udviklings trin. de gennemløber Vi skal alle bla rummer noget helt naturligt således ikke de tendenser som sådan, der er problemet. Det er deri mod et problem, når en hård opdragelse præget al korporlig afstraffelse og anden ufølsom behandling ophober stor vrede hos børn og unge, vrede, som ingen aner noget om. men som kan ligge som en tik kende bombe, der kan eks plodere på et senere tids punkt, når lejlighed gives Der er derfor grund til at undervise forældre og andre voksne uden børne psykologisk viden i, hvor dan det forholder sig med sammenhængen mellem korporlig afstraffelse vrede aggression og aggressionsudlevelse. Det der skal læres, er primært hvorledes børn kan udleve deres aggressioner, så disse ikke løber af med dem og behersker dem, men i sti det bliver et værktøj eher redskab unge og den voksne behersker til at nå sine mål lære, at vi aggressioner som Det er 1WUrCssIv som barnet, den sel med Skolen behøver på dette punkt — ikke at gøre andet. end den gør i for vejen, men den skal dog nok indstille sig på en kraftigere understregning af nogle allerede eksiste rende tendenser i den del af undervismingen. der betoner den humanistisk viden I en tilvær Í t af forvirrir nå d prøv ) kal hænge Det ka Ø vili if mvier ver lanmark bibe ll f hitt i histor mr På denne måde lærer mai n tid ik if sk | n Mt i! Dette ka i í lens í pæd k prak Interdependens betyder, at mennesker er hinander verden. og at vi er indvik Meget tyder på, at denne elem let í hinandens liv tære sandhed 1 en vis ud trækning er glemt. Hvor dan kan man ellers for klare det følgende kort resume af en undersøge! Hlever i9 klasser blev i for bindels Í en unders if in Ss Mora lvíkli bedt 1 i kri | Í dett Hvad er t va | k ør nod di lange og | ndholdsrige til } | nuligt at | | ro Ys punkter Det værste var at hihi næst fysisk og vkisk vold, løgn og tv rt: sidst í rækken fulgte bnin Ht tilsvarende stileemn sd Ha det bedst lu kan gøre mod et andet mennesk Dette sti leemne affødte den situa ton, som forældre og kender så vidste ikke lansklærer« godt Eleverm hvad de skulle skrive om we kom derfor tynde og dárlige stile ud af det, fordi ler efter elevernes opfat telse ikke var skrive om Situationen er nok ty pisk: Nutidens børn og unge får større indblik i. hvordan man ødelægger andre menneskers liv end man fremmer andres livsudfoldelse. Det sker efter alt at dømme sni bla (og måske sær) fordi medier af alle slags ikke kender grænser for, hvad der skal informe res om og svælges í Det er nødvendigt, at man på det overordnede ikke betragter det som en selvfølge, at børn og unge tilegner sig forstå else for. hvilke pligter man har over for andre menne sker. En forståelse, der rigt illustreres af KE. Legs trup, når han siges Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd Det kan være meget lidt n forbigående stemning. en oplagthed man får til at visne. eller som man væk ker, en lede man uddyber eller Men det kan også være forfærdende meget. sá der simpelthen står ul den enkelte, om den andens liv lykkes eller ey“ Det er indholdet af dette noget at i, hvordan gende plan hæver citat, der skal o1nsættes til undervisning, hvis skolen skal kunne lykkes med at danne en effektiv mod- kultur til nogle af de ten- som gerne skulle ændres. Som eksempel kan nævnes, at citatet i praksis blev anvendt som 'over skrift et års under- víisming 1 en 10 dansk og kristendom- stimer. Alle tekster blev udvalgt, så de på en eller anden måde havde sam menhæng med indholdet i ctatetr. Der denser over klasses blev desuden klippet flittigt i dagspres- sen, hvor især artikler om de. etiske problemer op- stået i tilknytning til de nye medicinske teknologier blev anvendt. Og ikke mindst blev der diskuteret Ved prøven efter 10). klasse var alle elever særdeles godt hjemme i den tanke- gang. der afspejles i Løgs trup-citatet — til censors udprægede forundring Heilere end at fortvivle over de negative tenden ser, som vi har set brede sig mere end ønskeligt i de Samband 47 ára gamal hampamaður ynskir samband við javngamla ella yngri lítla, fitta, friðarliga — og ikki minst trúfasta kvinnu, ið dugir at siga nei takk til sigarettir og rúslog. Full tagnarskylda. Skriva til mín: Sosialurin, Box 76, 110 Tórshavn, viðmerkt Bill. mrk. 1072 seneste ár, skulle vi derfor forsøge í fællesskab at for- stå, hvilke faktorer der er årsag til denne uønskede udvikling. Der er heller ikke grund til at tage sig til hovedet over den forvil P 1 j eld nerat:0n I haft for A ir ind | ab. Den a pencrat m r i + i r } ár , ] Ønst HNPX } r dertor mere k rukt il t n barr k 1 | ) 44,1 fpr th ke skt ii r y if SDØT ledning holdninger gives videre ti jen næst generatior Hvad kan jeg gøre for at være med til at opbygg ønsked« h« ldninger hos den næste generation ? | Alle voksne — forældr ikke-forældre, lærere, pæ lagoger, administratorer | tibetjent anmod« lerf m at være akti n nsyn til at delt Tor kommur Í itidsrettede projekt I ten var ná bl a SUÐURSTREYMOYAR SJÁLVSTÝRISFELAG skipar fyri fundi á LANDSBOKASAVNINUM mánakv. 6. febr., kl. 19.30 : um evnið ; ; Heimastyrisskipanin á vegamóti? Hilmar Kass, fyrrverandi floksformað- ur, og Helena Dam á Neystabo, nú- verandi floksformadur, leggja fyri Suðurstreymoyar Sjálvstýrisfelag