mikudagur 15. februar 1995síða 15

Nr. 32 - 15. FEBRUAR 1995 Kreppan millum Danmark og Føroyar undir luppin Hóast Danmark og Føroyar hava verið i rikisfelagsskapi síðani 1380 hava danir litlan kunnleika til og skilja litid føroyskan politik. Hetta er eisini stødan fyri danskar politikarar skrivar fyrrver- andi rikisumbodsmadurin Niels Bentzen í eini grein i danska blaðnum Berlingske Tidende seinasta leygardag. Tíðindablaðið Sosialurin prentar í dag hesa grein við loyvi frá rithøvundanum. K i rigsfællesskabet mellem Danmark og Færøerne må ses i lyset af de politiske relationer mellem de to rigsdele, som de har udviklet sig under hjemme styreloven siden 1948 Mit udgangspunkt er en påstand om, at til trods for at de to lande har været i rigs- fællesskab sammen siden 1380, er der meget lidt viden om og forståelse i Danmark for færøsk politik. Det gæl der også blandt danske politi kere og kan belyses med nogle eksempler De årlige rapporter fra Statsministeriets råde vende udvalg vedrørende Færøerne er gennem årene ikke blevet politisk kommen teret - hvis de overhovedet er blevet læst. I de 44 år der gik fra 1948 til den økonomi ske krise indtraf, har der ikke én eneste gang i Folke tinget været en generel de bat om forholdet til Færøer- ne. Lovforslag vedrørende Færøerne er blevet gennem ført uden debat og mange gange uden udvalgsbehand ling. Mange danske ministre og parlamentarikere har gen- nem årene besøgt øerne, men med visse undtagelser har man ikke taget Færøer- ne alvorligt og gået ud fra, at når man blot beundrede den pragtfulde natur og sendte en pose penge derop en gang om året, så var der fred og ingen fare. I baghovedet har vel også ligget den herostra tisk berømte lægestrid fra Klaksvig i begyndelsen af 50'erne, som var politisk meget ubehagelig og efter lod indtrykket af færingerne som krigeriske og besværli- ge. En sådan situation måtte for enhver pris undgås frem over Nogen dansk færø-politik har der således ikke været tale om, og populært sagt har opfattelsen nok været, at når det gjaldt Færøerne var intet nyt godt nyt Det manglende danske en gagement i udviklingen på Færøerne har haft til følge, at Lagtinget og landsstyret med tiden har udviklet den opfattelse, at regeringen og Folketinget blot var ekspedi tionskontorer for opfyldel sen af færøske ønsker I et omfang, som man slet ikke har gjort sig klart i Dan- mark, har den daglige politi- ske debat på Færøerne der- imod været præget af forhol- det til Danmark. Flertallet af tíðindablaðið 5 de politiske partier pá Fær øerne er stiftet ud fra en stillingtagen til rigsfælles skabet, og denne problema- tik er ikke én, der bare tages frem ved festlige lejligheder, men præger debatten året rundt i Lagtinget gennem behandlingen af lovforslag og forslag til lagtingsbeslut ninger om stadig større selv stændighed. En debat, hvor det er selvstændighedsparti erne, Det Republikanske Parti og Folkeflokken, der sætter dagsordenen, og hvor de partier der står for sam- hørighed med Danmark, først og fremmest Sam bandspartiet og Det færøske Socialdemokrati, bliver trængt nationalpolitisk De krav, som man så nu fra dansk side begyndte at stille til Færøerne fra 1992 som betingelse for dansk hjælp i forbindelse med den økonomiske krise, fremtræ der derfor for mange færin ger som en tilbagevenden til tiden før hjemmestyreloven, hvor Færøerne var et dansk amt, og hvor der blev styret fra København. En situation som løsrivelsespartierne na- turligt søger at udnytte til deres egen politiske fordel Men selvfølgelig skal man heller ikke se bort fra den motivation, at jo mere man kan bebrejde Danmark i den ne forbindelse, jo mindre ta les der om de færøske politi keres eget ansvar for den udvikling i 1980'erne, der førte til det økonomiske sam- menbrud Man skal også være klar over, at forslaget til lagtings- beslutningen om en dom merundersøgelse blev taget af et lagtingsmedlem fra op- positionspartiet Folkeflok- ken. Herved ville man også opnå politisk at genere de to landsstyrekoalitionspartier Det færøske Socialdemokra ti, der indtil valget i juli 1994 besatte lagmandsposten, og som stod for forhandlingerne om bankovertagelsen. og Sambandspartiet, der nu har denne post N etop fordi disse to parti er står for samhørighed med Danmark, ville de kom me i en politisk ubehagelig situation ved at modsætte sig en undersøgelse, der pri- mært gik på en dansk myn- dighed (Finanstilsynet) og et dansk pengeinstitut (Den Danske Bank). Resultatet blev derfor ikke uventet en Niels Bentzen, fyrrverandi ríkisumboðsmaður 15 fylgir væl vid i ti, sum hendir i Føroyum enstemmig lagtingsbeslut- ning med krav om en dom merundersøgelse efter sam- me mønster, som man har set i Danmark de senere år. Der er ikke tvivl om, at mange færinger betragter den danske regerings afslag på en dommerundersøgelse som en grov desavouering af den folkevalgte forsamling. Lagtinget, som man deroppe betragter som sidestillet med Folketinget — og andre landes parlamenter. Det má nemlig huskes, at som en konsekvens af denne over- forsel af administrationen af de færøske anliggender, der er sket fra Danmark til Fær- øerne gennem årene, vedta- ges nok 95 pct. af den lovgiv- ning, der regulerer det fær- øske samfund af Lagtinget kke af Folketinget Selvfølgelig havd st rimelige det sagen været at spørgsmålet om formen for en undersøgelse var ble- vet undergivet en forhand- ling den danske regering og landsstyret imellem pá landsstyrets initiativ, inden Lagtinget havde truffet sin beslutning, men uheldigvis har den politiske situation på Færøerne været sådan, at landsstyret ikke selv har kunnet styre udviklingen. En anden mulighed havde dog også været, at regeringen, da man erfarede at sagen var under 'ehandling i Lagtin- get, selv havde taget initiati- vet til en sådan forhandling, eller i hvert fald havde med- delt Lagtinget, at man ikke kurne gå ind for en dommer- undersøgelse. Derved havde man muligvis kunnet undgå en nuværende situatior vor det er blevet en prest resag for I agtinget Ikke 3