mikudagur 15. februar 1995síða 14

14 tiðindablaðið Nr. 32 - 15. FEBRUAR 1995 Gør Færøerne til dansk amt igen Sjónarmiðini í donskum blødum um vidurskiftini millum Føroyar og Danmark eru mong í hesum dógum. Herfyri skrivaðu danski rithøvundin Henning Prins grein Í danska blaðnum Informatión, sum vit prenta. Af Henning Prins, forfatter Danmark har altid været hidt wlsom. Histonsk set er ynrádet kolonmaliseret af 1 nordmænd KT ES { k non x g 4 % k í Mahg koner A * i Í ispids Sud Øer ar ha SK r x r Á K í OK } il Sællands i Da px r ; N k + nb rt Fa . Þ ver lansk rhø ] al gøres hk i < rerd I k SK k k x % SS2 Inden da SGI i le øerne fået selvstænd avuC i act SCIVSLÆTK g repræsentation í den dan ske rigsdag Den nationalisuske bøl ge, der gik hen over Europa í 1800-tallet, lod heller ikke Færøerne urøne. I 1880 fremstod en bevægelse blandt færøske studenter på Københavns universitet Siden fik bevægelsen cen trum i Tórshavn. Det førte til dannelsen af Sjålvstyris flokkinum i 1906. Men der var stadig et flertal, der øn skede at fastholde forbin telsen ul Danmark Først 11946, et år efter an jen verdenskrig, og under ndtrvk af Islands psigelse Í af personalunionen med janmark í 1944. fik de rad k 'k ; Ká KK I . * ' r MM i ker tørr selvstvr log r velsecsmanifestation. Dette blev erklæret for grundlovs strndigt af den danske rege ring. Resten er velkendt Færøerne har i dag indre selvstyre og lagtinget har udøvende magt. Men hvil ken statsretlig placering Færøerne egentlig har i for- hold ul Danmark og udlan- må hetragtes son det, står hen í det uvisse Denne summanske histo riske redegørelse kun for god ordens skyld. Ænndet er nemlig det, at der er en masse mudder í den debat, der står om Færøernes på gående økonomiske krise For det første må det slås fast, at lige meget hvilket ansvar, danske pengeinsti tutter måtte have í forbin delse med øernes økono- miske kollaps, så er det altså først og fremmest færinger uansvarhge omgang med kapital og naturlige ressourcer, der er årsag ul miséren. Rovdrift på fiske nes net og økonomen har gjort nogle få familier på Fær øcrme hovedrig mens t lkr id i ' yr 4 klart. at CI 11 } tor * rry } ri 4 i t H * r at Íærgsk krner har ku t franarre lagtinget kasse I nerog atter mil skibsbygge ner, renoveringer og falske investennger. Altsammen handlinger, der principielt er knminelle Men, som det så ut er í små samfund, hvor alle er i familie med alle, så har in- gen noget at bemærke til det, eftersom det har dryp- ner í TIKUN pet pá de fleste í den gode ud, hvor det øsregnede på de nge. Følk, der besøgte Færøerne, var lamslåede over den ødselhed, der præ gede samfundet. Det var ikke det udsted, uden at der blev boret tunneler og lagt asfalt derud. Og på de tredi ve, fyrre kilometer vej, der kunne blive plads ul påertø, kørte der, forekom det, i hundredevis af nye Toyola- er. De kæmpestore familier (det er en dårlig hustru, der føder mindre end ti børn) boede í huse, der kunne rumme det dobbelte Når de unge mænd kom hjem fra tre måneders fiske n efter rejer oppe ved Grøn ind, scorede d n hvre på 100 000 kr om d kki » r iron ut betal kat af. Pengene blev omsat ] piritus For det var nemlig genialt indrettet, at straffen for ikke at betale sin skat var, at så kunne man ikke købe spir tus. Den skulle nemlig efter et indviklet kontrolsystem bestilles í god tid í forvejen hos rette myndigheder, hvorefter den så, mod frem- visning af skattepapirerne, kunne udleveres Det gjorde ikke noget vi- dere indtryk på de unge halvmilhonærer, det gav gladeligt 500 kr. for en flas ke Ålborg akvavit pá hav- nen í Torshavn. Eller på de mange diskoteker og klub ber, hvor priserne kunne være endnu højere Så når færingerne í dag viser deres vikingesind ved klynkende uggen og ankla- ger mod de danske pengein sututter, så fortrænger de ganske enndnngen om de res udhgere fremfærd som spendable ødelande Men når det er sagt, så er Færøerne stadig på knæer ne, og det hjælper ingen moralprædikener på. De ri ge redere har ingen planer om at lade der vinster k tilgod og gets kasse er tom, så al søct al forsorg og bistand kører å vågeblus. Med det ul føl at de yngre barm her er på fuld fart på vej mod Danmark og det sociale sik kerhedsnet. Med katastro fale følger for det færøske samfunds fremud. Den situ ation kan hverken Danmark eller Færøerne være tilfred se med. Men hvad kan der gøres? Et er givet: Al snak om en løsrivelse af Færøerne er Ss ulovligt hetolk lagun nm ningen rn þ g fam uaktuel í den forhåndenvæ rende situation! Færinger nes forsøg på at true med den slags bør mødes med en høj latter. Men hvis det en- delig skulle komme så vidt, så må det danske folk kræ- ve, at det også bliver spurgt ved en folkeafstemning. Og så kan færingerne roligt reg ne med absolut selvstænd- ighed. Det er bare ikke no- get godt svar. Hverken pá Færøernes akutte proble mer eller vores fælles skan dinaviske fremud. For det handler efter min mening % ADALFUNDUR Lýsti aðalfundurin hjá STARVSMENNAFELAGNUM verður á HOTEL FOROYUM leygardagin 18. febr. 1995, kl. 13.00 og íkki sum áður fráboðað kl. 10.00 om, at vi skandinaver skal komme tættere på hinanden og ikke længere og længere væk På den anden side har Fær øernes mafiøse system vist os, at det ikke kan nytte no get bare at give dem en stor pose penge. De vil forsvin de som dug for solen, eller rettere, ned i nogle støre, sorte huller for aldrig at komme ul syne igen. Altså må der noget andet til Og dette andet kunne efter min mening være at gøre Færøerne ul et dansk amt igen. Med alt, hvad det inde hærer af offenthg kontrol og navnlig — af social sik kerhed For virkehgheden har vist, at fænngerne ikke magtede at styre sig selv og naturlige recourcer Nu har de soldet deres fæ drencarv op og må finde sig i at fanen kommer og blander sig, hvis de altså vil have støtte Ellers må Danmark énsi digt Færøerne stændige, for deres egen skyld. Det nuværende rode nn, hvor der er flydende grænser for, hvem der har kontrol med hvad og hvad Færøernes folkeretslige sta- tus egentlig er, bør ophøre Enten et selvstændigt Færø- erne, hvis indbyggere ikke bare kan stikke af fra ansva ret og gå på bistand i Dan- mark, eller et færøsk amt med de rettigheder og plig- ter, der gælder for alle dan- ske amter deres gøre selv Starvsmannafelagid