mikudagur 1. mars 1995síða 13

Nr. 42 - 1. MARS 1995 tíðindablaðið 301 ” 3 Jil 13 Danir og donsk blød um Føroyar-Danmark So løgid tað enn ljóðar, so halda donsk blød fram við at viðgera viðurskiftini millum Føroyar og Danmark í kjalarvørrinum á orðaskiftinum um dómarakanning. Tí hyggur ikki í eitt danskt blað, uttan at Føroyar eru nevndar - í greinum, í oddagreinum, í kronikkum, í lesarabrøvum osfr. Spurn- ingurin er, hvussu leingi aftrat danska pressan fer at vísa umrødda máli ans. Sosialurin hevur blað- að í teimum donsku blóðunum, sum eru útkomin í seinastuni og fara vit at endurgeva nakað av tí, sum fram er komið. reen Schleimann rrv. St 'ióri á Radioavisini og TV2: intet land -Vi er hyklere í vor kritik af færingerne - de hoppede blot med í velfærdsbaljen ligesom vi gjorde det. Vi bebrejder de, at de troede, de havde lov til at góre som os skrivar fyrrverandi stjórin á Radioavísini, TV2 og Jyllands Posten, Jórgen Schlei- mann í kronikk í BT nú um dagarnar. e Úíorstand bygger intet land. Det må den færøske na tion sande i dag, efter at det færøske folk har levet over evne i årevis. Men det er jo langtfra hele sandheden om forholdet mellem Færøerrn OM Da ark Hvis det med at levc over evne udgør grundiaget tor aktuelit på Fare í Kk vor akt lc kritik al færingerne 1 må jet d en helt anden alen end den, vi an d på Se Og den slag lard jø fa ir: id t £ t € tig det, vi plejer at ka yK ! rt fald ná j lrejer sig indre end Er vi da hyklere í forhol det til færingerne? Det er vi når vi kntiserer dem uden imtidig at gøre opmærksom på, at vi godt véd, at vi har begået de samme fejl før fæ nngerne og ammen med Vi har Jo í evne i ált gså levet over Vi har været grebet af velfærdsrasenet jan tingene gik for sig í Dan mark, og gak hen og gjor k lige Så Det troede de lov til. Ja, mere end det. De troede, at det havde de ret til. Vi var et fællesskab, et rigsfællesskab, ikke sandt? Fller var det en fejltagelse? Fr det i virkeligheden den fejltagelse, vi 1 dag bebrejder dem uden at ville sige det li geud? At de troede, at de at de havde havde lov til og ret til at gøre som vi, for vores penge var også deres Har færingerne lagt for meget i ngsfællesskabet, når det kommer til stykket? Dan skerne drugte Jo løs af pen gene, og det så længe ud til at gå godt Det var god latin på det politiske bjerg Danskerne lyttede til ban kers og andre kreditgiveres lokketoner, tog lån og stíf tede gæld ud over, hvad de kunne indfri, hvis de en dag ikke længere kunne ride på inflationsbølgen Dag: færingerne torlængst hoppet með í baljen. Inflationsbelgen var afløst af den syndflod, n kom, men da var som altid indhenter dem, der vil lade fremtiden betale nuti dens gæld Danskerne havde levet ef ter devisen: Jeg vil have det godt, og jeg vil have det godt her og nu. Der skal gang i omsætningen, så folk kan være i arbejde Andre folk havde da også købt deres velstand, dær« velvære, deres velfærd på fremtidens kredit. Færin gerne følte sig ikke udeluk ket af det gode selskab ved 5 at følge det De følte måske også, at de havde et uafgjort mellemvæ rende med naturen, som havde beriget dem med umå fødet dem sundt og godt med gode eksempel plevelser og havets fisk i århundreder Men som også havde givet dem nådesløs kamp i det dag lige. Tåge og storme, stejle fuglefjelde, uvejsomt terræn Færøerne betød et barsk liv I et barsk land. Mange ofre Mange afsavn Nu så de i ngsfællesska- bets velfærdsstat for første gang í deres histone mulig heden for at få en tilværelse lige så bekvem, lige så be tryggende som andres, en l- geværdig tilvære er Er det virkelig os danske re, som i dag skal bebrejde færingerne livs chance? Samtidig med at naturen livs puds. Mangel på fisk, når der var mest brug for den Det er n | bets velfærdsstat skal stá sin at de tog deres spil ede dem deres 1, NgStællessKa- prø Vi er ikke ge TIRE al lesammen til hver en tid. Der ur fy y mp Fe er R egn Sd - á I me-Danmark, der har Også folk, der er kommet i vanskeligheder, fordi de som flertallet i Danmark og på Færøerne har levet over | sat ønsker at være | ngsfællesskabet At de | unikke naturoplevelser, de | har at byde på, også fortsat | er Vare i et privilegeret for- d at forsøge at gøre g x ka krybbe ømt ey | kke gá let islandske folks venskað g det er en ngdom, at is ur, Íslands få met 10skunst lands mageiøse rige digtning og I stadig står os åben som en del af slægtskabet Det er en ngdom, at Grønland og Færøerne fort- med i á Der er et skæbnefælles- skab i historiens udvikling som binder os til grønlæn- dernes særegne kultur Og hvor ville vi blive meget fat- tigere, om vi gjorde os fri af familiebåndet til færingerne Færøernes store malere, | Færøernes store digt re er - som førhen Norges store kunstnere — en umistelig del vor egen kulturarv. Ufor stand bygger intet land. Lad os lægge uforstands ord bag os