mikudagur 1. mars 1995síða 14

14 tíðindablaðið i Nr. 42 - 1. MARS 1995 Hvi vil TV2 sleppa av við Føroyar? -Det fristes man til at spørge om efter at have set TV-udsendelsen Brændpunkt. Det er ejen- dommeligt, at de positive signaler skulle tones så konsekvent ned i udsendelsen skrivar Karsten Fledelius í Informatión i einum ummæli av sendingini í TV2 herfyri. TV-2 satte onsdag aften rigs fællesskabet med Færøerne inder debat. Det var en ejen jommeliug udsendelse, som nærmest på trods demonstre af udser rede det modsatte jelsens grundholdning at kKkeligt nær så Ser jet trods den øjet kmse ikke står med fæliesskabsfgieiser erker Danmark eller pá Færøerne je danske TV2. åbenbart gerne vil »s til at tr Udsendelsens tre overskrif ter satte ellers dagsordenen Færing og dansker - Farvel pengene — Farvel til Dan mark. Og det uden spørgs målstegn Udsendelsen var også en ejendommelig kombination af mikrofonholderjournalistik og nærgående journalistik Det karakterstiske var, at når løsrivelsesfolkene talte blev de ikke afbrudt, og spør gerne gik ikke hårdt til dem således kunne republikane ren Finnbogi Ísakson uimod sagt hævde, at -han og færin gerne- ønskede selvstændig hed og løsrivelse, til trods for at løsrivelsespartiet í dag kun har en ottendel af mandater ne i Lagtinget og ifølge den idste meningsmåling højst en femtedel af vælgerne bag su Der blev heller ikke stillet spørgsmål til Hanus Vang om hvordan han fort illede sig. at der ville kom skut økonomien vis danskerne : morgen Kap pede forbindelserne til Fær øerne - at øerne har mad nok som Hanus Vang konstatere ikke benzin til bi lerne eller olie til skibene Men når den færøske rege nngsleder. som trods alt re yræsenterer flertallet í det færøske lagting,. udtalte sin varme tilslutning til ngsfæl esskabet. blev har afbrudt og for sidebemærkninger lommepenge ne= fra Danmark, som univer Aage Trommer som store dele al herunder have medier ø bonden st me mere Je. mver j« jåsat som den med sitetsiektor fyrede af SOM Bjerr Westh gjorde opmærksom pá i justitsminister udsendelsen, var hjemmesty reloven fra 1948 en ramme lov. der gav mulighed for, at færingerne kunne overtage je områder af forvaltningen de selv mente sig í stand til at finansiere og administrere Som det fremgik af udsendel sen, er der derfor ikke mange »mråder tilbage, som admin: streres fra Danmark. Her måtte det iøvrigt undre, at Folkekirken i udsendelsen var indregnet blandt de -dan ske» områder faktisk blev Færøerne for flere år siden et stift med egen biskop, hvor de tidligere var underlagt bi skoppen over Københavns Stift Klaksvig-affæren í 1955 blev fremstillet, som om det var færingerne mod dansker ne Det er en sandhed med meget store modifikationer Selvfølgelig kunne man som seer ikke nå at læse de viste avisforsider i skyndingen men takket være videorekor deren lykkedes det mig bagef ter at læse, hvad der stod på den viste forside af Socialde mokraten, og her lød over skriften »FÆRØERNES LANDSSTYRE ANMODEDE OM ASSISTANCE. POLITI ASSISTANCE TIL KLAKS VIG EFTER FÆRØSK AN MODNING- Klaksvig-sagen, som fra starten blev håndteret meget ubehændigt fra dansk side var nemlig í høj grad et opgør mellem Torshavn og et selv bevidst lokalsamfund. Gan ske som den nuværende krise nok så meget er et indre færøsk opgør som en dansk færøsk konflikt. Men det er et moment, som hidtil ikke har været meget fremme i den danske offentlighed LAGMAND Joensen frem- holdt i sin stilfærdige kritik af de danske politikere, at de for de flestes vedkommende ikke har haft tilstrækkelig indsigt i færøske forhold, at de burde besøge øerne noget mere, og at danske og færøske politike re skulle snakke mere med hinanden. Og Uffe Ellemann Jensen konstaterede, at fæ ringerne ved meget mere om danskerne, end danskerne om færingerne. Og det har de hegge vist megen ret i Derfor skal man ikke undre sig, når to trediedele af de ad spurgte í en dansk Gallup-un dersøgelse svarer negativt når de bliver spurgt, om de fø ler et kulturelt fællesskab med færingerne. For dels bli ver de færøske bidrag til den fælles kulturarv sjældent er kendt som udsprunget af en inden kultur, dels har vi i den nordiske kulturformidling ik ke gjort nok opmærksom på jen færøske kultur Men for tem. som er blevet bevidst om jet færøske ku der ikke nogen tvivi te gerer som der turbidrag, er ren seer fra Nord borg pá Als, som indsendte en fax der blev læst op ved ud sendelsens afslutnir báde ligteres bidrag til kultur og færingerne som be varere af et gammelt sprog, vi har mistet í århundre dernes løb i£. og som de færøske vor fælles fremhæved« selv GALLUPundersøgelser blev brugt meget under udsendel sen. Men hvorfor havde man ikke ulejliget sig med at spør ge færingerne om deres følel se af kulturfællesskab med Danmark? Og hvorfor blev tallene konsekvent tydet som udtryk for udsendelsens gen nemgående tendens, som ud trykt af Aage Trommer (»Vi vil skilles-) og Jens Gaardbo »Færøerne er begyndt at sige farvel til Danmark. Mere end hver anden ønsker mere selv- stændighed-/? Faktisk kunne tallene læses meget anderle- des Således er det påfaldende, at to tredjedele af de adspurg- te i Danmark ønsker forbin- delsen med Færøerne opret- holdt (og de fleste af disse un der den nuværende autono- mi-ordning), og at et flertal også ønsker, at vi fortsat skal betale til Færøerne At et flertal af samme størrelse ikke ønskede at ef tergive færingerne gælden kan naturligvis på den bag grund undre, men her ligger flertallet i den danske gallup undersøgelse helt på linie med lagmand Joensen, som også ønsker, at færingerne skal betale deres gæld, men som mener, at tabet på bank krakket bør anses for en fæl les dansk-færøsk gæld, som færingerne kun skal betale en del af OPLYSNINGEN om, at over halvdelen af de adspurgte i en galjupundersøgelse på Fær øerne ønsker større selvstæn dighed, blev nærmest taget som et nej til rigsfællesska bet, men holdningen er helt i hjemmestyreordningens ånd Færinger og danskere er fæl les i ønsket om at Færøerne kommer ud af sin nuværende gældsfælde og genvinder sin dispositionsfrnhed. Men at løsrivelsespartiet under de nuværende omstændigheder trods alt, hvis Gallup har ret, kun ville få opbakning af en femtedel af vælgerne, er fak tisk udtryk for en endnu større opslutning bag rigsfæl lesskabet ena danskernes Nej, hvem der truer rigs fællesskabet, er ikke færin ger, men danskere. Danskere som Aage Trommer, der af skriver det med argumenter som i sin konsekvens ville be tyde, at vi også skulle sige far vel til Bornholm, Vendsyssel Thy, dele af Sønderjylland, de fleste mindre danske øer - ja selv Københavns Kommune! Nok kan man hævde, at f eks Bornholm ikke har et hjem mestyre som det færøske eller grønlandske. Men øen er dog et selvstændigt amt — øvrigt ganske som Færøerne var før 1948 — og vi har faktisk et vist lokalt selvstyre også í Syd danmark Desuden er vi gennem grundloven forpligtede pá ngsfællesskabet Grundlo hedder ligefrem »Denne grundlov gælder for alle dele af Danmarks Rige - Så det er ikke blot histonen men også grundloven, der for pligter os til solidaritet med de nordatlantiske dele af rigs fællesskabet. Det havde den færøske studerende í Dan mark Rigmor Dam i begyn delsen af udsendelsen helt rigtigt fat i vens $ 1 DENNE forpligtelse til soli daritet var også Uffe Elle mann-Jensen inde på Hans indlæg stod i diametral mod sætning til den småtskåren hed og nedladende mistænke liggørelse af færingerne, som har præget meget af debatten i Danmark Han forklarede krisen som delvis naturbestemt, delvis forårsaget af, at man í 1980erne havde øst penge ud i et omfang som der ikke var samfundsmæssig baggrund for Men han understregede samtidig at færingerne nu er i gang med et opgør med et gammelt politisk system, og at det er vor naturlige forplig telse at støtte dem under det te opgør Han slog til lyd for, at vi skal have forståelse for, hvad det kræver at opretholde en kulturnation på marginale eksistensbetingelser, og men te at det ville rokke ved vores internationale troværdighed, hvis vi svigtede Færøerne Det ville være en skam for Danmark, hvis Færøerne skulle føle sig tvunget til at henvende sig andre stater om støtte Bjørn Westh sluttede sig til den positive vurdering af de færøske bestræbelser for at komme ud af krisen og nævn- te, at man de sidste år havde fået reduceret det færøske budgetunderskud med ca 60% Alt i alt gav udsendelsen mange oplysninger, som kan give godt håb for rigsfælles skabets fremtid, især hvis og så de danske medier giver det en chance. Det er ejendomme ligt, at de positive signaler skulle tones så konsekvent ned i udsendelsen. Man fri stes næsten til at spørge Hvorfor vil TV2 så gerne af med Færøerne? Sethus i Suduroy Eini sethus undir Skorðum i Froðba verða við hesum lýst til solu. Húsini eru bygd í 1978 í kjallara- og stovuhædd á 180 kvm Figging kann útvegast Áhugað, ið ynskja fleiri upplýsingar, ella ynskja at síggja húsini, kunnu venda sær til okkara: ADVOKATARNIR Kári D. Petersen - Turið Debes Hentze Sjúrður Rasmussen N. Winthersgota 7 - Tif. 1.1066 avgr.tíð má.-fr. kl. 9.00—16.00