mikudagur 1. mars 1995síða 15

r. 42 - 1. MARS 1995 fidindabladid IA" 15 Følelser og Færøerne »Klimaet er meget mildt, 3 grader i koldeste måned, 11 grader i koldeste måned, | I grader i varmeste; nedbøren errigelig og hyppig; der er megen blæst«. Et leksikon kan fortælle meget om Færøerne, om 615 års samvirke og samarbejde med Danmark, om storm-omsuste klippeøer, en befolkning på knapt 50.000 mennesker og om et årligt bloktilskud fra Danmark og danskerne på 1,2 milliarder danske kroner. Det er 24.000 kroner for hver sjæl påde 17 beboede øer. Med følelserne er det noget andet. De er ikke sådan at nedskrive. Få er de mennesker, der kan strukturere deres følelsesliv, og det samme gør sig gældende i forholdet mellem Færøerne og Danmark. Alene det, at vi har holdt sammen i 615 år er for mange tilstrækkeligt til, at det vil være en ulykke, hvis Rigsfæl- lesskabet går i stykker. Lige nu er der færøske ledere, som agiterer stærkt for selvstændighedsvejen uden Danmark. Selvstændighed er en mulighed. Færøerne opfylder be - tingelserne som et folk med eget sprog på et afgrænset territorium, hvor de kan udøve højhedsretten med en an- svarlig og folkevalgt regering. Færøerne er et land, der kan vælge at være et land i rigsfællesskab med Grønland og Danmark eller et selvstændigt land. Med den høje grad af hjemmestyre, der har fungeret í det nordatlantiske land i næsten 50 år, har man forberedt sig på selvstændighed Í på en dag helt at bestemme i eget hus. Hvis selvstændigheden blev udrábt í morgen, ville Danmark beklage det í hjerterne, men vi accepterer folkenes frie selvbestemmelsesret. Og det eneste, vi ville sige, ville være, at vi vil respektere og støtte det færøske valg. Vi vil gerne fortsætte Rigsfællesskabet. Men vi kan ik- ki påtvinge færingerne en livsform og et samarbejde, hvis de ikke ønsker det, og der er ingen i Danmark, som ønsker en forbindelse mellem de to lande, hvis ikke den bygger på frivillighed og oprigtige ønsker fra to ligeværdige folk. Lige nu er følelserne i kog snydt af Den Danske Bank. Færøerne. Man føler sig man oplever det som om Der er tilsyneladende lang vej fra Grosny i Tjetjenien til Torshavn på Færøerne. Også hvis man lægger vejen om ad Kosovo og Krajina i Ex-Jugoslavien. der synes ikke at vær meget, der er fælles, eller megen forbindelse mellem de voldsomme begivenheder i Kaukasus og stri- den om ekspert- eller dommerundersøgelse af et færøsk bankkrak. Jeltsin slog i sin tid, da det nye Rusland var ungt, ud med hånden og tilbød den russiske føderations mange folk så megen frihed, de kunne overkomme. Men Tjetje- nien gik for langt — de ønskede total løsrivelse, de erklæ- rede sig uafhængie. Længe ignorerede Moskva denne ulydighed — og kunne roligt gøre det, fordi udlandet ikke anerkendte Tjetjenien som uafhængigt. Men så, i 1994, skulle det være slut med ulydigheden. Og jævnsides med optrapningen af konflikten foregik der i de regeringskontrollerede medier en stadig strøm al mistænkeliggørelse af Dudajevs tjetjenske regime, og at tjetjenere i Moskva. At dette ikke gjorde tjetjenernes en- tusiasme for »rigsfællesskabet« med russerne større, kan ikke undre nogen. I Kosovo í Restjugoslavien kører siden 1980'erne en kon- flikt mellem den serbiske stat og en formelt autonom pro- vins, som serberne nu kalder Kosovo-Metohija. Kosovo mistede først sit betydelige selvstyre i 1989, men fælles- skabet mellem serbere og albanere var blevet undergra- vet i årevis. I denne krise i fællesskabet greb den serbiske regering under Slovodan Milosevic til hårde midler for at gennemtvinge albanernes lydighed mod Serbien — og mødtes af en sejg modstand, som er tiltaget i styrke. I Krajina opretholder lokale serbere en udbryderrepu- blik på et territorium, som formelt ulhører Kroauen. De modtog Beograds støtte til deres løsrivelse. Men det hjalp godttil, at det nye nationalistiske regime i Kroatien tidligt viste at det anså landets serbere for en mindretal, der hav - de at indordne sig. Serbiske medier mistænkeliggjorde Grosnyj - Torshavn den danske regering har taget Den Danske Banks parti. Det er ikke sikkert, at det er rigtigt, men det er helt rig- tigt, at sådan opleves situationen på Færøerne. At er- hvervsminister Mimi Jakobsen (CD) drøftede rammerne forenekspertundersøgeise med Den Danske Banks ledel- se er på Færøerne nærmest beviset for, at der smedes ræn- ker, rettet mod det lille folk. Og í ø-samfundet er diskussi- onerne stærke, reaktionerne skarpe, holdningerne klippe- faste med en tendenst til, at man selvfølgelig må stå ekstra fast, når det opleves som om, man trynes af Danmark. Kyndige iagttagere siger nu, at det hele kun kan blive vand på løsrivelsespartiernes mølle. Det drejer sig om forskellen på den dommerundersø- gelse, som færingerne ønsker og den ekspertundersøgel- se, som den danske regering tilbyder med støtte af Det Konservative Folkeparti. Partiets aktive regeringsstøtte í denne sag opleves på Færøerne udelukkende som en be- skyttelse af den daværende konservative statsminister og den daværende konservative industriminister. De holder sammen som ærtehalm, lyder ræsonnementet på Færøer- ne, hvor man således har så meget samtalestof om Dan- mark, at man heli glemmer, hvad sagen nemlig egentlig handler om: de færøske politikeres årelange økonomiske sløseri, som bragte landet ud over konkursens rand. Ingen sagde tak, ingen forventede heller, at det ville bli- ve sagt, dat Danmark trådte hjælpende til. Trods 615 års samarbejde er der et rollespil, der sjældent yder Danmark nogen anerkendelse, men sommetider giver os de rå be- skyldninger for stadig at være koloniherrer. Det gør ondt og opleves uretfærdigt. Danske politikere tager til gen- mæle ved forsigtigt at fortælle færingerne, at angrebene ikke lige netop fremmer den folkelige forståelse i Dan- mark for, at vi netop har sendt 1,8 mia. kr. til øerne í Nor- datlanten. Hundredetusinder af færinger har gennem årene fået deres uddannelse i Danmark, titusinder har stiftet familie her og oplever Rigsfællesskabet som noget ægte. I de se- neste 50 år har Færøerne haft en selvstændig sikkerheds- politisk betydning med sin placering i Nordatlanten. Den- ne betydning er forsvundet, men det betyder selvfølgelig systematisk kroaterne og kroatiske medier serberne. Med vold blev Krajina løsrevet fra Kroatien. Med vold truer Kroatien nu med at integrere Krajina. Så er Færøerne noget helt andet. Her skændes danske og færøske politikere om noget så tilsyneladende ubetyde- ligt, som om det skal være en ekspert- eller en dommer- gruppe, som skal undersøge omstændighederne bag Den * Danske Banks udtræden af sine forpligtelser i Føroya Banki forud for dennes krak i 1993. Men fakusk er sagen meget alvorlig. For den er lynhurtigt komme ul at dreje sig om noget så centralt som rigsfællesskabet. Og med sikker sans for, hvad der betaler sig, går et opinionsinsu- tut ud og lever meningsmåling i det danske samfund på, hvordan danskerne ser på ngstællesskabet med færinger- ne — og får som resultat at en trediedel er imod det. Man kan spørge sig selv, hvilken vægt man overhove- det kan tillægge en sådan meningsmåling. Men overho- vedet at foretage den er at lægge gift for forholdet mellem danskere og færinger. En gift der ligger fint i forlængelse af dele af dansk presses behandling af den færøske finan- skrise. Dertil kommer, at færingerne er blevet gidsler i etdansk indenrigspolitisk spil, som er et efterspil til tamil-sagen. Der er muligvis vigtige jurdiske-polituiske argumenter for, at man i en sag som Færø-sagen ikke skal anvende dommerundersøgelse. Men det er svært at forstå for ikke- jurister, både på Færøerne og i Danmark. Dybest set er det ikke retsstaten, og forholdet mellem udøvende og dømmende magt eller andre principielle for- hold, der er sagens kerne. Det er det tillidsforhold, rigs- fællesskabet hviler på. Uanset hvor mange argumenter den danske regering kan komme med — færingerne føler sig ikke trygge med enekspertundersøgelse, kun med en dommerundersøgel- se. Derfor er dommerundersøgelse eller ej blevet en prø- vested for færingerne for, om danskeme tager rigsfælles ikke, at man skal hive ankeret op og lade øerne sejle. Til skiftende tider har der på hver sin side været skiftende be- grundelser for, at vi holdt sammen. Måske skulle man i dag bede både landsstyret i Thors- havn og regeringen i København om at definere interes- sen i Rigsfællesskabets beståen. Så ville striden om Den Danske Banks »elegante« nedtrapning fradeltagelse i det færøske bankliv måske blive sat i det rette perspektiv. I dag må regeringen efter en uges vinterferie og mange hårde ord tværs over Atlanten nødvendigvis drøfte krisen påny. Vil man fastholde at dommerundersøgelsen er ude- lukket, så kan man nok begrunde, hvorfor denne sag er så vigtig for Danmark, at den må få lov at belaste forholdet til Færøerne i adskillige år. Ingen tvivl om at sagen om Den Danske Bank er gået helt over gevind på Færøerne. Det er ikke rationelt, at det færøske Lagting og landsstyre kører principperne helt ud, men når det nu deroppe opleves som ærtehalm og tryneri, så skal der vel findes en løsning, som bygger på, at de 10 lande og to folk stadig gerne vil være i samme Rigsfælles- Vi har tidligere argumenteret for, at ekspertundersøgel- sen, eventuelt med udenlandske eksperter, ville give Fæ- røerne den fornødne sikkerhed for upartiskhed. Det me- ner vi stadig. Men i dag, hvor følelserne har løftet sagen ud af fornuf- tige proportioner, er begge parter forpligtet til alt andet end stædighed og kollisionskurs. Den danske regering har fortsat en god sag. Den Danske Bank har en mindre god sag. Hverken den ene eller den anden regering bør la- de disse pengemænds manøvrer ødelægge Rigsfælles- skabet. Skal man vælge mellem statsmandskløgt og stædighed, bør valget ikke være svært. Både den danske regering og det færøske Lagting har en forpligtelse til at blive enige om et kompromis, og det forudsætter, at begge parter vi- ser den fornødne bevægelsesfrihed. DET FRI AKTUELT skabet alvorligt. Jamen, er de da ikke urimelige? Måske. Men de føler sig truede og majoriserede. Og føler at grundlæggende demorkatiske principper trædes under fode. I et demorkati er det da flertallet, der har afgørelsen — i dette tilfælde det danske folkeung? Javist. Men hvis man læser om flertalsprincippet i den berømte jurist Alf Ross bog »Hvorfor demokrati« fra 1946, står der bl.a.: >Jo me- re demokratiet udøves i samforståelsens, forligets ”g kompromisets ånd, jo mere partnere føler sig som dele af et fællesskab..., des mindre vil det overstemte miudretal føle herredømmet som fremmed. Det vil føle, at det er blevet hørt og har en vis anpart í resultatet. Det sidste er afgørende for, at konstruktioner som det færøske og grønlandske hjemmestyre kan fungere inden for rammerne af et rigsfællesskab med et talmæssigt og økonomisk knusende overlegent folk som det danske. Det er det, som de har så svært ved at forstå på Balkan og i Kaukasus. Hjemmestyremodeller som den færøske, den grønland- ske og den ålandske burde byde sig ul som en opblødning af det stive internationale system af suveræne stater. De nordiske eksempler studeres fakusk ude omkring, og har været inde i billede f.eks. i forbindelse med Krajinas fremud. Hvis nu vi demonstrerer over for alverden, at heller ikke denne model fungerer, selv i lande med en så udviklet de- mokratisk tradition som vores, så har vi afgivet nogle me- get negative signaler til verden. Det er faktisk ikke så be- tydningsløst i en større sammenhæng, hvad vi foretager OS. Dansk imødekommenhed over for færingernes ønsker vil ikke blot være til gavn for rigsfællesskabet — den vil også være af global betydning. INFORMATION KEE Es aa aa aa 777 —|—|—