týsdagur 7. mars 1995síða 2

Grønland valdið heimastýri og samhuga Oddagrein GRØNLENDSKU veljararnir valdu leygardagin. og teir góvu flokkunum, sum halda fast um heimastýr og rikisfelagsskap, eina álitisváttan SOMULEIÐIS fingu flokkarnir. sum halda fast um tann solidariska javnadarpolitikkin, upp aftur betr undirtøku og fleiri limir í grøniendska landstingið HVOR samgonga fer at spyrjast burtur úr valinum er ikki greitt enn, men báðir stjórnarflokkarnir, Siu mut og Inuit Ataqatigiit, fingu fleiri atkvødur, so grønlendska fólkið hevur góðtikið tann rikna pol " tikk GRØNLAND kom eisini í eina vinnuliga og DUSkap- arliga kreppu i åttatiårunum, men grønlendingar kláraðu deinanvegin at binda um heilan fingur Landsstýrið hevur ført ein tálmandi figgjarpolitikk, sum avmarkadi illøgur og privatu nytsluna HESIN politikkur hevur — sum næstan alla staðni havt ta avleiding, at ardeidsloysid er vaksið og bú skaparligi hjartaslåtturin merkist næstan ikk koma á buskapin, so fleiri fólk fáa arbeiði aftur. Ut min rer 4 4 nr f á rr > Fiut gu må økjast og v ur, sum framiewda verur ti Á flutningurin kann avmarkast mest møguligt. Sum ; eimamarknadin, mugu stimbrast, so inr Cr DANE IDIN e . ve Sør SPURNINGURIN er bara, hvussu hetta skal geras B úskaparfrað ngar mæla ti at privatisera har yø tær MONO ku fyritskurnar meira. so kost! + rstigid k ækka, men hesum tekur Inuit Ataqa ts? ikk me A Cii kir me sinnaðu t gera broytingar fy * ett kost A st eið md flokkurnin v kort Kk ganga so vítt sum at býta grø jshand KN ur smæ ] sum Dorgariig: samDancs flokkurin, Åtass hev skrå S ØLLUM førum stendur Grønland å einum vega mot 3 r fara at visa, nvønn po nus nå På An (C KK Nýggja iancdsstyr ð fer at reka fyri at fáa Grøn r aftur búskaparliga og vinnuliga GRONLENDSKI javnaðarflokkurin, Siumut, sum hevur stýrt Grønlandi líka síðani landið fekk heima stýri i 1979, fekk aftur dygga undirtøku. Við 40 pro- sentum av atkvødunum er hann størstur við 12 tinglimum. Persónliga fekk floksformaðurin, Lars Emil Johansen, álítisváttan NFDØANI GRØNLAND er eins og Føroyar ein partur í rikisfe agsskapinum. Hóast nógv er ødrvis hesum andi, er nógv. vit kunnu arbeiða saman um. M.a nýggja Norduratlantssamstarvinum, sum varð — á #1 ir KinrA. sel ' samtykt á fundinum í Norðurlandaráðnum í síðstu AT førc y ngar Kanska v ta OV * føl um grønlendsk vóru síðsta vika og valid eitt tekin um Tad er ti at gledast um, at Útvarpið sendi ein tid p pi nramanr ranlande ti Øre Á sin Jamar afØønancs Grønland er ein partur av ríkíefalage minim Að At + eumím BV fiKIS1'C'dRB>34“ 0 5 JE" INC. SÚ nangar mårt AT *g . atar € SO ØU S v r * . ás f á EINK V FØroy g Grø nd kunnu - LÆ - r #0 = V 3 € JON Sina um eiia 4 A A * r > VER rou starvinu to hetta ar tarv ge >t ið 6 A og fe rð ng Cosialunin Føroya Banki en dansk Baring Bank affære? Føroya Banki's fallit 6. oktober 1992 ville have medført et tab for ejeren Den Danske Bank på omkring 3 milliarder kroner. Beklageligt kunne man mene, men dog peanuts der kun var dobbelt så stort, havde konse- for den danske bankgigant. Men et tab, kvenser for den mange gange større britiske finanssektor, skrivar Karl Nolsøe, bú- skaparfrødingur, i »Sjønarmid« Bevægelserne i den inter nationale finansverden har ligheder med jord rystelser. De forekommer hele uden mere eller mindre mærkbart men udarter ul katastrofer af og ul. Uforudsigeligt trods overvågning og kontrolsystemer. Men at dette kunne ske for gamle agtværdige blå blodet Baring Brothers Bank! Dog måtte for et hundrede år siden den samme hank bjærges efter fejlslagne argen unske spekulationer af Bank of England. Endnu huskes her í landet Nationalbankens hjælp til brærgning af Land tåandshanken í LVVOrTTK kan ikke forekomm« Danmark forsikrer Det Danske Bank og Út hank. Her er sikring kontrolsystemer ul strækkelige. I løbet af timer, højst dage varsler de om kompetenceover skridelser. Danske banker værdsætter tillid men svnes, at kontrol er hedre Barings Banks tab på 6-7 milliarder kroner forårsagede internatio nale rystelser og betyde ligt fald í de briuske punds værdi. Forbavs ende at i international format, så relativt smá tab kan have så store konsekvenser. Hvor store tab skal der ul for at ryste den lille danske finanssektor? Førova Banki's fallit 6 oktober 1992 ville have medført ct tab for cren Den Danske Bank på omkring 3 milliarder kroner. Beklageligt kunne man mene, men dog peanuts for den danske bankgigant Men et tab, der kun var dobb elt sá stort havde konse kvenser for den mange gange større britiske finanssektor Med bagklogskab er det nu forståeligt, at:Den Danske Bank, det danske Finanstilsyn, regering og danmarks Nationalbank samarbejdede om ud vikling af plan ul und- gåclse af katastrofer tor den danske kreditværdig hed og kroneværdi ved Førova Banki's fallit Rådslagningerne resul terede í beslutningen af 17. marts 1993 i Nationalbanken, om at overføre tab og risict tild et danske nordatlantiske område. Færingerne kunne gøre nytte til bjærgning af udlandets ullid ul den danske finanssektor og den danske krone Utvivlsomt er Der Danske Banks systemer til kontrol af hurtige bevægelser mindst lige så gode og sikre som det britiske bankvæsens. Til syneladende bliver de langsomme bevægelser i Den Danske Bank kon trolleret af umådelig langsomt virkende sy stemer, der har en reak tionstid på flere år eller slet ingen. Dette var | ihvert fald gældende í forhold ul bankens som bestyrelsens per- soner. Hovedbankens også datterselskabets regnskaber. Måneds regnskaberne ulgik rutinemæssigt hoved var del af Den Danske Bank koncerns årsregn skaber. Den Danske Bank havde fuldstændig indsigt í datterselskabets øknomi og værdi, bedre end nogen anden og havde fuldstændige kontrolmuligheder Da Den Danske Banks direktør forleden í fjern synet udtalte, at ingen kunne kende Førova Bankis økonomi og r elle værdi så godt som færingerne selv og fær øske myndigheder, ud talte han sig mod bed vidende, for at sige det pænt Karl Nolsøe cand. polit. datterselskab í Tórshavn Føroya Banki's direk tører indsattes af moder banken, ledende funtio nærer hgeså eller skulle Kunngjørt verdur fyri ætt, vinum og kenn ingum, at kæri madur, påpi, abbi og lang abbi okkara NIELS JUEL ARGE Tórshavn andaðist í heiminum sunnunáttina 5. mars, 74 ára gamal Hann fer úr heiminum í Havnar Kirkju týsdagin kl. 18.00 Jarðarferðin verður úr Havnar Kirkju mikudagin 8. mars kl. 13.00 Fyri tey avvarðandi Petra, Jórun, Jógvan, Olavur, Suffía og Magni godkendes af denne, lige- egne revisorer reviderede sædet og årsregnskaberne | 4 TL TA—————