fríggjadagur 10. mars 1995síða 16

16 tíðindablaðið IHK II I Nr. 49 - 10. MARS 1995 Føroyar og liberalisman -Færingerne gjorde, hvad de fleste andre gør, nár de får penge. smidt í nakken. De sagde ja tak. Nu moraliserer danskerne over færingenes overforbrug, samme danskere som nu oplever et økonomisk opsving fremkaldt af et gældsfinansieret overforbrug skrivar danski búskaparfróðingurin Ellen Brun í eini grein i Informatión í vikuni. Hon skrivar: Af Ellen Brun økonom Det er ved at nærme sig det pinagtige at se og høre dan ske politikere, journalister 1 DR, på TV og í aviserne re ducere skandalen omkring Færøerne ul en storm, skabt af færingerne 1 et forsøg på at løbe fra deres ansvar Kravet om en dommerun dersøgelse skulle blot tjenc ul at bortlede opmærksom heden fra de færøske politi keres egne fejltagelser! Deue blev for nylig genta get i TV af ordførende di- rektør for Den danske Bank, Knud Sørensen, hvormed han føjede spot ul skade. For sagen er jo, at det færøske krav inkluderer en undersøgelse af de færøske poliukeres egen andel: mis éren Det Mommerundersegel sen bl.a. skulle klarlægge er, om disse er blevet ført bag lyset (af danske finans folk, embedsmænd og poli tikere), om de har været medskyldige og, i bekræf tende fald, í hvilket omfang eller, om de blot har været utilladeligt naive og uan- svarlige. Det, man ønsker klarlagt, er hele forløbet, herunder de forskellige ak- tørers rolle. Det er ikke ofte de færøske lagting er helt enige om noget. Når de nu enstemmigt og stædigt fast holder dette krav, er rege- ringens katagoriske afvis- ning af dommerundersø- gelsen udtryk for en mar- kant mangel på respekt for demorkauet Samudig an- tyder det en foragt for hjemmestyreordningen, som danske politikere al- dig har gjørt sig den ulej kghed at lovliggøre. Rege ringen, under Nyrup Ras mussen, opfører sig í denne sag næsten som koloniad ministrator Når hjemmestyreordnin Handklæði Kom her Ág P EL gen hviler på et så spinkelt grundlag, at placering af kompetence og ansvar på øerne ofte er uafklaret, er det danske politikere, der bærer det historiske hoved- ansvar. Helt bortset fra hvad en dommerundersø- gelse måtte bringe for da gen i den aktuelle sag, har danske politikere under alle omstændigheder et betyde- ligt medansvar for Færøer- nes nuværende krise. Op igennem 80'erne advarede statsministeriet gang pá gang både den danske Schlúter-regering og. det færøske lagung mod ten denserne úl overinvesterin- ger. Begge parter sad ad varslerne overhørig Færingerne gjorde, hvad de fleste andre gør, når de får penge smidt i nakken De sagde ja tak. Det er pate- tisk at høre danskere mora- lisere over færingernes overforbrug. De selv sam- me danskere som for uden | | oplever et økonmisk op- sving fremkaldt af et gælds finansieret overforbrug, der bl.a. sidste år fik antallet af registrerede bilsag til at sti- ge 75% i forhold ul året før (løvrigt er festen langfra forbi. Vi bombarderes stad- ig med uopfordrede tilbud fra forskellige finansinsti- tutioner om billige billån) At Den danske Bank op- fører sig som normale for- retningsfolk, er der heller ingen mystik i. Man forstår »Danske politikere har et betydeligt medansvar for Færøernes nuværende krise. Op igennem 80'erne advarede statsministeriet gang på gang både den danske Schlúter-regering og det færøske lagting mod tendenserne i overinvesteringer. Begge parter sad advarslerne overhørig.« bankdirektørens — ubehag Deterikke moderne at stille en bank ul ansvar for de so- ciale konsekvenser af det, som branchen opfatter som normal bankpraksis At danske politikere fører en erhvervsvenlig politik af hensyn ul beskæftigel sen, som det hævdes) er hel ler ingen hemmelighed. Det er en politik, samtlige 'an svarlige' partier vedkender sig og er stolte af. For føl somme næser belaster det luften over fædrelandet med en bestandig fims af korporatistisk sammen spisthed. En trussel mod folkestyret. Fra officielt hold taler man derimod om den samarbejdende ånd Danmarks politiske arve sølv, ifølge udenrigsminis ter Næls Helveg Petersen Hvad har dansk erhverv- svenlighed med Færøerne at gøre? Færøerne ligger i en grå zone, hvor EUs strenge krav ul åben licitation ikke altid håndhæves. Mange af lænene ul Færøerne (ofte med statsgaranti) gik ul in vesteringer i en totalt over udvikligt og urentabel in- frastruktur. Var det kun for færingernes blá øjnes skyld? Tidsmæssigt fandt overinvesteringerne på Fæ- røerne sted parallet med byggeriet af Storebæltsbro- en. Her så vi et eksempel på det samarbejdende demo- krati. Stillet overfor de uhyggelige perspektiver ved en åben licitation fik politikere og embedsmænd den strålende ide at indføje en i forhold ul EU reglerne ulovlig køb dansk' klausul på byggeriet. Selv uden en tilsvarende formel klausul for Færøernes vedkom mende, skal der ikke megen fantasi til at foresulle sig, at danske håndværkere og en treprenører har fået løvens part af ordrerne. Hvis dette er tilfældet, vil Danmark blot have gjort det, som re- sten af EU og USA også forsøger at gøre. Der fore- går i disse år en internati0- nal konkurrence om, hvem der kan pumpe deres natio nale entreprenørvirksom heder mest op, så de er kampklare ul konkurren- når de store opgaver der venter í Kina, Indien Brasihen m.v. skal udlicite res. Bla. derfor by gges der motorveje som aldng før i EU og i USA. Uden at være for fantasifuld har Færøerne måske været en af de få æg te chancer de bette danskere har haft for at gøre sig klar ul at spise kirshær med de store på dette område Alt dette ville jo være ganske storartet, hvis ikke detlige var ganske alminde - lige mennesker i Færøerne der skal betale gildet. Det kedelige er jo, som Lasse Ellegaard skriver (Inf. 25 26/2) at der »ikke er nogen berettiget tvivl om, at Den danske Bank modtog bi standshjælp fra regeringen, da den besluttede sig for at tørre et milliardtab af på de 44.000 færinger, som på den måde overtog aktiv økonomisk dødshjælp« Bankdirektør Knud Sø rensen er vred og bekymret over rygte-smederiet i for- bindelse med sagen. Det kan skade bankens renom mé, mener han. Men det kan der rådes bod på. Han kunne f.eks. lade et blidt ord falde ul nogle af sine bekendte i Det konservative Folkepar- u om, at banken har behov for en dommerundersøgel se for at blive renset. Hvor for vil Dendans:e Bank kun med resignation« medvir ke ved en ekspenundersø gelse? Er der det, der er vær re end lidt snavs på renom meet? Er det selve cen sammen