týsdagur 14. mars 1995síða 14
‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›
Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.
Tekstur á síðuni
14
tíðindablaðið
Nr. 51 - 14. MARS 1995
Framhald av síðu 14
stadig noget divergerende
neninger, men den almin
lelige opfattelse er dog, at
ten er dannet ved hav
bundsspredning samtidig
med åbningen af Rockall
Truget, og at den kan spores
dere mod nordøst, helt op
øst for Vøning Platcauet
der ligger på bredde med
Bodø. Færø-Shetland Ka
nalen er mod sydvest ad
skilt fra Rockall Truget af
Wyville-Thomson Ryggen
der er af vulkansk oprindel
se. Midt i Færø-Shetland
Kanalen er vanddybden ca
1200 m i linjen mellem Fæ
røerne og Shetland. Dybden
ultager mod nordøst og af
tager mod sydvest, hvor ka
nalen får en nordvestlig
drejning op mod Færø Ban
ke Renden. Sedimenttyk
kelsen er ca. 1500 m midt í
Færø-Shctland Kanalen, og
tykkelsen ultager mod nor
døst, hvor den angives at
kunne nå op på mindst 3000
m (Litteratur: Stnide at al
1969; Watts, 1971 Bou &
Watts, 1971; Talwami á
Ekdholm., 1972; Himswort
k 774: Smit 1974
Bott, 1973
det førnæv
afdr R. A. Ede
and Hyrdro-car
spects West of Brita
73 udtales om Færø
Shetland Kanalen og Rox
kall Truget
= Hydro-carbon prospects
will depend cnucallv on the
lithology and structure of
sediment fills, but there is at
least a reasonable hope that
both Rockall Trough and
the Faroe-Shetland Chan
nel will be found to have
major potential when the u
me comes to tackle such de
ep water arcas<. Dr. Eden's
konklusion lyder: »When
exploitauon is able to move
into very deep water, the
western basin complex of
Rockall Trough and the Fa
roe-Shetland Channel offer
what look like very interes
ung possibilibjes«
Sokkclen vest for Shet
land (dvs. den sydøstlige
flanke af Færø-Shetland
Kanalen) består af blokke
som er adskilt af forkastnin
ger: sydvest-nordøstlig ret
ung. Nedsænkede blokke
med stærkt mdannedk
rkambrske og palæo
iske bjergarter danner ba
sis í en række sedimenta
225 kr /årstj. (haldarar í Føroyum)
425 kr Járstj. (haldarar í Danmark) I
340 kr. (haldarar í Danmark, 5 bl. í senn) I
Til ber altid at gerast haldari og goldið
verður bert fyri bloðini, ið eftir eru av
ársfjórðinginum
Navn
Bústaður
Bygd/byur
aldari av Tidinda
I Eg gerist I av Ti í
JA ] blaðnum Sosialinum og fáið
blaðið 5 ferðir um vikuna.
tonsbassiner, bl.a. Vest
Shetland Bassinet, som er
opfyldt af permiske, meso
zoiske og tertiære aflejrin
ger med lagtykkelser, der
angives at kunne nå op på
ca. 4000 m, muligvis endda
ca 6000 m Ifølge olietids
sknftet »Noroil« (august
1977) er der udført 20 bo
ninger på sokkelen vest for
Shetland í penoden 1972
1977, og der er gjort otle
fund í et par af disse borin
ger Den págæl
dende »Noroil«-aruklen ci
terer Mr. J. Robrts (fra fi
nancieringsselskabet
Wood Gundy, London and
Toronto) for følgende udta
lelse: »It does seem clear
that the real interest lies
northwest ... into very deep
waters out to the Faroes«
Færø Plateauet
Det må anses forovervejen
de sandsynligt, at det færøs
ke basaltplateau hviler på
en ca. 30 km tyk kontinen
talskorpe. Seismiske un
dersøgelser synes at pege
mod, at der findes et gne;
sunderlag for basalterne
mod nordvest og et skiler
underlag mod sydøst med
en overgangszone imellem
Muligheden for et bassin
med mesozoiske sedimen
ter under basalten på sokke
len nordvest for Færøerne
kan ikke udelukkes (Littera
tur: Bott, 1975). Det må
stærkt understreges, at yder
ligere undersøgelser (evt
også boringer) er påkræve
de, før mere præcise oplys
ninger om basalt-underla
get kan fremskaffes
Af konet (fig 5) ses den
formodede udbredelse for
basalterne, og der er desu
den angivet nogle sedimen
tauonsbassiner uden for ha
saltområderne
Í bassinet, som er påvist
ad gcofysisk vej í den ydre
sokkel øst for Færøeme
(Litteratur: Bout & Watts
1971: Korsakov, 1974), fin
des en anslået sedimenttyk
kelse på ca. 2000 m mellem
Sandoy Banke og Suderoy
Banke. Bassinet har en sim
pel form med en lav tærskel
ud mod det langt større bas
sin i Færø-Shetland Kana
cn Bl kke al kalktuffer
som er hentet op med bund
skraber i området, stammer
muligvis fra det øverste se
dimentlag i bassinet (Waag
stein á Rasmussen, 1975
Kannað postverkimum
Et mindre ulsvarende bas
sin findes í sokkelkanten
vest for Sudcroy (Sinde et
al, 1967; Bott & Stacey,
1967)
Í den ca. 24 km brede Fæ
rø Banke Rende sydvest for
Færøerne øges vanddybden
fra 8-900 m centralt i ren
den til ca. 1200 m ved ud
mundingen sydøst på i Fæ
rø-Shetland Kanalcn
Mellem Færø Banke og Su
deroy Ryggen antages sedi
menttykkelsen at være ca
1000 m, dog muligvis sna
rere 2000 m í et område øst
for Færa Banke og nord for
Wyville-Thomson Ryggen
Endnu sydøstligere, ud mod
Færg-Shelland Kanalen, af
tager tykkelsen sandsynlig
vis igen til ca. 1000 m (Lit
teratur: Stride et al, 1967;
Bott & Stacey, 1967: Hims
worth, 1973; Korsakov,
4: Bou, 1975). I bassinet
mellem Wyville-Thomson
Ryggen og Ymir Ryggen er
sedimenttykkelsen antage
lig ca. 1500 m (Himswort
197
Kendskabet ul sedimen
tationsbassinerne omkring
Færøerne cr endnu for frag
mentarisk ul at kulbrinte
mulighederne kan vurde
res, men det må dog på for
hånd påpeges, at ingen af de
ovennævnte bassiner anta
ger særlig store dimensio
ner, og at bassinerne over
vejende synes udfylt af geo
logisk set unge sedimenter
Med de erfaringer, der for
nylig er indhøstet på soklen
vest for Shetland, synes
mulighederne at være størst
på den færøske sokkel ud
mod kanten af Færø-Shet
land Kanalen. Det kan tæn
kes, at der her findes ulsva
rende geologiske forhold
som på den sydøstlige flan
ke af Færø-Shetland Kana
len. V anddy hderne er mid
lerud langt større pá den fæ
røske sokkel ud mod kana
len end på den shetlandske
sokkel. Da der desuden er
tale om et veirmæssigt set
meget ugunstigt farvand
må det formodes, at det un
der alle omstændigheder
drejer sig om langudsper
spektiver
Joannes Rasmussen
mars 1978
Okeypis
Sosialunn
nndar
postgjaldið
Tíðindablaðið
SOSIALURIN
Postboks 76,
FR-110 Tórshavn
se ea ;
Sigid okkum frå,
tå okkurt hendir
innan ítróttin...
TIf. 11820
eistin vann
allar finalurnar
Leygardagin vórðu ikki
færri enn Í ýra hondbóltsfin
alur í ítróttarhellini á Hálsi
Allan dagin var kapping-
arstjórin hjá Hondbólts
sambandinun, Hans Holm, í
gongd í hellini, og hann
handaði llum teimum
vinnandi liðunum steyp og
heiðursmerki, og eisim
fingu summi av teimum
næstbestu heiðursmerki
handað
Endin á hesum fýra final
unum varð, at Neisun fór
sum sigursharn úr teimum
øllum. Og sunnudagin fekk
aftur eitt Neista-lið gull
merki handað
Byrjað varð kl. 13.15, tå
finalan í B-bólkinum hjá
dreingjum 12 ár varð spæld
millum Neistan c og NSÍ
Hetta gjørdist ein tættur
og spennandi dystur. Tá
bert heilt fáu minuttir vóru
efur, stóð á øvnum S-8
men so spílaði Neistin seg
út og vann finaluna 10-8
Næsu dysturin á skránni
var kl. 14, og var hetta fin
alan hjá gentum 12 ár mill
Hans Holm. kapping
arstjóri hjá Hondbólts
sambandinum, hevði úr
al gera i€ yRardagin vi
at handa steyp og heið
ursmerki í urótlarngli
im á Hálsi
Mynd: Illilmar Jan Hansen
um Neistan b otg NSI. Her
var Neistin greitt betra lið-
15, og NSI megnaði bert at
fylgja við hálvan fyrra hálv-
leik. Tá Neista-genturnar so
settu føtur í spenni og kýttu
Ci je +
Føroyameistarar, Gentur 14 år: Neistin a: Aftast frå vinstru: Katrin á Neystabe. Birtita
Wardum, Annika Thomsen, Margretha J. Petersen, Gunnleyg Berg. Fremst frå vinstru
Anna Louisa Jacobsen, Súsanna Thomassen, Susan Brockie. Venjarin, Høgni í Jåkups
stovu, vantar å myndini
Mynd: H'lmar Jan Hansen