Sosialurinarkiv
Sosialurin 1995-03-14, síða 14
Tak niður PDF av hesari síðu Stórt myndaskrá

týsdagur 14. mars 1995síða 14

‹ fyrra síða allar 24 síður næsta síða ›

Hendan síðan hevði ongan tekst í PDF-skjalinum. Teksturin niðanfyri er lisin maskinelt (OCR) og kann hava villur.

Tekstur á síðuni

14 tíðindablaðið Nr. 51 - 14. MARS 1995 Framhald av síðu 14 stadig noget divergerende neninger, men den almin lelige opfattelse er dog, at ten er dannet ved hav bundsspredning samtidig med åbningen af Rockall Truget, og at den kan spores dere mod nordøst, helt op øst for Vøning Platcauet der ligger på bredde med Bodø. Færø-Shetland Ka nalen er mod sydvest ad skilt fra Rockall Truget af Wyville-Thomson Ryggen der er af vulkansk oprindel se. Midt i Færø-Shetland Kanalen er vanddybden ca 1200 m i linjen mellem Fæ røerne og Shetland. Dybden ultager mod nordøst og af tager mod sydvest, hvor ka nalen får en nordvestlig drejning op mod Færø Ban ke Renden. Sedimenttyk kelsen er ca. 1500 m midt í Færø-Shctland Kanalen, og tykkelsen ultager mod nor døst, hvor den angives at kunne nå op på mindst 3000 m (Litteratur: Stnide at al 1969; Watts, 1971 Bou & Watts, 1971; Talwami á Ekdholm., 1972; Himswort k 774: Smit 1974 Bott, 1973 det førnæv afdr R. A. Ede and Hyrdro-car spects West of Brita 73 udtales om Færø Shetland Kanalen og Rox kall Truget = Hydro-carbon prospects will depend cnucallv on the lithology and structure of sediment fills, but there is at least a reasonable hope that both Rockall Trough and the Faroe-Shetland Chan nel will be found to have major potential when the u me comes to tackle such de ep water arcas<. Dr. Eden's konklusion lyder: »When exploitauon is able to move into very deep water, the western basin complex of Rockall Trough and the Fa roe-Shetland Channel offer what look like very interes ung possibilibjes« Sokkclen vest for Shet land (dvs. den sydøstlige flanke af Færø-Shetland Kanalen) består af blokke som er adskilt af forkastnin ger: sydvest-nordøstlig ret ung. Nedsænkede blokke med stærkt mdannedk rkambrske og palæo iske bjergarter danner ba sis í en række sedimenta 225 kr /årstj. (haldarar í Føroyum) 425 kr Járstj. (haldarar í Danmark) I 340 kr. (haldarar í Danmark, 5 bl. í senn) I Til ber altid at gerast haldari og goldið verður bert fyri bloðini, ið eftir eru av ársfjórðinginum Navn Bústaður Bygd/byur aldari av Tidinda I Eg gerist I av Ti í JA ] blaðnum Sosialinum og fáið blaðið 5 ferðir um vikuna. tonsbassiner, bl.a. Vest Shetland Bassinet, som er opfyldt af permiske, meso zoiske og tertiære aflejrin ger med lagtykkelser, der angives at kunne nå op på ca. 4000 m, muligvis endda ca 6000 m Ifølge olietids sknftet »Noroil« (august 1977) er der udført 20 bo ninger på sokkelen vest for Shetland í penoden 1972 1977, og der er gjort otle fund í et par af disse borin ger Den págæl dende »Noroil«-aruklen ci terer Mr. J. Robrts (fra fi nancieringsselskabet Wood Gundy, London and Toronto) for følgende udta lelse: »It does seem clear that the real interest lies northwest ... into very deep waters out to the Faroes« Færø Plateauet Det må anses forovervejen de sandsynligt, at det færøs ke basaltplateau hviler på en ca. 30 km tyk kontinen talskorpe. Seismiske un dersøgelser synes at pege mod, at der findes et gne; sunderlag for basalterne mod nordvest og et skiler underlag mod sydøst med en overgangszone imellem Muligheden for et bassin med mesozoiske sedimen ter under basalten på sokke len nordvest for Færøerne kan ikke udelukkes (Littera tur: Bott, 1975). Det må stærkt understreges, at yder ligere undersøgelser (evt også boringer) er påkræve de, før mere præcise oplys ninger om basalt-underla get kan fremskaffes Af konet (fig 5) ses den formodede udbredelse for basalterne, og der er desu den angivet nogle sedimen tauonsbassiner uden for ha saltområderne Í bassinet, som er påvist ad gcofysisk vej í den ydre sokkel øst for Færøeme (Litteratur: Bout & Watts 1971: Korsakov, 1974), fin des en anslået sedimenttyk kelse på ca. 2000 m mellem Sandoy Banke og Suderoy Banke. Bassinet har en sim pel form med en lav tærskel ud mod det langt større bas sin i Færø-Shetland Kana cn Bl kke al kalktuffer som er hentet op med bund skraber i området, stammer muligvis fra det øverste se dimentlag i bassinet (Waag stein á Rasmussen, 1975 Kannað postverkimum Et mindre ulsvarende bas sin findes í sokkelkanten vest for Sudcroy (Sinde et al, 1967; Bott & Stacey, 1967) Í den ca. 24 km brede Fæ rø Banke Rende sydvest for Færøerne øges vanddybden fra 8-900 m centralt i ren den til ca. 1200 m ved ud mundingen sydøst på i Fæ rø-Shetland Kanalcn Mellem Færø Banke og Su deroy Ryggen antages sedi menttykkelsen at være ca 1000 m, dog muligvis sna rere 2000 m í et område øst for Færa Banke og nord for Wyville-Thomson Ryggen Endnu sydøstligere, ud mod Færg-Shelland Kanalen, af tager tykkelsen sandsynlig vis igen til ca. 1000 m (Lit teratur: Stride et al, 1967; Bott & Stacey, 1967: Hims worth, 1973; Korsakov, 4: Bou, 1975). I bassinet mellem Wyville-Thomson Ryggen og Ymir Ryggen er sedimenttykkelsen antage lig ca. 1500 m (Himswort 197 Kendskabet ul sedimen tationsbassinerne omkring Færøerne cr endnu for frag mentarisk ul at kulbrinte mulighederne kan vurde res, men det må dog på for hånd påpeges, at ingen af de ovennævnte bassiner anta ger særlig store dimensio ner, og at bassinerne over vejende synes udfylt af geo logisk set unge sedimenter Med de erfaringer, der for nylig er indhøstet på soklen vest for Shetland, synes mulighederne at være størst på den færøske sokkel ud mod kanten af Færø-Shet land Kanalen. Det kan tæn kes, at der her findes ulsva rende geologiske forhold som på den sydøstlige flan ke af Færø-Shetland Kana len. V anddy hderne er mid lerud langt større pá den fæ røske sokkel ud mod kana len end på den shetlandske sokkel. Da der desuden er tale om et veirmæssigt set meget ugunstigt farvand må det formodes, at det un der alle omstændigheder drejer sig om langudsper spektiver Joannes Rasmussen mars 1978 Okeypis Sosialunn nndar postgjaldið Tíðindablaðið SOSIALURIN Postboks 76, FR-110 Tórshavn se ea ; Sigid okkum frå, tå okkurt hendir innan ítróttin... TIf. 11820 eistin vann allar finalurnar Leygardagin vórðu ikki færri enn Í ýra hondbóltsfin alur í ítróttarhellini á Hálsi Allan dagin var kapping- arstjórin hjá Hondbólts sambandinun, Hans Holm, í gongd í hellini, og hann handaði llum teimum vinnandi liðunum steyp og heiðursmerki, og eisim fingu summi av teimum næstbestu heiðursmerki handað Endin á hesum fýra final unum varð, at Neisun fór sum sigursharn úr teimum øllum. Og sunnudagin fekk aftur eitt Neista-lið gull merki handað Byrjað varð kl. 13.15, tå finalan í B-bólkinum hjá dreingjum 12 ár varð spæld millum Neistan c og NSÍ Hetta gjørdist ein tættur og spennandi dystur. Tá bert heilt fáu minuttir vóru efur, stóð á øvnum S-8 men so spílaði Neistin seg út og vann finaluna 10-8 Næsu dysturin á skránni var kl. 14, og var hetta fin alan hjá gentum 12 ár mill Hans Holm. kapping arstjóri hjá Hondbólts sambandinum, hevði úr al gera i€ yRardagin vi at handa steyp og heið ursmerki í urótlarngli im á Hálsi Mynd: Illilmar Jan Hansen um Neistan b otg NSI. Her var Neistin greitt betra lið- 15, og NSI megnaði bert at fylgja við hálvan fyrra hálv- leik. Tá Neista-genturnar so settu føtur í spenni og kýttu Ci je + Føroyameistarar, Gentur 14 år: Neistin a: Aftast frå vinstru: Katrin á Neystabe. Birtita Wardum, Annika Thomsen, Margretha J. Petersen, Gunnleyg Berg. Fremst frå vinstru Anna Louisa Jacobsen, Súsanna Thomassen, Susan Brockie. Venjarin, Høgni í Jåkups stovu, vantar å myndini Mynd: H'lmar Jan Hansen