týsdagur 28. mars 1995síða 14

Nr. 61 — 28. MARS 1995 Notat om færgsagen Konservativi flokkurin er komin við nýggjum út- spæli í »bankamålinum«, sum vit prenta i dag i Det er beklageligt. at sagen om en undersøgelse af aktie byttet í de færøske banker er gået totalt í hårdknude på spørgsmålet om formen for undersøgelsen På dene ene side står det færøske lagtings krav om en dommerundersøgelse, på den anden den danske regerings afvisning af en sådan undersøgelse, men med tilbud om at lade sagen undersøge af et sagkyndigt og uvildigt udvalg Sagen har desværre fået et omfang, der belaster ikke blot det dansk -færøske forhold, men også kan blive en belast ning af rigsfællesskabet Det er derfor nødvendigt at gøre et alvorligt forsøg på at bringe konflikten ud af dødvandet. Det må ske med henblik på dels at finde en løsning på spørgsmålet om undersø gelsesformen, dels í et videre perspektiv at styrke indhol det i ngsfællesskabet For Det konservative folkeparti er det afgørende, så hur tigt som muligt at få genoprettet det gode forhold mellem Danmark og den færøske befolkning, det færøske lands styre og det færøske lagting. Samtidig finder vi, at den ak tuelle konflikt giver anledning til at overveje initativer til at forbedre kommunikationen mellem parterne om proble mer af fælles interesse í ngsfællesskabet 2 Hvad angår det første punkt, striden om bankundersø- gelse. har Det konservative folkeparti søgt at finde en un dersøgelsesmetode, som både opfylder Færøernes natur ge ønske om undersøgelsesorganets uafhængighed, kom petencer m.v., og som samtidig giver de involverede en til fredsstillende grad af retssikkerhed samt sikrer en tilfreds stillende hurtighed í sagsbehandlingen Oplægget skitseres i det følgende. Det er en idé-skitse og enkeltheder kan naturligvis diskuteres. Hovedlinterne er følgende 3. Ved særlov nedsættes et uafhængigt undersøgelses udvalg. Som det vil fremgå af det følgende etableres, til løsning af bestemte tvistigheder i undersøgelsestorløbet et samarbejde med en domstol, bedst Sø- og Handelsretten i København Det foreslås, at undersøgelsesudvalget sammensættes af tre uafhængige eksperter, der ulsammen skal repræsen tere indsigt í spørgsmål vedrørende retspleje samt stats- og forvaltningsretlige forhold, finansforhold og revisionsfor hold Udvalgets formand skal opfylde betingelserne i retsple jeloven for at kunne udnævnes til højesteretsdommer Alle udvalgets tre medlemmer skal opfylde retsplejelo vens krav om uafhængighed for dommere (inhabilitetsre glerne De institutioner og enkeltpersoner. hvis forhold under søges, tillægges partsstatus for undersøgelsesudvalget. og det samme gælder Færøernes Landsstyre. Der kan beskik kes advokater for parterne. At have partsstatus for udvalget indebærer først og fremmest, at man ikke kan aftvinges forklaring eller dokumenter, at man har ret til repræsenta tion ved advokat, og at man har ret til at fremføre en argu mentation (procedure) for udvalget I sin forskning anvender undersøgelsesudvalget for skrifterne í retsplejelovens $ 21 a, suppleret med retspleje lovens almindelige forskrifter om efterforskning, med de fornødne lempelser Undersøgelsesudvalget gennemfører selv afhøring af parter og vidner og træffer selv beslutning om fremlæggel se af dokumenter m.v. I det omfang de involverede ville kunne nægte at afgive forklaring under en retssag, skal un- dersøgelsesudvalget gøre dem opmærksom herpå Afhøringer, som også mod den afhørtes protest ville kunne gennemtvinges under en retssag, og som den págæl dende ikke ønsker at deltage í for undersøgelsesudvalget, foretages ved Sø- og Handelsretten, som fremsender pro- tokollatet af afhøringen til undersøgelsesudvalgets videre foranstaltning. På ulsvarende måde indbringes spørgsmål om fremlæggelse af dokumenter m.v. (editionsbeslutnin ger) for Sø- og Handelsretten Undersøgelsesudvalgets kommissorium skal naturlig vis aftales med det færøske landsstyre og lagtinget. Som udgangspunkt for forhandlingerne herom kunne bruges den danske regerings udkast til kommissorium af 10.2 1995 samt det kommissorium, lagtinget vedtog den 19. ja nuar 1995 (vedlægges som bilag 1-2). I forbindelse med af så Herfyri kom konservativi flokkurin vid einum nýggjum útspæli i bankamálinum. Síðani hava verið gjørdar nógvar viðmerkingar og sum heild kann sigast, at uppskotið fær ikki ta undirteku, sum teir konservativu kanska høvdu vónað. Vit prenta í dag uppskotið umframt nakrar oddagreinar i donskum bløðum um uppskotið talen om kommissortet besluttes også, om undersøgelsen skal gennemføres for åbne eller for lukkede døre Der vil í udvalgets arbejde blive tale om (I ) udredning af faktuelle forhold, som udvalget mener at have fundet af re- levans for sagen. og der vil være tale om en redegørelse for, (2) hvilke retsregler m.v. undersøgelsesudvalget finder af relevans for sagen, og hvordan udvalget forstår disse rets regler m.v. (det vil sige: sagen jus). Denne sondring har be tydning for en evt. inddragelse af Sø- og Handelsretten í undersøgelsen Det forudsættes nemlig, at reglerne for kæremål i rets plejeloven finder anvendelse, så alle undersøgelsesudval gets beslutninger og kendelser står under kontrol af Sø- og Handelsretten í København. Domstolskontrollen indebæ rer bl.a. kontrol med de udpegede eksperters habilitet, un dersøgelsesudvalgets beslutninger og kendelser samt den juridiske del af undersøgelsesudvalgets redegørelser (re degørelserne vedrørende jus - jfr. ovf.) 3. Nogle kommentarer Det foreslåede undersøgelsesudvalg indebærer på en række måder bedre efterforskningsmidler og bedre rets sikkerhedsgarantier, end hvad henholdsvis en dommerun dersøgelse efter retsplejelovens $ 21 a eller en almindelig ekspertundersøgelse hver for sig ville kunne byde på. De implicerede fár partsstatus; der kan besikkes forsvarere; tvister om vidnepligt, udlevering af materiale m.v. kan prø ves ved en domstol, deri øvrigt ikke deltager í selve under- søgelsen Der vil med dette forslag være muligt at undgå, at under søgelsen lægger beslag på domstolsressourcer í samme omfang som en traditionel dommerundersøgelse vil gøre, og den vil formentlig kunne gennemføres hurtigere Spørgsmålet om vidnepligt og pligt til at udlevere mate- riale har spillet en stor rolle i den hidtidige debat. Disse spørgsmål er tillagt for stor vægt. Man kan f.eks. ikke ved en dommerundersøgelse i strid med vidnefritagelsesregler m.v. fremtvinge vidneforklaringer eller papirer. De berør te personer eller institutioner vil Have nøjagtig de samme rettigheder som i en almindelig retssag. Omvendt skal der vægtige grunde til i et undersøgelsesudvalg at nægte at ud levere materiale eller vidne, når det ikke kan formodes at belaste den pågældende part på en måde, der under alle omstændigheder falder ind under de vilkår, der kan fritage for vidnepligt m.v På dette punkt er det kun nuancer, der adskiller de for skellige undersøgelsestyper, og 1 det her fremlagte forslag giver det at kære mulighed for, at tvivl afgøres af en doms tol De almindelige regler om offentlige myndigheders tavs hedspligt vil som udgangspunkt ikke være til hinder for, at de involverede myndtgheder udleverer fortrolige oplys ninger til undersøgelsesudvalget Finanstilsynet er undergivet en særlig tavshedspligts- bestemmelse i bank- og sparekasseloven. Udlevering af fortrolige oplysninger vedrørende de berørte banker vil kunne ske med samtykke fra disse banker, ligesom kunde- oplysninger fra bankerne vil kunne udleveres i anonymuse- ret form eller med fornødent samtykke For så vidt de implicerede private institutioner gælder det, at de ligeledes vil kunne udarbejde redegørelser og ud- levere materiale til brug for undersøgelsesudvalget, lige- som enkeltpersoner med konkret retlig interesse í sagens udfald kan tillægges partsstatus og få beskikket advokat Bestyrelse, direktion og revision i en bank er undergivet tavshedspligt efter bank- og sparekasseloven, hvorefter de ikke uberettiget må videregive fortrolige oplysninger. Er der tale om fortrolige oplysninger vedrørende bankens eg- ne forhold, vil videregivelsen kunne ske med samtykke fra bankens kompetente organer, ligesom videregivelse af kundeoplysning kan ske i anonymiseret form eller med kundens samtykke 4 Somnævntunder pkt. I finder Det konservative folke- parti det påkrævet, at der samtidig med forsøget på at finde en undersøgelsesmodel, der kan accepteres både af de fæ- røske og de danske politiske partier, tages skridt til at styrke den indbyrdes rådslagning mellem parterne i rigsfælles- skabet. Havde et instrument hertil eksisteret, havde den ak- tuelle strid måske kunnet opfanges, før den kørte fast Ganske vist findes der i hjemmestyreloven ($ 6, stk. 2)en bestemmelse om et nævn, der skal afgøre tvivlsspørgsmål om det færøske hjemmestyres kompetence i forhold til ngsmyndighederne. Dette nævn kan imidlertid ikke bru- ges til at udfylde de kuntioner, Det konservative folkeparti sigter på med forslaget om at styrke den indbyrdes rådslag ning mellem de tre medlemmer af rigsfællesskabet Loven må fortolkes sådan, at nævnet alene er et organ til afgørelse af hjemmestyrets kompetence. Desuden gøre al- lerede nævnets sammensætning det uegnet til at bruges i den løbende konflikt mellem Danmark og Færøerne, og dets kompetence er udelukkende rettet mod tvivlsspørgs målet vedrørende det færøske hjemmestyre Det forslag, Det konservative folkeparti her skitserer, har et helt andet og videre sigte Det foreslås, at der oprettes et rådvigende ngsfælles skabsnævn med en repræsentant fra hver af de tre regerin ger og repræsentanter for henholdsvis Folketingets, land stinget og lagtings partier. Formanden for Grønlands landsstyre, Lars Emil Johansen, har i en tilsvarende sammenhæng talt om et »Rigsråd«, en betegnelse, som godt kunne foreslås Ft sådant rigsråd skulle ikke have besluttende, men alene rådgivende funktioner. Den danske regering, det grønland ske landsstyre og det færøske landsstyre skal opfordres til at forelægge spørgsmål, der vedrører ngsfællesskebet som helhed eller dele af det for rigsrådet. Desuden skal de en kelte parter i rigsfællesskabet kunne anmode rådet om en udtalelse i sager, hvor de føler, at der er grund til at få en vurdering ud fra hele rigsfællesskabets tarv Det er klart, at en beslutning om nedsættelse af rådet, dets størrelse og sammensætning må bero på nærmere afta ler mellem de tro parter i rigsfællesskabet. Det samme er tilfældet for en nøjere beskrivelse af rådets virksomhed m.v. Det ville være naturligt, at formandsskabet for rådet går på skift mellem Grønland, Færøerne og Danmark efter en fastlagt turnus Umiddelbart kan der med hensyn til rådets kompetence og myndighedernes forpligtelse over for det drages en pa ralell til Det udenrigspolitiske nævn i Danmark. Afgørende er, at rådet alene bliver rådgivende, og at regeringen og de to landsstyrer har initiativretten over for rådet Det konservative folkeparti er helt åbent over for udbyg gende forslag og forbedringer af denne skitse. Vi har med fremlæggelsen af den villet markere et stærkt ønske om, netop i en vanskelig situation, at understrege viljen til at styrke rigsfællesskabet ved at pege på en af formentlig flere modeller, der kan styrke den indbyrdes rådslagning og råd givning i anliggender, der har betydning for rigsfællesska bet