týsdagur 28. mars 1995síða 15

r. 61 — 28. MARS 1995 Med en særlov som instrument vil de Konservative lirke Danmark og Færøerne ud af de fastlåste fronter i striden om milliardtabene i det færøske bankvæsen. Færingerne kræver en dommerundersøgelse. Regeringen har med konservativ støtte flertal for at sige nej og tilbyder í stedet en ekspertundersegelse, som Færøerne ikke vil vide af Yderligere foreslår de Konservative et rådgivende Rigsråd, som skal være konfliktløser, når der i fremtiden opstår kurrer på tråden í Rigsfællesskabet mellem Fær øerne, Grønland og Danmark. Og Rigsrådet er en indret ning, som under alle omstændigheder bør være et synligt resultat af den færøsk -danske strid Den dårlige stemning mellem Danmark og Færøerne er ulykkelig, og ethvert forsøg på problemløsning fortjener seriøs overvejelse. Det konservative forslag er relativt kompliceret og bygger på en hidtil uset kombination af ekspertundersøgere med dommerkvalifikationer plus Det konservative Folkepartis forslag om ved særlov at etablere et uafhængigt undersøgelsesudvalg med tre uaf hængige eksperter giver en ny, og måske den sidste, chance for at finde en værdig afslutning på konflikten mellem Færøerne og Danmark om banksagen. Bortset fra at der ikke er tale om dommere, så minder forslaget så me- get om en dommerundersøgelse, at der kan være en reel mulighed for, at de færøske politikere kan acceptere det Den første færøske reaktion er da heller ikke afvisende De konservative insisterer klogeligt på, at begge ting både det færøske Lagting og Folketinget — skal kunne ac ceptere forslaget. I praksis et bredt flertal, som í Danmark må slå bro mellem Venstre på den ene side og regeringen og De Konservative på den anden side. Det konservative Flertal for Var færingerne blágjede, eller blev de taget ved næsen, da de - tvunget af omstændigheder, de selv delvist var skyld i — overtog øernes to største banker? Og rendte den ene banks hovedejer, Den Danske Bank, fraet økonomisk an- svar? Færingerne ved ikke, om de blev snydt, men de tror det, og når et halvt hundrede tusende mennesker tror det sam- me, bliver troen bestyrket dag for dag. For at få sandheden frem bad landsstyret den danske re- gering om en dommerundersøgelse. For kun en domme- rundersøgelse kan man stole på De fik nej af statsminister Poul Nyrup Rasmussen og nej igen, dade bad pá ny. I kan få en uvildig ekspertunder- søgelse eller ingenting, sagde han til sidst. Og hvert nej blev fuglt af en henvisning til et brev fra højesteretspræsident Niels Pontoppidan, som på retsvæ senets vegne frabad sig flere særdomstole efter Spar Nord-sagen og med henvisning til, at problemet sær- domstole for tiden blev drøftet í udvalg. Det virkede som den rene bortforklaring, og Nyrup Ras- mussen ville end ikke spørge højesteretspræsidenten, om ikke han kunne være lidt gelassen af hensyn til færinger- nes retsfølelse Besynderligt nok fik statsministeren uventet politisk Engells h Adskillige ting i det konservative forslag til en Færø-løs- ning vækker undren. Bl.a. kan man undre sig over, at de Konsevative springer ud i et ekvilibristisk nummer unden en form for sikkerhedsnet. Det ville have været behændigt politisk håndværk, hvis man — som tak for støtten til regeringen — på forhånd hav- de sikret sig en slags forståelse hos regeringen. Det ville også have været behændigt politisk hånd- værk, hvis man havde sikret sig en forståelse hos et flertal idet færøske lagting. Det er muligt forslaget ender med at blive lempet til, så både regeringen og færingerne accep terer det. Men sker det ikke, har de Konservative reddet sig et markant og iøjnefaldende nederlag Man kan også undre sig over, at det skal være nødven Ny chance i Færø- mulighed for at inddrage en rigtig domstol til at afsige kendelser samt gennemføre visse. afhøringer. Udspillet fortjener en saglig vurdering, hvor især færingernes hold ning bør tillægges vægt : Men fortsat skal og må det værge ufravigeligt, at der er sat punktum for dommerundersøgelser. Hvis man kan skabe en for Færøerne acceptabel dommerillusion ved at sammensætte et ekspertudvalg mgd det krav, at forman den har en baggrund, som kvalificører den pågældende til et embede som højesteretsdommér, så er halmstrået vel værd at gribe Om banksagens hidtidige forløb'kan siges, at Den Dan ske Bank tilsyneladende indkasserer ufortjent megen ne gativ omtale. Banken har tabt over en halv milliard kr. på Færøerne, og ingen kan forlange, at en kommerciel bank med mange tusinde private aktionærer skal bevæge sig ud i ekstraordinære risici, som dybest set er et samfundsan eee sagen forslag er et kompromis. Det kan meget vel vise sig at væ- re dets vigtigste egenskab. Det befinder sig, i endnu høje- re grad end endommerundersøgelse, i krydsfeltet mellem jura og politik. Et retsinstans-lignende udvalg oprettes ved politisk lovgivning uden deltagelse af dommere. Men således at en domstol, formentlig Sø- og Handelsretten, kan tage stilling til tvivl i forløbet. Dommere kan med an dre ord alligevel blive involveret Der kan í den kommende tid blive offentliggjort flere detaljer omkring forhandlingsforløbet forud for rednin gen af Den Danske Banks bank på Færøerne, som at der forelåen pressemeddelelse en rum tid, før en løsningsmo del blev meddelt. Når magtforholdene i en sag er klare, er det måske ikke så usædvanligt. Men det øger naturligvis tvivl støtte fra de konservatives formand, Hans Engell. Der- med blev hele spørgsmålet om færingernes ret til sagsaf- klaring og om en anstændig behandling af en fattiggjort befolkningsgruppe blokeret i Folketinget Hans Engell havde skaffet regeringen et flertal for fort- sat tvivl og utryghed om retfærdighed — en tvivl og utryg- hed, som både færinger og syddanskere nu er fælles om Færingerne har ret til at føle sig krænket. De skal — som alle andre — have den ret, de har. I Færøbank-sagen er så mange myndigheder og institutioner indblandet, at deres handlinger kun kan udredes af en ånden — helt uafhængig - statsmyndighed. Altså ved dommerundersegelse Nu er et hidtil hemmeligholdt dokument om sagen kommet på bordet. Teksten efterlader det indtryk, at hele sagen var afgjort uden om det færøske landsstyre, der kom til at stå med ansvar for gæld og muligvis tab Papiret er interessant, hvor betydningsfuldt det er, kan kun en dommerundersøgelse afgøre. Politisk mest interessant er Hans Engells reaktion. Han foreslår en særlov om, hvordan en undersøgelse af bank- sagen bør foregå. . Forslaget er en bastard mellem en dommerundersegel- se efter den stadig gældende lov og regerings idé om et uafhængigt ekspertudvalg. Undersøgelseslederen må ikke være dommer, men skal være kvalificeret som en hø- digt at gøre tingene så indviklede: I stedet for den oprin- deligt foreslåede ekspertundersøgelse bliver det nu en indviklet konstruktion, med et undersøgelsesudvalg, tre eksperter med samme uafhængighed som dommere, og med en sikkerhedsventil til Sø- og Handelsretten, hvisder bliver problemer med vidnepligten Færingerne føler sig snydt for en milliard kroner og der er så megen snusk omkring denne sag, at færingerne har al mulig grund til at tro, at nogen har noget at skjule. Det afgørende er, at færingerne får fornemmelsen af, at der i Danmark er en reel bestræbelse på at komme til bunds i sagen De Konservative har mere eller mindre kopieret Færø eksperten, lektor Frederik Harhoffs idé. Mangelen ved 15 liggende Færøernes krise skyldes en ulyksalig kombination af overforbrug og svigtende indtægter. Man kan dårligt kræ- ve, at Den Danske Bank for aktionærernes regning skulle forpligte sig til at dække en væsentlig del af regningen ef- ter Færøernes overforbrug — og desuden overgå til at dis- ponere efter samfundsøkonomiske hensyn, som den sam- fundsejede bankkonkurrent kunne gøre. Den kommende undersøgelse vil vise, om Den Danske Bank har snydt på vægten hvad angår fair oplysning. Men det kan aldrig gø re en bank til skurk, at den ud fra en rent kommerciel syn- svinkel beslutter sig til ikke at kaste gode millioner efter dårlige og forsøger at afvikle forretningerne på den mest skånsomme måde. En regelret konkurs eller en behård sa- nering kunne have været endnu værre alternativer BERLINGSKE TIDENDE behovet for en uvildig redegørelse Den reneste løsning vil være, at en domstol får lejlighed til at vurdere, om Den Danske Bank har handlet lovstri digt i banksagen. Den sag kan det færøske landsstyre rej- se, hvis det mener, det har en sag. Danske politikere kan så overveje, om de vil betale regningen for begge rednings- auktioner eller ej. Det bør blive et nej. En bank med en dansk aktionær kan og må ikke behandles anderledes end en bank med færøske aktionærer. Rigsfællesskabet for- pligter til ligelig behandling af alle rigets virkskomheder BØRSEN jesteretsdommer — »hvid som sne«, siger Hans Engell - og hvis udvalget har svært ved at fremskaffe undersø- gelsesmateriale, skal Sø- og Handelsretten bakke udval- get op med lovens magt og midler Forslaget er dog ikke mere alvorligt ment, end at Hans Engell fortsat lover at traske i regeringens fodspor, hvis regeringskoalitionen stadig ikke vil lade færingerne nyde ret og skel Det er simpelthen en politisk manøvre i et farvand, hvor Engell pludselig ser bølger brydes over skær Forslaget er en kuriositet og bør ikke nyde fremme, da lo- ven om dommerundersøgelser stadig er gældende ret Nyrup Rasmussen bør med loven i hånd opgive sin be- røringsangst over for højesteretspræsidenten, der i sit brev stort set kun aktualiserede en beklagelse i en fodnote på næstsidste side i Højesterets jubilæumsskrift fra 1986. Poul Nyrup Rasmussen kan gøre det uden nervøsitet, for han er offentligt opfordret til at gøre det af Sø- og Han- delsrettens præsident Frank Poulsen. Han er kompetent som en højesteretsdommer og »hvid som sne« JYLLANDS POSTEN det oprindelige forslag om en ekspertundersøgelse er den manglende vidnepligt. Den har de Konservative fået med i form af en mærkelig hybrid, hvorefter Sø- og Handels- retten skal træde til, hvis der opstår problemer med de af hørtes hukommelse eller vilje til at huske Det er forståeligt, at de Konservative har behov for at profilere sig. Men ved at buse ud med et forslag, risikerer de at lægge luft til samarbejdspartneren, regeringen, og til de færinger, der er mål for forsoningen Det, færingerne har bedt om, er en undersøgelse af, hvor deres én milliard kroner er blevet af. Det, de får ser veret, er et stykke taktisk dansk indenrigspolitik B.T. USS A 52 088 OS