mikudagur 17. mai 1995síða 11

Nr. 92 — 17. MAI 1995 BRRRARRARAFNÁRAKAAMMÁAÁRA Ferova Læraraskúli stóð sum vertur fyri ti størsta tiltakinum, sum verið hevur Í thi lærarautDugving og (0 gransking. I sólskininum, millum kavaælini seinasta friggjadag, hittust tíðindablaðið Al 14 AÐ do Feroyum í sambandi uttakarar fyri fyra av londunum uttan fyri skúlan, sum varð middepil fyri alla stevnuna. Mynd jan Vw Vit eiga at vera fegin um og sum er á hædd við tað tey hava aðrastaðni Vit hava sjålvi ta kensl una, at vit eru ikk: eftuirbåtar nun til norðurlendsku “ KALTBORÐ ) HVORT KVØLD uttan sunnukvøld Borð kann bíleggjast HAFNIA Tlf. 11270 | Hotellið í Miðbýnum ) KRYDDSILDAFLOK HEIL, STÓR ísl. sild Verður heimkoyrd í Havn og send við Strandferðsluni. SILDAGOYMSLAN Stoffalág 17 Hf. 12355 (kl. 9-14) vidhvørt, er, at vit so gjarna vilja hava, at vit skulu gera sum Eg havi sjálvur mót upp á. at vit eisini skulu ganga kkara egnu leiðir. bara tað ikk: fer at nonur fanga ut Yvir jálvt stød á útbúgvingur in A ráðstevnunm i Havn varð SÍF zgiørt emm avtala mitl Sú stå stevnudagit i kr tu nhóoð fyr Læraraháskulan Í romse Kennaraháskóla Íslands Lærararaháskulan Nuuk g so Førova Læraraskúla eitt pappír, sum allir hesir skúlarnir kunnu brúka. tá teir skulu út at sekja stovnar g myndugleikar í Norður londum um stuðul tl at senda lærarar og lesandi til onnur lond á skeið, ul kann ingar og vanliga gransking F.d. kann hugsast ein skip an, har ein læran úr Tromsø kemur ul Føroya og und irvísir í eina mánað, og ein læran úr Førovum fér til Tromsø. Eisini kann hugs ast. at næmingar kunnu lesa í einum ðrum læraraskúla Tad er eisini so, at fem lærarar undir gransking. Eitt av teimum málum, sum onkur kundi hugsað sær at granskað í Føroyum eru korni og um stødurnar hjá børnum, har páparnir eru fiskimenn og eru nógv burtur Í latuni er fitt av sam arbeiði millum skúlarnar í Norðurløndum. Umrødda pappír er so ein liður í hes um samarbeiði vilja fara Grønlendingar fegnir at vera við Fyri fyrstu ferð á slíkan ráð stevnu vóru grønlendingar við. Pauli Nielsen sigur, at grønlendingarnir vóru sera fegnir um at vera við Tad er sjáldan, at te hava henda møguleika, nú Grønland liggur so fjarskot ið ur Førova Læraraskúli ut Tey hava eiim fingið tlan og snotuligan bókling mot upp á sjålvi at fyriskipa við ellum fynlestrunun emi slíkar rådstevnu il jan 2000 Annars kann tann grøn lendski lærarask hátíð halda sir hl ira fød irda pi i Tad na ráðst i ÞK 514 rðu D uk. Hor i Jydsk ir. Síða ður hor Svørik if XX) kund røn w hugsað sær Læreruddannelseskongressen på Færøerne maj 1995 Kreativitet, etisk fordring og kvalitet i det pædagogiske arbejde I sambandi vid rådstevnuna hevur Læraraskulin givið út í bóklingi stórt dygdarverk við nógvum an fyrilestrunum og innleggunum á ráðsteynum Under de senaste decenniet har den internat nelle forskningen inom klart demonstrerat att eleverna fár en ringa bx greppslig behállning av skolans undervisning. Dá de børjar sina studier har de vardagliga begrepp on naturvetenskapliga foreteelser. De lår sig sedan naturvetenskapliga begrepp på ett ytligt sått, vilket medfør en ganska snabb glomska. En tid efter undervisningen átervánder majoriteten av ele verna till sitt udigare vardagstånkande. Dette år proble matisk bl a dárfør att naturvetc nskapligt kunnandk underlåttar forståelse af miljøproblemen. Der exempelvis tanker sig att bensinen i tanken brånns upp och førsvinner då bilen kør torde ha vissa svårigheter att førstá att det kommer ut cirka tre gånger så mycket koldioxid ur ret (i kil gram råknat) som mángden bensin 1 tanker mrådet science educatior som av gås Det mycket righaltiga och detaljerade kunnande om elevers vardagstånkande och svårigheter att forstå som kommut fram har också en positiv sida Som lårare kan vi nu forstå eleverna båttre, vilket øppnar møjligheter till fornyelse av undervisning en. Om denna kunskap kombineras med en in gående kunnande som skall våljas ut for att ingå í en med borgarutbildning. så kan vi avsevårt skolans natur vetenskapliga undervisning diskussion om vilket naturvetenskapligt Bjørn Anderson »HVORFOR ER DET SÅ VANSKELIG - NÅR VI VETSA MYE? Et perspektiv på miljøunder- visning Miljøundervisning handler om å forberede til behandling — og vegen går gjennom personlig ansvar og politisk bevissthet. Men gleden over livet må komme før byrden under ansvaret Grunnlaget for handling ligger i kunnskap og for- ståelse. Hvilken kunnskap trengs, og hvordan opp står den? Hvordan kan kunnskap forenes med verdier, og hvordan kan verdiene bli synlige skolen? Skolen skal forberede de unge til å møte sin vanskelige samtid. Hvilken betydning har dette for vår skoleforstáelse? Per Bjørn Foros 90-talets »Toyotachock« har fátt hela vestvårlden att gå in í gamla banor når det gåller lårande. Med mer baskunskaper, så tidligt som møjligt, ska vi komma ikapp japanerna Men barnen måste ges andra kompetanser. len ny tid håller det inte med gamla teorier Stridsropet lyder: Back to basics! Barnen måste LARA mer. Men vilken kvaliteter skal førskolan og skolan ha? Bliver der plats til »det forskande barn et? Gunilla Dahiberg »I nordisk skolepolitik í 1990'erne synes der at ud- skille sig to modsat iettede opfattelser af, i hvilken type institution, læreruddannelse bedst kan foregå Striden står mellem tilhængerne af >universitets- modellen« og »seminariemodellen« — og man kan med en vis ret påstå, at universitetsmodellen har medvind! Menerdet nu også fremtidens model for uddannelse af lærere? I stigende grad bliver det klart, at der i læreruddannelse må arbejdes løbende med spørgs mål af etisk og moralsk karakter, og at også fagenes indhold må ses under en etisk synsvinkel. Elevernes medbestemmelse, samarbejdet med forældrene, samarbejdet lærerne imellem rejser spørgsmål om undervisningens indhold. Ikke mindst de hånd- værksbetonede og de kunstbetonede fags stilling peger på nødvendigheden af at genoverveje samm- enhængen mellem kulturpolitik og uddannelses- politik« Mogens Nielsen Scania lastbilur SCANIA 111 v. aluminiumslukum, 1385 TICO krana v. fjarstýring og grót- last — til solu. Tlf. 47807