fríggjadagur 2. juni 1995síða 22

22 Nr. 103 — 2. JUNI 1995 - Vit mugu tora at vaga at gera mistø — Han har tillid til Os, og det vigtigste for Ham er ikke, at vi gør alt perfekt, men at vi tør leve på Hans ord, og lør risikere at begå fejl, og alligevel vide, at vi er elsket, segði Henning Bøgesvang i prædiku síni i Christians- kirkjuni á Nordovastevnu Gudstænasta i Christianskirkjuni 6. s. e. påskir Jet kan Opleves godt at ie så vi Kan fornøje os Herre. du ved, hvordan de unge har det r de først er vågnet op, kan de fornøje sig, selvom det regner og de liver våde udvendig. Her re, lad også dem, der bliver våde indvendig, blive tørre Herre. lær os at takke dig for gode gaver indul i dag. og velsign ordet om, at du vil fordi du har godhed for os. Amen' Velkommen i kirke i dag g velkommen ud over det ganske land. Vi, som er her ved, at gudstjenesten bliver sendt ud í luften. De, der lægger sådanne program mer, er så betænksomme og lorsvare os fulde af ideer. F eks. passe de det så fint, at den sidste melodi, inden gudstjenes ten skulle begynde, var »Alle mine længsler. de smyger sig om dig«. Det var meget rørende, og hver især F inker Kan vi så gøre vore m det Det er i dag 6. s. efter ske, men vi lægger måske d ” nok mere mærke til, at det er Norðovastevnudagur :d festligheder, udstilli taler, konkurrencer ins, sodavand og meget mere Det er gammel jø Jisk g også kristen SKIK at KOMME sammen og i 1 skab blive styrket ved fællesskab at fornø Begge dele hører med til at være mennesk Når man vi har ålie skrøbelighede?r nem af os har råd til at fordømme de andr en af menneskets værste skrøbeligheder, af síadre om ? nden og finde fé sa mar kan pege fingre ad andre > så takke for. at man ikke er som dem segði dámligi og folkalig klaks Kspresturin He nnming Bert ing præd ki á 81 i Nord Vastevnu havde hert Guds ord. var mindet om, at man var Guds skabning og under Hans kærlighed, og at man som menneske var det bedste. Gud havde pá) rd vi er værdifulde for Ham, og Han har opgaver, som kun vi kan løse. Han har ullid til s, og det vigtigste for Ham er ikke, at vi gør alt perfekt men at vi tør leve på Hans ord, og tør risikere at begå fejl, og alligevel vide, at vi er elsket. Når mennesker havde hørt dette, var det for ståeligt, at de fik lyst til at fornøje sig í hinandens sel skab på samme måde, som det samme fører mennesker sammen, så de kan dele sorg med hinanden I disse dage fornøjer vi os med hinanden. og sikkert er man blevet det, at Mesteren er med í vo res glæde. For nogle kan det være fristende at 3 sidde hjemme og forarges over dem der Í jem. som måske er lidt høj røstede, fordi de har fået lidt i hovedet! Bær hverandres byrder. men nøjer sig og over læg ikke sten på byrde Vi I | í haf skrøbeligheder; hvem af os alle vore har råd til at fordømme de andre. Det er nok en af mer nesket værste + i Få t ek i are nde I r se finø Í and kan pege fingre ad and É som dem. Det synes at være >in< — pá mode for øjeblik ket, at anklage hinanden og finde syndebukke. Sá vi kan hvert øjeblik have brug for en forsvarer, ingen kan vide sig sikker. Kirken som in stitution og kristne mennes ker har ikke stået bagest í rækken af anklagere. Man ge mennesker er blevet frosset ud af de troende mennesker, der var so held ige, at de ikke havde noget synligt brist, og derfor syn tes de, at de havde råd til at fordømme dem, der ikke var fejlfri í det ydre. Det gjorde Jesus aldrig! Han tog alle dem ul sig, som følte sig udenfor, og gav dem tro på livet og kærligheden. Nu var tiden kommen til, at alt strammede sammen om Je sus til at Han skulle dø, og Han så hvilken vej det gik han så at alle de mennesker som trængte til Hans ube tingede og spontane kærlig hed, ville føle sig forladte og ladte í stikken, som får uden hyrde, nár Han var borte Mange ville være på rate ul at anklage dem, og komme med beskyldninger g sladder og ødelægge de res liv, selvom meget få vil le stå ved, hvad de havde gt. Sådan er det jo stadig væk. Jesus ved at vi har brug for en forsvarer, sådan g Í som Han var de svages for ikke forsvare for men fordi de var svage. Talsmanden er Ån den, og det at være sagfører Selvom Jesus legemligt er borte, så er Anden her og vidner for os og for verden at vi er elsket af Gud, så vi ved, at Han svigter os ikke selvom der bliver sladret om os og sagt løgn om os. og vi oplever modgang. Vi el sker ofte loven mere end vi elsker hinanden, og derfor er vi parate til at fordømme og slagte hinanden efter lo ven — men Jesus tager os í forsvar. Mange, som tør le ve på Jesu ord om, at Han går med os og knytter os til himlen og beder os leve med kærlighed som over skrift, vil at gudelige men nesker blive fordømt, og nogle vil blive udstødt fordi de elsker livet og kærlighe den højere end loven. Jesus har sagt, at sådan vil det væ re, og vi har både set og oplevet det. Men vier aldrig alene. Med sit liv vil Jesus forsvare os, og når vi ankla ges af mennesker og af lo ven, skal vores forsvarer fø re vores sag. så vi bliver kendt: »ikke skyldige «. Det er kærlighedens vidnes byrd, det vidnesbyrd vi skal bringe videre Amen svarer uretten Henning Bøgesvang Gud dur og ævir allar. Á Hesin heilagi le árim €r så 4 i 15øxur Kill] Og 3 hvítu i k k Hu Oy k P i t i i 1 rðveður i % c Og fn ond k k 1 k Í £ va k rðu V på j k K sår k 4 ph r M lø I + Mát ( % ø % I % 4 vrd k på 3 3 i vrd g hve 8 i! hils i i ÆT 5 kk } hj ( H ið tå ø Há á OKK Få i v ø 3? Parta g Meda g I tar og huset Mesi notå Ju i Kap i 1 g Libvubygd við Kýrene, og v Rór y i ha Lr må Jøda og proseivtåa Kretovingar og Arábarar, vit hoyra teir tala á okkara tungum um stórverk Guðs Hetta heilaga evange!uð skrivar Johannes I vange ilsTur 4 kap 23 i og ul Jesus svaraði og segði við hann »Elskar nakar meg tá varðveitir hann orð mítt, og faðir mín skal elska hann, og vit skulu koma til hansara og gera okkum bú stað hjá honum. Tann, sum ikki elskar meg, hann varð veitir ikki orð mini, og orðið, sum tit hoyrdu, er ikki mitt, men fadirsins, sum sendi meg. Hetta havi eg talað til tykkara, meðan eg var verandi hjá tykkum. Men tals madunn, heilagi andin, sum faðinn skal senda í mínum navn, hann skal læra tykkum alt og minna tykkum á alt. sum eg havi sagt tykkum. Frið lati eg eftir hjá tykk um, mín frið gevi eg tykkum; eg gevi tykkum ikki, eins og heimunn gevur. Hjarta tykkara óttist ikki og ræðist ikki! Tit hoyrdu, at eg segði við tykkum. Eg fan burtur og komi til tykkara. Elskaðu tit meg, tá høvdu tit glett tykkum um, at eg fan ul faðinn, tí at faðinn er størn enn eg. Og nú havi eg sagt tykkum tað, áðrenn tað hendir, fyri at tit skulu trúgva, tá ið tað er hent. Eg skal ikki longur tala nógv við tykkum. tf at høvdingin í hes um heimi kemur, og í mær eigur hann als einki, men fyn at heimunmn skal kenna, at eg elski fadirin, og at eg geri soleiðis, sum faðinn hevur boðið mær: Standid upp. latum okkum fara hiðani '« Skeiv endurgeving I Sostalinum i gjár var bland komin í fråsøgnirnar í sam bandi við viðmerkingarnar hjá minnilutanum á tuingi, tå viðgerðin um bankamálið fór fram fáa sett í verk ein dómara Uttan at endurtaka hvat kanning ella eima kanning Tordur Niclesen var lagdur sum svarar til hesa ungið áleggur ráðingunum við undir at siga, so er rætta Vit biða Tord Niclasc endurgevingin, at Tordur Nic] umbera hetta mistakið Dagny isen setti uppsk t til samtyktar fram um, at Løg landsstýri num at halda fram við sam donsku stjórnina, við tí endamáli at