fríggjadagur 25. august 1995síða 16

16 tíðindablaðið Nr. 161 — 25. AUGUST 1995 Figgjarkreppan og bankabjargingarnar -En statslig ókonomisk hjælp til bankerne vil naturligt bevirke, at det báde på Færøerne og hos de udenlandske långivere skabes tiltro til, at statet - så meget desto mere - også senere vil påtage sig et politisk/økonomisk medansvar for den færøske økonomi og gældssætning. Hetta stendur i nidurstøduni i einum notati, sum varð skrivað i danska idn- aðarmálaráðnum 1. oktober 1992. Nu nevnd er sett at kanna banka- málið og nú partur av landsstýrinum leggur so stóran dent á júst bankabjarg- ingina í komandi samráðingunum við donsku sjórnini kundi verið áhugavert at hugt nærri at, hvat danskir serfrøding-ar meintu um støduna og framtíðar við- gerðina av henni longu undan fyrstu bankabjargingini í oktober 1992. Vit prenta tí ta frágreiðing, sum ein arbeiðsbólkur umboðandi fleiri beint undan fyrstu bankabjargingini í 1992. Færøernes finansielle krise repræse | nsmi Ok < p DLALSTT erw nk Rigs 5 ) irk N nalbank og Industriministe ki I 8 I. Indledning. ærøerne hår store SKUNOMISKE PI € er va Banki og Sjóvinnubankin. I 1992 er der t vinnubankin og í Før førselsbehov på henholdsvis min 0 mio. kr. (Hensættelserne e mio. kr 360 mio. kr Finanstilsynet f yderligere kommende ár. Disse kan resultere í yderligere behov for ka pitaltuilførsel ul de to færøske pengeinstitutter på sammen agt 1,5 mia. kr. Der er dog tale om et groft skøn, der er be hæftet med betydelig usikkerhed Bankernes økonomiske situation er en følge af det færøs ke samfunds økonomiske problemer. Færøernes nettogæld er ved udgangen af 1991 opgjort til 8.192 mio. kr., hvilket svarer til 173.000 kr. pr. indbygger. Heraf tegnede den of fentlige sektor sig for godt 40 pct. Landsstyret har i perioden 1989-91 haft årlige underskud på over 1/2 mia. kr. på land- skassens regnskab. hvortil kommer store afdrag på Lands- styrets udlandsgæld i de kommende år. Refinansieringsbe- hovet anslås i perioden 1993—1996 af det rådgivende udvalg at andrage ca. 2 mia. kr En statslig økonomisk hjælp til bankerne vil naturligt be virke, at der både på Færøerne og hos de færøske långivere skabes tiltro til, at staten — så meget desto mere — også sene- re vil påtage sig et politisk/økonomisk medansvar for den tærøske økonomi og gældsætning Det er med til at forværre situationen, at hverken landssty repolitikerne, erhvervslivet eller den færøske opinion synes fuldt ud at have indset situationens alvor. Landsstyret har endnu ikke i tilstrækkelig grad bremset udbygningen af in frastrukturen. Der tales om skattelettelser. skønt skattetryk ket er noget lavere end í Danmark usædvanlige í større ise 1 va Banki. Dette bevirker et kapital nå SI mi KI g ca g ca rventer hensættelser í de risiko for Kunne K no sf sk al are sine Ok løn "1 at landskassen allere« Í ansatte je í løbet af efteråret nmiske torpligte Det må formodes, at det n æppe uden en egentlig okor misk krise vil være muligt at ændre opir 1 "TI situationen. Der må derfor advares u som feks. statsgarantier for ik viditetstiiførsier n son kke vil ændre på færingernes opfattelse af situat rå gd grundlæggende problemer 2. Landskassens forhold. Landskassen har betydelige hikviditetsprot er. Ifølge i ngsombudsmandens beretning af august 1992 er der en reel iser, herunder beta I perioden 1989-1991] har Landskassen haft årlige under skud på í ver en halv milliard kroner I 1992 forventer det rådgivende udvalg et underskud på 400 mio. kr. Budgettet for 1993 opererer med et underskud på 149 mio. kr. Der er betydelig risiko for, at dette underskud bliver væsentligt større Det er umiddelbart vanskeligt at vurdere, hvor stort et Ii kviditetsbehov det færøske Landsstyre vil have resten af 1992, idet det vil være afhængig af det videre kriseforløb men at beløb í størrelsesorden 100-200 mio. kr. synes på nuværende tidspunkt realistisk Det er derfor ikke usandsynligt efteråret 1992 vil henvende sig í Danmark med henblik pá bistand til løsning af Landsstyrets finansielle problemer Landsstyret har allerede sonderet mulighederne for at opta ge et obligationslån pá 500 mio. kr at Landsstyret allerede i 3,1. Bankkrisen på Færøerne. Finanstilsynet har g september været på inspek tion i de 3 banker på Færøerne. Føroya Banki í , F auguSsE í g SJÓVINNU in er de to største banker. mens Fossbankin er relativ He og uden større betydning for det færøske samfund Inspekuonen af Sjóvinnubankin (SB skønnes I virker. at en del af bankens | r i * pfylder de lovgi er endnu ikke af ttet men her sluttet. men he løbigt at væ Isættelsesbehovet rek ndst 460 mio. kr. Dette be iktiekapital er tabt, og at banken ikke igsmæssige solvenskrav. Banken skal have en kapitaltil førse i minst 350 n kr. Ledelsen i SB synes ikke at er kende bankens a r e situation. Finanstilsynet vil give hankens direkt g bestyrelse besked om de efter Finan í stilsynets opfattelse nødvendige hensættelser på et møde gg) 12. oktober For Ferova Banki (FB ler af Finanstilsynet blive stil t krav om en kapitalulførsel på ca 200 mio. kr. Denne bank pfylder derfor heller ikke lovens solvenskrav. Den Danske Bank e má 60 pet. af aktiekapitalen í FB. Der er til Den Danske Bank vil være villig ul at støtte datter Manker FB betragtets af færingern stitut xI SB opfattes son if færøske aktionærer. Dette er et poliusk meget følsomt punkt, og det vil være meget problematisk ikke at behandle de 2 banker ens ved en evt. finansiel hjælpeaktion Hvis den danske stat hjælper SB-banken, vil man af kon kurrencehensyn efterfølgende være moralsk forpligtet til at bistå FB-banken, såfremt aktionærerne anmoder herom Tilsynets undersøgelse af Fossbankin viste ikke solvens mæssige problemer, men bankens likviditetsmæssige situa tion er afhængig af ro om de to øvrige banker. Fossbankin bør på grund af sin ringe betydning ikke være omfattet af evt. finansielle hjælpeaktioner Finanstilsynet vurderer, at risikoen for en likviditetskrise i bankerne er til stede. Specielt SB kan blive likviditets mæssig presset. Der verserer allerede rygter om bankernes situation, som kan påvirke kunderne til í stort omfang at hæ ve deres indestående som et dansk pengein et Færøske pengeinstitut 3.2. Den færøske banklovgivning. Finanstilsynet må basere tilsynet med de færøske banker på en banklov fra 1930. Lovens solvenskrav fastslår, at egen kapitalen skal udgøre 10 pct. af bankens samlede gælds- og garantiforpligtelser. Er solvenskravet ikke opfyldt, har ban ken 6 måneder til at bringe forholdet i orden. Fristen kan for længes af industriministeren Hvis en bank har tabt mere end 50 pct. af aktiekapitalen skal der, jf. banklovens $ 16 kort efter konstatering af tabet indkaldes til generalforsamling. Hvis banken senest på gen eralforsamlingen har tilvejebragt et beløb, hvorved ban kens kapital udgør SO pct. af den hidtidige aktiekapital, er -