fríggjadagur 25. august 1995síða 17

Nr. 161 — 25. AUGUST 1995 17 ff A ——————"n <""<"”<"<<"<xSTAATAT"" » banken — forudsat at kapitalens størrelse opfylder lovens øvrige krav — berettiget til at fortsætte sin virksomhed. Hvis denne kapital ikke er tilvejebragt, skal banken på eget initia tiv træde i betalingsstandsning, medmindre industriminis teren dispenserer herfra En betalingsstandsning medfører, at banken lukker helt således at der ingen transaktioner foretages. Indskyderga rantiordningen vil inden for I måned dække indlån på op til 250.000 kr. og bliver herved storkreditor i boet SB er med det hidtidige skønnede kapitaltilførselsbehov på mindst 350 mio. kr. i år tæt pá den situation, at 50% av ak tiekapitalen er tabt. Dette bliver aktuelt, hvis der konstateres et kapttaltilførselsbehov på 383 mio. kr. Finanstilsynet har efter en inspektion afsluttet den 25. september 1992 anslået at kapitaltilførselsbehovet er højere end 383 mio. kr. Dette beløb er imidlertid beregnet på baggrund af en statistisk hensættelse på privatkundeengagementerre, idet det for modes, at hensættelserne på disse engagementer er ensarte de i SB og FB. hvor disse engagementer er undersøgt Et krav fra Finanstilsynet om hensættelser på privatkun deengagementerne, der bringer de samlede kapitaltilførsel skrav op pá mere end 383 mio. kr., vil derfor midlertidigt kunne afvises fra SB's side, indtil der er foretaget en konkret undersøgelse. Dette vil kunne bevirke, at Finanstilsynets endelige resultat først kan foreligge i løbet af 2-3 uger 3.3. Konsekvenser af lukning af de færøske storbanker. Da al virksomhedsfinansiering på Færøerne i realiteten bli ver foretaget af de to færøske »storbanker«, vilen lukning af disse få katastrofale følger for Færøerne. Det vil standse al form for erhvervsfinansiering og skabe uoverskuelige pro blemer for betalingssystemet, hvilket er et anliggende for Rigsfællesskabet. Bankerne på Færøerne står iøvrigt for en del af skattcopkrævningen Dette og den følgende taknegang gælder ikke, hvis Landsstyret skulle træde ul med en garanti for debitorvirk somheder (eller evt. SB). Det betyder imidlertid, at den pri vate sektors problemer overføres til Landsstyret, der således forudsættes at kunne honorere de krav. der måtte følge af garantierne — også med likvidi midler Såfremt der kun stilles garantier fra Landsstyrets side, vil Finanstilsynet ikke kunne acceptere en sådan garanti alene Landsstyrets problemer er så alvorlige, at der kan stilles spørgsmål ved garantiens værdi. Det vil derfor kunne være erstatningspådragende, såfremt Finanstilsynet accepterede denne Blot den ene bank lukker, vil det betyde lukning af en ræk ke virksomheder. Der vil f. eks. ikke være penge til lønnin ger, foder ulfiskeopdræt og en række større offentlige ind lån vil være delvis tabt. Der vil blive tale om et betydeligt indlånstab for den enkelte færing, idet færingerne pá bag grund af skattemmcntamenter bl.a. anvender bankkonti til pensionsformå lerfor ofte har over 250.000 kr. på al mindelige bankkonti (250.000 kr. er den øvre grænse Í En lukning af det ene peng stitut vil få afsmittende ef fekt på det Jet nst ø il i nde tit ul det færøske bank m. En luk få betyd for Hærøerrt h | erdighed er I dland Det bemærk j ø vrøsk k Fiskasø in< må betragtes iX vsner } færøske ok Rammes denne talt af er kning fet få vidrækkend konsekvenser Í færøske økonomi. Fiskasøla ejer lel af 5 derfor temmelig udsat. Fiskasøla tegner sig for samlede færøske eksp rt Et monopolforsikringsselskab på Færøerne ejer ligeledes 1/3-del af aktierne og har ligeledes store indlån i SB. Forsi kringsselskabet er ikke under ulsyn af Finanstilsynet Endelig vil en række færøske virksomheder være meget følsomme over for selv en kortvarig mangel på likviditet Det færøske Landsstyre har selvsagt mulighed for at gå ind og afbøde de værste følgevirkninger af en lukning af SB herunder forsyninger ul fiskeopdræt og sikring af indsky dernes penge. I den udstrækning det sker, vil det kunne fremskynde det udspunkt, hvor Landskassen kommer í van skeligheder, men det vil betyde, at bankkrisen på Færøerne í første omfang bliver et rent færøsk anliggende vinnubank har mange udenlandsrelati < 3.4. Konsekvenser af en kortvarig betalingsstandsning. Selv konsekvenserne af en kortvarig betalingsstandsning af SB vil blive meget mærkbare for det færøske samfund uden dog formentlig at være katastrofale. Konsekvenserne er af hængige af varigheden af betalingsstandsningen. En mid lerudig betalingsstandsning gør det svært at åbne igen uden hjælp, idet ultroen ul banken vil være minimal, med mindre der laves en troværdig redningsplan En kortvang betalingsstandsning kunne være det, der skal til for, at Landsstyret erkender omfanget af problemerne og selv henvender sig ulden danske stat om hjælp. Det kan ikke udelukkes, at Landsstyret først vil reagere temmelig sent eller at Landsstyret midlerudigt vil klare problemet ved lån hos udenlandske banker og derved udsætte løsningen af de egentlige problemer i den færøske økonomi 3.5. Mulige løsningsmodeller. Den danske stat bør i lyset af ovenstående overveje, om der skal gribes ind overfor de færøske forhold og í givet fald hvornår og hvordan Det bør under en eventuel statslig medvirken i en hjælpe aktion sikres, at resultaterne opnås med anvendlese af de færrest mulige økonomiske ressourcer. Endvidere bør den danske stat ikke indtræde í en hjælpeaktion. med mindre Færøerne anmoder herom Nedenfor gennemgås en række scenarier, der illustrerer en række mulige udviklingsforløb og statslige reaktioner herpå Scenarierne tager udgangspunkt i situationer, hvor mindst halvdelen af aktiekapitalen må anses for tabt, eller hvorder gives en 6 måneders frist til at skaffe yderligere ka pital og øvrige løsningsmodeller Det bør være en afgørende forudsætning for. at den dan ske stat går ind í en hjælpeordning til den færøske finansiel le sektor eller til Landsstyret, at ordningen kan kombineres med betingelser ul den færøske økonomi. Såfremt Lands styret ikke er kender situationens alvor, vil omfanget af en sådan hjælpeordning være uoverskueli7 og vil kunne udvi kle sig til en blanko check ul Færøerne. Hertil k de positive virkninger af en hjælpeaktion på Færøerne í form af en mere realistisk holdning til de økonomiske mu ligheder formentlig vi Timingen af Landsstyrets reaktion vil kunne få afgørende betydning for den finansielle sektor på Færøerne. En forsin ket reaktion vil kunne medføre, at feks. SB-banken må luk ke. Det må imidlertid formodes, at der vil komme en an modning fra Landsstyret, inden dette vil være tilfældet Det kan ikke udelukkes. at Landsstyret i første omgang vil søge at løse problemet selv. Kapitalulførselsbehovene er imidlertid så store, at Landsstyret på et eller andet tidspunkt må se sig nødsaget ul at henvende sig til den danske stat Nedenstående løsningsmodeller omfatter således alenc ulfældet, hvor Landsstyret har anmodet om hjælp an føres, at udeblive % > Endvidere vil løsningsmodellerne ikke medtage de situa toner, hvor bankerne kan skaffe den nødvendige kapital fra udenlandske banker og private investorer. Det er usandsyn ligt, at denne kapital på kort eller længere sigt kan fremskaf fes på denne måde Løsningsmodellerne í disse situation er | Den danske stat nægter at hjælpe, hviiket formentlig vil betyde, at SB på kortere eller længere sigt må lukke For FB vil situationen være afhængig af Den Danske Banks vilje til at yde kapitaltilførsel Såfremt SB går ned, vil FB kunne overveje at overtag« de bedste af de udligere SB-fordringer. Dette vil imid lertid forudsætte en kapitaludvidelse í FB. Mens Den Danske Bank formentlig vil hjælpe FB-banken, må det anses for meget usandsynligt, at den vil hjælpe med til en yderligere kapitaludvidelse. Såfremt økonomien ikke retter sig eller som konsekvens af realiseringen af aktiver i SB, vil tabsniveauet kunne stige meget mærk bart i FB i de kommende år. Der kan derfor vise sig et behov for senere at give økonomisk støtte til banken Skulle det mod forventning ske, at også FB går ned idet det vælges ikke at støtte FB, vil der evt. kunne oprettes en ny bank med hjælp fra den danske stat. For delen ved denne ordning er. at den er konkurrenceneu tral. Konsekvensen vil være, at det bliver indskyderne der kommer til at betale for denne løsning. Dette er pro blematisk på Færøerne, idet privatpersoner har store indskud. Det vil i en periode standse al form for er hvervsfinansiering og skabe store problemer for beta lingssystemet. En sådan løsning vil betyde, at det fæ røske samfund bliver meget hárt ramt se Den danske stat hjælper med et økonomisk tilskud i form af lån til Landsstyret. Da der i SB formentlig stad ig vil være nogen aktiekapital med dertil knytte aktio nærindflydelse, og da der i fremtiden må forventes yderligere tab i banken, er det ikke hensigtsmæssigt at tilbyde ny almindelig aktiekapital. Derimod kunne et indskud af ansvarlig kapital eller aktiekapital klasses II i banken være en mulig løsning. Indskud af aktiekapital klasse II har den fordel, at man får aktionærindflydel sen direkte, og at denne særlige kapital kan være efter stillet den øvrige aktiekapital. Den gamle banklov gør det ikke muligt direkte at indskyde ansvarlig kapital og medregne denne til 10%-egenkapitalkravet Det kræ ver dispensation fra industriministeren. Når hele den oprindelige aktiekapital er nedskrevet, vil den ansvar lige kapital kunne konverteres til aktiekapital Herefter vil Færøernes Landsstyre på baggrund af lån ; fra den danske stat være eneakuonær i banken jer sikres Der bør En betingelse for statslig bistand vil være, a en tilstrækkelig professionalisme í banker derfor mellem Landsstyret hanke fond, der står for bankens drift i en overgangsperiode Noget lignende er gennemført í Norge af Statens Si kringsfond. I er, at den sammensættes upolitisk og professionelt. En sådan fond vil lettere end Landsstyret kunne gennemføre de nødvendige strukturrationaliseringer inden for han brug, filetfabrikker m.v etableres en ordelen ved fonden kan Ovenstående ordning kan modificeres ved, at staten indskyder aktiekapital direkte i banken En almindelig aktieudvidelse eventuelt med deltagelse | pengeinstitutter kombineret 1 af et eller flere danske danske stat via Landsstyret suppierer med med, at der den nødvendige resterende ansvariige kapital, jf. løs Det er imidlertid tvivlsomt om en aktieemission under de nuværende omstændigheder vil „3 ning í blive en suc LES Danske pengeinstitutter vil endvidere næppe gá ind í ordning, med mindre de er sikre på, at den danske stat ligeledes går ind og støtter. Situationen i den danske finansielle sektor gør, at mængden af risi kovillig kapital i øjeblikket er relativt lille. Løsnings forslaget må derfor skønnes urealistisk en sådan Der etableres et afviklingsselskab, som overtager de »dårlige« lán og den »gamle« banks aktiekapital ned skrives ul 0. Der ulføres ny egenkapital til banken evt som ansvarlig indskudskapital eller som konverterede indlån Problemerne ved at etablere et afviklingsselskab er, at man herved skaber en afviklingsbank på Færøerne, og at administrationen af denne bank formentlig alene kan ske af personale fra enten SB eller FB. Endvidere vil man have et landsstyrejet selskab, so vil få svært ved at gennemføre de nødvendige strukturrationaliseringer Løsningen vil kræve temmelig megen administration Det må forudses, at afviklingsselskabet vil kunne ska be problemer for den tilbageværende bank. Der skal indskydes aktiekapital i banken. Det har været overve ej