leygardagur 28. oktober 1995síða 17

Slíkt skilja pr Í » 7-1 FÆ r % Vikuskiftið 9) Vikuskiltio idag 17 EET Ruth hevur longu málað nógv. Beint nú málar hon jólamenn einglar og annað jólaligt á plattar, skálir og krú staðið opnar fyri born unum. Onkuntid hevur okkurt av teimum smáu verið hjá Jens og Ruth, tá foreldrini hava verið upptikin Gjøgnum børnini var lætt at koma á tal við hini í bygdini, og Jens og Ruth lata væl at, so blíð og beinasom oll bygdin hevur verið við tey leir fyrstu dagarnir vóru baldrutir, tí tað var verkfall, eingi blød, eing in postur, og telefonin virkaði ikki, men tað gekk ikki long tíð, til lívið gekk sína vanligu gongd hjá teimum báðum í +duvik Vælsignadur fridur Hvussu kunnu tvey donsk fólk sum tit fella tilher? Eg vil siga, sum Mar bara føroyingar Tad er ikki til at skilja, at fleiri flakavirki sluppu at byggja sær upp skuld uppá yvir 80 mió. krónur, og tey hvorki vórðu sett undir umsiting ella koyrd dv knóranum, skrivar Anders Levinsen, cand. scient. soc., í eini nýggjari lýsing av føroysku kreppuni. Vit prenta her brot úr grein hansara í Gegrafisk Orientering 1995 nr. 2 Et typisk færøsk eksempel Skylder du 5 banken, sá er det tit pro blem Men skylder du ban ken over 500 00O kr det bankens problem Da jeg i efteråret 1989 be søgte min gode ven Klaus Rasmussen. diskuterede vi som sædvanlig den færøske bygdamenning, og Klaus gav í den forbindelse en række eksempler på noget af det, som kun færinger kan forstå Klaus fortalte bl.a. at han som revisor hos Carl Wilhelm Weihe í Tors havn havde været med til at udarbejde en rapport til landsstyret om økonomien í den færøske fiskeindustri Rapporten viste, at der ikke var én eneste filetfabrik på Færøerne der rregnskabsá ret 1988 kunne fremvise et positivt resultat pá ársregn skabet. Ingen - ingen - fi ) ODD kr i sd €r letfabrikker havde tjent sá meget, at de kunne betale afdragene på deres gæld i 1988. Kun S ud av 20 fa brikker kunne lige akkurat dække deres renteudgifter, og 4 filetfabrikker havde ik ke engang tjent ul deres fas te udgifter! Der er naturligvis mange forskellige grunde til disse dárlige driftsresultater Men uanset hvilke und skyldninger man trækker op af hatten, så er der én ung man ikke kan løbe fra: Ved udgangen af 1988 udgjorde fabrikkernes samlede ud giftspost ul renter og afdrag ialt ca. 120 mio. kr. I gen nemsnit skyldte hver fabrik således 42 mio. kr. 1 banken og der var sågar 3 fabrikker, der hver især skulle forrente en gæld på over SO mio. kr. Man behøver hverken at have særlig god forstand på fiskeindustri eller virksom hedsøkonomi for at vide, at en industri, der bærer på så stor en gældsbyrde, kun kan trække vejret ved hjælp af kunstigt åndedræt Man kan undre sig over, hvorledes flere filetfabrik ker kan få lov ul at oparbej de en gæld på over 80 mio kr. uden at blive sat under administration eller uden at blive erklærdet fallit. Ja, set ud fra en økonomisk ratio nel betragtning kan man í det hele taget undre sig over umådelig mange ting, bl.a den historie Klaus fortalte om filetfabrikken Sólarris í Skopun, der í 1988-89 op tog et lån på ca. 30 mio. kr. í Sjóvinnubanken med det formál at udbygge og mo dernisere nedslidte produktionsapparat. Sólar ns fik lånet på trods af at Sólarrist skyldte 25-30 mio. kr. í banken i forvej en deres gretha Drotning hevur sagt Føroyingar hava tað, sum vit danir hava gloymt, ogtaðeratkoma hverjum ødrum við, sig urRuth Her er ein so elsini deiligur friður, fitt fólk og her er vakurt Hennidámarso væl, at alt ikki hevur so nógvan skund sum í Danmark og hon hevur longu vant seg við, at tað, sum ikki verður í dag, verður kanska í morgin Kuth, sum hevur út búgving sum dekora tørur, er longu so smátt komin í gongd við sítt ítriv, at tekna og mála á orselen. Jens er eisini yrjadur aftur at gera madellskip, sum hann plagdi sum yngri Ruth tryr lítið, at tað skal vera biligari at liva i Danmark enn i Føroy um. Mjolk og grønmeti eru dyrari í Førøovum men nógv annað er bíl igari, eitt nu kjøt Keypt hus i Hvalvik leimum dámar fram vegis væl at vera í Æðu vík, men bygdin er í so fjarskotin frá Havnini og húsini, tey búgva í eru ov stór til teirra Eitt kvoldið vildi tað so til, at tey koma í talu við ein mann, sum átti eini at Sólar 1982 perioden * kunne skaf ænder ráfisk SN IKK fe sá store at virk stand til áa heden var tí sinytte sit ud sljdte prod iktionsapparat optimalt af virkson hedens resultat 1988 va sá ringe, at den ikke engang kunne betale renter afdrag på sin gæld ar der í sand kun 8 km derfra la >n ulsvarende fi letfrabrik, Borgin, der fremst præcis de samme produkter af præ cis der samme fisk at Bergin også skyldte 25-3( i banken, lede mio. kr at Borgin heller ikke fik fisk nok til, at de kunne udrytte produk tionsanlæg optimalt og at Borgin ligesom Só larris fik sá fá fisk, at man heller ikke her kunne be tale renter og afdrag på gæld en í 19881 deres Set udefra skulle man tro, at enhver, ikke mindst Sjó vinnubanken, kunne indse at konjunkturerne inden for fiskeindustrien var sá dárli ge, at en nyinvestering pá 30 mio. kr. í Sólaris var dødsdømt pá forhånd. Me: der findes åbenbart kræfter på Færøerne, der gør, at bankerne på Færøer ne engang imellem tænker på en anden måde. I hvert fald lykkedes det mændene bag Súlarris at optage det famøse lån í Sjóvinnuban ken, således at de kunne modernisere og udbygge deres gamle fabriksanlæg, og således at fabrikken kun VISSC hús í Hvalvík. Húsini stóðu tóm. Tá maðurin fekk at vita, at tey kundu hugsað sær at keypt hú var hann til reiðar at selja. Og tey søgdu ja takk, tí tey hildu tað vera ;0 vakurt í Hvalvík við tí fjølbroyttu náttúruni x vu eru tey Við il broyta húsini i Hvalvik eitt sindur, og um einar tvær vikur flyta tey húsini, sum eru eini vanlig eldri foroysk hú Í kjallaranum ætla tey thava ubeidsrumid hann við sínum skipun og hon vid porselenmá ni lað kann eisini væl vera, at eg I fáa arbeiði, ei koma i ål 1 royna 21 ini fyri at samband við fleiri fólk igur Ruth sum eins og maðurin hevur fimar fingrar Regn ger einki lev ræðast ikki lagiði Foroyum og nú at fara undir ein foroyskan vetur. Jens var staddur í x VEÓUT Haodnini í inn hevur rið roynt at Ovggjar Førovum í 1988, og ennta eitt koyra út vegnum (ey ha a sjálvandi fingið at vi a, hvussu illa tað regna: í Hvalvík Reg: ger okkum einki, tot a er nógv verri fabrikken Bor gin nest i en fallit Vare to år senere! Hvorfor lukkede man ik ke f letfabrikken í Skopur nár produktionsappareatet all gevel var nedslidt Eg når fabrikken ikke kunne fremvise en sund økonomi? Hvorfor skulle der ligge 2 filetfabnkker på Sandoy, der producerede de samme produkter af de fisk? Hvorfor skulle fabrikker ne være så store, at ingen af dem kunne udnytte deres produktionsapparat — opti malt? Hvorfor kunne de to filet fabrikker ikke indgå et sam arbejde, der var til fordel for begge parter i stedet for at slås om den samme rávare? Hvorfor kunne fiskeriar bejderne ikke køre de 8 km på arbejde fra Skopun ul Sand — eller omvendt? For at finde svar på nogle ne hive '.ab« unødvendi samme siga tey bædi, sum gera alt, tey orka, fyri at seta seg inn í foroysk viður skifti Nevvan læra tey nakt intíðat tosa førovskt men tað gongur betur og betur at skilja málið, siga tey VI 151 IKKI at vi fara at I ist, eru Rut! og jen md um nig for at rejse Derude be søgte jeg en række sando m alle fortalte his torter fra øen. Historier, der fortæller nogetom de meget stærke tølelser og kræfter der er knyttet til livet í de små bygder. Historier der set i et større perspektiv vi ser, hvorledes den stærke bygdepatriouume har haft en særlig betydning for bygdernes, landets og øens udvikling. Og histrier der samtidig illustrerer bygda menningens paradoks: På den ene side virker den ud vikling, der er fulgt í køl vandet på bygdamenningen ofte så absurd, at man tager sig fortvivlet ul hovedet. På den anden side ligger der en god og sund fornuft gemt bag ved bygdamenningen, en fornuft der udspringer i den gamle rodfæstede byg dekultur vinger.5 Søkt verður eftir klinikkassistenti til skulatannrøktina í Leirvík. Starvid er deiltíðarstarv 2/5 tíð. Byrjunardagur skjótast gjørligt eftir at viðkomandi er settur í starv ella 15. november 1995. Umsóknir skulu vera Leirvikar Kommunu í hendi í seinasta lagi tann 06. november 1995 Leirvíkar Kommuna